Mikhail Aleksandrovitj af Rusland

Mikhail Aleksandrovitj af Rusland
Mikhail Aleksandrovitj af Rusland
Nominel kejser af Rusland for en dag i 1917
Forgænger	Nikolaj 2. af Rusland
Efterfølger	ingen
Ægtefælle	Natalja Sergejevna Sheremetjevksaja (morg.) (g. 1912)
Børn	Greve Georgij Mikhailovitj Brasov;
Far	Aleksandr 3. af Rusland
Mor	Dagmar af Danmark
Født	4. december 1878; Anitjkovpaladset i Sankt Petersborg, Rusland
Død	13. juni 1918; Perm, Rusland
	v; d; r;

Mikhail Aleksandrovitj ( russisk: Михаи́л Александрович) (4. december 1878 – 13. juni 1918), storfyrste af Rusland, tronfølger 1899-1904 og ifølge nogen den sidste kejser af Rusland i 1917. Mikhail var yngste søn af kejser Aleksandr 3. af Rusland. Han tilhørte Huset Romanov.

Familie

Storfyrst Mikhail blev født den 4. december 1878(1878-12-04) som den yngste søn af den russiske tsesarevitj (storfyrsttronfølger) Aleksandr Aleksandrovitj, den senere kejser Aleksandr 3. af Rusland, og hans hustru Dagmar af Danmark. Storfyrst Mikhail var således barnebarn af kejser Aleksandr 2. af Rusland og kong Christian 9. af Danmark. Han kom til verden i forældrenes residens i Anitjkovpaladset på Nevskij Prospekt ved Fontanka-floden i Sankt Petersborg. Hans fødselsdag var sammenfaldende med hans navnedag. I familien blev han betragtet som sine forældres yndlingssøn, og blandt slægtninge og venner blev han simpelthen kaldt "den kære Misha".

Tronfølger

Mikhail var tronfølger fra hans ældre bror, storfyrst Georgij Aleksandrovitj af Ruslands død i 1899, og til hans nevø, storfyrst Aleksej Nikolajevitj blev født i 1904. Da det senere viste sig, at Aleksej var bløder, og han var kejserparrets eneste søn, var storfyrst Mikhail stadig tæt på tronen, og han blev udset til at skulle være regent for sin nevø i tilfælde af, at han kom på tronen.

Ægteskab

Mikhails ægteskab var derfor af vigtig betydning, og han blev kædet sammen med flere prinsesser. Mikhail giftede sig dog morganatisk i Wien 1912 med Natalja Sergejevna Sheremetjevskaja, senere fyrstinde Romanovskaja-Brasova (1880-1952). Hans morganatiske ægteskab betød, at hans evt. børn ikke kunne arve tronen.

Forholdet blev ikke godkendt og blev mødt med massiv modstand i familien, der aldrig accepterede Natalja. I første omgang måtte parret forlade Rusland, og Mikhail fik frataget mange af sine privilegier.

Parret fik et barn

Grev Georgij Mikhailovitj Brassov (1910- død i en bilulykke nær Auxerre 22. juli 1931).

Krig og revolution

Da 1.verdenskrig brød ud fik parret lov til at komme tilbage og Mikhail gjorde efterfølgende tjeneste i hæren. Han gjorde tjeneste i en nyoprettet enhed, og ikke i hans tidligere regiment.

Som krigen skred frem steg den sociale og politikske uro i landet, der kulminerede i den russiske revolution. Mikhails bror, kejser Nikolai 2. af Rusland blev presset til at abdicere tronen 15. marts 1917. Han frasagde sig samtidig tronen for sin søn.

Nominel kejser

Da Nikolai 2. abdicerede tronen overdrog han derfor værdigheden til Mikhail, der ikke vidste besked. Mikhail blev sporadisk udråbt til kejser af militære enheder rundt om i landet, mens andre forholdt sig passive.

Den følgende morgen fik Mikhail besøg af den provisoriske regering og medlemmer af dumaen.

Mikhail nægtede at acceptere tronen før han var blevet godkendt af et senere folkevalgt parlament, hvilket var hvad delegationen havde håbet på. De fremlagde et manifest for Mikhail til at underskrive, og dermed var hans nominelle kejsertid overstået.

Arrestation og henrettelse

Med Mikhails manifestation var Romanov familiens rolle udspillet og alle medlemmer gik en svær tid i møde. Mikhail blev fritstillet fra hæren og blev efterfølgende sat i husarrest og kort efter udbrød oktoberrevolutionen, der bragte kommunisterne til magten.

Mikhail blev arresteret i marts 1918 og sat i fængsel. Den 13. juni blev Mikhail henrettet ved pistolskud af bolsjevikkerne i en skov udenfor Perm sammen med sin chauffør. Han var det første medlem af familien, der blev myrdet i forbindelse med revolutionen, og hans lig er aldrig blevet fundet.