Langbladet soldug

Langbladet Soldug
Langbladet Soldug
	; Truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie	Droseraceae (Soldug-familien)
Slægt	Drosera (Soldug)
Art	D. anglica
Videnskabeligt artsnavn
	Drosera anglica; Huds.
Kort
	Udbredelse af D. anglica
Synonymer
	Adenopa anglica (Huds.) Raf. ; Drosera anglica f. pusilla Kihlm. ex Diels; Drosera anglica var. linglica (Kusak. ex R.Gauthier & Gervais) Schlauer; Drosera anglica var. subuniflora DC.; Drosera anglica var. woodii (R.Gauthier & Gervais) Schlauer; Drosera kihlmanii Ikonn.; Drosera linglica Kusak. ex R.Gauthier & Gervais; Drosera longifolia L.; Drosera woodii R.Gauthier & Gervais; Rorella longifolia (L.) All.; ;
	Hjælp til læsning af taksobokse

Langbladet Soldug (Drosera anglica), er en kødædende blomsterplanteart, der tilhører soldug-familien Droseraceae . Det er en tempereret art med en circumboreal udbredelse,^[3] selv om det sker så langt sydpå som Japan, det sydlige Europa, og øen Kauai, hvor den vokser som en tropisk soldug. Den menes at stamme fra en amphidiploid-hybrid af D. rotundifolia og D. linearis, hvilket betyder, at en steril hybrid mellem disse to arter fordoblede sine kromosomer for at producere frugtbar afkom, der stabiliserede sig i den nuværende D. anglica.

Langbladet soldug er en flerårig urt, der danner en opretstående, stilkfri roset af generelt lineære spatelblade . Som det er typisk for soldug, er laminaerne tæt dækket med stilkede rødlige farvede slimhindekirtler, der hver ender med en klar dråbe af en tyktflydende væske, der bruges til at fange insekter. Laminatet, som er 15 - 35 mm langt,^[4] holdes halvrejst af et langt kronblad, hvilket bringer den samlede bladstørrelse til 30-95 mm. Planterne er grønne, rødt i kraftigt lys. I alle populationer undtagen dem i Kaua'i danner D. anglica vinterhvilende knopper kaldet hibernacula. Disse består af en knude af tæt krøllede blade på jorden, som folder sig ud om foråret i slutningen af hvileperioden. Rodsystemet er svagt og trænger kun nogle få centimeter ind og tjener hovedsageligt som anker og til vandabsorbering. Kvælstof er en mangelvare i moser, og fangst og fordøjelse af insekter giver en alternativ kilde.

Langbladet soldug blomster om sommeren, og sender 6 - 18 centimeter lange stilke, med flere hvide blomster, der åbnes individuelt, op. Ligesom andre arter af soldug har blomsterne fem kronblade, kronblade og støvdragere med tre støvfang. Kronbladene for denne art er 8–12 mm lange.^[4] De lugtfrie, nektarfrie blomster stoler ikke på insektbestøvere, men sætter frø gennem selvbestøvning (autogami). De sorte afrundede spindelformede frø,^[5] er 1 til 1½ mm lange.

Kødædende

Drosera anglica vokser i åbne, ikke-skovklædte levesteder med våde, ofte calciumrige jordarter. Disse omfatter højmoser, mergelgrave, kær, hængesæk, stendækkede kyster og andre kalkholdige levesteder.^[6] Denne tolerance for calcium er relativt sjælden i resten af slægten. D. anglica er ofte forbundet med forskellige sphagnummoser, og vokser mange gange i et jordsubstrat, der helt er sammensat af levende, døde eller nedbrudte sphagnum. Sphagnum transporterer fugt til overfladen, mens den samtidig forsurer den. Hvilke jordnæringsstoffer, der ikke sives væk af den konstante fugtighed, bruges ofte af sphagnum eller gøres utilgængelige ved den lave jord pH. Da tilgængeligheden af næringsstoffer er lav, formindskes konkurrencen fra andre planter, så den kødædende engelske soldug kan blomstre.

Bestanden i Danmark er i tilbagegang og den regnet som en truet art på den danske rødliste.^[7]

Galleri

Tropisk form fra Kauai, Hawaii
Et tæt tæppe af blomstrende D. anglica i en tørvemose
En atypisk D. anglica blomst med 6 kronblade
Flere vandnymfer fanget af nogle engelske soldug
D. anglica vokser i en bjergmose, British Columbia, Canada

Referencer

^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 4. august 2021
^ "Drosera anglica Huds". www.worldfloraonline.org
^ Anderberg, Arne. "Den Virtuella Floran, Drosera anglica Huds". Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm, Sweden.
^ ^a ^b Regents of the University of California (1993). The Jepson Manual: Higher Plants of California. Berkeley, California: University of California Press.
^ Barbara Coffin; Lee Pfannmuller (1988). Minnesota's Endangered Flora and Fauna. U of Minnesota Press. s. 87. ISBN 978-0-8166-1689-3.
^ Penskar, M.R.; Higman, P.J. (1999). Special Plant Abstract for Drosera anglica (English sundew) (PDF). Lansing, Michigan: Michigan Natural Resources Inventory. Arkiveret fra originalen (PDF) 2006-01-17. Hentet 2006-04-22.
^ Høstvandstjerne på den danske rødliste, bios.au.dk

Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Langbladet soldug
Jepson manuel behandling
Artskonto, fotografier og Wisconsin-distribution fra Wisconsin State Herbarium (UW-Madison)
GRIN -taksonomiside Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine, herunder global distributionsinformation
Nøgle til nordamerikanske Drosera -arter
Dyrkning Information
International Carnivorous Plant Society
Insektivende planter (1875) af Charles Darwin

[1] Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 4. august 2021

[2] "Drosera anglica Huds". www.worldfloraonline.org

[DVF-3] Anderberg, Arne. "Den Virtuella Floran, Drosera anglica Huds". Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm, Sweden.

[jepson1993-4] Regents of the University of California (1993). The Jepson Manual: Higher Plants of California. Berkeley, California: University of California Press.

[CoffinPfannmuller1988-5] Barbara Coffin; Lee Pfannmuller (1988). Minnesota's Endangered Flora and Fauna. U of Minnesota Press. s. 87. ISBN 978-0-8166-1689-3.

[Jepson1993-6] Penskar, M.R.; Higman, P.J. (1999). Special Plant Abstract for Drosera anglica (English sundew) (PDF). Lansing, Michigan: Michigan Natural Resources Inventory. Arkiveret fra originalen (PDF) 2006-01-17. Hentet 2006-04-22.

[au-7] Høstvandstjerne på den danske rødliste, bios.au.dk

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.