Kirsten Dinesen
Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Kirsten Dinesen (20. februar 1961) er en dansk PR- og kommunikationsprofessionel med eget bureau, Frontpage, som blandt andet er kendt for at løse opgaver for både internationale kunder som Google, Ericsson, Bitdefender og [./Https://en.wikipedia.org/wiki/MSC_Cruises MSC] samt en række lokale kunder. Hun blev cand. phil. fra Københavns Universitet i 1986. Kirsten Dinesen er også forfatter, skribent og foredragsholder.[1] I 2008 udgav hun den anmelderroste Forbrugeren i Førersædet på Gyldendal, en bog der hurtigt blev pensum på en lang række videregående uddannelser.[2]. Kirsten Dinesen er gift med arkitekt og forlægger Jens Bertelsen.
Barndom, ungdom og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Kirsten Dinesen blev født i Gentofte som datter af studielektor Ole B. Thomsen og Connie Thomsen og voksede op dér, indtil hun som 18-årig flyttede til København for at læse nordisk filologi på Københavns Universitet.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 1987 etablerede hun PR- og kommunikationsfirmaet Front Page, som i 1999 fusionerede med Euro RSCG Corporate Communications. Her fungerede Kirsten som direktør for Front Page Corporate Communications der arbejdede med PR, web og direct marketing kommunikation. I 2002 blev hun direktør for Draft FBC København, en del af IPG gruppen og var ansvarlig for bureauets web, PR- og Direct Mail kompetencer.
I 2008 genetablerede hun PR- og kommunikationsfirmaet Frontpage PR & Communications, som bl.a. har haft ansvaret for Google Danmarks eksterne PR.
I 2008 skrev hun bogen Forbrugeren i Førersædet – en grundbog om kommunikations- og ledelsesstrategi efter web 2.0, der udkom på Gyldendal.
Kirsten Dinesen har bl.a. blogget for comON.dk og Markedsføring og er jævnligt citeret i medierne som kommunikationsekspert og ekspert i nyhedsbreve.[3][4] Hun er ekstern lektor ved DMJX, Aarhus Universitet i Medietræning og Web-PR, underviser på International Advertising Association, diplom- og masteruddannelsen, samt holder kurser i Web-PR for Dansk Kommunikationsforening og har bl.a. talt ved DMA09 (konference for marketingprofessionelle) i San Diego og ved mangfoldige arrangementer i Danmark. Kirsten Dinesen er medlem af VL99.[5] Kirsten Dinesen er desuden, sammen med Claus Oldenborg, medredaktør af Tidskriftet Herrens mark der udgives af en fond ved Garnisons Kirke.
Hun har desuden fungeret som bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, bl.a PowerCare, som bestyrelsesformand, samt i medtech startup virksomheden GenomicExpression, der arbejder med udvikling af RNA baseret diagnostica.
Tillidshverv og udmærkelser
[redigér | rediger kildetekst]Medlem af Public Relations Branchen og i flere omgange medlem af bestyrelsen. Medlem af repræsentantskabet for Huset Markedsføring. Formand for Dansk Markedsførings repræsentantskab. Medlem af advisory board for Tv- og Medietilrettelæggelse uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ www.competence.dk
- ^ "www.gyldendalbusiness.dk". Arkiveret fra originalen 6. marts 2011. Hentet 18. januar 2011.
- ^ www.comon.dk
- ^ "www.markedsforing.dk". Arkiveret fra originalen 22. november 2010. Hentet 18. januar 2011.
- ^ "vlgrupperne.dk". Arkiveret fra originalen 13. februar 2021. Hentet 18. januar 2011.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kirsten Dinesen på Kvinfo.dk (Ekspertdatabasen)
- Frontpage PR
- Pull Society blog