Brugerdiskussion:Tjelly2
Hejsa og velkommen tilbage. Vær dog venlist obs på at man ikke skriver om sig selv eller sit band. Erfaringen viser desværre at man ikke kan forholde sig objektivt til sin egen relevans eller artiklens indhold. Du kan læse mere om dette, og meget mere, i den nedenstående velkomst. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. okt 2016, 14:23 (CEST)
- Hej igen. Vær obs på det ovenstånde, det er betænkeligt at du udelukkende skriver om dig selv, dine kolleger og dine bands, i strid med reglerne.
- Vær venlig at respektere disse, de er der af en grund. Mvh KnudW (diskussion) 15. jun 2019, 00:48 (CEST)
- Igen må jeg gøre opmærksom på det ovenstående. Jeg finder det efterhånden ganske respektløst at du vedbliver med at blæse på reglerne og mine henvendelser. Kunne man bede om noget respons? . KnudW (diskussion) 30. jun 2019, 08:17 (CEST)
Hej Knud, tak for din henvendelse. Jeg har 1. juli svaret på din side og hos Amjaabc. Mvh Tjelly2 (diskussion) 5. jul 2019, 14:07 (CEST)
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Tjelly2! ( English)
|
Alle vore håb
[rediger kildetekst]Alle vore håb er grunden til at vi har regler om ikke at skrive om sig selv.
Ingen kilder, reklamerende og uneutral i tonen. Den slags skal I holde på Jeres egen hjemmeside.
Respekter reglerne. De er der af en grund og nej, du er ikke en af de få, der godt kan håndtere det. Det siger alle. KnudW (diskussion) 25. feb 2020, 09:23 (CET)
- Hej KnudW, Du har sikkert ret. Giv mig lige en time, så vil jeg prøve at fixe det. Mvh Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 10:43 (CET)
- ”Sikkert ret” ? Nej, hvad med om du starter med at gøre som alle andre og overhold reglerne?
- Ikke flere selvbiografiske artikler, tak. De sidste Dnd artikler er lige på vippen, men jeg orker ikke at gå dem igennem.
- Find noget andet at skrive om, som du ikke er personligt involveret i. Mvh KnudW (diskussion) 25. feb 2020, 10:50 (CET)
- Tak for din kritik, KnudW! Er siden i orden nu, eller er der noget, du vil have, jeg skal ændre? Mvh Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 14:08 (CET)
- Det var ikke bedre. Du har fået en pause, hvor jeg vil foreslå at du atter engang gennemgår reglerne og de henstillinger du har fået igennem tiden. KnudW (diskussion) 25. feb 2020, 14:10 (CET)
- Kære Knud, du har slettet siden Alle vore håb, efter at jeg har brugt to timer på at rette den, så den kunne leve op til din kritik. Samtidig har du blokeret mig fra at operere på wikipedia. Mener du virkelig det seriøst? Lever det op til wikipedia's regler om fairness og antag god tro? Vil du være venlig at specificere præcis, hvad det er ved denne artikel (bortset fra at jeg er "tæt på"), som du ikke bryder dig om, så vil jeg slette det, så du bliver glad. På forhånd tak. Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 14:21 (CET)
- Tjelly2. Du er åbenbart så godt inde i vores regler at du kan anvende dem til at kritisere Knuds blokering. Jeg mistænker desværre at du også kender mange af vores andre regler om NPOV og at samarbejde med andre brugere, men lader være med at følge dem. Det er brud på wikipedias grundlæggende principper. Du ignorerer eller omgår de henstillinger du har fået og derfor er du blokeret, hvilket har min fulde støtte. Brug pausen til at overveje hvad din mission er på wikipedia. Hvis du fortsætter i samme spor, får du det svært. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 25. feb 2020, 14:39 (CET)
- En uhyrlig beskyldning, Savfisk, som du absolut ikke kan dokumentere. Læs min historik. Jeg har bidraget på wiki efter bedste evne - jeg er selv en hund efter folkeoplysning, og har modtaget flere taksigelser for de sider jeg har oprettet eller forbedret. Jeg er journalist og bidrager selvfølgelig til de emner og personer, jeg ved noget særligt om, og jeg kan udmærket skelne skæg fra snot. Men vigtigst: Jeg har hverken ignoreret eller omgået nogen af de henstillinger, jeg har modtaget fra Knud eller andre administratorer. Knud har kritiseret mine indlæg nogle gange, hvilket jeg har været glad for, og så har jeg fjernet eller ændret de pågældende afsnit, så de kunne leve op til hans kritik. Jeg opfordrer KnudW til at genoprette den seneste version af Alle vore håb, og lade os tage debatten om, hvad der er galt med den. Det kunne jeg meget godt tænke mig at høre ... og hvis der er noget galt, så vil jeg foretrække at ændre den selv, til alle er tilfredse. På forhånd tak. Mvh Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 15:02 (CET)
- Desværre lader det til at være ufrugtbart at diskutere med dig. Du forholder dig ikke til de konkrete kritikpunkter, men fordrejer diskutionen så du står i et positivt lys. En artikel har alle ret til at redigere. Det har du selv benyttet dig af og derfor kan du heller bestemme hvem der skal redigere den slettede artikel. Det vi fortæller dig, er at du holde dig væk fra den. Der 250.000 artikler på wikipedia. Hvis du virkelig mener at du vil bidrage til wikipedia bør du finde artikler at redigere, hvor der ikke kan opstå mistanke om du er tæt på. Det har du tilsyneladene svært ved, så din påstand om at du er en hund efter "folkeoplysning" (hvad det så end er) fremstår noget hul. Du skal ikke forventer yderlige svar fra mig. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 25. feb 2020, 15:26 (CET)
- Undskyld Savfisk, lad mig lige rekapitulere: Skriver du de facto, hvilke artikler jeg skal "holde mig fra" at editere? Det kan vist ikke være i overensstemmelse med wiki-reglerne ...?? Må jeg iøvrigt lige korrigere: Det er aldeles ikke 'ufrugtbart' at debattere med mig, jeg anklager ikke andre for konspirere, og jeg forholder mig til de konkrete kritikpunkter, når der er nogen. Jeg har iøvrigt skrevet myriader af opdateringer på wiki-artikler, jeg ikke er "tæt på", og ja - jeg er en hund efter folkeoplysning, og hvis du ikke forstår, hvad det er, så skulle du måske prøve at søge Folkeoplysning. Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 16:28 (CET)
- Jeg opfordrer igen KnudW til at hæve min blokering, som jeg finder temmelig barnlig. Lad os nu tage debatten om de konkrete ting i Alle vore håb. Jeg bemærker, at du efterlyser links i alle siderne med Tøsedrenge-album. Du har vel set, at disse sider ikke er skabt af mig? Jeg vil gerne høre, om du synes Tøsedrengene 3 er blevet bedre eller dårligere efter mine edits. På forhånd tak. Mvh Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 16:28 (CET)
- Da jeg er blokeret fra at ytre mig andre steder på wiki end på denne side, opslår jeg herunder en version af den slettede album-artikel, der er årsag til min blokering. Jeg opfordrer KnudW og andre interesserede administratorer til at afgive kritik og påpege de konkrete elementer og passager i den, som ikke lever op til wikipedias krav, f.eks. om neutralitet og reklame. På forhånd tak. Mvh Tjelly2 (diskussion) 25. feb 2020, 20:19 (CET)
=======================================================
[rediger kildetekst]Alle vore håb er titlen på gruppen Tøsedrengene's fjerde album, som blev udsendt på LP i marts 1983,[1] og på CD i september samme år.[2] Dette var den første musik-CD, der udkom i Danmark.[3]
Da albummet udkom, var Tøsedrengene allerede et veletableret navn i Danmark med landeplagerne "Sig du ka' li' mig" og "Ud under åben himmel" fra de to foregående album.[4] Derfor strøg Alle vore håb forudsigeligt ind på førstepladsen af den danske hitliste, og solgte snart efter guld, hvilket i 1983 betød 50.000 solgte eksemplarer. Albummet endte med at modtage platin-certifikat for mere end 100.000 solgte eks.[5]
Albummet adskiller sig fra Tøsedrengenes øvrige album ved at være spirituelt mere vidtspændende, men samtidig mere homogent og sammenhængende end de tidligere album, hvilket er symboliseret ved sammenklipningen af de fire første numre, der hænger sammen uden pause, trods numrenes store indbyrdes forskelle i emne, tempo, stil og stemning. Albummet holdes sammen af Anne Dorte Michelsens alvorlige tekster, som både reflekterer over kærlighedens mange fælder og over menneskets overgang fra den legende uskyldige barndom til den beregnende voksenalder.
