Zetland (netmedie)
- For alternative betydninger, se Zetland. (Se også artikler, som begynder med Zetland)
Zetland | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Anpartsselskab |
Branche | Udgivervirksomhed |
Grundlagt | 23. marts 2012 |
Etableringssted | Bygmestervej 2, 1. sal., 2400 København NV |
Hovedsæde | Bygmestervej, Danmark |
Nøglepersoner | Ida Ebbensgaard (chefredaktør) Lea Korsgaard (arbejdende bestyrelsesformand) Tav Klitgaard (adm. dir.) |
Eksterne henvisninger | |
www.zetland.dk | |
CVR-nummer | 34469377 |
OpenCorporates | dk/34469377 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Zetland er en dansk medlemsbaseret digital avis med base i København, som dagligt udgiver to-fire længere journalistiske historier samt et nyhedsoverblik. Zetland blev grundlagt i 2012 af journalisterne Lea Korsgaard, Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech.
Navnet, som er betegnelsen for en hybrid mellem en zebra og en shetlandspony, valgtes, fordi Zetland betragter sig selv som et hybridmedie.[1]
Ida Ebbensgaard har været chefredaktør siden oktober 2021, hvor hun overtog efter Lea Korsgaard, som nu er arbejdende bestyrelsesformand.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Oprindelig var Zetland et digitalt forlag, som udgav journalistiske fortællinger i novellelængde, kaldet singler.[3] I marts 2016 relancerede Zetland sig selv som en daglig, digital avis,[4] med støtte fra Innovationspuljen. Forinden havde man afholdt en crowdfunding, hvor man indsamlede 530.000 kr.[5] Desuden rejste man 8 milloner kroner fra private investorer.[6] Konceptet fik en blandet modtagelse af de etablerede danske aviser.[7][8][9][10]
I 2017 begyndte Zetlands journalister at læse deres artikler op og udgive dem som lydfiler. Lyd blev hurtigt Zetlands mest populære platform, og over 60 procent af medlemmerne foretrak i 2018 at lytte til artiklerne.[11] Per april 2018 havde Zetland over 10.000 betalende medlemmer[12] og modtog desuden et årligt millionbeløb i mediestøtte.[13] Daværende chefredaktør Lea Korsgaard har udtalt, at væksten blandt andet skyldes den medlemsbaserede model samt de få daglige artikler, der gør det muligt at "færdiggøre" Zetland hver dag.[14] Desuden har hun fremhævet Zetlands ambition om at være ikke alene et medie, men en teknologivirksomhed, som afgørende.[15] I foråret 2019 offentliggjorde Zetland, at mediet havde solgt sin platformsteknologi, der integrerer lyd og skrift, til det svenske Vi Medier.[16]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]Zetland har vundet flere priser for sit design. Både i 2017[17] og 2018[18] vandt de den digitale hovedpris ved "Nordens Bedste Nyhedsdesign", og i 2019 blev de nomineret i kategorien bedste mobilapp ved samme prisuddeling.[19] Zetland har desuden vundet Saxos Innovationspris (2012)[20], "Den Lille Publicistpris" (2015)[21] samt Buketten fra KLF, Kirke & Medier (2018) [22] Lea Korsgaard modtog i 2016 prisen som Årets Redaktør.[23]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Kristian Villesen (27. marts 2012), "Journalistik i novellelængde", Information, hentet 15. august 2019
- ^ Zetland får ny chefredaktør, DR, 12. oktober 2021, hentet 12. oktober 2021
- ^ Lea Korsgaard (2. august 2018), "Så var det umagen værd at stifte Zetland? Jeg tager vores egen medicin her", zetland.dk, hentet 15. august 2019
- ^ Lea Korsgaard (14. marts 2016), "Træd indenfor i Zetland", zetland.dk, hentet 15. august 2019
- ^ Det nye Zetland. Vi er trætte af nyhedsstøjen. Er du?, Kickstarter, hentet 15. august 2019
- ^ Thomas Nygaard Madsen (17. september 2015), Zetland henter 8 mio. kr. fra private investorer, MediaWatch.dk, arkiveret fra originalen 15. august 2019, hentet 15. august 2019
- ^ Lasse Jensen (14. marts 2016), "Zetlands selvsikre idealister", Berlingske, hentet 15. august 2019
- ^ Jakob Albrecht (14. april 2016), "Sådan blev Zetland genfødt", Journalisten, hentet 15. august 2019
- ^ Adam Holm (18. marts 2016), "Anmeldelse: Turen går til Zetland", Politiken, hentet 15. august 2019
- ^ Lasse Jensen (27. september 2017), "Luften siver ud af Zetland", Information, hentet 15. august 2019
- ^ Ole Obitsø (22. juni 2018), "Podcast vokser markant: "Lyd er blevet en del af hjertet hos Zetland"", Journalisten, hentet 15. august 2019
- ^ Lea Korsgaard (26. april 2018), "Giv Zetland videre til en ven (eller mange!) i dag", zetland.dk, hentet 15. august 2019
- ^ Kristine Korsgaard (12. december 2017), "Se listen: Tre nye og 61 andre medier får støtte", Altinget.dk, hentet 15. august 2019
- ^ Benjamin Bathke (27. marts 2019), "Slow down, read up: Why slow journalism and finishable news is (quickly) growing a following", niemanlab.org, hentet 15. august 2019
- ^ Christoph Bumb, Maaike Goslinga, Richard Hoechner og Lea Korsgaard (5. april 2019), "Changing the rules of the game: a new generation of media outlets", journalismfestival.com, hentet 15. august 2019
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Louise Reseke og Thomas Nygaard Madsen (9. maj 2019), "Zetland sælger teknologi til svensk medie – og jagter fortsat overskud", MediaWatch, arkiveret fra originalen 31. maj 2019, hentet 15. august 2019
- ^ Thomas Nygaard Madsen (23. maj 2017), "Danske medier vinder nordiske designpriser", MediaWatch, hentet 15. august 2019
- ^ Winners of SNDS Design Competition 2018, Society for News Design Scandinavia, arkiveret fra originalen 22. august 2019, hentet 15. august 2019
- ^ Nominated for gold, silver or bronze 2019 in the digital competition, Society for News Design Scandinavia, arkiveret fra originalen 31. maj 2019, hentet 15. august 2019
- ^ Saxo.com (13. november 2012), "Zetland vinder SAXOs Innovationspris 2012", mypresswire.com, hentet 15. august 2019
- ^ Louise Reseke (19. marts 2015), "JP's Flemming Rose vinder Publicistprisen", MediaWatch.dk, hentet 15. august 2019
- ^ "Buketten går til Zetland, som udfordrer medieforbruget", kfl.dk, 19. november 2018, hentet 3. september 2020.
- ^ Andreas Marckmann Andreassen (11. maj 2016), "Lea Korsgaard kåret til Årets Redaktør", Journalisten, hentet 15. august 2019
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |