Spring til indhold

Nólsoy

Koordinater: 61°59′N 6°39′V / 61.983°N 6.650°V / 61.983; -6.650
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nólsoy
Nólsoy bygd
Geografi
Nólsoy ligger i Færøerne
Nólsoy
Nólsoy
Koordinater61°59′N 6°39′V / 61.983°N 6.650°V / 61.983; -6.650
Areal10,3 km²
Højeste punktEggjarklettur  (372 m )
Administration
LandFærøerne
KommuneTórshavn Kommune
Største by (230 (alle i bygden Nólsoy, 2021 indb.)
Nólsoy
Nólsoy bygd og Æresporten
Havnen
Havnen

Nólsoy er en ø på Færøerne. Den eneste bebyggelse ligger nordvest på øen, og bærer det samme navn. Den 10,3 km² store ø havde 230 indbyggere den 1. januar 2021.[1]Nólsoy blev en selvstændig kommune i 1876 og har været en del af Tórshavn Kommune siden 2005.

Nólsoy ligger 4–5&nb sp;km øst for hovedstaden Tórshavn på Streymoy, som øen har færgeforbindelse med. Den vigtigste næringsvej er fiskeriet, og en stor del af befolkningen arbejder i Tórshavn.

Færgeruten mellem Tórshavn og Nólsoy har tidligere været trafikeret af passagerfærger, senest af MS «Ritan», men fra 2010 af bilfærgen M/F «Ternan».[2] Overfarten tager cirka 25 minutter.[3] Det er få veje og ringe biltrafik på øen.

Nólsoy har store bestande af havfugle. En af verdens største Lille stormsvalekoloni ruger på øen.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Nólsoy strækker sig ca. 9 km fra nordvest til sydøst. Øen har en aflang form, og er ca. 2,5 km på det bredeste.[4] Øen måler 10,32 km².[5] Nólsoy ligger øst for Streymoy, adskilt af det 4–5 km brede sund Nólsoyarfjørður . Nólsoy beskytter den naturlige havn i Tórshavn mod uvejr fra åben sø. Hans A. Djurhuus fremhæver dette i sin lyriske skildring af Færøernes geografi, "Lítið yvir Føroyaland".[6]

Det højeste punkt på Nólsoy er det 372 meter høje Eggjarklettur på det man kalder Høgoyggjin,[7]hvilket gør Nólsoy til den laveste ø på Færøerne. Den nordligste del af øen, Strongin, er forbundet med resten af øen med en smal tange. Bebyggelsen og havnen på øen ligger tæt på vestsiden af tangen.

Der er to fyrtårne ved Borðan​​på den sydlige ende af Nólsoy. Den mindste er placeret på Borðutanga, kan ses fra Tórshavn. Det store fyrtårn blev bygget i 1893 på et sted kaldet Tumbin. I nærheden af fyrtårnet ligger en række huse, hvor fyrmesterne og der familier boede. Fyrtårnet og fyrmesterboligen er byggede af tilhugget basalt og granit. Fyret blev automatiseret i 1995.

lille stormsvale

Natur

[redigér | rediger kildetekst]

BirdLife International har defineret Nólsoy som et vigtigt fugleområde, med sine skønsvis 90.000 par ynglende havfugle. Af disse er det rundt 50.000 par lille stormsvale,30.000 par lunder og 100 par tejster. Nólsoy har også Færøernes eneste kendte bestand af vilde butsnudede frøer.[8]

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
År antal År antal
1801 100 1977 358
1840 153 1983 350
1860 148 1989 345
1890 209 1995 352
1901 240 2000 259
1921 268 2005 264
1960 244 2010 253
1966 306 2014 214
1970 324 - -

kilder = Offentlig statistik.[9][10][11][12]

Nólsoyer kirkja

Kirken

[redigér | rediger kildetekst]

Nólsoyer kirkja er bygget i 1863 og er opført af sten, beklædt med lodrette brædder med skiffertag. Fundamentet er sten. Den er hvidmalet og har en tagrytter i vestenden, med pyramidespir. Øverst på spiret er der anbragt en vindfløj med 1863. Vindskeder, vinduer på sydsiden og 6 på nordsiden) er grønmalede. I gavlen og først på nordsiden er døre. Kirkerummet er dækket af et fladt tøndehvælv. Altertavlen er en kopi efter A.Dorph: " Jesus hos Martha og Maria" malet af Chr. Holm-Isaksen. Krucifikset er en kopi af det i Viðareiði Kirke udført af Poul Joensen. Døbefonten er tikantet og af træ. Resten af inventaret er stort set fra kirkens opførelse. Over indgangsdøren hænger et gipsrelief: Jesus velsigner børnene.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Da man på kirkegården har fundet en døbefont fra katolsk tid, har der formodentlig stået kirker på Tangen i bygden Nólsoy siden middelalderen.

I Korndali et par hundrede meter øst for landsbyen ligger der ruiner fra middelalderen som blev fredet i 1946.

Færøernes nationalhelt Nólsoyar Páll kom fra Nólsoy. I starten af 1800-tallet, var han den førende kraft for afskaffelse af monopolhandelen.

  • 1349 Bygden Korndal har været beboet fra 1300-tallet til midt i 1700-tallet. Man kan stadig se rester af bosætningen. En af ruinerne kaldes Prinsesseruinen; I følge sagnet boede hér en skotsk prinsesse, der sammen med sit hjertes udkårne var stukket af fra faderen.
  • 1674 sejler det hollandske skib "Konning David" på land ved Nólsoy og bliver vrag. Mandskabet reddes og de lokale får en god bjærgeløn.
  • 1677 ankrer 4 franske krigsskibe op ved Nólsoy bygd, hvor de gør sig kampklar for at angribe Tórshavn. Tórshavn skanse overgiver sig inden et angreb og fransmændene plyndrer Tórshavn.
  • 1706 nævnes Korndalur på skrift som beboet med fæstue og røghus, kort tid efter er stedet forladt.
  • 1782 opfører monopolhandelen et vippefyr på "Stongin", Nólsoys nordspids
  • 1810 er skonnerten "Nødvendigheden som ejes af Folk fra Nólsoy og Suðuroy færdigbygget og sejler to gange samme år til Skotland efter nødforsyninger
  • 1818 bygges der på Nólsoy en 9 tons slup, der får navnet "Jubelfesten"
  • 1822 bygges der på værftet i Nólsoy en skonnert på 100 tons
  • 1836 forulykker en 6 mandsbåd fra Nólsoy på vej til øen med byggematerialer til den nye skole. Kun en redder sig i land
  • 1837 indvies den nye skole
  • 1846 klager Nólsoys indbyggere til en af de Rådgivende provinsialstænderforsamlinger i Roskilde over skolepligten, som betyder, at man ikke kan tage drengene fra 7-14 år med på fiskeri
  • 1848 bygger folk på Nólsoy sluppen "Fortuna" på 16 tons og med tilladelse fra monopolhandelen fisker de med skibet i flere år, men har svært ved at klare sig økonomisk, da monopolhandelen ikke betaler nok for deres fangst.
  • 1859 bygges det fjerde og sidste skib 30 tons sluppen "Simon Peter" på Nólsoy. Skibet fisker godt, men på grund af de dårlige fiskepriser, sælges skibet efter tre års fiskeri
  • Under 2. verdenskrig på Færøerne var der stationeret britiske soldater ved fyrtårnet Borðan, og rester af bygningerne kan stadig ses

Turisme

[redigér | rediger kildetekst]

Bygden er malerisk med mange bådehuse. Det første man ser når man ankommer til øen med Ritan er en æresport lavet af en hvalkæbe], som blev sat op til ære for dronning Ingrid, da hun gæstede Nólsoy midt i 1970'erne.

Nólsoy er velegnet til vandreture ad den gamle vardesti over fjeldet Eggjarklettur ud til fyrtårnet Borðan.

Midt i bygden ligger der et cafeteria med B&B og en primitiv campingplads.

Jens-Kjeld Jensen udstopper fugle, som kan købes i hans kombinerede forretning og fuglemuseum på Nólsoy. Han organiserer også nattevandring ud til den kendte stormsvalekoloni. Lille stormsvale (på færøsk "drunnhviti") er verdens mindste havfugl.

Nólsoy har en årlig byfest, Ovastevna, afholdes hvert år i august, 1-2 uger efter nationalfesten Ólavsøka i Tórshavn, der holdes i begyndelsen af august. Byfesten, er til ære for Nólsoys berømte bysbarn, Ove Joensen, der i 1986 roede til København i en traditionel Færøbåd. Ove druknede i 1987 på Skálafjørður. Overskuddet fra arrangementerne bruges til at færdiggøre et projekt som Ove startede efter sin rotur til Danmark, nemlig at bygge en svømmehal til børnene i Nólsoy. I turistkontorets kælder er der nu et museum til ære for Ove. Hér står blandt andet hans båd Diana Victoria.