Spændet mellem det det legende barnlige og det alvorlige/voksne er tydeligt illustreret på coverforsiden, der er designet af Tøsedrengens faste covermand, Peter Ravn. Den forestiller en selvbevidst dreng på ca. 10 år - i træsko og med hænderne dybt begravet i lommerne - der spankulerer respektløst fordi en række af opmarcherede, bevæbnede soldater.[6]
Til gengæld er der ingen oplagte hits på Alle vore håb som på de øvrige Tøsedrenge-album, både dem før og senere. Det tætteste, Tøsedrengene kom på et hit fra albummet, var den calypso-inspirerede "Vi var engang så tæt", hvor musikerne Jan Sivertsen, Henrik Stanley og Klaus Kjellerup leger sig igennem arrangementet, mens Maria Bramsen udlever den smertefulde tekst om parforholdet, der er slut.
Albummet blev udgivet af Tøsedrengenes faste pladeselskab PolyGram Records på plademærket Mercury, og musikken blev som altid optaget og mixet i Werner Studio, Frederikssundsvej med bandets guitarist Michael Bruun bag knapperne.
Albummet blev genoptrykt på CD i 2006 af Universal Music, som en del af Boxen Tøsedrengene Komplet, denne gang med Greenpeace-sangen "Vi kan ikke leve alene" som bonus-track.
=======================================================
[rediger kildetekst]Passiv rygning
[rediger kildetekst]Jeg har tilbagerullet din seneste redigering, som bl.a. har fjernet kildehenvisninger, hvilket er et brud på wiki's normer. Desuden er nogle af dine tilføjelser uden dokumentation. Se også Wikipedia:Anmodning om administratorassistance, hvor problemet er påpeget. En tilbageføring til din foregående redigering vil blive opfattet som chikane og kan medføre sanktioner.--Ramloser (diskussion) 2. mar 2020, 19:53 (CET)
- Kære Ramloser, Jeg vil for det første bestride, at mine tilføjelser er 'uden dokumentation' - de er tværtimod gennemdokumenterede, og hvis du mener at have fundet udokumenterede påstande i mine skriv, så ville jeg sætte pris på, at du specificerede hvilke påstande der er tale om, så vil jeg dokumentere dem med det samme.
- For det andet: Hvis det er et brud på Wikipedia's normer at fjerne kildehenvisninger, så har du lige foretaget et klart brud på wiki's normer, for du har fjernet otte valide videnskabelige kildehenvisninger, da du tilbagerullede min seneste redigering - jeg henviser til referencerne under min version: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Passiv_rygning&oldid=10265135 og beder dig sammenligne med siden, som den ser ud nu.
- Du har fjernet kildenumre 3, 4 og 5, som er videnskabelige referencer til karakteriseringen af de tobaksspecifikke nitrosaminer, og til gas- og partikelfasen i tobaksrøg, hvilket er nødvendige og vigtige referencer i en artikel om passiv rygning.
