Mosetroldurt
| Mosetroldurt | |
|---|---|
 Foto: Luboš Pechar | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
| Slægt | Pedicularis (Troldurt) |
| Art | P. sylvatica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pedicularis sylvatica L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), ofte skrevet mose-troldurt, er en 5-15 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter. Den er knyttet til fugtig og kalkfattig jord i enge og moser. Planten indeholder giftstoffet aucubin.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Mosetroldurt er en to- eller flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en opret stængel. Stænglen er firkantet i tværsnit med fine hår langs kanterne. Den bærer spredt stillede blade, der er ustilkede og dobbelt fjersnitdelte med tandet rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er en del lysere. De grundstillede blade er noget større, stilkede og uligefinnede med lappede småblade[2].
Blomstringen foregår i Danmark i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i bladhjørnerne. Bægeret er sammenvokset, lysegrønt og oppustet, mens kronen er uregelmæssig med kun én symmetriakse, to læber og lyserøde kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodsystemet består af en kraftig, lodret pælerod, der bærer fine siderødder. Disse danner sugelegemer, der hæftes på rødderne af andre urter, som bliver udsuget for vand og næringssalte.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,15 (10 x 15 cm/år), heri ikke medregnet skud fra udløbere.
Habitat
[redigér | rediger kildetekst]Mose-Troldurt hører hjemme i fugtige enge, moser og skove på steder med fuld sol og en sur og næringsfattig jordbund. Den indgår i plantesamfundet Nardo-Juncetum squarrosi. I Klelund Plantage ved Hovborg, syd for Grindsted, findes tidligere heder og nogle granplantager. arten vokser i de mere fugtige områder sammen med bl.a. benbræk, blåtop, tranebær, klokkelyng, mosepors, nordsøkogleaks, plettet gøgeurt, rundbladet soldug, smalbladet kæruld, spæd mælkeurt og en række forskellige tørvemos-arter[3]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Mosetroldurt er udbredt i hele det nordlige og vestlige Europa, men også med fund i det nordlige Afrika og Nordamerikas østkyst[4]. I Danmark er den ret almindelig i Nord- og Vestjylland, mens den er sjælden i resten af landet. På trods af den er gået tilbage i sin udbredelse i Danmark er den fortsat vurderet som Ikke truet på Den danske Rødliste[5].
Mose-Troldurt er ikke vurderet i IUCN's rødliste[6].
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]På grund af sin giftighed har planten været brugt til fordrivelse af lus, hvorfor den også kaldes Luseurt i nogle dele af landet[7]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^ "Klelund: Planteliv og terræn". Arkiveret fra originalen 11. juni 2015. Hentet 29. oktober 2012.
- ^ Pedicularis sylvatica på GBIF
- ^ Pedicularis sylvatica i Den danske Rødliste
- ^ IUCN rødliste, søgning efter Pedicularis sylvatica
- ^ V.J. Brøndegaard: Folk og flora, bind 4, 1979, side 61