Isonoe (måne)
| Isonoe | |
|---|---|
 Animation af de tre billeder, hvorved Isonoe blev opdaget | |
| Opdaget | |
| 23. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier | |
| Kredsløb om Jupiter | |
| Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
| Halve storakse | 23 155 000 km |
| Halve lilleakse | 22 436 963 km |
| Excentricitet | 0,2471 |
| Siderisk omløbstid | 1a 361d 0t 0m 0,0s |
| Synodisk periode | – |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning | 165,268° i fh. t. ekliptika |
| Periapsisargument; ω | – ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | – ° |
| Omgivelser | |
| – | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 4,0 km |
| Fladtrykthed | – |
| Overfladeareal | – km² |
| Rumfang | – km³ |
| Masse | 7,500·1013 kg |
| Massefylde | – kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | – m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | – km/t |
| Rotationstid | – |
| Aksehældning | – |
| Nordpolens rektascension | – |
| Nordpolens deklination | – ° |
| Albedo | 0 % |
| Temperatur v. ovfl. | Gnsn. – °C Min. – °C Maks. – °C |
Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2000 J 6, og efter det nummereringssystem som blev indført med opdagelsen af de galileiske måner hedder den. Jupiter XXVI. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union formelt opkaldt den efter Isonoe, som i visse kilder til den græske mytologi var en af Zeus' elskerinder.
Isonoe hører til Carme-gruppen; en gruppe af i alt 17 Jupiter-måner med omtrent samme omløbsbane som Carme. Isonoe er ca. 3,8 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens masse anslås dens massefylde til ca. 2600 kilogram pr. kubikmeter: Det tyder på at den hovedsageligt består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Den har en mørk overflade med en albedo på blot 4%.