- Du har fjernet kildenummer 12: Henvisningen til tabel 7.4 i den amerikanske Surgeon General-rapport om passiv rygning, som i min version benyttes til at dokumentere forskellen på evidensen for lungekræft ved passiv rygning i hjemmet og passiv rygning på arbejdspladser.
- Du har fjernet henvisningerne 14 og 15, som er to af de store nye epidemiologiske studier fra 2015 og 2018 af forholdet mellem passiv rygning og lungekræft. Kildenummer 15 er artiklen om studiet af det amerikanske "Women's Health Initiative Observational Study", der indeholder 93.676 kvinder, som blev fulgt igennem 10,5 år, hvorefter studieforskerne fandt en stærk sammenhæng ml. lungekræft og aktiv rygning, men ingen sammenhæng ml. lungekræft og passiv rygning. Desuden har du fjernet kildenummer 16, som er National Cancer Institute's diskussion af resultatet fra dette studie, og du har fjernet kildenummer 17, som er den danske omtale af studiet på videnskab.dk.
- Som erstatning for disse valide henvisninger til nyere forskning har du med din tilbagerulning i stedet indsat referencer til tre små forældede norske medieartikler (kildenr 3, 4 og 9) - to af disse medieartikler er 18 år gamle, den ene har en note påsat om, at artiklen er forældet. Den tredie er fra den norske fagpresse 2019, og indeholder adskillige udokumenterbare påstande, og den har ingen underbyggende henvisninger eller dokumentation.
- - Jeg har et par spørgsmål til dig som repræsentant for Wikipedia's administration:
- Siden hvornår er 18 år gamle norske medieartikler med døde links og outdatede informationer blevet valid dokumentation for evidensen om passiv rygning på dansk Wikipedia fremfor henvisninger til Surgeon General, National Cancer Institute og den nyeste evidens fra de største epidemiologiske studier? Hvad skyldes denne fascination af gamle norske medieartikler? Har Norge ikke sin egen Wikipedia-side?
- Hvorfor tilbageruller du til en side, der er elendig i forhold til den side, du tilbageruller fra? Hvorfor skal afsnittet "Gener ved passiv rygning" fyldes med løsrevne og ukvantificerede påstande om antallet af kemikalier og kræftfremkaldende stoffer, som om det havde relevans? Hvorfor skal det fremgå under "Gener ved passiv rygning", at hver femte bartender dør af passiv rygning, med henvisning til en gammel norsk artikel, når evidensen ikke engang kan vise det?
- Hvorfor skal en udmærket emneinddelt dansk oversigtsartikel om passiv rygning fjernes og erstattes af en rodet og ubehjælpsomt formuleret propaganda-lignende artikel, der først korrekt forklarer, at passiv rygning øger lungekræftrisikoen med 20%, men kort efter uden varsel hæver dette estimat til 200% og påstår, at passiv rygning på arbejdspladser tredobler lungekræftrisikoen med henvisning til en udokumenteret norsk medieartikel fra 2002?
- - Der er måske en forklaring på det? Den vil jeg i givet fald rigtig gerne høre. Jeg vil også gerne høre, hvad det er for 'sanktioner', man udsættes for på Wikipedia, hvis man fjerner absurde og vildledende påstande, som der ikke findes evidens for. På forhånd tak. Med venlig hilsen Tjelly2 (diskussion) 3. mar 2020, 03:28 (CET)
- Ovenstående punkter er et glimrende eksempel på hvorfor man opgiver at diskutere med dig. Din taktik kan i bedste fald betegnes som udmarvende og det er min opfattelse at du i højere grad søger konflikten i stedet for samarbejdet. Det vil jeg ikke spilde min tid på og derfor søger jeg konsensus om artiklens indhold. Hvis du læser den AOA jeg har oprettet, finder du essensen i vores kritik af dine redigeringer. Specielt vedr. rygning kan man finde kilder der passer til ethvert synspunkt. Indtil videre er der ikke opbakning til din holdning og da artikler vedr. sundhed og sygdom stiller strenge krav til redigeringerne, fjernes de indtil der via diskussioner er konsensus for at dreje artiklen i en anden retning. - Savfisk (diskussion) 3. mar 2020, 15:28 (CET)
- Jeg synes det er et groft brud på wiki-normen om at antage god tro overfor nye brugere, når du påstår, at det er min 'taktik' at 'søge konflikten i stedet for samarbejdet'. Nej, Savfisk, tværtimod. Jeg ønsker at samarbejde - det er ikke mig, der ruller artiklerne om passiv rygning tilbage - det er andre. Og nu er det lykkedes dig at rulle artiklen adskillige år tilbage til en temmelig barnlig version uden dokumentation, som er fyldt med ukorrekte påstande. Samtidig er det tydeligt, at den er skrevet, før de sidste 10 års evidens er blevet offentliggjort.
- I denne sag synes jeg det har været min opgave at bidrage med de forhold om passiv rygning, som jeg rent faktisk har kendskab til gennem flere års research vedr. passiv rygning, herunder at evidensen har ændret sig i de sidste 10 år i takt med, at flere studier er blevet offentliggjort. Der er således ikke længere konsensus i forskermiljøet om, at passiv rygning forårsager lungekræft uden den markante kvantificering, at det gælder kun mange års daglig udsættelse (>30 år), og kun i visse situationer, (mellem ægtefæller, f.eks.) men ikke nødvendigvis i andre, så som passiv rygning i opvæksten og passiv rygning på arbejdspladser mange steder, herunder arbejdsplader i Europa. Der har endvidere aldrig været sikker evidens for sammenhæng mellem hjertesygdomme og passiv rygning på arbejdspladser. Dette er vigtige kvantificerende informationer i spørgsmålet om helbredsrisici ved passiv rygning, og de fremgik i min version med henvisninger til dokumentationen for påstandene.
- Ingen forlanger, at du skal vide alt dette, men du kunne have sat dig ind i det ved at gennemlæse henvisningerne i min version, hvilket jeg så kan forstå, at du ikke kan have gjort. Eller har du? Jeg håber du bemærker komikken i, at det nu fremgår øverst i artiklen, at den "bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed" - ja, det skal jeg love for! Det er nu det mest korrekte statement på siden ;) Men du og Bruger:Ramloser har altså netop fjernet en version af artiklen, der var skrevet af en person med fagkendskab, og den version var faglig korrekt: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Passiv_rygning&oldid=10265135 Med venlig hilsen Tjelly2 (diskussion) 3. mar 2020, 16:55 (CET)
- Jeg skal efter bedste evne besvare dine spørgsmål. Men først vil jeg anføre, at du har bidraget siden 2015, været "tavs fra 2016-2018, hvorefter du har bidraget flittigt. Jeg kan derfor ikke anerkende den forudsætning, at du er en ny bruger. Jeg har ikke selv bidraget til artiklen, men rullet tilbage til den version, som der ikke har været strid om. Din version går jo ikke tabt, men kan genskabes, hvis der opnås konsensus herfor. Når du henviser til wikipedias politikker og normer, glemmer du i øvrigt politikken om at undgå henvisninger til førstehåndsforskning; jeg er ikke begejsret for denne, som indgår i Wikipedia:Verificerbarhed, se evt:Wikipedia:Landsbybrønden/Kilders verificerbarhed, men må som alle andre følge den. Jeg har ved sammenligning af de versioner, som du og Savfisk hver især har fremhævet. Ved denne gennemgang finder jeg, at du ved tilbagerulningen har fjernet kildebelagte oplysninger. Jeg støtter min administratorkollega i, at det er et brud på politikken og foretager den ønskede handling. Jeg vil fremover søge at finde hoved og hale i ændringerne gennem versionshistorikken, men det besværliggøres af, at nogle afsnit er fjernet og genindsat i ny udformning. Det vil jeg ikke bebrejde dig, idet denne redigeringsform er er udbredt, men det besværliggør arbejdet. Jeg kan forsikre dig om, at jeg ønsker artikler af højst mulig kvalitet, men i tilfælde som dette må brugerne acceptere, at andre brugere får lejlighed til at diskutere kontroversielle ændringer, således at nyeste viden først bringes i spil, når de involverede har argumenteret for deres synspunkter. Jeg har noteret mig dine, og de indgår i min gennemlæsning af de forskellige versioner af artiklen. Mvh. Ramloser (diskussion) 4. mar 2020, 13:11 (CET)
- Tak for svar, Ramloser. Jeg har imidlertid svært ved at forstå, hvorfor du beskylder mig for at have fjernet kildehenvisninger fra artiklen, eftersom det jo er de tre bidragydere, der har rullet mine versioner tilbage, der har fjernet kildehenvisninger, dvs. dig, Savfisk og bruger Nordfra. Dette kan man konstatere ganske enkelt ved at tælle antallet af henvisninger under mine versioner og sammenligne med antallet af henvisninger under 'tilbagerullerne's versioner. Man vil endvidere se, at henvisningerne i mine versioner alle er valide, "to the point" og redelige i relation til de artikelpåstande, de dokumenterer - i modsætning til tilbagerullernes henvisninger, som enten består af outdatede henvisninger, der ikke handler om de påstande der fremføres, eller - som i Savfisks versioner - af døde links.
- Jeg ser, at du er begyndt at redigere i artiklen efter dit svar her, og at du bl.a. har indsat min tekst "Tobaksrøgen" - fint nok, og tak for det, men du har lavet nogen tilføjelser, som er ukorrekte og som gør dele af teksten meningsløs, så jeg foreslår, at du lader min tekst stå, som den er, og glemmer at forklare om temperaturer, ufuldstændig forbrænding og lungekræft - sidstnævnte er en vildledende oplysning i denne sammenhæng. Forklaring: Al tobaksrøg er et resultat af ufuldstændig forbrænding - ikke kun sidestrømsrøg. Men sidestrømsrøgen kommer direkte fra brændkilden (cigaretgløden), så den er naturligvis varmere og mere koncentreret (altså giftigere), netop fordi den opstår tæt ved brændkilden i forhold til den røg, rygeren suger ind, som bliver nedkølet på sin vej fra brændkilden, igennem cigaretten, indtil den når rygerens mund. Men igen, som det fremgår: At tobaksrøg er giftigere ved gløden end i den anden ende af cigaretten har ingen praktisk betydning, eftersom røgen ved gløden fortyndes dramatisk, så snart den kommer ud i den omgivende luft. Og dette spørgsmål har intet at gøre med lungekræft - det vil aldrig kunne bevises om menneskelig udsættelse for sidestrømsrøg forårsager mere lungekræft end hovedstrømsrøg, og der er mig bekendt heller aldrig nogen, der har forsøgt at gøre det. De epidemiologiske studier af forholdet mellem aktiv rygning og lungekræft peger mildest talt også i en lidt anden retning ...!
- Jeg foreslår du går videre med resten af artiklen, som stadig er håbløst ubehjælpsomt formuleret og fyldt med ukorrekte og udokumenterede påstande. Jeg er helt sikker på, at du vil finde det langt lettere at skrive en god og meningsfyldt artikel, hvis du baserer den på min version: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Passiv_rygning&oldid=10265135 - i forhold til hvis du baserer den på det makværk, der fremgår nu. God fornøjelse! Med venlig hilsen Tjelly2 (diskussion) 4. mar 2020, 23:51 (CET)
- Den eneste tilføjelse, jeg har foretaget i forhold til den version, Savfisk havde føjet til er et link til Sundhedsstyrelsen og dit afsnit om "Tobaksrøgen". Men der er ændret andre ting, ligesom artiklen er blevet tilbageført til en anden version end den, jeg tog udgangspunkt i. Det er derfor svært at få hoved og hale i den. Jeg skriver ikke som ekspert i passiv rygning, men forsøger blot at få den allerede eksisterende tekst rettet ind og supplere med de dele af dine redigeringer, som jeg finder veldokumenterede. Min rolle er udelukkende at finde et kompromis mellem "stridende parter".--Ramloser (diskussion) 5. mar 2020, 16:36 (CET)
- Jeg forstår, Ramloser, men det er en sisyfos-opgave at finde et kompromis ml. den aktuelle passiv rygning-artikel og den viden, der eksisterer om emnet. Artiklen er en gang barnligt sludder, som tydeligvis er skrevet af personer uden viden om passiv rygning. Artikelforfatterne demonstrerer f.eks. meget tydeligt, at de har: 1. Intet kendskab til begreberne "udsættelse" og "påvirkning", som der random byttes rundt på. - (reelt en sammenblanding af årsag og effekt) - 2. Intet kendskab til vilkårene for, hvordan videnskabelig evidens skabes, hvilket afsløres i sætningen: "Der er lavet såkaldte metaanalyser, som netop er lavet for at påpege, hvor skadelig passiv rygning kan være for ikke-rygere." - (i bedste fald er sætningen nonsens, i værste fald en konspirationsteori). - 3. Forfatterne misforstår begrebet gener (ved kortvarig udsættelse for tobaksrøg) og tror, at disse gener har relation til sammenhængen med alvorlige sygdomme, der er fundet ved langvarig >30 års daglig passiv rygning mellem ægtefæller i de epidemiologiske studier. (dette er ligeså tåbeligt som at påstå, at man får lungekræft af at lugte kortvarigt til sin bils udstødning).
- Artiklens utidige sammenblanding ml. kortvarig og langvarig passiv rygning fremgår i disse sætninger: "Man oplever typisk irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og kroniske sygdomme. Man har altså som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejssygdomme." - Afsnittet er vildledende, fordi det ikke forklares, at man kun øger sin relative risiko for sygdom ved mange års daglig udsættelse for passiv rygning (f.eks. ved at bo i 30 år med en rygende ægtefælle), og ikke ved kortvarig udsættelse. Dette vildledende afsnit fremgår endda ordret to forskellige steder i artiklen.
- Jeg registrerer, at du har indføjet dette: De danske sundhedsmyndigheder estimerer, at 300 - 500 danskere dør årligt af passiv rygning. Det er naturligvis fint, fordi du henviser til kilden, men et sådant statement bør dog på Wiki ledsages af en kvantificering, som f.eks: "Det skal dog bemærkes, at passiv rygning ikke er en dødsårsag, og at der ikke eksisterer nogen metode, der kan afsløre om en person er død af passiv rygning. Tallet er et skøn, myndighederne har foretaget ud fra de spørgeskema-baserede epidemiologiske studier, hvor det var vist sig, at ikke-rygere med rygende ægtefæller har en 20-25% øget relativ sandsynlighed for visse alvorlige sygdomme i forhold til ikke-rygere med ikke-rygende ægtefæller."
