Spring til indhold

Renault Trafic

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nissan NV300)
Renault Trafic
Produktion
ProducentRenault
ModelTrafic
Produktionsår1980−
Karrosseri og platform
TypeVarebil
KarrosseriformerKassevogn
Ladvogn
Minibus
Drivlinje
Motorer4-cyl. benzin-
og dieselmotorer
Kronologi
ForgængerRenault Estafette

Renault Trafic er en serie af varebiler og minibusser bygget af det franske bilmærke Renault siden sommeren 1980. Den første modelgeneration blev bygget af Société des Véhicules Automobiles de Batilly.

Som følge af den nye samarbejdspartner General Motors blev den anden modelgeneration også solgt som Opel Vivaro hhv. Vauxhall Vivaro. Efter introduktionen af Trafic II og Opel Vivaro blev begge valgt til Van of the Year 2002.[1][2] På grund af den fransk-japanske alliance Renault-Nissan blev modellen også solgt under navnet Nissan Primastar. Såvel Trafic II, Nissan Primastar og GM-varianterne blev fremstillet hos GM Manufacturing Luton.

Den i 2014 introducerede tredje modelgeneration af Trafic fremstiller Renault igen selv delvist på sin fabrik i Sandouville ved Le Havre, mens efterfølgeren for Nissan Primastar, Nissan NV 300, produceres hos Nissan Motor Ibérica.[3] I 2015 tilkom med Fiat en yderligere samarbejdspartner. Som følge heraf blev Trafic/Vivaro/NV 300 i årene 2016 til 2021 også solgt som Fiat Talento. Hovedsageligt i Australien og New Zealand fandtes mellem 2020 og 2022 en yderligere søstermodel, Mitsubishi Express.

I andet kvartal 2019 afsluttede Opel efter 22 år samarbejdet med Renault, da den tyske bilfabrikant i august 2017 var blevet opkøbt af Groupe PSA, og Opels GM-platforme af licensmæssige årsager ikke længere kunne benyttes.


Trafic I (1980−2001)

[redigér | rediger kildetekst]
Renault Trafic I
Renault Trafic kassevogn (1980−1989)
Produktion
Andre navneChevrolet Space Van
Opel Arena (1997−2000)
Vauxhall Arena (1997−2000)
Produktionsår1980−2001
(på licens siden 2007)
ProduktionsstedBatilly,  Frankrig
Karrosseri og platform
TeknikFor- eller baghjulstræk
BeslægtedeRenault Master
Renault B-serie
Tata Winger
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,4−2,2 liter (35−74 kW)
Diesel:
1,9−2,5 liter (44−55 kW)
Dimensioner og vægt
Længde4337−4434 mm
Bredde1905 mm
Højde2037 mm
Egenvægt1200−1300 kg
Bagfra

Ved sin introduktion i september 1980[4] afløste den nykonstruerede Renault Trafic forgængeren Renault Estafette.

Trafic dækker vægtklassen fra 2,1 til 2,8 tons. Samtidig kom den teknisk identiske, større Renault Master, som dækker vægtklassen fra 2,8 til 3,5 tons, på markedet. Usædvanligt for en varebil var på daværende tidspunkt valgmuligheden mellem for- og baghjulstræk i samme modelserie. Der findes modellerne Trafic-T (Traction = forhjulstræk) som minibus og Trafic-P (Propulsion = baghjulstræk) som kassevogn og ladvogn. Master har baghjulstræk. Egenvægten er angivet til 1200 til 1300 kg.

Modellen findes med benzinmotorer fra 35 kW (48 hk) til 59 kW (80 hk) og dieselmotorer på 44 kW (60 hk) og 49 kW (67 hk). Bilen har, ligesom mange andre biler i dette segment på dette tidspunkt, et meget kantet design.

Ligesom Ford Transit fra 1965 og Mercedes-Benz T1 fra 1977 blev modellen ikke længere ligesom forgængeren bygget med motoren under førerhuset, men derimod med en kort motorhjelm foran førerkabinen, hvor motor og gearkasse er monteret. Motorhjelmen er udformet aerodynamisk hen over kølergrillen og danner sammen med forruden en linje op til taget.

