Spring til indhold

Glyvrar

Koordinater: 62°07′50″N 06°43′32″V / 62.13056°N 6.72556°V / 62.13056; -6.72556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Glyvrar
(dansk: Glibre)
Indbyggere (2015)391
KommuneRunavík
PostnummerFO 625
Markatal16
Glyvrar Kirkja

Glyvrar er en færøsk bygd på øen Eysturoy, og ligger på østsiden af Skálafjørður. Bygden er en del af et 10 km langt sammenhængende byområde omkring Runavík. I nærheden af kirken ligger det interessante lille museum Bygdasavnið Forni, som har åbent om sommeren.

Glyvrar er hovedkvarter for Færøernes største lakseopdrætsvirksomhed Bakkafrost. Foruden filetering-fabrikken i Glyvrar har firmaet fiskefabrikker i Klaksvík, Kollafjørður og Vágur via Faroe Farming. Selskabet har i alt ca. 800 ansatte.

Glyvrar Kirkja

[redigér | rediger kildetekst]

Kirken blev indviet den 26. maj í 1927, og udbygget 1981. Oprindelig var kirken en hvidmalet bygning med et smallere tårn i vest. Taget var af sort bølgeblik ligesom det pyramideformede spir på tårnet. Ved ombygningen i 1981 blev den gamle kirkebygning åbnet i nordsiden og der blev opført to sideskibe, med åben tagstol, langs med kirken. Desuden blev der opført mindre bygninger både i forlængelse af den gamle kirke, men også i forlængelse af de to sideskibe. Den eksisterende sydmur har seks oprindelige rundebuede vinduer. Tårnet har flere mindre rundbuede vinduer, to i nord og syd samt fire i vest - to forneden og et over og under årstallet for kirkens opførelse. I vestgavlen i de to sideskibe er der indsat to store panoramavinder. Hovedindgangen er nu i østenden i en af tilbygningerne. Den gamle altertavle: "Getsemane" hænger nu på væggen i sideskibet. Den ny altertavle, der står i en nybygget kortilbygning, er et relief af Fridtjof Joensen og forestiller Nadveren". Prædikestolen er ottekantet og har panelfelter i to etager. Den er hvidmalet og de øverste felter har gyldne symboler påmalet. Døbefonten er sekskantet med felter som de øverste på prædikestolen. Over vestenden af den gamle kirke er et svunget pulpitur, hvor orglet Frobenius 1993 med 21 stemmer har sin plads. Kirken har to kirkeskibe under loftet. Det er begge slupper, "Jomfrúvin" og "Buttercup". Kirkens klokke er støbt i København af B. Løw & Søn til kirken indvielse. Den har et tværmål på 63,2 cm med indskriften: "Fred på jord", Lukas 2,14. Den store udvidelse i 1981 gør at der kan sidde 600 kirkegængere i kirken. Ikke langt fra kirken ligger Bønhúsid Søldarførður, som hører til kirkedistriktet.

Glyvrar er en gammel bondebygd, som første gang blev nævnt på skrift 1584, men kan være ældre.

Fra 1903 til 1928 var der navigatørskole i Glyvrar. Efter endt uddannelse fandt de beskæftigelse i den dengang voksende fiskeriflåde på Færøerne.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:

62°07′50″N 06°43′32″V / 62.13056°N 6.72556°V / 62.13056; -6.72556