Spring til indhold

Den Russiske Revolution 1917

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Den russiske revolution)
Den Russiske Revolution 1917
Demonstranter holder bannere ved Nevskij Prospekt under Februarrevolutionen.
Demonstranter holder bannere ved Nevskij Prospekt under Februarrevolutionen.
Dato den 8. marts – 7. november 1917[a]
Sted Det Russiske Kejserrige Rusland
Resultat Bolsjevikisk sejr, herunder:
  • Afskaffelse af det russiske monarki
  • Opløsning af den russiske provisoriske regering
Parter
Rusland Kejserriget Rusland Provisoriske regering Bolsjevikkerne
Ledere
  1. ^ Datoer angivet efter den gregorianske kalender. I Rusland fulgte man på daværende tidspunkt den julianske kalender, hvorfor datoerne her kendes som den 23. februar – 25. oktober 1917. Februarrevolutionen skete således d. 23. februar – 3. marts 1917, mens Oktoberrevolutionen skete d. 25. oktober i henhold til den julianske kalender.

Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig. Perioden var karakteriseret af to selvstændige revolutioner, som hver afstedkom et regime- og magtskifte i det tidligere Russiske Kejserrige. Revolutions perioden blev efterfulgt af den Russiske Borgerkrig, som blev udkæmpet i perioden fra 1917 til 1922.

Revolutions perioden i 1917 blev indledt med den såkaldte Februarrevolution, som endte med, at zar Nikolaj 2. måtte abdicere. I stedet kom den liberale russiske provisoriske regering til magten, som var blev udråbt af storfyrsten Aleksandrovitj – bror til Nikolaj 2. – som selv havde nægtet at acceptere tronen. Den provisoriske regering forblev upopulær, særligt grundet dens fortsatte støtte til at forblive og kæmpe i 1. verdenskrig.[1]

Februarrevolutionen blev efterfulgt af den såkaldte Oktoberrevolutionen, hvor en bolsjevikisk-ledet opstand – støttet af titusindvis af soldater – resulterede i, at oprørerne besatte flere regeringsbygninger i Petrograd, herunder Vinterpaladset (hovedsædet for den provisoriske regering).[2] Den anden Alrussiske Sovjetkongres vedtog efterfølgende – da de hørte at Vinterpaladset var faldet – et dekret, der overførte magten til sovjetterne af arbejder-, soldater- og bønderdeputerede og blåstemplede således revolutionen. Den efterfølgende dag udpeget Sovjetkongressen Folkekommissærernes råd, som var ledet af Vladimir Lenin.

Da Oktoberrevolutionen ikke var universelt anerkendt, ledte den til den Russiske Borgerkrig, som ville vare indtil 1923. Borgerkrigen blev udkæmpet mellem de "røde" (bolsjevikkerne) og fjender af det bolsjevikiske regime (uafhængige, monarkister, liberale og anti-bolsjevikiske socialistiske partier), der tilsammen kaldes Den Hvide Hær. Efterhånden som krigen skred frem, begyndte RSFSR også at etablere sovjetisk magt i de nyligt uafhængige republikker, der havde løsrevet sig fra det Russiske Kejserrige. I sidste ende medførte dannelsen af Sovjetunionen i slutningen af 1922.

Den russiske revolution var en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Revolutionen afstedkom ikke blot oprettelsen af Sovjetunionen og de deraf afledte begivenheder, men blev også startskuddet til en række kommunistiske revolutioner og revolutionsforsøg verden over.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]
Den såkaldte “Blodige Søndag” i Sankt Petersborg i 1905, der var den udløsende faktor for 1905-revolutionen.
Se også Se også: Den Russiske Revolution 1905 og Den Blodige Søndag.

Den russiske revolution i 1905 var en væsentlig faktor, der medvirkede til at skabe grobunden for revolutionerne i 1917. Begivenhederne på den Blodige Søndag – som var de hændelser, der igangsatte 1905-revolutionen – skabte landsdækkende protester og soldatermytteri. Et råd af arbejdere kaldet Sankt Petersborg-sovjetten blev oprettet i dette kaos.[3] Mens 1905-revolutionen i sidste ende blev knust, og lederne af Sankt Petersborg-sovjetten blev arresteret, lagde dette fundamentet for den senere Petrograd-sovjet samt andre revolutionære bevægelser. 1905-revolutionen ledte også til dannelsen af en Duma (parlamentet), der senere ville danne den provisoriske regering efter februar-revolutionen 1917.[4]

Den udløsende årsag til 1905-revolutionen havde været den russisk-japanske krig (1904-1905), som havde øget det økonomisk pres på et i forvejen presset russiske samfund gennem f.eks. højere fødevarepriser.[5] Her havde ligeledes den omfattende industrialisering af det russiske samfund været en central årsagsforklaring for 1905-revolutionen, ligesom dette vedblev med at være en årsagsforklaring for de stigende sociale uroligheder og 1917-revolutionen.[5][6]

Industrialiseringen i det Russiske Kejserrige skete meget senere end i Vesteuropa og USA. Selvom de indledende faser af den russiske industrialisering pågik i begyndelsen af 1800-tallet, tog den russiske industrialisering for alvor fart mod slutningen af 1800-tallet. Alene mellem 1900 og 1913 øgedes industriproduktionen pr. indbygger med næsten 50%.[kilde mangler] Mens den industrielle revolution leverede store økonomiske fremskridt, havde den også uforudsete konsekvenser. De nye fabrikker i byerne drog tusindvis af jordløse bønder ind i byerne på jagt efter arbejde. Denne urbanisering medførte at befolkningen i byerne steg kraftigt – alene i Sankt Peterborg steg befolkningen med knap 50.000 indbyggere om året fra 1890 og frem til 1917.[a][8] De russiske byer var dog ikke rustet til den hurtige byvækst, hvilket ledte til forskellige sociale problemer og dannelsen af en potentielt revolutionær klasse.[8]

Baggrunden for den russiske industrialisering var da heller ikke et ønske om at forbedre forholdene for arbejderne, men overvejende en konsekvens af det militære og teknologiske pres fra Vesten.[kilde mangler] Behovet for at opretholde et stærkt forsvar på et primitivt økonomisk grundlag havde givet statsmagten en særlig styrke i Rusland, som den bevarede helt op til Sovjetunionens sammenbrud. For at kunne gennemføre stadige militære moderniseringer, måtte den pålægge befolkningen overdrevne byrder, og det bremsede den naturlige økonomiske udvikling i landet og hindrede opkomsten af et handels- og industriborgerskab i vestlig forstand.[kilde mangler]

Februarrevolutionen

[redigér | rediger kildetekst]
Bolsjevikkerne angriber Zarens politi under Februarrevolutionen
Uddybende Uddybende artikel: Februarrevolutionen (Rusland)

I begyndelsen af 1917 havde mange folk i Petrograd[b] mistet troen på det zaristiske regime. Tusindvis af arbejdere oversvømmede derfor Petrograds gader for at vise deres utilfredshed.[9] Den første store protest fandt sted den 18. februar G.S. (3. marts N.S), da arbejdere fra Putilov-fabrikken, Petrograds største industrianlæg, annoncerede en strejke for at demonstrere mod regeringen.[10] Den 22. februar G.S. (7. marts N.S.) forlod zaren fronten.[11]

Den 23. februar G.S. (8. marts N.S.) fik Putilov-demonstranter følgeskab af kvinder, der fejrede den internationale kvindedag og protesterede mod regeringens gennemførte fødevarerationering.[12] Der cirkulerede rygter om fødevaremangel, idet den russiske regering var begyndt at rationere mel og brød, hvilket fik optøjer til at bryde ud i Petrograd.[12] Især kvinder var passionerede i at vise deres utilfredshed med det implementerede rationeringssystem, og de kvindelige arbejdere marcherede til nærliggende fabrikker for at rekruttere over 50.000 arbejdere til strejkerne.[13] Både mænd og kvinder oversvømmede Petrograds gader og krævede en ende på russisk fødevaremangel, afslutningen på 1. verdenskrig og enden på autokratiet.[9]

Den efterfølgende dag, den 24. februar G.S. (9. marts N.S.), fyldte næsten 200.000 demonstranter gaderne og krævede, at zaren skulle træde tilbage og lade en mere progressiv politisk leder komme til magten.[9] Demonstranterne opfordrede samtidig til, at krigen skulle afsluttes, og at det russiske monarki skulle væltes.[12] Den 25. februar G.S. (10. marts N.S.) blev næsten alle industrivirksomheder i Petrograd lukket af opstanden.[10] Selvom alle forsamlinger på gaden var strengt forbudt, var omkring 250.000 mennesker ude og strejke.

Til at begynde med var demonstrationerne spontane og uplanlagte, men i takt med de voksede, begyndte både liberale og venstreorienterede at koordinere dem. Demonstrationerne udviklede sig voldeligt, og det kom til kampe mellem demonstranterne og politiet og militæret. Den 26. februar blev 150 demonstranter dræbt, da hæren fik ordre til at åbne ild mod dem. Men næste dag sluttede soldaterne i Petrograd sig til oprøret; de ville ikke skyde på andre russere og var trætte af den strenge disciplin i hæren. Demonstranterne og soldaterne indtog i fællesskab Vinterpaladset og tvang zar Nikolaj II til at abdicere. Ledelsen af Rusland blev hurtigt overdraget til Dumaen, der undgik et modangreb fra de styrker, som ikke deltog i revolutionen og med lethed kunne have indtaget Petrograd.

Oktoberrevolutionen

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Oktoberrevolutionen

Oktoberrevolutionen blev ledet af Vladimir Lenin, der efter den Russiske Borgerkrig (1918-1921) blev den første leder af Sovjetunionen.

Den 25. oktober (efter den julianske kalender, 7. november efter den gregorianske kalender) gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet (kommunisterne) og Petrograds sovjetråd (Den Røde Garde) oprør mod den provisoriske regering i Petrograd. Oprøret i Petrograd blev koordineret af Trotskij. Det forløb næsten uden blodsudgydelse. Den Røde Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Natten mellem den 7. og den 8. november (25-26 oktober, JK) angreb og overtog den Vinterpaladset. Den 8. november blev officiel dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918.

Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februarrevolutionen ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt, selv om den ikke gik efter planen. Oprettelsen af Folkekommissærernes Råd betød ikke andet, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd. I begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva.

I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af Første Verdenskrig. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for styrets modstandere i ind- og udland. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og Den Russiske Borgerkrig var en realitet. Den varede de næste tre år, til den bolsjevikiske magtovertagelse var endeligt sikret. Sovjetunionen blev oprettet i 1922.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Sankt Peterborg gik fra at have ca. 950.000 indbyggere i 1890 til 2.300.000 i 1917.[7]
  2. ^ Det moderne og tidligere Sankt Petersborg og fra 1914 benævnt Petrograd. Hovedstaden i det daværende Russiske Kejserige.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Reasons for the success of the October Revolution, 1917 - Weaknesses of the Provisional Government" BBC. Hentet 01-07-2023
  2. ^ Bard College: Experimental Humanities and Eurasian Studies. "From Empire To Republic: October 24 – November 1, 1917". Hentet 01-07-2023.
  3. ^ Wood (2004), s. 18
  4. ^ Perfect et. al (2016)
  5. ^ a b Northeastern Community (2021): "The Russian Revolution of 1905: What Were the Major Causes?". Hentet 02-07-2023
  6. ^ History.com Editors (d. 9. november 2009): "Russian Revolution". History.com. Hentet 02-07-2023
  7. ^ Kilde: И.И.Елисеева, Е.И.Грибова, red. (2003). Санкт-Петербург. 1703-2003: Jubilee Statistical Yearbook [Saint Petersburg. 1703-2003] (2 udgave). СПб: Судостроение. s. 16-17. Hentet 9. februar 2011.
  8. ^ a b Llewellyn, Jennifer et al. (d. 28. maj 2019): "Russian industrialisation". Alpha History. Hentet: 02-07-2023
  9. ^ a b c Curtiss (1957), s. 1.
  10. ^ a b Curtiss (1957), s. 30.
  11. ^ "Letters from Tsar Nicholas to Tsaritsa Alexandra – February 1917".
  12. ^ a b c Williams (1987), s. 9.
  13. ^ "When women set Russia ablaze". fifthinternational.org. League for the Fifth International. Den 11. juli 2007. Hentet 02-07-2023.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Curtiss, John Shelton (1957), The Russian Revolutions of 1917: documents, Van Nostrand, ISBN 978-0442000165.
  • Kochan, Lionel (1966), Russia in Revolution 1890-1918, Weidenfeld & Nicolson, ISBN 9780586080115
  • Peacock, Herbert L. (1969), A History of Modern Europe 1789–1968. Heinemann Educational, ISBN 9780435317027.
  • Perfect, Lauren et. al (2016), Reinventing Russia: the revolutionary experience, Collingwood: History Teachers Association of Victoria, ISBN 9781875585052
  • Riasanovsky, Nicholas V. (1984), A History of Russia, 4. udgave, Oxford University Press, ISBN 0-19-503361-2
  • Stalin, Joseph (1939), History of the Communist Party of the Soviet Union (Bolsheviks): Short Course, International Publisher Co. Inc., ISBN 9781105623950. (Link 1, Link 2)
  • Williams, Beryl (1987), Russian Revolution 1917-21 (Historical Association Studies), John Wiley & Sons, ISBN 9780631150831
  • Wood, Alan (2004), The Origins of the Russian Revolution, 1861–1917, Routledge, ISBN 9781134397990
[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_Russiske_Revolution_1917&oldid=11741141"