Som en kombination af for- og baghjulstræk blev Renault Trafic fra midten af 1985 også tilbudt med firehjulstræk.

Den varebilsagtige front med skrå motorhjelm og forrude blev i maj 1989 efter et facelift igen aerodynamisk forbedret og tilpasset tidens smag med afrundede former. Samtidig steg motorydelserne, så modellen nu kunne leveres med to dieselmotorer med 48 kW (65 hk) og 55 kW (75 hk) samt en benzinmotor med 70 kW (95 hk).

Et yderligere facelift fulgte i juni 1994 med endnu en ændring af motorprogrammet. Modellen kunne nu leveres med dieselmotorer med 48 kW (65 hk) og 55 kW (75 hk) samt en benzinmotor med 74 kW (101 hk). Herefter blev modellen produceret frem til maj 2001.[4]

Den af Tata Motors i Indien siden 2007 byggede Tata Winger er i vidt omfang baseret på Trafic I.

  • Renault Trafic (1989−1994) som autocamper
    Renault Trafic (1989−1994) som autocamper
  • Renault Trafic (1994−2001) som kassevogn med højt tag
    Renault Trafic (1994−2001) som kassevogn med højt tag
  • Bagfra
    Bagfra
  • Tata Winger (2007−)
    Tata Winger (2007−)

Opel/Vauxhall Arena

[redigér | rediger kildetekst]

Fra december 1997 til februar 2000[5] blev Renault Trafic med mindre modifikationer også bygget på licens af General Motors, da denne fabrikant efter flere års pause igen ville have en varebil i modelprogrammet. Denne model blev solgt under navnet Opel Arena, i Storbritannien som Vauxhall Arena og i Brasilien som Chevrolet Space Van.

  • Opel Arena (1997−2000)
    Opel Arena (1997−2000)
  • Vauxhall Arena (1997−2000)
    Vauxhall Arena (1997−2000)

Trafic II (2001−2014)

[redigér | rediger kildetekst]
Renault Trafic II
Renault Trafic Combi (2001−2006)
Produktion
Andre navneLada-Renault M90
Nissan Primastar
Opel Vivaro
Vauxhall Vivaro
Produktionsår2001−2014
ProduktionsstedLuton,  Storbritannien
Karrosseri og platform
TeknikForhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest		 (2012)[6]
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0 liter (86−88 kW)
Diesel:
1,9−2,5 liter (60−107 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand3098−3498 mm
Længde4782−5182 mm
Bredde1900−2232 mm
Højde1915−1980 mm
Egenvægt1785−1976 kg

I maj 2001[4] kom den anden modelgeneration af Trafic på markedet. Også denne model er, ligesom den større Renault Master fra slutningen af 1997 og frem, bygget i joint venture med Nissan og Opel. Dens søstermodeller hedder Opel Vivaro (2001−) og Nissan Primastar (2002−). Trafic og Vivaro blev valgt til Årets Varebil i Danmark 2002.[7]

Renault udviklede Trafic i samarbejde med General Motors. Modellen blev bygget på GM Europe's fabrik Luton i Storbritannien samt hos alliancepartneren Nissans fabrik i Barcelona. Siden 1998 har Renault i Vesteuropa været markedsfører for lette erhvervskøretøjer op til 3,5 tons tilladt totalvægt.[kilde mangler]

Bilens front blev igen optisk rundere og karrosseriformen virker med ned-/indadgående dråbeformede forlygter, en kuppel under fører- og passagersædet samt de i de med plastic beklædte karrosserikanter monterede baglygter meget futuristisk, hvorved modellen med en let øget lasteevne på 1000 og 1200 kg optisk set virker lidt mindre end forgængeren. Trafic findes i den normalt lange version L1 (4782 mm) samt i en ekstra lang version L2 med 400 mm større længde i bilens bageste del foran de bageste hjulkasser.

I august 2014[8] blev produktionen af Trafic II indstillet.

Motorer

[redigér | rediger kildetekst]

Trafic II findes med flere forskellige benzin- og dieselmotorer. 1,9-liters commonrail-dieselmotoren findes i to effekttrin, som begge opfylder Euro 3-normen.

I sommeren 2006 fik Trafic et let facelift og tekniske modifikationer. En Quick-Shift-gearkasse med seks gear blev tilføjet modelprogrammet. De to svageste motorer blev boret op fra 1,9 til 2,0 liter, hvorved effekten steg fra 60 kW (82 hk) til 66 kW (90 hk) hhv. fra 74 kW (101 hk) til 84 kW (114 hk) og opfylder samtidig Euro 4 uden partikelfilter. 1,9-litersmotoren benyttes nu i de gamle modeller, som i Østeuropa sælges som Lada-Renault M90. Samtidig blev den tidligere 2,5-litersmotor øget i ydelse fra 99 kW (135 hk) til 107 kW (145 hk) for at modsvare denne motors effekttab som følge af monteringen af det for opfyldelse af Euro 4-normen nødvendige partikelfilter.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
Model Cylindre Ventiler Slagvolumen 
(cm³) 		Maks. effekt
kW (hk) ved omdr./min. 		Maks. drejnings-
moment
Nm ved omdr./min. 		Motorkode Topfart
(km/t) 		Byggeår
Benzinmotorer
2.0 4 16 1998 88 (120)/5400 190/3750 F4R 720 160 2001−2006
86 (117)/4700 186/3750 F4R 820 2006−2008
Dieselmotorer
1.9 dCi/DI/CDTI[a] 4 8 1870 60 (82)/3500 190/2000 F9Q 762 138 2001−2006
74 (101)/3500 240/1800 F9Q 760 155
2.0 dCi/CDTI 4 16 1995 66 (90)/3500 290/1600 M9R 780 145 2006−2014
84 (114)/3500 160
2.5 dCi/DTI/CDTI[a] 4 16 2464 84 (114)/3500 290/1600 G9U 630 2006−2011
99 (135)/3500 310/2100 G9U 730 163 2003−2006
107 (145)/3500 G9U 630 170 2006−2014
  1. ^ a b Opel/Vauxhall omdøbte i 2004 dieselversionerne fra D(T)I til CDTI

Alle motorer er som standard udstyret med sekstrins manuel gearkasse. 2.5 dCi/DTI/CDTI kunne som ekstraudstyr leveres med automatiseret manuel gearkasse.

Modellen findes som kassevogn, mandskabsvogn, minibus og ladvogn.

Karrosseriform Variantbetegnelse Længde (mm) Højde (mm) Egenvægt (kg) Tilladt totalvægt (kg)
Kassevogn L1H1 4782 1959 1920–1927 2760–2900
Kassevogn L2H1 5182 1959 1975 2960
Dobbeltkabine L1H1 4782 1959 1920–1927 2760–2900
Dobbeltkabine L2H1 5182 1959 1975 2960
Minibus "Combi" / "Tour" / "Life" 4782 1959 1920–1927 2760–2900
Minibus "Combi" / "Life" 5182 1959 1975 2960
Ladvogn 4782 1940 1920–1927 2760–2900

Udstyr

[redigér | rediger kildetekst]

Trafic findes i såvel en personbilsudgave med op til ni siddepladser samt som varebil. Alt efter motor, akselafstand og vægtklasse findes der i alt op til 40 forskellige versioner af Trafic. Bilen findes som almindelig kassevogn samt som dobbeltkabine-kassevogn, begge med to forskellige akselafstande (3098 og 3498 mm). Kassevognen findes ud over den 1,98 m normalt høje version også i en ekstra høj udgave (2,50 m).

Personbilsudgaven findes i tre karrosseriformer "Combi", "Passenger Black Edition" og "Generation Evado". Trafic "Combi" fokuserer på funktionalitet og har som standardudstyr otte siddepladser (med delvise ruder: seks siddepladser). Trafic "Combi" er især egnet til erhvervsmæssig transport af personer og gods.

"Passenger Black Edition" udmærker sig frem for alt gennem sine tonede bag- og sideruder.

  • Renault Trafic Combi (2006−2014)
    Renault Trafic Combi
    (2006−2014)
  • Bagfra
    Bagfra
  • Renault Trafic Passenger Black Edition (2011−2014)
    Renault Trafic Passenger Black Edition (2011−2014)
  • Opel Vivaro kassevogn (2001−2006) fra The Coca Cola Company
    Opel Vivaro kassevogn (2001−2006) fra The Coca Cola Company
  • Opel Vivaro kassevogn (dobbeltkabine, 2001–2006)
    Opel Vivaro kassevogn (dobbeltkabine, 2001–2006)
  • Opel Vivaro minibus „Tour“ (2006−2014)
    Opel Vivaro minibus „Tour“ (2006−2014)
  • Bagfra
    Bagfra
  • Nissan Primastar kassevogn
    Nissan Primastar kassevogn

Trafic Evado

[redigér | rediger kildetekst]

Denne version blev fra 2008 tilbudt til storfamilier med tre commonrail-turbodieselmotorer mellem 84 kW (114 hk) og 107 kW (145 hk). Motorerne er kombineret med enten sekstrins manuel gearkasse eller sekstrins automatgear.

Sikkerhed

[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Trafic i årgangene 2001 til 2013 klassificeret som følger:

  • 2015: Som middelbilen[9]
  • 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[10]
  • 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilen[11]

Trafic III (2014−)

[redigér | rediger kildetekst]
Renault Trafic III
Renault Trafic kassevogn (2014–2019)
Produktion
Andre navneOpel Vivaro (2014−2019)
Vauxhall Vivaro (2014−2019)
Nissan NV 300 (2016−2021)[12]
Nissan Primastar (2021−)[13]
Fiat Talento (2016−2021)[14]
Mitsubishi Express (2020−2022, Australien)[15]
Produktionsår2014−
ProduktionsstedSandouville,  Frankrig
Luton,  Storbritannien
Barcelona,  Spanien
Karrosseri og platform
TeknikForhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest		 (2015)[16]
Drivlinje
MotorerDiesel:
1,6−2,0 liter (70−125 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand3098−3498 mm
Længde4999−5399 mm
Bredde1956 mm
Højde1971 mm

I september 2014[8] introducerede Renault en ny modelgeneration af Trafic, som igen også blev solgt af Opel som Opel Vivaro. Tredje generation af Trafic fremstilles hovedsageligt på Renaults fabrik i Sandouville i Frankrig, mens Opel/Vauxhall-versionerne til Europa frem til marts 2019 fortsat blev fremstillet i Luton, med undtagelse af modellerne med højt tag som blev produceret i Sandouville.[17]

For anden gang blev Trafic og Vivaro valgt til Årets Varebil i Danmark 2015.[18]

I forhold til forgængeren har modellen fået en ny front med forbedret fodgængerbeskyttelse ved en kollision samt en lavere cw-værdi. Ud over det nye design er dørhåndtagene nu vandrette.

I kabinen er der lagt øget vægt på brugen af smartphones, tablets og laptops, som nu alle kan styres fra et (mod merpris tilgængeligt) 7-tommers touchscreendisplay på instrumentbrættet.[19] Modellen kan nu også leveres med bakkamera. På grund af en specielt konstrueret skillevæg er det nu muligt at transportere op til 4,15 meter lange genstande i lastrummet og under passagersædet.

