Spring til indhold

Forfatningshistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
I perioden 1665 - 1849 var Kongeloven Danmarks (første) forfatning.
Junigrundloven anno 1849 (den første version af Grundloven) var Danmarks forfatning i perioden 1849 - 1866.


Forfatningshistorie betegner den del af retshistorien, som studerer en eller flere forfatning(er), der ikke længere er gyldig(e).[1] Dermed har forfatningshistorie flere ligheder med statsforfatningsret, som er den juridiske disciplin, der studerer gældende forfatning(er).[2]

Danmarks forfatningshistorie

[redigér | rediger kildetekst]

Selv om Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282) indeholdt regler for, hvordan Danmarks Rige skulle styres; så var Danmarks første egentlige forfatning Kongeloven (anno 1665, men offentliggjort i 1709).[3] Enevælden og Kongeloven blev indført pga. Roskildefreden (1658).[4]

Den 5. juni 1849 blev Kongeloven afløst af Grundloven som Danmarks forfatning.[5] Grundloven er blevet ændret fire gange.[6] Grundloven blev ændret i 1866 (pga. nederlaget i 1864) og 1915 (herved kvinder og tjenestefolk fik stemmeret) og 1920 (i anledning af Genforeningen); [i 1939 blev forslaget til en grundlovsændring vedtaget af både Folketinget og Landstinget, men forkastet ved folkeafstemning].[7]


Augustoprøret, som skete d. 29. august 1943, markerer en statsretlig nødretssituation i Danmarks forfatningshistorie; for Danmarks regering trådte tilbage og Rigsdagen stoppede med at samles.[8]


Den gældende (femte) version af Grundloven trådte i kraft i 1953 og medførte, at Landstinget blev afskaffet m.m.[9] Det seneste bidrag til Danmarks forfatningshistorie er forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser.[10]

EU's Forfatningstraktat

[redigér | rediger kildetekst]

EU forsøgte i 2004 - 2005 at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat, men processen strandede, efter at et flertal af Frankrigs og Hollands vælgere stemte nej i 2005.[11]

  1. ^ side X i Ditlev Tamm (2002): Retshistorie. Danmark – Europa – globale perspektiver. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0582-4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  2. ^ side 13 i Henrik Zahle (1998): EU og den danske grundlov. CHRISTIAN EJLERS’ FORLAG. ISBN 87 7241 866 4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  3. ^ siderne 62 - 68 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  4. ^ Roskildefreden 1658 - i perspektiv på historie-online.dk
  5. ^ side 23 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  6. ^ Grundlovens og folkestyrets udvikling på ft.dk
  7. ^ Ny grundlov? på lex.dk
  8. ^ siderne 33 - 36 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  9. ^ siderne 24 - 27 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8 & side 105 i Poul Andersen: Dansk Statsforfatningsret. 1964. Andet Oplag. Gyldendal (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  10. ^ siderne 497 - 504 (Bilag 9) i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  11. ^ "EU's forfatningstraktat". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  12. ^ Die Verfassung des Deutschen Reichs („Weimarer Reichsverfassung“) vom 11. August 1919 på jura.uni-wuerzburg.de

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.