Ananke (måne)
Ananke | |
---|---|
Opdaget | |
28. september 1951, af Seth Barnes Nicholson | |
Kredsløb om Jupiter | |
Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
Halve storakse | 20 815 230 km |
Halve lilleakse | 19 110 901 km |
Excentricitet | 0,3963 |
Siderisk omløbstid | 1a 248d 6t 26m 37,6s |
Synodisk periode | — |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 150,66° i fh. t. ekliptika 149,526° i fh. t. Jupiters ækv. |
Periapsisargument; ω | — ° |
Opstigende knudes længde; Ω | — ° |
Omgivelser | |
— | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 28,0 km |
Fladtrykthed | — |
Overfladeareal | 2,5·103 km² |
Rumfang | 1,15·104 km³ |
Masse | 3,000·1016 kg |
Massefylde | 2600 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,010 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | 61 km/t |
Rotationstid | — |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | — |
Nordpolens deklination | — ° |
Magnetfelt | — |
Albedo | 4 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -150 °C Min. — °C Maks. — °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | — |
Ananke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 28. september 1951 af Seth Barnes Nicholson, som observerede den fra Mount Wilson-observatoriet. Den kendes også under betegnelsen Jupiter XII; faktisk vedtog den Internationale Astronomiske Union først i 1975 at opkalde den efter Ananke fra den græske mytologi. Indtil da blev navnet Adrastea brugt uofficielt af nogle astronomer — dette navn er siden hen gået til en anden jupitermåne.
Ananke lægger navn til den såkaldte Ananke-gruppe, der består af i alt 16 måner, og som er retrograde irregulære måner, der kredser om Jupiter mellem 19,3 og 22,7 Gm med inklinationer på ca. 150°.
Kredsløb
[redigér | rediger kildetekst]Ananke kredser om Jupiter med stor excentricitet og i retrograd omløb med høj inklination. Der findes otte irregulære måner, opdaget siden år 2000, som følger tilsvarende baner. Diagrammet illustrerer Anankes kredsløb i relation til Jupiters andre retrograde, irregulære måner. Excentriciteten af udvalgte baner er repræsenteret af de gule segmenter (der går fra pericenter til apocenter). Den yderste, regulære måne Callisto er vist som reference.
Med disse omløb og de fysiske karakteristika, som er kendt indtil nu, menes Ananke at være den største rest [1] af en oprindelig sønderdeling, som har dannet Ananke-gruppen.[2][3]
Fysiske karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]I det synlige spektrum viser Ananke sig neutral til lys-rød, med farveindicierne B-V=0,90 V-R=0,38).[3]
Det infrarøde spektrum svarer til en asteroide af P-typen, men med en mulig antydning af tilstedeværelse af vand. [4]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Scott S. Sheppard, David C. Jewitt An abundant population of small irregular satellites around Jupiter (Et større antal små, irregulære måner omkring Jupiter) popul, Nature, 423 (Maj 2003), pp.261-263 Fuld tekst(i pdf).
- ^ David Nesvorný, Cristian Beaugé og Luke Dones Collisional Origin of Families of Irregular Satellites (Sammenstødsoprindelsen til familien af irregulære måner), The Astronomical Journal, 127(2004), pp. 1768–1783 Full text.
- ^ a b Grav, Tommy; Holman, Matthew J.; Gladman, Brett J.; Aksnes, Kaare Photometric survey of the irregular satellites (Fotometrisk undersøgelse af de irregulære måner), Icarus, 166,(2003), pp. 33-45. Preprint
- ^ Tommy Grav og Matthew J. Holman Near-Infrared Photometry of the Irregular Satellites of Jupiter and Saturn (Nær-infrarød fotometri af Jupiters og s irregulære måner), The Astrophysical Journal, 605, (2004), pp. L141–L144 Preprint