Rhinen

Rhinen
Kort over Rhinen
Overblik
Lande	Frankrig, Tyskland, Liechtenstein, Schweiz, Østrig, Holland
Geografi
Udspring	Graubünden, Schweiz
- højde	Vorderrhein: ca. 2.600 Hinterrhein: ca. 2.500 m.o.h.
Udmunding	Nordsøen 51°58′52″N 4°5′35″Ø
- højde	0 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde	1.234 km
Middelvandføring	2.060 m³/s
- målested	Grænsen Holland-Tyskland
Afvandingsareal	198.735 km²
Afvandings­område	Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland, Holland

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper. Floden danner grænse mellem Schweiz og Østrig, mellem Schweiz og Liechtenstein og mellem Schweiz og Østrig, inden den løber ud i Bodensee, hvor den danner grænsen mellem Schweiz og Tyskland. Nord for Basel danner Rhinen grænsen mellem Frankrig og Tyskland indtil et punkt sydvest for Karlsruhe, hvorfra Rhinen løber gennem det tyske Ruhr-distrikt. Øst for Nijmegen løber Rhinen videre ind i Holland for til sidst at løbe ud ved Nordsøkysten. Den største by ved Rhinen er Köln med et indbyggertal på 1.024.373 (2012). Rhinen er med sine 1.232 km den tredjelængste flod i Europa, kun overgået af Donau (2.830 km) og Volga (3.530 km).

Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtsfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald Rheinfall ved Schaffhausen. Der er mange legender om floden. Den mest kendte er beretningen om Lorelei, som druknede sig af kærlighed og blev til en havfrue. Hendes sang lokker ifølge digteren Heinrich Heine sømænd i døden og får skibene til at kæntre. Hendes statue kan ses på en landtange mellem St. Goar og St. Goarshausen omkring 26 km nord for Rüdesheim. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.

Rhinen og Donau dannede tilsammen det meste af grænsen Limes Germanicus, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer fra år 83 til omkring år 260. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning, som vandvejen havde under Det tysk-romerske Rige.

Navnets oprindelse (Etymologi)

De mange varianter af navnet Rhinen i moderne sprog kommer alle fra det Galliske navn Rēnos, der betyder den som flyder. Omkring 1. århundrede f.Kr. lod de græsk-romerske geografer navnet indgå i græsk Ῥῆνος (Rhēnos) og latin Rhenus.

Geografi

Rhinens længde er siden 1939 blevet opmålt med den særlige målestok "Rhinen-km", som begynder ved Rhin-broen i Konstanz (0 km) indtil udløbet ved Hoek van Holland (1.036,2 km). På grund af forskellige kanalprojekter i det 19. og 20. århundrede er flodens længde blevet væsentligt forkortet. Rhinens samlede længde fra udspringet af Rhinen i Alperne gennem Bodensøen og videre til deltaet i Nordsøen er opmålt til 1.232 km af det hollandske "Dutch Rijkswaterstaat" i 2010.

Forløb

Tomasee i Vorderrhein dalen

Rhinen kan opdeles i sektionerne Rhinens udspring, Vorderrhein, Hinterrhein, Alpenrhein, Bodensøens Obersee, Seerhein, Bodensøens Untersee, Hochrhein, Oberrhein, Mittelrhein, Niederrhein og Rhinen-Maas-Schelde deltaet.

Rhinens udspring

Rhinens udspringer fra Tomasee

Rhinen begynder reelt først, når floderne Hinterrhein og Vorderrhein løber sammen ved Tamins-Reichenau. Højere oppe findes det omfangsrige net af vandløb, som tilfører vand til Rhinens udspring. Området ligger hovedsageligt i den schweiziske Kanton Graubünden, der spænder fra Gotthardmassiv mod vest over den italienske dal Tessin i syd til Flüelapasset mod øst.

Tomasee nær ved Oberalppasset ved Sedrun i Skt. Gotthard er udspring for Vorderrhein og dermed også for Rhinen. Hinterrhein har sit udspring i Hochtal i Rheinwald som smeltevand fra Rheinwaldhorn-gletsjeren.

Vorderrhein i slugten Ruinaulta

Slugt mellem Valendas og Versam

Hinterrhein

Hinterrhein er 64,9 km lang og er således kortere end Vorderrhein, men til gengæld har den en større vandmængde 59.6 m³/s. Udspringet ligger i Adula-Alpen (Rheinwaldhorn, Rheinquellhorn, Güferhorn). Den 64 km lange Hinterrhein løber først mod østnordøst og så videre mod nord. Den gennemløber tre dale Rheinwald, Val Schons og Domleschg-Heinzenberg. Mellem dalene passerer den slugtlandskaberne Roffla og Viamala.

Fra syd kommer bifloden Averser Rhein, der gennem Reno di Lei har sit udspring ved søen Lago di Lei, som delvist ligger i Italien. Ved Sils løber bifloden Albula til. Den kommer fra øst og har sit udspring i områderne omkring Albulapass og Julierpass.

Vorderrhein

Hovedartikel: Vorderrhein.

Vorderrhein løber i østnordøstlig retning og er 75 km lang. Floden ved Tomasee. Den løber gennem Vorderrheinschlucht. Ved udgangen af slugten ved Reichenau løber Vorderrhein sammen med Hinterrhein til Alpenrhein.

Ved Reichenau flyder Vorderrhein og Hinterrhein sammen til Alpenrhein

Alpenrhein

Hovedartikel: Alpenrhein.

Alpenrhein ved Fläsch, kort før Rhinen bliver grænseflod mellem Schweiz og Liechtenstein

Ved Tamins-Reichenau løber Vorderrhein og Hinterrhein sammen til Alpenrhein. Alpenrhein er 90 km lang og falder 203 højde meter fra 599 til 396 meter over havet. Den løber østover forbi Chur, som er hovedby for kanton Graubünden, og videre mod nord, hvor den danner grænseflod med først Liechtenstein og dernæst Østrig, før den til sidst løber gennem Østrig, hvor en 5 km lang kanal leder floden ud i Bodensøen.

Rhinen udleder hvert år op til 3 millioner kubikmeter sediment i Bodensøen. For at begrænse følgevirkningerne heraf er det nødvendigt konstant at udvinde sten og grus fra søen ved udmundingen.

Alpenrheins delta i Bodensøen

Bodensøen

Hovedartikel: Bodensøen.

Bodensøen består af Obersee (Oversøen), Untersee (Undersøen) og den korte kanal Seerhein ved Konstanz, som forbinder Bodensøens to dele. Søens kyster ligger i de to tyske delstater Bayern og Baden-Württemberg, den østrigske delstat Vorarlberg og endelig de to schweiziske kantoner Thurgau og St. Gallen. Rhinens løb gennem Bodensøen er 60 km, når man medregner den korte kanal.

Bodensøen Obersee

Man kan følge Rhinens kolde grå bjergvand et stykke ind i søen. Det kolde vand løber tæt ved overfladen indtil et sted i søen, som kaldes 'Rheinbrech', hvor det kolde vand synker i dybet. Lidt vest for øen Lindau kan man følge strømmen igen. Afhængig af vandstanden kan man stort set følge strømmen hele vejen gennem søen.

Seerhein

Seerhein ved Konstanz

Den kun 4,3 km lange flod Seerhein forbinder Obersee med den omkring 22 cm lavere liggende Untersee.

Ved Seerheins begyndelse, i midten af den gamle bro ved Konstanz, ligger Rhinen-km nul, som er udgangspunkt for Rhinen-km afmærkningen til Rhinens udløb i Nordsøen. Bodensøens vandspejl var under Weichsel-istiden, der sluttede omkring ca. 9.600 f.Kr., omkring ti meter højere og dengang var Bodensøen en stor sammenhængende sø.

Bodensøen Untersee

Hovedartikel: Untersee.

Søen er omkring 62 km² stor. Man kan også følge Rhinens strøm gennem Untersee. Seerhein og Untersee danner grænsen mellem Schweiz og Tysland.

Hochrhein

Hochrhein

Hochrhein løber fra Rhinens udløb i vestenden af Bodensøen ved Stein am Rhein til det såkaldte Rhin-knæ ved Basel. Undervejs falder vandhøjden fra 395 m til 252 m.

Panorama af Stein am Rhein i sollyset en sen eftermiddag

Undervejs danner Hochrhein langs hele længden grænsen mellem Schweiz mod syd og Tyskland mod nord.

I nærheden af Schaffhausen ligger vandfaldet Rheinfall, som med en middelvandføring på 373 m³/s er det tredjestørste vandfald i Europa efter Sarpefossen i Norge og Dettifoss i Island, når man anvender kriteriet Faldenergi.

Ved St. Anna-Loch nær Rheinfelden har Rhinen en dybde på 32 m.

Rhinens løb mod øst med det nye vandkraftværk Rheinfelden

Hochrhein er den sidste del af Rhinen, hvor man i udstrakt grad har bevaret flodens naturlige forløb. Strækningen er derfor præget af talrige strømfald.

Ved den lille schweiziske by Koblenz i Kanton Aargau munder Aare fra syd ud i Rhinen. Aare er kortere, men mere vandrig end Rhinen, så herefter mere end fordobles vandmængden i Rhinen på dens videre løb mod nord. I centrum af Basel, som er den første storby ved Rhinen, ligger „Rheinknæet“ og her ender Hochrhein.

Oberrhein

Oberrhein er 362 km og løber mod nord, undervejs falder højden fra 252 m til 76 m. Den sydligste del af Oberrhein danner grænse mellem den franske delstat Alsace og den tyske delstat Baden-Württemberg. Den nordlige del ligger i Tyskland, hvor den danner grænse mellem delstaten Rheinland-Pfalz på den vestlige side og delstaterne Baden-Württemberg og Hessen mod øst og nord.

Oberrheindalen havde stor betydning allerede i Antikken og i Middelalderen. I dag er området hjemsted for mange vigtige industri- og servicevirksomheder, hovedsageligt i bycentrene i Basel, Strasbourg, Mannheim og Ludwigshafen. Med placeringen af Europaparlamentet i Strasbourg, ligger den ene af de tre europæiske "hovedstæder" således ved Oberrhein.

Oberrhein (i forgrunden) og Grand Canal d'Alsace (bagerst) ved Breisach am Rhein

Landskabet langs Oberrhein er i det 19. århundrede blevet meget forandret gennem flodreguleringsprojekter. Det førte til højere strømhastighed og hermed større bunderosion og det førte videre til, at grundvandsspejlet faldt, og at dele af flodarmene blev tørlagt.

Frankrig anlagde fra 1932-1959 den 50 km lange Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal), mellem Basel og Breisach, som gjorde det muligt for skibe op til 5.000 tons at sejle fra Basel til Strasbourg. Flere steder findes der store vandreservoirer og balancereservoirer, f.eks.Bassin de compensation de Plobsheim i Alsace.

Udsigt fra Mainz over Rhinen ved Eltville og Erbach til Bingen

Mittelrhein

Mittelrhein løber 159 km fra Bingen til Köln, hovedsageligt i den tyske delstat Rheinland-Pfalz. Rhinen er den længste flod i Tyskland, og det er her, at de største bifloder løber til. Neckar, Main og senere Lahn og Mosel bidrager samlet med en middelvandføring på mere end 300 m³/s. Det nordøstlige Frankrig, det meste af Luxembourg og en lille del af Belgien bidrager gennem Mosel til Rhinen. Ved grænsen til Holland flyder 2.290  m³/s vand i en bredde på 400 m.

Ved Bingen er Rhinen 77,4 meter over havet, og landskabet skifter karakter. Floden løber nu gennem Oberes Mittelrheintal, en kløft omgivet af skiferbjerge. Kløften er ret dyb, og denne del af floden er kendt for sine vinmarker og mere end 40 borge fra middelalderen. Strækningen mellem Rüdesheim og Koblenz kaldes den "Romantiske Rhin" og den kom i 2002 på UNESCOs Verdensarvsliste som følge af en unik kombination af geologiske, historiske, kulturelle og industrielle mindesmærker.

Ved St. Goarshausen ved et skarpt sving ligger Lorelei-klippen. Lorelei druknede sig af kærlighed og blev en havfrue. Hendes statue står på en landtange. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at kæntre. Her er floden 25 meter dyb. Det er det vanskeligste sted at passere på Rhinen.

Sløjfe på Rhinen ved Boppard

En sejltur på Rhinen fra Assmannshausen til Rüdesheim, 2008

Niederrhein

Mittelrhein bliver til Niederrhein ved Siebengebirge nær Bonn

Niederrhein ved Emmerich

I Bonn nord for Siebengebirge løber Rhinen ud på den Nordtyske Slette. Niederrhein begynder, hvor bifloden Sieg løber ud i Rhinen. På dette sted er floden 50 meter over havet. De vigtigste bifloder er Ruhr og Lippe. Niederrein er blevet rettet ud på samme måde som Oberrhein, men her er digerne trukket længere tilbage, så der er bedre plads til at modstå oversvømmelser. Niederrhein gennemløber kun Nordrhein-Westfalen. Langs denne del af floden er der en stor befolkningstæthed, og der er meget industri, især i det sammenvoksede byområde Köln, Düsseldorf og Ruhr. Her flyder Niederrhein gennem Rhein-Ruhr, som er det største byområde i Tyskland. Duisburg er den vigtigste havneby, og den er den største flodhavn i Europa (Duisburg-Ruhrorter Havn). Den fungerer som forbindelsesled til kysthavnene i Rotterdam, Antwerpen og Amsterdam.

Syd for Duisburg-regionen er landskabet præget af landbrug. Mellem Emmerich og Kleve krydser Emmerich-Rhinen Broen, Tysklands længste hængebro, den mere end 400 meter brede strøm. Nordvest for Emmerich og Kleve når Rhinen frem til den hollandske grænse.

Indtil begyndelsen af 1980'erne var industrien den væsentligste kilde til forureningen af Rhinen. Selv om der findes mange fabrikker langs Rhinen helt til Basel, er det Niederrhein, der har de fleste, da floden løber gennem storbyerne Köln, Düsseldorf og Duisburg. Floden Ruhr, der løber ud i Rhinen ved Duisburg, er i dag en ren flod som et resultat af strengere miljøkontrol og et skifte fra tung til let industri. Endelig har man gennemført en række projekter for at bremse forureningen. Ruhr er i dag leverandør af drikkevand. Andre floder som for eksempel Emscher har stadig en høj grad af forurening.

Rhein-Maas–Scheldt Deltaet

De centrale og nordlige dele af Rhein-Maas–Scheldt Deltaet

Opdelingen af vandet fra Rhine og Mass (Meuse) fordelt på de forskellige deltaarme

Ved grænsen mellem Tyskland og Holland begynder den sidste del af Rhinen, Rhein-Maas–Scheldt Deltaet, som er en betydende naturregion i Holland.

Rhinen bidrager sammen med Maas og Scheldt til Rhein-Maas–Scheldt-deltaet. Resultatet er talrige øer og flodarme. Flodarmenavnene, som ved første øjekast kan virke forvirrende, specialt da en vandvej, som ser ud til at være en sammenhængende strøm, kan skifte navn op til syv gange, f.eks. Rhine → Bijlands Kanaal → Pannerdens Kanaal → Nederrijn → Lek → Nieuwe Maas → Het Scheur → Nieuwe Waterweg (→ Nordsøen). Da Rhinen er den største bidragyder, anvendes ofte den kortere betegnelse Rhinen Deltaet. Det er imidlertid også navnet på deltaet, hvor Rhinen løber ud i Bodensøen, så derfor er det mere betegnende at kalde det store delta for 'Rhein-Maas Delta', eller 'Rhein-Maas–Scheldt Deltaet', da Scheldt løber ud i det samme delta.

Rhinens delta deles ved Millingen i Waal (to tredjedele af den gennemsnitlige vandmængde) og Nederrijn, og som den anden og virkelige deling (bifurkation), grenen IJssel fra Niederrhein i Arnhem. Dette skaber tre hovedstrømsforløb, men på grund af de mange løbende ændringer har det ikke ført til navneændringer i historisk tid:

• Den største og sydligste flodarm begynder ved Waal og fortsætter som Boven Merwede (øvre Merwede) – Nieuwe Merwede – Haringvliet. Beneden-Merwede forgrener sig nær Hardinxveld-Giessendam og fortsætter som Noord. Denne del af floden slår sig sammen med Lek nær landsbyen Kinderdijk og danner floden Nieuwe Maas, som så strømmer forbi Rotterdam og via Het Scheur og Nieuwe Waterweg til Nordsøen. Oude Maas forgrener sig nær Dordrecht, og længere nede møder den Nieuwe Maas og danner Het Scheur. Ruten følger Rhinens kilometrering (Rhinen-km).

• Den mellemste flodarm flyder gennem Nederrijn og Lek og flyder sammen med Noord og danner herved Neue Maas.

• Den nordligste flodarm bevarer navnet Ijssel, indtil den møder den tidligere bugt IJsselmeer, hvorfra den flyder gennem sluser ud i Nordsøen.

Omlægningen af udløbet af Maas 1904: lyseblå er det gamle løb, mørkeblå viser løbet i dag

Indtil St. Elizabeth oversvømmelsen 1421, hvor digerne brød sammen, flød Maas en smule længere mod syd for dens nutidige linje Merwede – Oude Maas mod Nordsøen. Fra 1421 til 1904 flød Maas (Meuse) og Waal allerede sammen ved Gornchem og dannede Merwede. For at skabe bedre beskyttelse mod oversvømmelser blev Maas (Meuse) skilt fra Waal med en sluse og blev ledt ud i et nyt løb, som blev kaldt "Bergse Mass", og herfra gennem Amer til den tidligere bugt Hollands Diep.

Lukket stormflodssluse Maeslant-barrieren på Nieuwe Waterweg

Under Weichsel-istiden var så meget vand bundet som is i polaregnene, at havet lå ca. 100 m lavere end i dag, og den sydlige del af Nordsøen var tørlagt. På dette tidspunkt lå udmundingen af Rhinen nord for Doggerbanke, og Themsen var en biflod til Rhinen.

Historisk udvikling af Rhine-Maas-Scheldt Deltaet fra den romerske periode til middelalderen

Bifloder

Mosels udmunding ved Deutsches Eck i Koblenz

Bifloden Aare er den vandrigeste og den fjerdelængste biflod til Rhinen. Den afvander et stort område af Schweiz og bidrager med 560 m³/s, hvilket er mere, end hvad Rhinen selv bidrager med (470 m³/s). De øvrige vandrigeste bifloder er Maas (355 m³/s), Mosel (328 m³/s), Main (225 m³/s) og Neckar (145 m³/s).

Bifloder med middelvandføring på mere end 40 m³/s:

Efter Maas er de længste bifloder Mosel med 544 km (med Moselotte 558 km) og Main med 524 km (med Regnitz 553 km). Bifloder med en længde på mindst 200 km: Neckar, Aare, Lippe, Lahn, Ruhr og Ill (Alsace).

Bifloder med en længde over 200 km:

I tabellen er der medtaget alle bifloder, som har en længde på mindst 60 km eller har en vandstrøm på mindst 20 m³/s.

Skulpturen Rheinorange markerer Ruhrs udløb ved Rhinen-km 780

Rhinen-km	side (H/V)	Sideflod	Længde i km	Afvandingsareal i km²	vandstrøm (årsgennemsnit) i m³/s	Flod sektion
*	H	Landquart	51	616	25	Alpenrhein
*	H	Ill (Østrig)	76	1.281	66	Alpenrhein
*	H	Bregenzer Ach	70	835	46	Obersee
*	H	Argen	94	639	20	Obersee
*	H	Schussen	62	782	12	Obersee
0065,00	V	Thur	135	1.696	47	Hochrhein
0100,17	H	Wutach	90	1.123	16	Hochrhein
0102,20	V	Aare	288	17.720	560	Hochrhein
0164,49	V	Birs	73	922	15	Hochrhein
0169,30	H	Wiese	57,8	453	11,4	Oberrhein
0253,50	H	Elz	90	1.481	22	Oberrhein
0298,16	H	Kinzig	93	1.406	28	Oberrhein
0311,19	V	Ill (Alsace)	217	4.761	54	Oberrhein
0334,50	V	Moder	82	1720	17	Oberrhein
0343,95	V	Sauer	70	806	4	Oberrhein
0344,45	H	Murg	79	617	18	Oberrhein
0355,50	V	Lauter	74	382	3	Oberrhein
0370,00	H	Pfinz	60	240	2	Oberrhein
0400,20	V	Speyerbach	60	596	3	Oberrhein
0428,20	H	Neckar	384	13.900	145	Oberrhein
0496,60	H	Main	553	27.292	225	Oberrhein
0518,70	V	Selz	63	389	1	Oberrhein
0529,10	V	Nahe	116	4.067	30	Oberrhein
0585,70	H	Lahn	250	5.925	52	Mittelrhein
0592,30	V	Mosel	558	28.286	328	Mittelrhein
0610,20	H	Wied	102	771	12	Mittelrhein
0629,40	V	Ahr	89	900	9	Mittelrhein
0659,35	H	Sieg	156	2.857	53	Niederrhein
0703,30	H	Wupper	117	827	17	Niederrhein
0735,50	V	Erft	103	1.838	16,4	Niederrhein
0780,10	H	Ruhr	221	4.485	78	Niederrhein
0797,70	H	Emscher	84	775	16	Niederrhein
0814,45	H	Lippe	268	4.888	45	Niederrhein
0925,50	V	Maas (1904–1970 selvstændig)	874	34.548	355	Delta (Waal, Hollands Diep)
1012,70	V	Oude Maas	30			Delta (Nieuwe Maas)
(til IJssel)	H	Oude Ijssel	80	1.208	9	Delta (IJssel)
(til IJssel)	H	Berkel	115	849	9	Delta (IJssel)
(til IJssel)	H	Schipbeek	86	352	4	Delta (IJssel)
(til IJssel)	H	Vechte	182	5.741	50	Delta (IJssel)

* før Rhinen-km 0 (Konstanz)

Større byer

Köln er den største by langs Rhinen

Basel er den største schweiziske by på Rhinen

Ved Rhinen ligger 20 byer med mere end 100.000 indbyggere.

En hel del er har været bosættelser under Romerriget som Basel, Strasbourg, Mainz, Koblenz, Bonn, Köln, Neuss, Nijmegen, Utrecht og Leiden. De er blandt de store byer og ligger alle på Rhinens venstre bred fra dengang Rhinen var grænsen til det romerske imperium. I de byer, som ligger på Rhinens højre bred: Karlsruhe, Mannheim, Wiesbaden og Düsseldorf er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.

Rhinen-km	Bynavn	indbyggertal	Flod sektion	Bykernens placering på (Venstre/Højre) flodbred
167	Basel	172.000	Oberrhein	V (hovedsageligt)
294	Straßburg	272.000	Oberrhein	V (ligger ved bifloden Ill)
359	Karlsruhe	295.000	Oberrhein	H (kun i nærheden af Rhinen)
425	Mannheim	291.000	Oberrhein	H
425	Ludwigshafen	159.000	Oberrhein	V
499	Mainz	201.000	Oberrhein	V
503	Wiesbaden	271.000	Oberrhein	H
591	Koblenz	108.000	Mittelrhein	V
655	Bonn	308.000	Mittelrhein	V
688	Köln	1.014.000	Niederrhein	V
699	Leverkusen	159.000	Niederrhein	H
740	Neuss	151.000	Niederrhein	V
743	Düsseldorf	590.000	Niederrhein	H
762	Krefeld	222.000	Niederrhein	V
777	Duisburg	487.000	Niederrhein	H
884	Nimwegen	166.000	Delta	V (Waal)
1000	Rotterdam	616.000	Delta	H (Nieuwe Maas)
(Nederrijn)	Arnhem	150.000	Delta	H (Nederrijn)
(Oude Rijn)	Utrecht	322.000	Delta	H (Oude Rijn)
(Oude Rijn)	Leiden	120.000	Delta	H (Oude Rijn)

Mindre byer

Blandt de betydeligste mindre byer (20.000–100.000 indbyggere) skal nævnes Basels Chur, Konstanz og Schaffhausen, på Oberrhein Kehl, Speyer, Worms og Ingelheim, på Mittelrhein Bingen, Andernach, Neuwied og Königswinter, på Niederrhein Wesseling, Dormagen, Meerbusch, Monheim, Wesel og Emmerich i deltaet Dordrecht, Deventer og Zwolle.

Blandt de betydeligste byer under 20.000 indbyggere er Vaduz, Kreuzlingen, Stein am Rhein, Breisach am Rhein, Rüdesheim og Remagen.

Geologi

Rhinen opstod i Oligocæn-perioden for omkring 30 millioner år siden, hvor skiferbjergene blev nedbrudt mellem Brohl og Bonn, hvor havet lå på denne tid.

I løbet af de næste par millioner år blev Rhinen langsomt udvidet mod nord i takt med at havet trak sig tilbage.

Rhinen blev gentagne gange omkring 12.000 år f.Kr. ramt af indstrømmende lava fra Eifel. Selv i dag kan det forekomme, at man kan se gasbobler i flodlejet af Rhinen mellem Koblenz og Andernach. Vulkanologer kan ikke udelukke, at der igen kan komme vulkansk aktivitet ved Rhinen.

Klima

Højvande

Højvande i Köln 1970

Højvandsmærke i Koblenz

Langs Oberrhein har de tyske delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz opsat diger for at forhindre oversvømmelser ved højvande. De nybyggede diger ved Ingelheim blev dog oversvømmet d. 16. januar 2011.

Højvandsrekorder

Dato	Vandstand0			Noter
	0Maxau0	Mainz	Köln
Middelværdi vandstand (MW)	516 cm	301 cm	0321 cm
Maria Magdalene Højvandet 1342	Juli 1342			"Det største højvande i historisk tid i Mellemeuropa".
Højvande 1374			01152 cm
med isdække	27. februar 1784			01384 cm
1816				Oversvømmelser af Niederrhein, som i det følgende år førte til hungersnød
januar 1833		0793 cm	0994 cm
november 1882		0795 cm		højeste målte vandstand i Mainz
december 1882			01052 cm
januar 1926			01069 cm
januar 1955			0694 cm
februar 1970		0737 cm	0987 cm
maj 1978	0847 cm		0764 cm	0
februar 1980	841 cm	0685 cm	0931 cm
april 1983	0847 cm	0706 cm	0984 cm
maj 1983	0859 cm	0704 cm	0996 cm
juni 1987	0823 cm	0704 cm
marts 1988	0845 cm	0770 cm	0995 cm
februar 1990	0855 cm	0630 cm	0863 cm
december 1991	0823 cm	0534 cm
december 1993	0749 cm	0677 cm	01063 cm
maj 1994	0834 cm	0506 cm
januar 1995	0845 cm	0703 cm	01069 cm
maj 1999	0884 cm	0672 cm		højeste målte vandstand i Oberrhein
maj 2002	0750 cm	0632 cm
august 2007	0858 cm	0533 cm
januar 2011	0736 cm	0649 cm	0891 cm
juni 2013	0870 cm	0682 cm	0765 cm

Lavvande

Usædvanlig lavvande i Bonn (november 2011)

• November 2011, vandstand i Koblenz d. 28. november: 0,38 m, i Kaub am 30. November: 0,47 m
• April/ maj 2011, 90-års laveste maj-vandstand (Köln): 1,25 m, historisk lavvande i Düsseldorf: 1,07 m
• Sept./okt. 2009 (lavvande i hele Rhinen), vandstand i Koblenz: 0,93 m
• September 2003 (lavvande i hele Rhinen), historisk lavvande i Kaub: 0,35 m; i Mainz 1,24 m; in Köln 0,80 m
• November 1997, vandstand i Koblenz: 0,87 m
• Oktober 1985, vandstand i Koblenz: 0,72 m
• Tørkesommeren 1976: ekstrem tørke med temperaturer op til 38° C., med udtørret land og udtørrede åer, førte til sidst til nødslagtning af kvæg på grund af vandmangel.
• December 1962 Oberrhein vandstand i Mainz: 1,17 m
• November 1947 Oberrhein, vandstand i Mainz: 1,10 m.
• Januar 1947, vandstand i Koblenz: 0,43 m

Den lave vandstand i Koblenz den 4. december 2011 førte til fundet af 1,8 ton britisk mine.

Isdække

Isdække af Rhinen ved Bacharach 1929

Tidligere var det ikke ualmindeligt, at Rhinen frøs helt eller delvist til. I vinteren 1783-1784 var der et pludseligt fald i temperaturen, som medførte store ødelæggelser. I 1929 var floden frosset til i næsten hele sin længde. Filmfotografen Georg Dengel fra Wiesbaden lavede en dokumentarfilm Der Rhein in Eisfesseln (Rhinen i islænker). Sidenhen har der været massivt isdække 1947, 1954, 1956 og 1962-63, men disse begivenheder er på grund af den stigende udledning af spildevand og varme fra det udledte kølevand fra atomkraftværker blevet stadig mere sjældne. I kolde vintre kan der dog opstå isdannelser i det hollandske område på grund af den lavere strømhastighed.

På den tid, hvor der ikke fandtes køleskabe, blev isen pakket ind i halm og gemt i stenkældre. Når sommeren kom, blev isen solgt. Der var også festligheder, når hele landbyer besøgte hinanden ved at køre over Rhinens is.

Miljø

Fauna

Der findes ikke en fuldstændig oversigt over faunaens udvikling over tid i og ved Rhinen. Men udretningen af flodløbene, dæmninger og udledninger af kemisk forurening, mere industri og øget befolkningstilvækst har alle bidraget til et fald i biodiversiteten. Siden begyndelsen af 1990'erne er det blevet bedre, men samtidig er der indført en række invasive arter som for eksempel ferskvandsmuslinger fra Asien af slægten Corbicula.

Hvirvelløse dyr

I Niederrhein var der et markant fald i antallet af arter fra 185 til kun 25 i 1971. Siden er det gået bedre, og i 2000 var man igen oppe på 130 forskellige arter. Heraf er 20 indførte arter, som har fået en dominerende rolle.

Fisk

Fisketrappe ved Iffezheim

Karpe bag et kontrolvindue ved Iffezheim fiskepassage

I Rhinen findes 63 fiskearter, kun støren mangler. Alle fiskearter i Rhinen er spiselige. Efter etableringen af fisketrapper udenom stemmeværker (dæmninger) kan også vandrefisk som laks og ørreder nå frem til Oberrhein og dens bifloder, hvor de gyder. Den biologiske mangfoldighed i muslinger, snegle og insekter er steget, og nye invasive arter er naturaliseret.

De største fiskebestande består af: skalle, smelt, esox (geddefamilien), europæisk malle, lampretter, stalling, karpe, døbel, ål, løje, aborre og brasen. Nye invasive arter er: solaborre og sandart og fra Donau broget sortehavskutling og sandkryber.

Vandfugle

Svane i Rhinen ved Leverkusen/Hitdorf

Rhinen mellem Bodensøen og udløbet i Nordøen er et vigtigt raste- og overvintringsområde for vandfugle. Samtidig fungerer den som navigationslinje for trækfuglene.

Vinterbestanden af vandfugle blev i år 2000 optalt til omkring to millioner fugle fordelt på 42 arter. De vigtigste arter var:

• Planteædende: Blishøne, Blisgås og Gråand
• Muslingeædende: Trold- og Taffeland
• Fiskeædende: Toppet lappedykker og Skarv, under fem procent af den samlede bestand.

Biotoper

Bræmme af skov ved en afsnøret flodarm af Rhinen i naturbeskyttelsesområdet Taubergießen i Baden-Württemberg

• Vandløb
• Floddale
• Sump og sivskove
• Overdrev
• Hede
• Mangrove

Forurening

Forurening i Rhinen 1985, 1992 og 2000 (i tons)

Forurenende stof	1985	1992	2000
Ammonium-N2	37.000	16.800	6.800
Bly	550	330	250
Cadmium	9	5,9	5,1
Fosfor (total)	32.000	13.000	13.000
Halogener	4.675	890	1.100
Krom	500	220	150
Kviksølv	6	3,2	1,6
Zink	3.600	1.900	1.400

I følge det tyske nationale miljøagentur, som foretager målinger af Rhinens vandkvalitet, er forureningen siden 1960 gradvist faldet i alle årene. Dette skyldes dels det systematiske arbejde med at bygge rensningsanlæg og på den anden side arbejdet med at begrænse udledningen af spildevand og tungmetaller fra de industrielle og kemiske anlæg langs Rhinen.

Mineralminerne i Vogeserne udleder stadig en stor del uanvendelige salte i Rhinen. Byrådet i Amsterdam forsøger at standse disse udledninger gennem en retssag i Strasbourg. Selv om der igen lever omkring 63 fiskearter i Rhinen, vil man fortsat arbejde for at begrænse forureningen. Trods den betydelige reduktion af vandforureningen udledes der stadig for høje mængder af tungmetaller og kemikalier, også pesticider til Nordsøen. Værdierne i tabellen refererer til målepunktet Bimmen på Niederrhein. Disse tal kommer fra den Internationale Kommission for beskyttelse af Rhinen. Kommissionen blev etableret i 1950.

Den 1. november 1986 brændte 1.300 tons kemikalier ved en storbrand i en lagerbygning, der tilhørte selskabet Sandoz (nu en del af Novartis), i industriområdet Schweizerhalle ved Basel. Branden medførte store udledninger af kemikalier (især fosfater og kviksølvforbindelser), som ødelagde en stor del af dyre- og plantelivet. Efter branden døde dyre- og plantelivet på lange strækninger af Rhinen, men i de følgende måneder og år blev bestanden delvist genoprettet.

Mikroplast

Basel Universitet undersøgte Rhinen for forurening af mikroplast i 2015. De målte koncentrationer var i gennemsnit 892.777 partikler pr. kvadratkilometer, hvilket er den højest målte koncentration i verden. Mellem Basel og Mainz blev der målt 202.900 partikler / km², men i Rhein-Ruhr var tallet ti gange højere med et gennemsnit på 2,3 millioner partikler / km². Den højeste måling var dog ved den hollandske grænse ved Rees, hvor der var 3,9 millioner partikler / km². Samlet set kan man beregne, at Rhinen udleder 191 millioner partikler / km², omkring ti tons om året til Nordsøen.

Drikkevand

Mange byer udvinder renset drikkevand direkte fra Rhinen. Vandværket Koblenz-Oberwerth forsyner Koblenz, mens vandværket på Rhin-øen Petersaue forsyner Mainz. Holland er især afhængig af drikkevandsudvinding. En anden metode er at anvende et system af injektionsbrønde, hvor vand pumpes ned i de lavere lag og hermed får grundvandet til at stige, og hertil et stort antal indvindingsbrønde, hvor grundvandet pumpes op. Det anvendes på vandværket Schierstein, som forsyner Wiesbaden.

For at kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker, hvor Rhinen forurenes af farlige stoffer, er der syv internationale alarmcentraler mellem Basel og Arnhem. Ved hjælp af en matematisk simuleringsmodel kan de beregne udbredelseshastigheden af en bølge af forurening.

Økonomisk anvendelse

Vin og vinkultur

Vin karakteriser naturen og kulturen ved Rhinen. Landskabsnavne som Rheingau, Rheinhessen eller Kaiserstuhl (Baden) er også navne på vinregioner. Særligt vanskeligt er det at dyrke vinen på de stejle vinmarker ved Mittelrhein. Mange steder var ikke muligt at indføre maskinbrug. Men da vinen er specielt god på de stejle, glatte skråninger, er det umagen værd, selvom det kræver en større indsats. Vinproduktionen har en stor økonomisk betydning for regionen.

Kraftværker

Vandkraftværk Ryburg-Schwörstadt ved Hochrhein

Vandkraftværker

Ved Rhinens udspring ligger magasinkraftværkerne Hinterrhein og Vorderrhein med flere vandreservoirer. Fra Alpenrhein til midt på Oberrhein er der er mange flodkraftværker .

• Alpenrhein: Flodkraftværket Reichenau.
• Hochrhein: Flodkraftværkerne Schaffhausen – Neuhausen – Rheinau – Eglisau-Glattfelden – Reckingen – Albbruck-Dogern – Laufenburg – Säckingen – Ryburg-Schwörstadt – Rheinfelden (gamle og nye Rheinfelden) – Augst / Wyhlen – Birsfelden.
• Oberrhein med Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal): Flodkraftværkerne Kembs – Ottmarsheim – Fessenheim – Vogelgrun – Marckolsheim – Rhinau – Gerstheim – Strassburg – Rheinau-Gambsheim – Iffezheim.

Stenkulskraftværker

Kulkraftværket Voerde (Niederrhein)

Kulkraftværkerne forbrænder stenkul, og værkerne nedkøles med kølevand fra Rhinen. Ved Oberrhein ligger de store kulkraftværker "Rheinhafen-Dampfkraftwerk Karlsruhe" i Karlsruhe og "Grosskraftwerk Mannheim". På Niederrhein ligger kulkraftværker i Walsum og Voerde og det nu nedlagte kulkraftværk Reisholz (1908-1966), som i 1918 var det største stenkulsfyrede kraftværk i verden.

Atomkraftværker

Atomkraftværk Leibstadt (Hochrhein)

Dodewaard (NL)

Hollands første atomkraftværk Dodewaard (Rhinen-km 900) havde en effekt på 58 MW. Værket er fra 1967, og det blev lukket ned i 1997.

Biblis (D)

De to reaktorer på det tyske atomkraftværk Biblis (Rhinen-km 455) havde en samlet effekt på 2.525 Megawatt. Opførelsen kostede 10 milliarder kr., og reaktorerne blev sat i drift 1975 og 1977. Vandet fra Rhinen blev brugt til at køle reaktoren ned, men samtidg var der opført to køletårne, som kunne aktiveres, hvis det blev nødvendigt. Efter nedsmeltningen af det japanske atomkraftværk Fukushima den 11. marts 2011, besluttede man en uge senere, d. 18. marts 2011, midlertidig at lukke Biblis i tre måneder. Efterfølgende blev lukningen permanent. Værket er nu ved at blive lukket ned.

Philippsburg (D)

Atomkraftværket Philippsburg (Rhinen-km 389) blev planlagt 1969 og består af to blokke. Blok 1 med 968 Megawatt blev sat i drift 1980, men blev lukket ned i marts 2011 efter ulykken på Fukushima værket i Japan. Blok 2 med 1.460 Megawatt blev sat i drift 1985 og er fortsat i drift. Reaktoren køles delvist med vand fra Rhinen. Regeringen har planlagt lukning fra 2019 som led i sin beslutning fra 2011 om at blive uafhængig af atomkraftværker.

Mülheim-Kärlich (D)

Atomkraftværket Mülheim-Kärlich (Rhinen-km 604) blev påbegyndt i 1975. Værket havde en effekt på 1.302 megawatt og et 162 meter højt køletårn. Det var en 4. generations trykvandsreaktor, hvor moderator og kølemiddel består af almindeligt vand under højt tryk. Det høje tryk gør, at vandet ikke koger. Dette er den almindeligste reaktortype i verden. Opførelsen kostede 30 milliarder kr., og det blev sat i drift d. 1. marts 1986, men allerede d. 9. september 1988, efter kun 2½ år, blev driften indstillet, fordi byggetilladelsen ikke var lovlig, da man ikke havde taget hensyn til, at værket lå i et område med risiko for jordskælv. Sagen blev endelig afgjort 1998 ved højesteretten i Berlin. Værket er nu ved at blive revet ned. Det vil koste 5 milliarder kr. og forventes afsluttet i midten af 2020.

Fessenheim (F)

Atomkraftværket Fessenheim (Rhinen-km 210) er Frankrigs ældste atomkraftværk, som stadig er i drift. Det ligger på vestsiden af Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal) og har to trykvandsreaktorer med en samlet effekt på 1.760 megawatt. Atomkraftværket har ingen køletårne og er således afhængig af kølevandet fra kanalen. Det medfører en opvarmning af Rhinens vand. I sommeren 2003 måltes en temperaturstigning på 1,7 °C.

Efter François Hollande vandt det franske præsidentvalg 2012, gav han ordre til, at værket i 2016 skulle lukkes.

Leibstadt (CH)

Atomkraftværk Leibstadt (Rhinen-km 107) ligger ved Waldshut-Tiengen i Schweiz. Den har en reaktor med en effekt på 1.220 Megawatt og et 144 meter højt køletårn. Opførelsen startede 1974, og den blev koblet på nettet d. 15. december 1984. Oprindeligt var det planen at bruge kølevand fra Rhinen, men det forhindrede en domstol, så i stedet blev køletårnet opført. Atomkraftværket er det største i Schweiz.

Transport

Kemisk industri langs Rhinen: Chempark i Leverkusen

Rhinen er på lange strækninger vandvej, som på begge sider har jernbaner og motorveje. Den har derfor spillet en vigtig rolle i opbygningen af industribyerne Köln, Koblenz, Mainz, Ludwigshafen, Mannheim, Karlsruhe, Strasbourg og Basel.

Floden er en billig transportvej for både råvarer og færdigprodukter. Det har været en vigtig konkurrenceparameter for olieraffinaderier, petrokemiske virksomheder, plastindustrien, jernindustrien og kemiske virksomheder. Transportmængden var i 2005 på 236.765 millioner tons.

Trafik

Rhinen er sejlbar for større skibe fra Basel til udmundingen i deltaet. Fra Breisach til kort før Basel ledes skibstrafikken gennem den franske kanal Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal). Fladbundede skibe, som kan passere under Mittlere Brücke i Basel, kan sejle videre til havnen i Rheinfelden. Da regnmængderne i Rhinens afvandingsområde er meget regelmæssige, er det generelt muligt at sejle året rundt uden problemer på hele strækningen.

På Oberrhein mellem Mannheim og Iffezheim kan det være nødvendigt at tage lods ombord. Ovenfor Rheinfalls er der spærret for skibstrafik ved broen i Neuhausen am Rheinfall for hver vandvej. I sommermånederne kan man sejle fra broen over Rhinen i Schaffhausen og op til Bodensøen. Opstrøms fra Stein am Rhein er Rhinen ikke reguleret, og det er derfor vandstanden, der afgør, om den er sejlbar.

Skibsfart

Skibe på Rhinen ved Karlsruhe

Sejlads på Rhinen og dens bifloder har en lang tradition, som blev skabt længe før nutidens vigtige økonomiske og industrielle centre blev forbundet af floden. I dag er Rhinen en af de travleste vandveje i verden.

Efter Wienerkongressen stiftede landene omkring Rhinen på et møde i Mainz 1816 en kommission, som senere kom til at hedde "Centralkommissionen for sejlads på Rhinen". Opgaven var at udarbejde et fælles regelsæt for sejlads på Rhinen på ruten fra Basel til Nordsøen. Det første regelsæt af 31. marts 1831 (Mainzer loven) garanterede fri sejlads til det åbne hav, afskaffede nogle særregler på strækningen mellem Köln og Mainz, og endelig blev de tilgrænsende lande forpligtiget til at fjerne hindringer for sejladsen. Fra 1817 rettede man Oberrhein ud, så der blev bedre sejlmuligheder. Det reviderede regelsæt fra 17. oktober 1868 (Mannheim-konventionen) fastlagde de stadig gældende principper for sejlads på Rhinen. Samtidig vedtog man, at sejladsen skulle være fritaget for skatter og afgifter. Schweiz, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien er repræsenteret i Centralkommissionen, som siden 1920 har haft hovedsæde i Strasbourg.

De deltagende lande har indarbejdet regelsættet i deres nationale lovgivning. Håndhævelsen af reglerne varetages af de enkelte landes politimyndigheder. I Tyskland ligger ansvaret hos de enkelte delstater, som har deres eget maritime politi.

Tyskland og Frankrig er blevet enige om at samarbejde om udførelsen af de maritime politiopgaver på Oberrhein. Aftalen blev oprettet i 10. november 2000. Det fransk-tyske maritime politi blev oprettet 2012 og har hjemsted i Kehl og lokalkontorer i Gambsheim og Vogelgrun. De har blandede besætninger på patruljefartøjerne.

Tysklands nationale vandveje

Hele den tyske del af Rhinen er betegnet som en national vandvej (Bundeswasserstraße). Fra Basel til Breisach følger skibstrafikken den franske Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal).

Kanalforbindelser

Sejlruten Rotterdam–Constanța gennem Rhinen, Main, Main-Donau-Kanalen, Donau og Donau-Sortehavskanalen

Rhinen har kanalforbindelser til andre floder.:

• Mulhouse kanalen (Canal de Mulhouse) begynder nord for Basel ved Kembs i Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal) og møder i Mulhouse Canal du Rhône au Rhin, men kanalen er kun interessant for turister.
• Marne-Rhinen kanalen (Canal de la Marne au Rhin) forbinder Rhinen fra Strasbourg til Vitry-le-François ved Marne, hvorfra man kan sejle videre til Seinen og Paris. Undervejs på de 313 km er der 4 tunneller og 154 sluser, så kanalen er kun egnet til sportsbåde og små skibe op til 38,5 meters længde og 5,05 meters bredde.
• Gennem floden Main og videre ad Main-Donau-Kanalen til Donau er den korteste sejlrute fra Nordsøen til Sortehavet. Kanalen blev indviet i 1992, og der er 16 sluser på de 171 km.
• Fra Rhinen ved Duisburg er der forbindelse gennem Rhein-Herne-Kanal og videre fra Wesel gennem Wesel-Datteln-Kanal til Ems hvor man når Dortmund-Ems-Kanal. Herfra kan man sejle videre ad den vigtige Vest-Øst-Forbindelse Mittellandkanalen gennem den Nordtyske Slette til Weser, Elbe og Oder.
• Fra Venlo ved Maas til Rhinen ved Rheinberg påbegyndtes kanalen Fossa Eugeniana i 1626, men den blev aldrig færdig.
• Napoleon 1. af Frankrig gjorde 1809 et nyt forsøg på at skabe forbindelse fra Maas til Rhinen. Hans projekt, Nordkanal, startede ved Grimlinghausen ved Rhinen via Neuss) til Venlo ved Maas, men også dette projekt blev opgivet.
• I Nijmegen ved (Rhinen-km 887,1) starter Maas-Waalkanaal.
• Ved Tiel (Rhinen-km 913,5) er der forbindelse fra Waal til Amsterdam gennem Amsterdam-Rijnkanaal fra 1952. Kanalen er 72 km lang og har tre sluser. Undervejs passeres Utrecht.
• Ved Rhinen-km 926,1 er der en forbindelse til Maas gennem kanalen Kanaal van St. Andries.
• Ved Woudrichem (Rhinen-km 952,5) er sejlruten til Afgedamde Maas (den inddæmmede Maas).
• Ved Gorinchem (Rhinen-km 955,5) er der forbindelse gennem Merwedekanaal til Amsterdam-Rijnkanaal.

Desuden er der nogle urealiserede kanalprojekter i Alperne, som skulle have forbundet Rhinen med floderne Rhône eller Po.

Vandstandsmålinger

Vandstandsviser i Emmerich am Rhein

Vandstanden måles ved målestationer langs Rhinen, og de målte værdier overføres elektronisk til det Tyske Institut for Hydrologi i Koblenz. De vigtigste målestationer, der måler vandstanden på Rhinen, ligger ved Duisburg-Ruhrort, Kaub og Karlsruhe-Maxau. Duisburg er afgørende for ruten til Koblenz og Kaub, mens Karlsruhe-Maxau er vigtig for de sydlige dele af Rhinen. Ved lavvande er vandstandsmålingerne vigtige for at kunne beregne hvor meget last, der kan medbringes. Der beregnes også et fragttillæg ved lavvande. Ved højvande kan broerne være umulige at komme under.

For alle målestationerne er der fastlagt to højvandsmærker I og II. Når vandet når højvandsmærke I, så er der hastighedsbegrænsninger, mens floden lukkes for trafik når højvandsmærke II nås.

Krydsninger af Rhinen

Broer

Nibelungenbrücke Worms, vejbro af spændbeton fra 1950'erne, brotårnet er dog fra 1900

Broerne langs Rhinen sætter deres eget præg på floden. Den første bro opførte Julius Cæsar 53 år f.Kr. ved Urmitz. Romerne anvendte materialerne sten eller træ på samme måde som senere brobyggere i Middelalderen og Tidlig moderne tid. Romertidens broer lå ved Bad Zurzach, Stein am Rhein, Kaiseraugst, Breisach am Rhein, Strasbourg, Mainz, Koblenz og Köln.

I midten af det 19. århundrede var der nedenfor Basel udelukkende pontonbroer over Rhinen. Broerne kunne åbnes, således at skibe og de store tømmerflådninger kunne passere.

Industrialiseringen skabte behov for mere trafik, og samtidig kom der nye brobygningsmaterialer og -teknikker. Derfor blev der i anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede bygget flere nye broer. Det var først og fremmest jernbanebroen Hohenzollernbrücke i Köln, som på grund af sin størrelse og materiale i stål satte nye normer for brobygningen. Men militære aspekter spillede også en rolle, for eksempel Ludendorff Broen mellem Remagen og Erpel, som blev anlagt under 1. verdenskrig 1916-19, og som senere spillede en væsentlig rolle for de amerikanske styrker under 2. verdenskrig.

I anden halvdel af det 20. århundrede blev der opført talrige vejbroer og motorvejsbroer, som blev bygget i beton. I begyndelsen af det 21. århundrede begyndte man at opføre broer udelukkende for fodgængere og cyklister som for eksempel Passerelle des Deux Rives mellem Strasbourg og Kehl.

Færger

Udover broerne spillede færger af forskellige størrelser en vigtig rolle. I det 19. århundrede var de fleste færger af typen kabelfærge, som anvendte vandstrømmen i Rhinen som drivkraft. Færgerne var fastgjort med et kabel til et andet kabel, der var spændt ud over Rhinen i stor højde. Ved at dreje båden op mod strømmen blev den skubbet over til den anden side. I dag er der kun to sådanne færger tilbage ved Basel og ved Plittersdorf nær Rastatt, som mest har turistmæssig betydning. Først i det 19. århundrede blev de fleste færger erstattet af først dampfærger og senere af motorfærger.

I Oberes Mittelrheintal findes der ingen broer, men kun færger mellem Wiesbaden og Koblenz, en strækning på 80 Rhinen-km. Mellem Neuwied og Bonn er der 40 Rhinen-km, hvor man kun kan krydse Rhinen med færge. På Oberrhein mellem Worms und Mainz er der 50 Rhinen-km uden vejbro, men med to bilfærger.

Færgen ved Gernsheim med vejbroen, der blev ødelagt under 2. verdenskrig

Svævebaner

Der er to svævebaner over Rhinen. Svævebanen ved Köln går fra byens zoologiske have over Rhinen. Den blev bygget 1957 i forbindelse med den årlige nationale haveudstilling.

Svævebanen i Koblenz

I Koblenz blev svævebanen oprettet 2011 i forbindelse med den nationale haveudstilling. Man ønskede både at skabe en attraktion og samtidig at få en miljøvenlig transport mellem parken ved Deutsches Eck og borganlægget Ehrenbreitstein. Med en længde på 890 meter er det den længste tyske svævebane af sin art nord for Alperne. UNESCO optog den "Romantiske Rhin" på Verdensarvslisten i 2002. Svævebanen bragte nu denne godkendelse i fare, men på den 37. samling i World Heritage udvalget i Phnom Penh den 19. juni 2013 besluttedes det at tillade driften af svævebanen frem til 2026.

Havne

Frihavnen i Mainz (forrest) og Industrihavnen (bagerst til venstre)

Ved Rhinens udmunding ligger Rotterdam Havn, som er en af verdens største. Den har nydt godt af industrialiseringen langs Rhinen, som har medført større godsmængder især fra Ruhr-området. Blandt de syv største flodhavne i Tyskland ligger de seks langs Rhinen. Duisburg-Ruhrorter Havn er den største flodhavn i Europa. Herefter kommer Köln, Ludwigshafen, Neuss, Mannheim und Karlsruhe. Port Autonome de Strasbourg er den næststørste flodhavn i Frankrig. Havnen i Basel (Schweizerische Rheinhäfen) er det vigtigste knudepunkt for Schweizs import og eksport af varer og gods.

Afstandsmarkering (Rhinen-km)

Rhinen-km 500 i havnen i Mainz

Allerede i 1806 begyndte Johann Gottfried Tulla, lederen af anlægsarbejder ved Rhinen i Baden, at tegne et sammenhængende kort over Rhinen. Fra 1826 blev Rhinen rettet ud og forkortet med 81 km mellem Basel og Bingen. Fra 1839 blev der udgivet årlige rapporter om opmålingen. Man opsatte markeringssten for hver ti km i 1863. Men de enkelte strækninger havde hver deres eget udgangspunkt for opmålingen.

Den nugældende afstandsmarkering af Rhinen for Schweiz, Tyskland og Holland trådte i kraft 1. april 1939. Afstanden beregnes fra rhinenbroen i Konstanz og slutter vest for Hoek van Holland ved Rhinen-km 1.036,20. Afstandsmarkeringen anvendes af alle myndigheder.

Fra Rhinen-km 867 ved Millingen i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme Waal, Nederrijn og IJssel.

100-meter-mærket (hektometer) på Rhinen nær Karlsruhe (Rhinen-km 373,2)

Afstandssten (Myriameterstein) 36 (fra 1863) i Rüdesheim am Rhein

De enkelte lande har opsat afstandsmarkeringer for hver Rhinen-km. På de hollandske ruter anvendes plader med hvide tal på en sort baggrund på begge flodsider, men kun for hver hele kilometer. I Tyskland har man suppleret markering af de halve Rhinen-km med fire hektometer markeringer til hver side. For at undgå at skulle flytte alle disse markeringer hver gang, der sker en ændring i flodens løb, har man aftalt en afvigelsesliste. F.eks. er flodløbet nu 400 meter kortere mellem Rhinen-km 22 og 23 ved Stein am Rhein, og 365 meter kortere mellem Rhinen-km 436 og 437 ved Roxheim, og endelig er floden 475 m kortere mellem Rhinen-km 529 og 530 ved Bingen. I alt er floden således 1,25 km kortere and Rhinen-km angiver ved flodens udmunding.

„Kurzer Kilometer“ (en markering fra en tidligere opmåling) ved Rüdesheim. Til højre ses et 500-meter mærke.

Tømmerflåder

En tømmerflåde passerer broen ved Koblenz. Udsnit af et maleri af Johann Adolf Lasinsky, 1828

Indtil midten af det 20. århundrede var der regelmæssigt tømmerflådning af brænde og tømmer, hovedsageligt fra Schwarzwald. Ved Koblenz var tømmerflåderne op til 400 meter lange og op til 80 meter brede og bemandet med op til 500 flådedrenge. Syd for Koblenz var tømmerflåderne mindre. Jernbanens indtog og stigningen i skibsfarten betød, at tømmerflådningen blev sjældnere, indtil den 1967 blev helt indstillet.

Der var også tømmerflåder fra Kanton Graubünden til Bodensøen. Fra 1291 blev Alpenrhein betragtet som en hovedfærdselsåre, som alle kunne benytte. Handlende anvendte flåder til at transportere de varer, som de solgte undervejs, for det meste var det brænde eller forarbejdet træ.

Kultur

Parkanlægget ved Koblenz med slotstrappen foran ærkebispeslottet i Koblenz (Kurfürstliches Schloss)

Parker

Langs Rhinens bredder ligger en række parkanlæg. Den første tyske kejserinde Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach, gift med kejser Wilhelm 1. af Tyskland anlagde 1856 en park ved Rhinens bred i Koblenz. Senere blev parken udvidet til en længde på 3,5 km. Parken blev 2011 grundigt restaureret i forbindelse med den nationale, tyske haveudstilling. I Bingen anlagdes ligeledes et parkanlæg 2008 i forbindelse med en haveudstilling. I Köln anlagde man 1957 tilsvarende parkanlæg af samme årsag. Bonn inddrog enge og landbrugsjord og anlagde et 160 ha parkanlæg, da man afholdt haveudstillingen 1979. I dag fungerer det som et rekreativt område og bruges til store begivenheder såsom udendørs koncerter, festivaler og loppemarkeder.

Romantik

Den romantiske del af Rhinen i Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen, udsigt til Burg Katz, i baggrunden ses Lorelei

Rhinens legender omfatter riddere, drager, ensomme jomfruer på høje klipper (Lorelei), hensynsløse skippere på forulykkede skibe samt flittige dværge og nisser. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel Stolzenfels Slot i Koblenz eller Haut Koenigsbourg i Alsace. En af de mest berømte legender er Nibelungenlied, et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af burgundernes første kongedømme omkring Worms, fremkaldt af den romerske hærfører Aëtius i 436.

Der er en lang række sange, som forbindes med den romantiske Rhinen. Repertoiret spænder fra drikkeviser som „Einmal am Rhein“ af lyrikeren Willi Ostermann og patriotiske sange fra det 19. århundrede (som for eksempel „Zwischen Frankreich und dem Böhmerwald“ af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben, kendt fra "Sur, Sur, Sur, lille bi omkring") til den nationalistiske "Die Wacht am Rhein" af Max Schneckenburger. Blandt de mest berømte rhinsange er Lorelei-sangen "Ich weiß nicht, was soll es bedeuten" (Jeg ved ikke, hvad det skal betyde) af Heinrich Heine.

På grund af dens betydning i forhold til andre tyske floder er Rhinen også blevet forgudet med tilnavnet "Far Rhinen".

UNESCOs Verdensarvsliste

Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen som er Rhindalen mellem Bingen/am Rhein og Koblenz blev medtaget på listen over UNESCOs Verdensarvsliste den 27. juni 2002. Området strækker sig over en længde på 67 km langs Rhinens løb gennem skiferbjergene.

Diverse

• På Namedyer Werth, en halvø i Rhinen ved Andernach, finder man Geysir Andernach, som er den højeste koldtvandsgeyser i verden.
• I 1966 svømmede en hvidhval op gennem Rhinen til Bonn, hvor den vendte om og fortsatte tilbage ud i Nordsøen. Turen tog en måneds tid, og hvalen fik sit eget kælenavn "Rhinens Moby Dick.
• På et skilt ved Rhinens udspring ved Tomasee stod der fejlagtigt, at Rhinen havde en længde på 1.320 km og ikke 1230 km. Formodentlig en tastfejl, da skiltet blev lavet. Det betød imidlertid, at der i årtier stod en forkert længde (1.320 km) på Rhinen i leksika, lærebøger og officielle opslagsbøger.
• Klaus Pechstein fra Linz am Rhein svømmede 1969 gennem hele Rhinen, fra kilderne i Schweiz til Nordsøen i tiden 260 timer (30 dage). Ernst Bromeis fra Schweiz mislykkedes, da han 2012 forsøgte at slå rekorden.
• Kemiprofessor Andreas Fath fra Furtwanger svømmede 2014 fra Rhinens udspring til Nordsøen for at få opmærksomhed og støtte til sit arbejde med at begrænse forureningen af Rhinen.
• I juli 2010 tilbagelagde schweizeren Corrado Filipponi den 1.161 km lange strækning fra Chur til Rhinens udmunding ved Hoek van Holland med en kajak på rekordtiden 7 dage, 10 timer og 16 minutter.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rhinen
• Rhinen i Den Store Danske på Lex.dk