Clausens Pakhus
Clausens Pakhus er en fredet bindingsværksbygning i Nysted på det sydlige Lolland. Bygningen er opført i 1807 som kornmagasin af en lokal købmand. I dag er det indrettet som bibliotek.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Clausens Pakhus blev opført i 1807 af købmanden Peter Gommensen Clausen (1762-1811),[1] der skulle bruge bygningen som kornmagasin.[2] Ved Clausens død i 1811 overtog Martin Sophus Mackeprang købmandsforretningen efter han havde giftet sig med Clausens enke.[1]
Ved opførslen var hele bygningen bygget i bindingsværk, men kort inden 1847 valgt man at ombygge underetagens langsider til grundmur med luger i støbejern.[1] I 1851 blev der opført yderligere tæt ved kaldet Bønnelyches Pakhus opkaldt efter købmanden Christian Bønnelyche.[2] Igennem flere år havde bygningen flere ejere.[1]
I 1921 A. Nielsen & Co hele bygningen,[1] og i 1954 blev pakhuset fredet.[2] Nysted Kommune købte bygningen, samt Bønnelyches Pakhus og området omkring bygningerne i 1979. I flere år blev den ikke brugt, men i 1989 blev den indrettet som byens bibliotek.[3] I den forbindelse erstattede man lugerne med vinduer for at få lys ind i bygningen.[1][2]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Clausens Pakhus er opført i bindingsværk, og består af 16 fag i to stokværk. Underetagen er grundmuret i siderne og soklen er i kampesten. Begge gavle er opført helt i bindingsværk.[2]
Taget er et valmet, rødt tegltag. Alt træværk, samt soklen, er sorttjæret, mens tavlerne er gulkalket.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Biblioteket i Nysted (Clausens Pakhus). Historisk Atlas. hentet 4/10-2016
- ^ a b c d e f Sag: Clausens Pakhus og Bønnelyches Pakhus, Nysted. Kulturstyrelsen. Hentet 4/10-2016
- ^ Clausens Pakhus. VisitLolland-Falster. Hentet 4/10-2016
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Huse i Nysted. Nysted bevarelsesforening, revideret udgave (2008) ISBN 978-87-503436-5-3
- Niegaard, Hellen; Fra korn til kultur "Nysteds nye bibliotek er indrettet i en bygning fra 1807, Clausens Pakhus i Adelgade". Nykøbing Falsters Centralbibliotek