Trafic III danner også basis for autocamperne Colibri[20] (til 2017) og Kompanja.[21]

  • Bagfra
    Bagfra
  • Opel Vivaro Combi (2014–2019)
    Opel Vivaro Combi (2014–2019)
  • Bagfra
    Bagfra
  • Førerplads
    Førerplads
  • Renault Trafic Combi (2021−)
    Renault Trafic Combi (2021−)

Den 23. april 2019 blev den faceliftede udgave af Trafic præsenteret. Den kom på markedet i tredje kvartal 2019. Ændringerne i forhold til den oprindelige version er:

  • Nydesignet front
  • Effektstærkere motorer, som opfylder Euro 6d-TEMP-normen
  • Nyt rat
  • Nyt infotainmentsystem

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]

1,6 liter

[redigér | rediger kildetekst]
dCi 95 dCi 115[a] dCi 125 dCi 140[a] dCi 145
Byggeår 2014−2021 2014−2019
Motordata
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Fødesystem Commonrail
Trykladning Turbolader Biturbo
Køling Vandkøling
Slagvolume 1598 cm³
Maks. effekt ved omdr./min. 70 kW
(95 hk)
3500 		85 kW
(115 hk)
3500 		92 kW
(125 hk)
3500 		103 kW
(140 hk)
3500 		107 kW
(145 hk)
3500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 260 Nm
1500 		300 Nm
1500 		320 Nm
1750 		340 Nm
1500 		340 Nm
1750
Udstødningsnorm Euro 6 Euro 5 Euro 6 Euro 5 Euro 6
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse 6-trins manuel
Præstationer
Topfart 153 km/t 168 km/t 169 km/t 181 km/t 177 km/t
Acceleration 0-100 km/t 15,9 sek. 12,4 sek. 11,8 sek. 10,8 sek. 11,1 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 6,0 liter
Diesel 		6,6 liter
Diesel 		5,6 liter
Diesel 		6,2 liter
Diesel 		5,9 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 155 g/km 174 g/km 145 g/km 164 g/km 152 g/km
  1. ^ a b Kun for Tyrkiet og Ukraine

2,0 liter

[redigér | rediger kildetekst]
dCi 120 dCi 145 dCi 170 Blue dCi 110 Blue dCi 150 Blue dCi 170
Byggeår 2019−2021 2021−
Motordata
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Fødesystem Commonrail
Trykladning Turbolader
Køling Vandkøling
Slagvolume 1997 cm³
Maks. effekt ved omdr./min. 88 kW
(120 hk)
3500 		107 kW
(145 hk)
3500 		125 kW
(170 hk)
3500 		81 kW
(110 hk)
3500 		110 kW
(150 hk)
3500 		125 kW
(170 hk)
3500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 320 Nm
1500 		350 Nm
1500 		380 Nm
1500 		300 Nm
1500 		350 Nm
1500 		380 Nm
1500
Udstødningsnorm Euro 6d-TEMP Euro 6d
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse
(standard) 		6-trins manuel 6-trins EDC
Gearkasse
(ekstra) 		− 6-trins EDC − 6-trins EDC −
Præstationer
Topfart 165 km/t 176 km/t 179 km/t
Med EDC: 176 km/t 		161 km/t 178 km/t 186 km/t
Acceleration 0-100 km/t 11,9 sek. 10,9 sek.
Med EDC: 10,7 sek. 		10,7 sek.
Med EDC: 9,9 sek. 		16,5 sek. 13,6 sek.
Med EDC: 11,6 sek. 		10,6 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 6,1 liter
Diesel 		5,8−5,9 liter
Diesel 		7,1−7,2 liter
Diesel 		7,1−7,4 liter
Med EDC: 7,3−7,6 liter
Diesel 		7,3−7,6 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 144−146 g/km 143−156 g/km 146−156 g/km 186−188 g/km 187−194 g/km
Med EDC: 192−198 g/km 		192−198 g/km

Ommærkede versioner

[redigér | rediger kildetekst]

Fiat Talento

[redigér | rediger kildetekst]
Fiat Talento (2016−2021)

I årene 2016 til 2021 blev modellen også solgt af Fiat under navnet Fiat Talento som efterfølger for Fiat Scudo.[14] Fiat Talento blev produceret på Renaults fabrik i Sandouville.[22]

Nissan NV 300/Primastar

[redigér | rediger kildetekst]
Nissan NV 300 (2016−2021)

Ligesom hos forgængeren findes der også en Nissan-model på basis af tredje generation af Trafic, som denne gang fik navnet Nissan NV 300.[23] Fra 2021 hedder modellen igen Primastar.[13]

Mitsubishi Express

[redigér | rediger kildetekst]
Mitsubishi Express (2020−2022)

Mellem 2020 og 2022 blev Renault Trafic i Australien og New Zealand også solgt som Mitsubishi Express som afløser for den tidligere L300.[15]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Renault Traffic" (engelsk). International Van of the Year award. 1. januar 2002. Hentet 19. september 2022.
  2. ^ "Opel Vivaro" (engelsk). International Van of the Year award. 1. januar 2002. Hentet 19. september 2022.
  3. ^ "Neuer Renault Trafic wird ab 2014 in Sandouville vom Band laufen (på tysk)". Arkiveret fra originalen 30. december 2015. Hentet 19. oktober 2015.
  4. ^ a b c Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  5. ^ Bartels, Eckart; Manthey, Rainer (1. maj 2013). Opel Fahrzeug-Chronik 03: 1991-2012 (tysk). Podszun GmbH. s. 94. ISBN 978-3861336662.
  6. ^ Crashtest af Renault Trafic, 2012 (hentet 17. december 2017, på engelsk)
  7. ^ Jens W. Møller (17. november 2001). "ÅRETS VAREBIL: Opel Vivaro og Renault Trafic var sikre vindere". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 11. februar 2020.
  8. ^ a b Uli Baumann (16. juni 2014). "Generationswechsel im Frühsommer". auto-motor-und-sport.de (tysk). auto motor und sport. Hentet 11. februar 2020.
  9. ^ "Hur säker är bilen? 2015" (PDF) (svensk). Folksam. september 2015. s. 14. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. maj 2019.
  10. ^ Anders Kullgren (12. september 2017). "Hur säker är bilen? 2017" (PDF) (svensk). Folksam. s. 15. Arkiveret fra originalen (PDF) 13. maj 2018. Hentet 11. februar 2020.
  11. ^ "Hur säker är bilen? Vår rapport om krocksäkra bilar". folksam.se (svensk). Folksam. Hentet 11. februar 2020.
  12. ^ Baumann, Uli (17. februar 2016). "Nissan NV300: Primastar-Nachfolger kommt 2016". auto motor und sport (tysk). Hentet 17. december 2017.
  13. ^ a b Thomas Harloff; Uli Baumann (28. september 2021). "Trafic-Bruder wieder umbenannt" (tysk). auto motor und sport. Hentet 19. september 2022.
  14. ^ a b Rogotzki, Andreas (15. september 2016). "Fiat kann jetzt Bulli". Auto Zeitung (tysk). Hentet 14. oktober 2016.
  15. ^ a b Joshua Dowling (27. april 2022). "Mitsubishi Express van axed after 'zero star' crash test, fallout with Renault". drive.com.au (engelsk). Hentet 19. september 2022.
  16. ^ "Official Renault Trafic 2015 safety rating". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2015. Hentet 11. februar 2020.
  17. ^ James Dallas (24. september 2013). "Vivaro production keeps on rolling". whatvan.co.uk (engelsk). Hentet 11. februar 2020.
  18. ^ Thomas André (28. september 2015). "Årets varebil 2015 er en ommer". altomvarebiler.dk. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 11. februar 2020.
  19. ^ Martin Schou (7. august 2015). "Aufs Wesentliche konzentriert". firmenauto.de (tysk). Hentet 11. februar 2020.
  20. ^ "Karmann Colibri" (tysk). Arkiveret fra originalen 31. oktober 2016. Hentet 14. oktober 2016.
  21. ^ "Der Kompanja Van". kompanja.de (tysk). Hentet 11. februar 2020.
  22. ^ Carsten Teiner (25. juli 2016). "TEST: Et godt kort på hånden". varebilogtransport.dk. Hentet 14. februar 2020.
  23. ^ Guido Borck (15. november 2016). "Vier gewinnt". eurotransport.de (tysk). Hentet 11. februar 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Renault_Trafic&oldid=11908407"