Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder".
Kristiansten fæstning er et fæstningsanlæg beliggende i Trondheim i Norge. Fæstningen blev anlagt i 1682-1684 efter ordre fra kong Christian V som et led i at genopbygge byen efter branden den 18. april 1682. Udformningen af byen og fæstningsanlægget blev udført af Johan Caspar de Cicignon og generalkvartermester Anthony Coucheron. Donjonen (hovedtårnet) på Kristiansten ligger i direkte forlængelse af Nidarosdomens længdeakse ca. 700 meter nedenfor, og donjonen er synlig fra det meste af Trondheim. I 1700-tallet blev Kristiansten udvidet til den form, den har i dag og er et af de bedst bevarede fæstningstårne fra 1600-tallet.
I 1025 indviede Kunigunde af Luxembourg klosterkirken i Kaufungen, nord for Kassel. Den fik navnet Kirche des Heiligen Kreuzes og var tilknyttet det nonnekloster for Benediktinerordenen, som Kunigunde havde oprettet på stedet i 1017.