Mads Vangsø
Mads Vangsø | |
---|---|
Født | 28. september 1971 (53 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Løber, stemmeskuespiller, tv-vært |
Eksterne henvisninger | |
Mads Vangsøs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mads Vangsø (født 28. september 1971) er en dansk foredragsholder, tidligere tv-og radiovært, ekstremløber og ocean-rower.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Vangsø er bachelor i filosofi ved Københavns Universitet.[kilde mangler]
Sammen med Casper Christensen, Søren Søndergaard og Jan Gintberg var han en del af radioprogrammet Tæskeholdet på DR P3 der blev en stor succes i 1996-1997, og skabte meget omtale og debat.[1]
Mads var i sidste halvdel af 1990'erne en del af komikerduoen Brødrene Lieberkind, sammen med Mick Øgendahl.[2]
Han har lagt stemme til Kejser Kuzco i Kejserens nye flip fra 2000,[3] og efterfølgeren Kejserens nye flip 2: Kronks nye flip fra 2005.[4]
Fra sommeren 2001 til maj 2002, var han vært på Vangsøs Vækning, et morgenshow på radiokanalen The Voice,[5] men forlod stationen på grund af uenighed med ledelsen om en konkurrence med titlen "Vind en røv som Kylies".[6]
Han vært på DR P3's Monkey Business sammen med Adam Duvå Hall fra 2003-2006, der var meget populært og havde over 450.000 daglige lyttere.[7].[8][9]
Vangsø har været vært på en lang række radioprogrammer. Bl.a. Radio 100s morgenshow, Mads om morgenen, Sommerhyrderne (sammen med Martin Hjort alias Hjorten og Bo Bomuld) og Farvel seng - jeg elsker dig; programmet blev i 2008 nomineret til en Zulu Awards. Farvel seng - jeg elsker dig stoppede fredag den 23. maj 2008.[10] Han forlod herefter radioen. I januar 2011 vente han tilbage igen, denne gang for at lave eftermiddagsradio.
Mads Vangsø var også vært ved Dansk Melodi Grand Prix 2006 sammen med Adam Duvå Hall,[11] DR`s store juleshow, Kronprinsparrets Kulturpris i 2004 og 2005.[12] Han har været vært på TV3`s underholdningsprogrammet Gu' Ske Lov Du Kom. Programmet fik prisen som Årets Underholdningsprogram ved TV Festival 2007. Han har været dommer i TV2 programmet Scenen er din. I efteråret 2011 var han vært på TV2 Zulus hypnoseprogram Argh! Det gjorde jeg bare ikk![13] det fra start blev et af TV2 Zulus mest sete programmer nogensinde.[14]
I 2014 gennemførte Mads Vangsø ultraløbet Sahara Race, hvor han løb 250 kilometer gennem ørkenen.[15][16]
I 2018 roede Vangsø over 5000 km tværs over Atlanterhavet, da han deltog i Talisker Whisky Atlantic Challenge sammen med Lasse Wulff Hansen. Turen tog godt syv uger, og den gik fra De Kanariske Øer til Antigua i Caribien.[17][18] Den danske duo vandt, da de var hurtigst af alle både i deres klasse, både med to roere. Efter hjemkomsten udgav Mads bogen Tværs over Atlanten.
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]- Stand-up.dk (1997) - deltager
- Kejserens nye flip (2000) - stemme til Kejser Kuzco
- Big Brother Live (2001) - vært
- Elevator Bluff (2002) - vært
- P3 Guld (2003) - vært
- Scenen er din (2004-2005) - jury
- DR's store juleshow (2005) - vært
- Kejserens nye flip 2: Kronks nye flip (2005) - stemme til Kejser Kuzco
- Eurovision Song Contest (2006) - kommentator
- TV-Prisen (2006) - vært
- Gu'skelov de kom (2007) - vært
- Hjerteflimmer' (2007) - deltager, 2 episoder
- Brian Mørk Show (2008) - deltager, 2 episoder
- Maj & Charlie (2008) - sig selv
- Grillet (2009) - deltager
- Zulu djævleræs (2010) - deltager
- Danmarks Indsamling (2011) - call center
- 4-stjerners rejse (2011) - deltager
- Den blinde vinkel (2011) - deltager, 1 episode
- Zulu kvægræs (2011) - deltager, 8 episoder
- Bingo Banko (2011) - deltager, 1 episode
- Argh! Det gjorde jeg bare ikk' (2011) - vært
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Tværs over Atlanten (2019) Lindhardt og Ringhof ISBN 978-87-26-21082-8
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hvem skulle have troet det legendariske "tæskehold" i Brønshøjs trøjer ?. 2700-netavisen.dk. Hentet 19/4-2022
- ^ Mads Vangsø. Se og Hør. Hentet 20/4-2022
- ^ Kejserens nye flip. danskefilm.dk. Hentet 20/4-2022
- ^ Kejserens nye flip 2. danskefilm.dk. Hentet 20/4-2022
- ^ Mads Vangsø starter 1. juli på Voic. danskradio.dk. Hentet 20/4-2022
- ^ Skrider på grund af Kylies røv. BT. Hentet 20/4-2022
- ^ P3's Monkey Business sender live fra Aalborg. DR. Hentet 20/4-2022
- ^ 'MonkeyBusiness' lukker og slukker i dag. danskradio.dk. Hentet 20/4-2022
- ^ TV3 har scoret Mads Vangsøe. Ekstra Bladet. Hentet 20/4-2022
- ^ Radionyt.com 23. maj 2008 (Webside ikke længere tilgængelig): Mads Vangsø stoppede i dag på Radio100
- ^ Værter i Dansk Melodi Grand Prix 2006. DR. Hentet 20/4-2022
- ^ Mads Vangsø til TV3. danskradio.dk. Hentet 20/4-2022
- ^ TVnyt.com den 20. april 2011: Mads Vangsø i spidsen for hypnose-show
- ^ TV2.dk Arkiveret 29. august 2014 hos Wayback Machine: TV 2 Zulu stormer ind på skærmen lørdag aften
- ^ Mads Vangsø: Udfordrer Sahara. Se og Hør. Hentet 19/4-2022
- ^ Morsom mand tabte humøret og måtte ud på 250 km ørkenvandring. Politiken. Hentet 19/4-2022
- ^ Mads Vangsø om vild tur over Atlanten: Mine piger hjalp mig med at holde modet oppe. BT. Hentet 19/4-2022
- ^ Mads Vangsø krydsede Atlanterhavet i en robåd: "Jeg tabte 16 kilo. Det er fedt, muskler, knogler og den store fedtklump i hovedet". Euroman. Hente t19/4-2022
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Mads Vangsø på Internet Movie Database (engelsk)
- Mads Vangsø på Filmdatabasen
- Mads Vangsø på danskefilm.dk
- Mads Vangsø på danskefilmstemmer.dk
- Mads Vangsøs hjemmeside Arkiveret 25. oktober 2020 hos Wayback Machine
Artiklen om Mads Vangsø kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |