Spring til indhold

Himalia (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Himalia
Himalia, fotograferet fra rumsonden Cassini
Himalia, fotograferet fra rumsonden Cassini
Opdaget
3. december 1904, af Charles Dillon Perrine
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 9 782 730 km
  • Maks. 13 082 130 km
Halve storakse11 432 430 km
Halve lilleakse11 312 778 km
Excentricitet0,1443
Siderisk omløbstid249d 17t 25m 26,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. 11 923 km/t
  • Min. 10 364 km/t
  • Maks. 13 860 km/t
Banehældning29,88° i fh. t. ekliptika
29,59° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω– °
Opstigende knudes længde; Ω– °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter170 km
Fladtrykthed
Overfladeareal9,08·104 km²
Rumfang2,57·106 km³
Masse6,700·1018 kg
Massefylde2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,062 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.360 km/t
Rotationstid7,78 timer
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination– °
Albedo4 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -150 °C
Min. – °C
Maks. – °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet. Efter opdagelsen blev den formelt kaldt for Jupiter VI, og undertiden også Hestia efter arnens gudinde. Først i 1975 fik den officielt sit nuværende navn efter nymfen Himalia, som ifølge den græske mytologi fik tre sønner med Zeus.

Den 19. december 2000 optog rumsonden Cassini-Huygens, der var på vej mod Saturn et grovkornet billede af Himalia, men desværre gjorde afstanden det umuligt at afsløre overfladedetaljer på denne temmelig mørke klode. Ud fra dens massefylde formoder man at den fortrinsvis består af klippemateriale og i mindre grad af is.

Himalia er det største medlem af en underinddeling af Jupiters måner kaldet Himalia-gruppen, alle i afstande fra 11 til 13 millioner kilometer fra Jupiter, og med banehældninger omkring 27.5 grader.