Spring til indhold

Reserveligaen i fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Reserveligaen i fodbold
Land(e)Danmark Danmark
KonføderationUEFA
Etableret2010
Første sæson2010–11
Nedlagt2022[1]
Puljer4
Antal hold16
Nuværende mestreFC Midtjylland (2. titel)
(2017-18)
Flest mesterskaberFC København (2)
HjemmesideReserveligaen på dbu.dk

Reserveligaen i fodbold var en uofficiel[2] fodboldturnering for reservehold for de bedste hold i Danmarksturneringen i fodbold. Turneringen blev spillet i perioden fra sæsonstart 2010-11 til 2022 og blev arrangeret af Dansk Boldspil-Union og Divisionsforeningen. I praksis blev turneringen administreret af Divisionsforeningen. I 2022 blev Reserveligaen nedlagt og der kom en ny lignende turnering der hedder Future Cup[1]

Om turneringen

[redigér | rediger kildetekst]

Der kunne maksimum deltage 18 hold i turneringen. Alle 12 superligaholds reservehold er obligatoriske deltagere, mens forrige sæsons to nedrykkere fra Superligaens reservehold automatisk inviteres til at deltage. Derudover tildeles wildcards til reservehold fra klubber i 1. division, som har ansøgt om deltagelse.

Turneringen begyndte om efteråret og blev afsluttet det efterfølgende forår og var opdelt i to turneringhalvdele med forskelligt setup. De maksimalt 18 hold blev ved turneringsstart inddelt i 3 puljer efter deres geografiske placering. I hver pulje spillede holdene om efteråret en dobbeltturnering alle-mod-alle. Efter nytår blev holdene inddelt i tre nye puljer. De to bedst placerede i hver efterårspulje kom i pulje 1, hvor holdene om foråret spiller en dobbeltturnering alle-mod-alle om "Danmarksmesterskabet for reservehold". De to næstbedst placerede fra hver pulje kom i pulje 2, hvor der blev spillet om placeringerne 7-12, mens de to dårligst placerede i hver pulje kom i pulje 3, hvor holdene måtte tage til takke med at spille om 13.- til 18.-pladsen.

Modsat andre turneringer under DBU var det i Reserveholdsligaen tilladt at benytte karantæneramte spillere og prøvespillere – altså spillere, som ikke havde kontrakt med klubben, som de stillede op for.

I 2021 blev reserveligaen taget ud af DBU regi og Divisionsforeningen stod derefter for turneringen.

I 2022 blev Reserveligaen nedlagt og der kom en ny lignende turnering der hedder Future Cup[1]

Turneringen har haft deltagelse af 23 forskellige hold, hvis placeringer er sammenfattet nedenfor.

Hold 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19[3] 19-20[4]
AC Horsens 5 13 10 15 15 12 6 1-15
AGF 14 9 5 6 15 15 11 15 1 1-15
AB 16 18 18 -
Brøndby IF 1 3 7 11 7 4 10 7 3 1-15
Esbjerg fB 12 5 9 5 9 6 5 11 12 -
FC Fredericia 8 15 14 -
FC København 3 7 1 1 4 11 7 5 8 1-15
FC Helsingør 8 7 -
FC Midtjylland 4 1 8 9 2 3 1 2 11 1-15
FC Nordsjælland 10 12 2 4 3 7 3 1 5 1-15
FC Vestsjælland 7 16 -
HB Køge 13 6 17 -
Hobro IK 10 13 14 16 1-15
Lyngby Boldklub 11 15 14 13 8 12 4 4 1-15
Odense Boldklub 6 17 6 3 11 5 4 6 9 1-15
Randers FC 9 14 11 12 5 1 14 16 15 1-15
Silkeborg IF 8 11 12 8 6 12 2 10 13 1-15
SønderjyskE 15 4 4 13 8 9 8 9 11 1-15
Vejle Boldklub 7 10 16 14 10 13 10 -
Vendsyssel FF 14 -
Viborg FF 17 16 13 10 12 14 6 13 15 1-15
AaB 2 2 3 2 1 2 9 3 2 1-15

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c https://bold.dk/fodbold/nyheder/ny-turnering-reserveligaen-bliver-til-future-cup/ Ny turnering: Reserveligaen bliver til Future Cup
  2. ^ https://divisionsforeningen.dk/om-reserveligaen/ Om Reserveligaen
  3. ^ agf-statistik.dk Resultat 18-19. Hentet 2023-07-06.
  4. ^ agf-statistik.dk Turneringen 19-20 afbrudt pga Coronaepidemien. Hentet 2023-07-06.