Hessen
Tysk delstat Hessen | |
---|---|
Delstatsflag | Delstatsvåben |
Placering i Tyskland | |
Basisinformation | |
Hovedstad: | Wiesbaden |
Delstatshymne eller motto: | Hessenlied |
Areal: | 21.114,94 km² (7.) |
Indbyggertal: | 6.213.088 (5.) (31. december 2016) |
Befolkningstæthed: | 294 indb. pr. km² (7.) |
BNI: | 224.98 mia € (2010) |
Gæld: | 37,1 mia € (2010) |
Andel udlændinge: | 11,90 % (2010) |
Arbejdsløshed: | 5,4 % (november 2011) |
Website: | www.hessen.de |
Politik | |
Ministerpræsident: | Volker Bouffier (CDU) |
Regerende parti(er): | CDU, Bündnis 90/Die Grünen |
Fordeling i delstatsparlamentet (110): |
CDU 47 SPD 37 FDP 6 Bündnis 90/Die Grünen 13 Die Linke 6 Udenfor partigruppe 1 |
Næste valgtermin: | Efterår 2018 |
Stemmer i forbundsrådet: | 5 |
Hessen er en delstat i Tyskland. Den har et areal på 21.110 km² og 6.420.729 (31.12.2023) (6.265.809 (31.12. 2018)) indbyggere. Hovedstaden er Wiesbaden, og ministerpræsident er Volker Bouffier (CDU).
Hessen grænser mod de tyske delstater Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen, Thüringen, Bayern, Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. De vigtigste byer omfatter Frankfurt am Main, Wiesbaden, Darmstadt, Marburg, Kassel, Gießen, Wetzlar, Offenbach og Fulda.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I den tidlige middelalder var Hessen en del af Thüringen, men efter den thüringske arvefølgekrig (1247-1264) blev Hessen et uafhængigt grevskab inden det tysk-romerske rige. Staten eksisterede indtil 1567, da Philip 1. af Hessen døde, og Hessen blev opdelt i fire småstater: Hessen-Kassel, Hessen-Marburg, Hessen-Rheinfels og Hessen-Darmstadt.
Hessen-Rheinfels blev annekteret af Hessen-Darmstadt i 1583. Hessen-Marburg af Hessen-Kassel i 1604. En udbryderlinje fra Hessen-Darmstadt førte til oprettelsen af Hessen-Homburg i 1622, således at Hessen bestod af tre stater i slutningen af det syttende århundrede.
Hessen-Kassel blev et kurfyrstendømme fra 1803, men blev i 1866 sammen med Hessen-Homburg og hertugdømmet Nassau annekteret af Preussen, der etablerede provinsen Hessen-Nassau.
Hessen-Darmstadt blev kaldt Storhertugdømmet Hessen fra 1806 og bevarede sin uafhængighed.
Under Weimarrepublikken fra 1919 blev Hessen-Nassau en del af Preussen og Hessen-Darmstadt en administrative region indenfor Tyskland. Efter anden verdenskrig blev delstaten Hessen etableret og omfattede de tidligere delstater Hessen(-Darmstadt) og Hessen-Nassau, bortset fra nogle områder vest for Rhinen, der blev en del af Rheinland-Pfalz.
Ministerpræsidenter af Hessen
[redigér | rediger kildetekst]- 1945: Ludwig Bergsträsser
- 1945 – 1946: Karl Geiler
- 1946 – 1950: Christian Stock (SPD)
- 1950 – 1969: Georg-August Zinn (SPD)
- 1969 – 1976: Albert Osswald (SPD)
- 1976 – 1987: Holger Börner (SPD)
- 1987 – 1991: Walter Wallmann (CDU)
- 1991 – 1999: Hans Eichel (SPD)
- 1999 – 2010: Roland Koch (CDU)
- Siden 2010: Volker Bouffier (CDU)
Administrativ opdeling
[redigér | rediger kildetekst]Hessen blev i 1981 opdelt i 3 Regierungsbezirke Darmstadt, Gießen og Kassel, disse er opdelt i 5 Kreisfrie byer og 21 Landkreise med 426 kommuner.
Landkreise
[redigér | rediger kildetekst]Hessens Landkreise indordnet i de respektive Regierungsbezirke. Det er administrationsbyer der står med småt.
Regierungsbezirk |
Regierungsbezirk |
Regierungsbezirk |
---|---|---|
|
|
Kreisfrie byer
[redigér | rediger kildetekst]Der er fem kreisfrie byer i Hessen:
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel regeringsportal Arkiveret 12. november 2002 hos hos Library of Congress
Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |