Dansk Melodi Grand Prix
Dansk Melodi Grand Prix, også kendt som Melodi Grand Prix, er en dansk sangkonkurrence der afholdes årligt af Danmarks Radio.
Vinderen af konkurrencen repræsenterer Danmark til det europæiske melodigrandprix, Eurovision Song Contest (ESC).
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første udgave af Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. DR skulle have afholdt Dansk Melodi Grand Prix i 1956 hvor det første Eurovision også blev afholdt, men det blev ikke til noget, fordi DR meldte for sent til EBU, der står for Eurovision.
Danmark har vundet Eurovision tre gange:
- 1963 Grethe og Jørgen Ingmann i London med "Dansevise".
- 2000 Brødrene Olsen i Stockholm med "Fly on the Wings of Love", den engelske udgave af "Smuk som et stjerneskud".
- 2013 Emmelie de Forest i Malmø med "Only Teardrops".
Konkurrencen har været genstand for mange diskussioner. I 1967-1977 deltog Danmark ikke i Eurovision, og der var heller ikke en national udvælgelse. I 1968 blev der dog afholdt et særligt Melodi Grand Prix i HIllerødhallen, hvor Grethe Sønck vandt med nummeret "Du Ser Mig, Når Jeg Kommer"[1]. I 1994, 1998 og 2003 blev der heller ikke afholdt Dansk Melodi Grand Prix, fordi Danmark var for dårligt placeret i den europæiske konkurrence det foregående år.
I slut-nullerne var der et ønske fra seerne om at gøre Dansk Melodi Grand Prix større ved blandt andet at indføre semifinaler. Fra konkurrencen i 2007 valgte DR at indføre semifinaler, hvor Holstebro og Aalborg var værter for semifinalerne og Forum Horsens for finalen. Dette koncept fortsatte i 2008, hvor begge semifinaler blev afviklet i DR Byen i København, mens selve finalen blev sendt fra Forum Horsens. Til Dansk Melodi Grand Prix 2009 valgte DR at droppe semifinaler og afholdt i stedet én finale med 10 deltagende sange, et format der har været i brug siden da. Af de 10 sange er seks af dem udvalgt i åben konkurrence, mens de sidste fire fremføres af solister; herudover deltager fire særligt udvalgte solister som DR har inviteret.
Indtil 2008 var Dansk Melodi Grand Prix kendetegnet ved at melodierne ikke måtte offentliggøres før Grand Prix'ets afvikling.
Vindere
[redigér | rediger kildetekst]Noter
- A↑ Den første Grand Prix-vinder, "Skibet skal sejle i nat", havde været brugt som underlægningsmusik i filmen Den store gavtyv fra 1956, men i 1957 var der ingen regler om, at Melodi Grand Prix-sangene ikke måtte have været fremført tidligere.
- B↑ "Kun med dig" kom ikke med i Eurovisionens Grand Prix i 1996. Der blev det år afholdt en intern præselektion der ikke blev tv-transmitteret, hvor den danske melodi blev sorteret fra. Sangen, som er skrevet af Jascha Richter fra Michael Learns to Rock (MLTR), blev i stedet udgivet af MLTR på engelsk under titlen "Paint My Love" på albummet Nothing to Lose (1997).
Forud for konkurrencen havde 30 lande meldt sig som interesserede i at deltage, derfor lavede man en udvælgelse. Denne bestod af 29 sange, da værtslandet var sikret en plads. Dommere fra de 29 lande skulle så lave en hemmelig afstemning, hvor de 22 bedste gik videre. Under denne afstemning havde dommerne kun hørt, men ikke set deltagerne. Dette viste sig at være særdeles upopulært og det var da også den eneste gang man brugte denne metode. Resultatet af afstemningen var mildest talt overraskende, især med det faktum at Tyskland var dømt ude. Dette var første og indtil nu eneste gang det er sket. Også Danmark, Israel, Rusland, Ungarn og Rumænien fik ikke adgangsbillet. Desuden havde Makedonien ønsket at debutere, men fik altså heller stemmer nok til dette.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Eurovision Song Contest
- MGP, Dansk Melodi Grand Prix for børn og unge
- OGAE Second Chance Contest, Eurovision-fanklubbernes egen konkurrence.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ grethesoenck.dk på https://web.archive.org/
- ^ Dansk Melodi Grand Prix 2001. på dr.dk/bonanza hentet 6. marts 2021
- ^ "tvtid.dk - Her er næste års grand prix-værter - nyt om tv". Arkiveret fra originalen 22. februar 2016. Hentet 29. november 2011.
- ^ "tvtid.dk - Tre powerpiger skal styre 'Dansk Melodi Grand Prix 2013' - nyt om tv". Arkiveret fra originalen 19. november 2012. Hentet 2. november 2012.
- ^ a b Bjerre Andersen, Frederik (17. januar 2014): "Afsløring: Riising og Wolff bliver værter til Dansk Melodi Grand Prix". Dr.dk. Hentet 18. januar 2014.
- ^ Petersen, Rasmus (1. september 2015). "Denmark: Melodi Grand Prix 2016 in Horsens" (engelsk). eurovisionworld.com. Hentet 1. september 2015.
- ^ Clausen, Jacob Bøgen (13. september 2022). "Her er Årets Grand Prix By 2023". DR. Hentet 13. september 2022.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Dansk Melodi Grand Prix hos The Movie Database (engelsk)
- Dansk Melodi Grand Prix hos TheTVDB (engelsk)
- Dansk Melodi Grand Prix på Last.fm