Brunnhuset eller "Husið við Brunn" blev oprindeligt bygget af drivtømmer, men den østlige del af huset er bygget af en pommersk fyrretræstamme, der blev købt på auktion efter et skib, der gik ned ved Saksun i 1828. Gamle Jáki, som købte træstammen, sejlede den til Nólsoy, hvor den blev savet op og brugt til byggemateriale. Komfuret købte gamle Jáki i 1858. Det var det første komfur i bygden og også et af de første på Færøerne. Man kaldte komfuret for "Kogemaskinen. 10 generationer af den samme familie har boet i huset i over 300 år. Den sidste beboer flyttede ud omkring 1960, og i 1985 blev huset fredet og omdannet til museum.

I den gamle bygdebutik fra 1902 sælges der om sommeren blandt andet madvarer, tøj og nipsting.

På sydspidsen af Nólsoy går der en klippehule gennem fjeldet. I godt vejr kan man sejle igennem hullet.

Sagn

[redigér | rediger kildetekst]

Et sagn fortæller at en trold engang ville lægge Nólsoy og Sandoy sammen ved at stramme et reb gennem klippehulen i Nólsoy og en tilsvarende klippehule i Sandoy. Trolden spændte så hårdt at dens hoved røg af og blev til bjerget Trøllhøvdi på nordspidsen af Sandoy.

Ifølge et sagn skulle der have boet en skotsk prinsesse i Korndalur En prinsesse siges at have boet i Nólsoy i oldtiden. Hun var et uægte barn og blev derfor udstødt af kongen, hendes far. Så hun flygtede til Færøerne. I Korndal i Nólsoy skulle hun bo sammen med sin mand i et muret hus. Derfor er toften stadig dokumenteret. Engang kom hendes far for at besøge hende og landede uden for Neystar i Hálgutoftir. Hun gik ham i møde med barnet i armene, rakte det frem og sagde til ham, at han skulle slå sig selv og denne lille ihjel, før han gjorde noget mod hendes mand. Da sank kongens hjerte, og de blev enige, inen han gik igen.

Personligheder

[redigér | rediger kildetekst]

Beboerne på øen kaldes Nólsoyingar (ental Nólsoyingur læs: [nølsingur]). De er berømte for deres færdigheder i bådebygning af den klassiske færøbåd. Et af Færøernes bedste romandskaber kommer herfra.

Kendte Nólsoy-boere gennem tiderne:

  • Nólsoyar Páll (1766-1809), Færøernes nationalhelt.
  • Steffan Danielsen (1922-1976), kunstmaler.
  • Ove Joensen (1948-1987), eventyrer (Ro-Ove).
  • Den autodidakte naturforsker Jens-Kjeld Jensen bosatte sig på Nólsoy i 1970. Han fik kulturprisen Mentanarvirðisløn M.A. Jacobsens i 2012, blev æresdoktor ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) i 2015 og vandt Nordisk Råds miljøpris i 2020.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ url=https://nolsoy.fo/en/about-nolsoy/nolsoy-in-short/ | title=Nólsoy in short }}
  2. ^ Samferðsluætlan 2012–2024 (færøsk). Tórshavn: Landsverk. 2012. s. 21.
  3. ^ "Oyggjaleiðir (Ferry). Tórshavn - Nólsoy" (færøsk og engelsk). Strandfaraskip Landsins. Hentet 20. december 2014.
  4. ^ Trap, J.P. (1901). "Nolsø". Kongeriget Danmark. Vol. 5 (3 udgave). København: G.E.C. Gads Boghandel. s. 850.
  5. ^ "Oyggjastøddir" (færøsk). Umhvørvisstovan. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 20. december 2014.
  6. ^ Djurhuus, Hans A. (1921), "Lítið yvir Føroyaland", Varðin (færøsk), vol. 1, no. 1, ISSN 0902-4638, Fra digtet: «Nólsoy ryggin úr sær spennir, stendur stinn – so long og mjá, verjir fyri Havnarvág.»
  7. ^ "Fjøll" (færøsk). Umhvørvisstovan. Arkiveret fra originalen 20. juli 2011. Hentet 20. december 2014.
  8. ^ Jensen, Jens-Kjeld (2011), "Froskar og paddur í Føroyum" (PDF), Veingjasuð (færøsk), Føroya Fuglafrøðifelag, vol. 2, no. 1, s. 6–9
  9. ^ "Fólkatalið 1. januar skift á býir/bygdir og kyn" (færøsk). Hagstova Føroya. Hentet 20. december 2014.
  10. ^ Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (PDF) (færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. s. 280–287. ISBN 99918-3-044-8.
  11. ^ Trap, J.P. (1901). "Nolsø Sogn". Kongeriget Danmark. Vol. 5 (3 udgave). København: G.E.C. Gads Boghandel. s. 860–861.
  12. ^ Blangstrup, Chr. (1924). "Nolsø". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 17 (2 udgave). København: J.H. Schultz Forlagsboghandel. s. 1005–1006.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nólsoy&oldid=11962250"