Karl Ludwig Giesecke
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Karl Ludwig Giesecke | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 6. april 1761 Augsburg, Bayern, Tyskland |
Død | 5. marts 1833 (71 år) Dublino, Nordmakedonien, Dublin, Irland |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Ludlamshöhle |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, juridisk digter, mineralog, universitetsunderviser, teaterskuespiller, botaniker, geolog, librettist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Ludwig Giesecke (født 6. april 1761 i Augsburg, død 5. marts 1833 i Dublin) var en tysk skuespiller, forfatter og mineralog.
Han studerede naturvidenskab ved forskellige tyske universiteter, var 1790-1804 skuespiller i Wien, hvor han også skrev dramatiske værker (man mente tidligere, at han var den oprindelige forfatter til librettoen til operaen "Tryllefløjten"; dette anses nu som fejlagtigt).
I sommeren 1805 foretog han fra København en mineralogisk rejse til Færøerne og året efter påbegyndte han det vigtigste forehavende i sit liv, en mineralogisk rejse i Grønland, som på dette felt dengang var helt uudforsket. Rejsen blev gennemført på den Kongelige grønlandske Handelsdirektions bekostning, og varede i syv et halvt år (1806-13), delvis på grund af meget vanskelige samfærdselsforhold som følge af krigen mod England. Opholdet på Grønland blev af samme årsag besværligt, men ikke desto mindre lykkedes det Giesecke at undersøge hele den koloniserede del af vestkysten temmelig grundigt fra Kap Farvel til Upernavik.
Hovedresultaterne af denne rejse findes dels i den dagbog (på tysk), som han afleverede til den Grønlandske Handelsdirektion, og som først blev udgivet af Frederik Johnstrup længe efter hans død (Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland, 1878) og senere i Meddelelser om Grønland, 35, 1910. Heri indgår også en udførlig biografi og en bibliografi, dels i hans betydelige mineralogiske samlinger, som for størstedelens vedkommende befinder sig i København.
Da han rejste tilbage fra Grønland, opholdt Giesecke sig i Edinburgh, hvor en del af hans samlinger, der var blevet hjemsendt med et skib, som den britiske flåde kaprede, allerede havde fået videnskabelig opmærksomhed. År 1814 udnævntes han til professor i mineralogi i Dublin, et hverv, han beholdt til sin død, og hvor han hovedsageligt arbejdede på mineralogisk undersøgelse af det nordlige Irland. De samlinger, der var sendt til Danmark ordnede han under kortere ophold i København 1814 og 1817-18.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Giesecke, Karl Ludwig i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)
- Gunni Jørgensen: Karl Ludwig Giesecke – fra Mozartsanger til Grønlandspioner
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Giesecke, Karl Ludwig i Nordisk familjebok (2. udgave, 1908)
- Født i 1761
- Døde i 1833
- Faglitterære forfattere fra Tyskland
- Skuespillere fra Tyskland
- Dramatikere fra Tyskland
- Mineraloger fra Tyskland
- Videnskabsfolk fra Danmark
- Opdagelsesrejsende fra Danmark
- Personer fra Augsburg
- Frimurere fra Tyskland
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Tyskere i 1700-tallet
- Tyskere i 1800-tallet
- Kommandører af 1. grad af Dannebrog
- Medlemmer af Videnskabernes Selskab
- Samlere fra Tyskland
- Opdagelsesrejsende fra Tyskland
- Polarforskere fra Tyskland
- Botanikere fra Tyskland
- Botanikere med autornavne