Dansk Kommunikationsforening
Dansk Kommunikationsforening | |
---|---|
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 11959989 |
OpenCorporates | dk/11959989 |
Dansk Kommunikationsforening (DKF) (grundlagt 1999) var en forening for professionelle i kommunikationsbranchen. Foreningen gik konkurs i august 2016.
Foreningen blev dannet ved en fusion af brancheforeningerne Dansk Public Relations Forening (DPRF) og Foreningen af Informationsmedarbejdere i Kommuner, Amter og Stat (FIKAS).[1]
Dansk Kommunikationsforening havde ved konkursen knap 1700 medlemmer. De fleste var kommunikationsmedarbejdere og kommunikationschefer og cirka en fjerdedel af medlemmerne var selvstændige kommunikationskonsulenter eller medarbejdere i kommunikationsvirksomheder. DKF fungerede ikke som fagforbund, men alene som et interessefællesskab.
Blandt foreningens formænd var Jan Horskjær, René la Cour Sell, Tina Donnerborg og Astrid Haug.[1]
Kommunikatøren
[redigér | rediger kildetekst]DKFs medlemsblad Kommunikatøren udkom indtil 2015 seks gange årligt og indeholdt artikler, case-stories, portrætter, interviews, anmeldelser af nye bøger samt information om medlemsmøder og nye medlemmer. Typisk var medlemsbladet bygget op om et fagligt tema.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Til minde om et levende kommunikationsfællesskab". LinkedIn. 25. september 2016. Hentet 22. april 2024.