Kryolit
Kryolit er et mineral, der tidligere blev brugt til fremstilling af soda og alun og som flusmiddel ved fremstilling af aluminium.[1]
Kryolits kemiske betegnelse er natriumhexafluoroaluminat (CAS-nummer 13775-53-6), og det har den kemiske formel Na3AlF6.[1] Farven varierer fra gennemsigtig over hvid, gullig til lilla og sort, hvor hvid er den hyppigst forekommende farve. Ligesom is er kryolit gennemsigtigt i vand. Bjergværksarbejdere, der kom til Grønland, brugte af og til kryolit som anker for skibene, og de blev aldrig vant til, hvordan disse ankre “forsvandt” (blev usynlige), når de kom under vand.
Mineralet er forholdsvist sjældent forekommende. Den eneste væsentlige forekomst var ved Ivittuut i Arsukfjorden i det sydvestlige Grønland, hvor mineralet i mange år blev brudt og anvendt kommercielt af Kryolitfabrikken i Danmark.[1] Kryolit kan imidlertid også fremstilles syntetisk, og i fremstillingen af aluminium bruges derfor i dag syntetisk kryolit.[2]
Opdagelse
[redigér | rediger kildetekst]Kryolit har fra gammel tid været kendt af grønlænderne, som brugte mineralet til at vaske skind. Mineralet nævnes I 1798 af Schumacher, som imidlertid antager det for Tungspat.[3] Den danske læge og veterinær Peter Christian Abildgaard udskiller i 1799 kryolit som et eget mineral og påviste lerjord og fluor i det[4][5]. Den portugisiske mineralog D'Andrada gav den første mineralogiske beskrivelse og kaldte det Kryolit, som betyder issten[6] (kryos græsk: κρύος, lit. "frost" og lithos græsk: λίθος, lit. "sten"). En detaljeret videnskabelig beskrivelse af kryolit blev foretaget af Abildgaard i 1800. Karl Ludwig Giesecke besøgte som den første mineralog Ivittuut i Arsukfjorden i 1806[7][8].
Fysiske egenskaber
[redigér | rediger kildetekst]
Kryolit forekommer som glasagtige, farveløse, hvide eller rødlige til gråsorte prismatiske monokline krystaller. Det har en hårdhed på 2,5 til 3 på Mohs' skala og en densitet på ca. 2,95 til 3,0 g/cm3. Det er gennemskinneligt til gennemsigtigt med et meget lavt brydningsindeks på ca. 1,34, hvilket er meget tæt på vands brydningsindeks. Hvis kryolit nedsænkes i vand, bliver det derfor stort set usynligt.[9]
Anvendelser
[redigér | rediger kildetekst]Den danske kemiker Julius Thomsen opfandt i årene 1849 til 1852 processer som gjorde det muligt industrielt at fremstille soda og alun med brug af kryolit billigere end disse stoffer tidligere kunne fremstilles, på trods af at kryolit var et dyrere råstof end andre af datidens kilder til natrium- og aluminiumsforbindelser som henholdsvis stensalt og bauxit. Thomsen fik patent på sine metoder i 1853. Det er også muligt at fremstille ren aluminium af kryolit, men det har man ikke gjort industrielt, da det kan gøres billigere med bauxit som råmateriale.[10] Imidlertid vil tilsætning af omkring 5 procent[10] kryolit til bauxit ved fremstilling af aluminium nedsætte energiforbruget ved smeltning af bauxitten, idet kryolits smeltepunkt er væsentlig lavere end bauxits. Dette sænker omkostningen ved fremstilling af aluminium.[11] Denne anvendelse blev forholdsvis betydelig i begyndelsen af 1900-ẗallet,[10] og senere den vigtigste anvendelse.[1] Til dette formål bruges idag kryolit, som er kunstigt fremstillet ud fra fluorit.[1]
Danske og grønlandske forhold
[redigér | rediger kildetekst]Minedrift i Grønland
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Kryolitminerne i Grønland
Danske virksomheder udvandt kryolit i den grønlandske undergrund og solgte det i perioden 1854 til 1987[12] (idet selve driften af hovedminen dog blev indstillet i 1962; der var dog stadig kryolitbeholdninger omkring stedet til at udskibe kryolit de næste mange år).[13] Der var tale om flere forskellige virksomheder i perioden. Kryolith Mine og Handels Selskabet blev stiftet 7. august 1865. Fra 1940 var det Kryolitselskabet Øresund A/S, der stod for driften med den danske stat som medejer.[12]
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Kryolitbrydningen i Ivittuut og den videre bearbejdning i København udviklede sig til Grønlands største mineaktivitet gennem historien, indtil den til sidst blev indstillet på grund af en svindende tilbageværende mængde og konkurrencen fra syntetisk kryolit, der efterhånden var blevet mærkbar.[14] I en dokumentar Grønlands hvide guld fra Danmarks Radio har det været angivet den samlede omsætning for kryolitudvindingen omregnet til 2025-kroner at være ca. 800 mia. kroner.[15] Dokumentaren er siden blevet afpubliceret.[16] Der er dog ingen tvivl om, at kryolitudvindingen i en periode har været en særdeles god forretning, men omregning til nutidskroner er som altid problematisk, idet forbrugerpriser, lønninger, statens udgifter og i særdeleshed prisen på kryolit har udviklet sig meget forskelligt i perioden. Der har dog også været væsentlige udgifter i forbindelse med kryolitudvindingen. F.eks. forliste 21 skibe med kryolit på vej fra Grønland til Danmark i de første 50 år af minens drift.[17] I ca. 1908 skrev geologen N.V. Ussing, at staten havde tjent 4-5 mio. kroner på afgifter på kryolitbrydningen, som var pålagt en afgift på 20 %. Han skriver videre: "Afgiften kommer Grønland til Gode, idet den opføres paa den “Grønlandske Handels” Budget".[10] Af en betænkning om Den Kongelige Grønlandske Handel, udgivet samme år, fremgår det, at kryolitafgiften til staten i datidskroner havde udgjort 75700 kr. pr. år i gennemsnit fra og med 1901 til og med 1905. Af dette beløb gik 36000 kr. til mission og 36000 til lægevæsen pr. år.[18] O. B. Bøggild pointerer i 1905 den centrale betydning af kryolitbrydningen: „Kryoliten har stor praktisk Interesse, da den er det eneste Mineral, der for Tiden er Genstand for Brydning i Grønland og det eneste, som nogen Sinde har givet noget større Udbytte.“[19]
Arbejdsmiljøproblemer
[redigér | rediger kildetekst]Bearbejdelsen af kryolit på fabrikken på Østerbro viste sig at medføre alvorlige arbejdsmiljøproblemer for de arbejdere, der behandlede råstoffet. Det skyldes, at kryolit indeholder en del fluor, og mange ansatte udviklede derfor fluorose, som medførte en fortykkelse af knoglerne, der gav bevægelsesproblemer.[2]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e kryolitt i Store norske leksikon, besøgt 9. februar 2025.
- ^ a b Jorid Birkelund Sørli: Kryolit: Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral. Artikel på videnskab.dk 14. septeber 2018.
- ^ Schumacher: Nat. Selsk. Skr. 4. 2. Hefte, 1798, s. 230.
- ^ Abildgaard (1799). "Norwegische Titanerze und andre neue Fossilien" [Norske Titanium-årer og andre nye Jordfund. Allgemeines Journal der Chemie (på tysk). 2: 502.
In der ordentlichen Versammlung der königl. Gesellschaft der Wissenschaften am 1. Februar dieses Jahres stattete Hr. Prof. Abildgaard einen Bericht über die Norwegischen Titanerze und über die von ihm mit denselben angestellten Analysen ab. Zugleich theilte er auch eine Nachricht von einer vor wenigen Jahren aus Grönland nach Dänemark gebrachten besonders weißen spathartigen Miner mit. Einer damit angestellten Untersuchung zu folge bestand sie aus Thonerde und Flußspathsäure. Eine Verbindung, von welcher noch kein ähnliches Beyspiel im Mineralreich vorgekommen ist. Sie hat den Namen Chryolit erhalten, weil sie vor dem Löthrohre wie gefrorne Salzlauge schmilzt.
- ^ Abildgaard, P. C. (1800). "Om Norske Titanertser og om en nye Steenart fra Grönland, som bestaaer af Flusspatsyre og Alunjord" Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs. 3. serie 1: s. 305–316.
[Fra s. 312] Han har kaldt denne grönlandske Steen Kryolith eller Iissteen formedelst dens Udseende, og fordi den smelter saa meget let for Blæsröret
- ^ D'Andrada: Scherer's Allg. Journal der Chemie, 2, 1799, s. 502.
- ^ The Mineral Collector. Mineral Collector Company. 1903.
- ^ Engineering and Mining Journal-press. McGraw-Hill Publishing Company. 1926.
- ^ Klein, Cornelis; Hurlbut, Cornelius S. (1985). Manual of mineralogy : (after James D. Dana) (engelsk) (20th udgave). New York: Wiley. ISBN 0-471-80580-7.
- ^ a b c d N.V. Ussing (1907-1908), "Kryoliten ved Ivigtut", Geografisk Tidsskrift, vol. 19, s. 194-200
- ^ Electrolysis and extraction of aluminium (engelsk), BBC, hentet 19. februar 2025
- ^ a b I 130 år hev danske firmaer unikt mineral op af Grønlands undergrund og skabte en milliardforretning i Danmark. DR 2025.
- ^ Logbog dag 33: Det hvide grønlandske guld. Artikel på berlingske.dk 14. september 2006.
- ^ Minedrift i Grønland historisk set. Artikel på sumut.dk april 2014.
- ^ Ann-Sophie Greve Møller (9. februar 2025), Ny dokumentar om kryolitminen: Danmark og USA har tjent skyhøjt milliardbeløb, Kalaallit Nunaata Radioa
- ^ Pressemeddelse udsendt af DR 19/2 2025 om afpublicering af dokumentaret Det Hvide Guld.
- ^ Klaus Georg Hansen (18. februar 2025). "kryolitminen i Ivittuut". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Betænkning afgiven af det under 14. November 1906 af Indenrigsministeriet nedsatte Udvalg til sagkyndig Undersøgelse af den Kgl. grønlandske Handels Drift og Virkemaade. København: J.H. Schultz. 1908.
- ^ Ove Balthasar Bøggild: Mineralogia Grønlandica (Systematisk Fortegnelse over Mineralerne) I: Meddelser om Grønland udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland. 1. udgave. Bind 32. Reitzel, Kjøbenhavn 1905, s.108–115.
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |