Spring til indhold

Hjælp:Taksobokse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Taksobokse findes i de artikler på Wikipedia, der omhandler livet i dets mange former på jorden. Denne artikel er en vejledning til, hvordan man læser en taksoboks. Hvis du vil opbygge eller redigere en taksoboks, skal du i stedet læse Skabelon:Taksoboks

Taksobokse er tabeller med oplysninger om en art eller gruppe af arters nuværende mere eller mindre accepterede videnskabelige klassifikation (der er ofte megen debat omkring klassifikationen). Se figuren til højre der illustrerer taksoboksen fra artiklen om giraffen.

  1. Det almindelige danske navn for arten er, hvis det findes, titlen på taksoboksen. Ellers anvendes den latinske betegnelse.
  2. Bevaringsstatus for arten står i denne linje. Det er en indikator for sandsynligheden for, at arten fortsat vil eksistere også i fremtiden. Klassifikationen følger for truede arter IUCN's klassifikationssystem - læs videre herom på siden om Hjælp:Bevaringsstatus.
  3. En illustration af et typisk individ af arten.
  4. Billedtekst til illustrationen ovenfor, samt evt. en henvisning til fotografen.
  5. Den videnskabelige klassifikation af arten findes i den centrale del af taksoboksen. Her angives den nuværende accepterede klassifikation for arten. Dette er det videnskabelige hierarki af grupper kaldt taksa, hvori alle arter kan indplaceres. I tilfælde, hvor klassifikationen er usikker, eller der er uenighed om klassifikationen tilstræbes det, at taksoboksen afspejler den konservative klassiske udgave af klassifikationen af arten.
  6. Rangordenen af taksa findes til venstre i klassifikationshierarkiet, mens navngivningen af de specifikke taksa for arten opføres til højre. Navnet står først med sin latinske betegnelse og herefter i parentes med det danske navn - hvis det findes. Normalt angives kun niveauerne Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art, men hvor yderligere detaljer kan være til gavn, kan underinddelinger som f.eks. Underfamilie optræde i listen.
    1. Animalia er det latinske navn for dyreriget.
    2. Chordata er det latinske navn for rækken af dyr, der på et tidspunkt i deres livsforløb har en rygstreng, dvs. et bundt af nerver der løber på langs af ryggen - hos hvirveldyrene er rygstrengen indkapslet i rygraden.
    3. Mammalia er det latinske navn for klassen af pattedyr.
    4. Artiodactyla er det latinske navn for ordenen for de parrettåede hovdyr også kaldet klovdyr, dvs. dyr der bærer deres vægt på to tæer (tredje og fjerde tå) på hver fod.
    5. Giraffidae er det latinske navn for familien af giraffer - her hører f.eks. også okapien til.
    6. Giraffa er det latinske navn for slægten af giraffer. Denne slægt har intet dansk navn.
    7. G. camelopardalis er det latinske navn for giraffen. Slægtsnavnet bliver forkortet til forbogstavet. Giraffen er yderligere underinddelt i underarter - der findes mindst ni forskellige. I dette tilfælde er det valgt at skrive underarterne i en liste i selve artikelteksten.
  7. Det videnskabelige navn er det nuværende accepterede videnskabelige navn for arten. Det videnskabelige navn består af navnet for slægten efterfulgt af et specifikt navn for arten. Videnskabelige navne søges valgt, så alle arter har unikke navne. Mange slægtsnavne findes dog både i plante- og dyreverdenen. For øjeblikket findes der mindst tre instanser, der koordinerer navngivningen: the International Code of Botanical Nomenclature (ICBN) for planter og svampe, the International Code of Zoological Nomenclature (ICZN) for dyr, og the International Code of Nomenclature of Bacteria (ICNB) for prokaryoter. Hver organisation har kun bestemmelsesret indenfor sit eget område.
  8. Det videnskabelige navn består af to dele og de skrives altid på latin i kursiv. Det første navn der angiver slægten skrives med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet skrives med lille. Det videnskabelige navn angiver ofte egenskaber ved arten, f.eks. hedder giraffen camelopardalis: kamelen med leopardpletter.
  9. Ophavsmanden til navnet står under det videnskabelige navn - i dette tilfælde er det Carl von Linné, der på latin hedder Linnaeus. Han er den første person, der har publiceret det videnskabelige navn sammen med en beskrivelse af giraffen. Linnaeus var svensk naturforsker i oplysningstiden og arbejdede med den systematiske opstilling af klassifikationssystemet. Det var Linnaeus, der indførte systemet med dobbeltnavne til arterne. Årstallet angiver, hvornår oplysningerne om giraffen første gang blev publiceret.
  10. Udbredelseskortet nederst angiver med en farve de områder, hvor arten lever i det fri. Her kan også angives evt. vinter- og sommerresidenser for f.eks. migrerende fugle.

Den videnskabelige klassifikation af en art er en videnskabelig hypotese, den ligger ikke fast. Den kan med tiden ændres, når forskning placerer arten anderledes i systemet. Det kan ske, hvis arten f.eks. opsplittes i flere arter, eller hvis den placeres under en anden familie. Sjældnere sker der omrokeringer i de højere niveauer i klassifikationstræet.