Spring til indhold

Engtroldurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Høst-Troldurt)
Engtroldurt
Engtroldurt (Pedicularis palustris)
Engtroldurt (Pedicularis palustris)
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Næsten truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieOrobanchaceae (Gyvelkvæler-familien)
SlægtPedicularis (Troldurt)
ArtP. palustris
Videnskabeligt artsnavn
Pedicularis palustris
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Engtroldurt (Pedicularis palustris), ofte skrevet eng-troldurt, er en halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien. Den ligner mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), men er større (15-50 centimeter høj), hvor mosetroldurt kun er 5-15 cm høj. Desuden er bægeret hos eng-troldurt to-læbet (ikke radiærsymmetrisk) og kun svagt opblæst efter blomstringen.

Engtroldurt er 2-årig og blomstrer i maj til juli (underarten høsttroldurt dog i juli og august).[3]

Grundbladene, som sidder i en roset, er fjersnitdelte og randtakkede, krusede afsnit[4].

Underarten høsttroldurt (subsp. opsiantha) har sidegrene, der er omtrent lige lange og en mindre krone (14-18 millimeter lang)[3].

Underarten nordlig troldurt (subsp. borealis) er 20-30 cm høj og med få korte grene og en krone på 14-18 mm. Den findes ikke i Danmark.[5]

Underarten subsp. palustris har sidegrene på det nederste af stilken, som er tydeligt længere end de øverste sidegrene, og kronen er større (18-25 mm).[3]

Engtroldurt findes på våde ofte kalkholdige[5], sure til alkaliske[6] voksesteder, som næringsfattige enge, moser og væld, hvor den snylter på græsser og halvgræsser.[4][5]

Engtroldurt er hjemmehørende i Danmark er ret sjælden i Jylland og på Fyn, men sjælden i resten af landet, og i tilbagegang, hvilket er dokumenteret af undersøgelserne Topografisk-Botanisk Undersøgelse af Danmark[7] og Atlas Flora Danica[6]. Derfor er den på Den danske Rødliste vurderet til Næsten truet[8]. På globalt plan er engtroldurt vurderet som værende Livskraftig (LC)[9].

  1. ^ "Pedicularis palustris". IUCN Redlist. 6. marts 2022.
  2. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
  3. ^ a b c Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  4. ^ a b Christiansen, M.S. and Anthon, H. (1959) Danmarks Vilde Planter. Branner & Korch. Side 584.
  5. ^ a b c Mossberg, B. and Stenberg, L. (2020) Nordens flora. Gyldendal. Side 767.
  6. ^ a b Hartvig, P. (2015) Atlas flora Danica. 1. udgave. København: Gyldendal. Side 697.
  7. ^ Pedersen, A. (1963) “TBU 29. Scrophulariaceernes og Orobanchaceernes udbredelse i Danmark,” Botanisk Tidsskrift, 59, pp. 1–140.
  8. ^ AU Ecoscience - Den danske Rødliste - Søg en art
  9. ^ Lansdown, R.V. 2014. Pedicularis palustris. The IUCN Red List of Threatened Species 2014: e.T19620542A19621146. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2014-1.RLTS.T19620542A19621146.en. Accessed on 06 March 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Søsterprojekter med yderligere information: