Spring til indhold

Nørre Vedby

Koordinater: 54°55′48″N 11°49′45″Ø / 54.93000°N 11.82917°Ø / 54.93000; 11.82917
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nørre Vedby er en landsby på det nordlige Falster med 133 indbyggere.[kilde mangler] Den ligger lige ved Falsters højeste punkt Møllebanken, omkring seks kilometer fra Nørre Alslev og 12 kilometer fra Vordingborg i Guldborgsund Kommune, Region Sjælland.

Nørre Vedby Kirke ligger sydvest for byen i Nørre Vedby sogn, Falster Provsti i Lolland-Falsters Stift.

Nørre Vedby nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som Withbu og i den såkaldte "Falsterliste" som Withbu nørræ.[1]

Nørre Vedby er en stærkt reguleret gadeby. Gårdene ligger side om side med lange smalle parceller af omtrent ens bredde og længde på begge sider af landsbygaden, kun afbrudt af pladsen for gadekæret. Arkæologiske undersøgelser peger på, at landsbyen er flyttet til sin nuværende beliggenhed fra en tidligere beliggenhed ved Nørre Vedby kirke ca. 2,5 km borte omkring år 1300 og ved denne lejlighed fik sin regulerede form.[2] Desuden ser det ud til, at der ved samme lejlighed er indført solskifte.[3]

I 1682 bestod landsbyen af 32 gårde, 18 huse med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 870,5 tønder land skyldsat til 198,62 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5] Byen fik 8 hektar fritidsland (Sprydager Overdrev) i 2024.[6]

  1. ^ Weise, s. 54
  2. ^ Porsmose (2008), s. 43
  3. ^ Porsmose (1988), s. 366
  4. ^ Pedersen, s. 99
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ ""Lidt af en gave": Hele 175 hektar jord har nu skiftet hænder - et nyt naturområde er på vej". folketidende.dk. 26. september 2024.
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Erland Porsmose: "Middelalder O. 1000-1536" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie I: Oldtid og middelalder; Odense 1988; ISBN 87-7526-073-5)
  • Lis Weise: "Efterstillet adjektiv i danske stednavne" (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969
Denne artikel om lokaliteten Nørre Vedby kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

54°55′48″N 11°49′45″Ø / 54.93000°N 11.82917°Ø / 54.93000; 11.82917

Spire
Denne artikel om en by er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.