- Igen: Det vil være langt nemmere for dig at skrive en fornuftig artikel, hvis du skriver videre på min version, eftersom den er korrekt, oplysende og veldokumenteret. I modsætning til, hvad du hævder øverst oppe. Det er beklageligt, at du har ladet dig lokke ind i en af dine administrator-kollegers forslag om at rulle artiklen helt tilbage til før, jeg begyndte at rette op på den, eftersom artiklen på det tidspunkt dybest set kun bestod af udokumenterede & barnlige påstande. Det er så dem, vi står med nu. Jeg opfordrer dig til at rulle artiklen tilbage til min version 2. marts, og skrive videre på den derfra. Med venlig hilsen Tjelly2 (diskussion) 6. mar 2020, 04:27 (CET)
- Det er ude af min kontrol. Jeg fjernede ved min tilbagerulning 3100 tegn og genindsatte 2600. I mellemtiden har andre brugere været inde over og tilbageført til en version, som er 4000 tegn mindre. Det har jeg ikke tid og kræfter til at udrede.--Ramloser (diskussion) 7. mar 2020, 19:43 (CET)
- Det er en munter fremstilling af artiklens historik, du har bragt herover, Ramloser, for de "andre brugere, der har været inde over" og har "tilbageført artiklen til en version der er 4000 tegn mindre", er jo dig selv og din adm-kollega Savfisk, hvilket I jo også redegør indgående for i starten af den AOA, I har skabt om emnet. Jeg forstår udmærket, at du ikke har tid og kræfter til at udrede artiklen i dens nuværende form, for den fremstår nu som ubehjælpsomt nonsens, men det er jo dig og Savfisk, der har skabt denne situation med jeres tilbagerulninger.
- Jeg opfordrer dig igen til at kigge grundigt på den tilbagerullede artikelversion af 2. marts med henblik på at benytte denne til Wikipedia. Denne version er korrekt og veldokumenteret, og den kan nemt suppleres med den henvisning til Patienthåndbogen, som du indføjede 4. marts. Jeg er jo desværre afskåret fra at gøre dette, da du af årsager, jeg ikke forstår, har truet mig med uspecificerede 'sanktioner', hvis jeg gør det. På forhånd tak. Mvh Tjelly2 (diskussion) 13. mar 2020, 00:52 (CET)
=======================================================
[rediger kildetekst]- ^ Tøsedrengene - Alle Vore Håb, LP (1983) discogs.com
- ^ Tøsedrengene - Alle Vore Håb, CD (1983) discogs.com
- ^ Om Tøsedrengene toesedrengene.com/about/
- ^ Sig I ka' li' os - en succes' anatomi, af Jens Jørn Gjedsted Musiktidsskriftet MM, feb 1983
- ^ Tøsedrengene er ikke bange for noget. Søndags-BT, sep 1983 dmd.dk/images/historie
- ^ Alle vore håb - Tøsedrengene toesedrengene.com/diskografi
Kvalitetsskabeloner
[rediger kildetekst]Kvailitetsskabeloner skal fjernes af andre, neutrale brugere, der kan vurdere om problemerne er løst.
Som regel er man ikke selv den bedste til at vurdere dette.
Og mht. kilder, siden du selv administrerer dmd.dk, så vil andre, neutrale kilder, være at foretrække. Der må være bred pressedækning?
Og så vil jeg atter gerne opfordre dig til at skrive om andre ting end dig selv og overholde reglerne. KnudW (diskussion) 25. jun 2020, 18:52 (CEST)
- Kære Knud - en lille korrektion: Jeg skriver ikke om mig selv, men om de emner jeg har indsigt i og interesserer mig for.
- vedr. Sådan er det bare: Jeg forstår, at du ikke brød dig om fjernelsen af kvalitetsskabelonen - well, sorry. Grunden var, at jeg synes det virkede grotesk, at det fremgik at der manglede kildehenvisninger i artiklen, eftersom der var 11 henvisninger til artiklens syv små afsnit. Det var simpelthen objektivt forkert, at der manglede kildehenvisninger, efter at jeg havde sat flere henvisninger ind - derfor tog jeg skabelonen væk.
- Vi er enige om, at neutrale kilder langt er at foretrække, det er bare ikke altid, at der findes links til 12 år gamle anmeldelser. Jeg indsatte derfor de to anmelderlinks, der findes på bandets website https://www.dmd.dk/anmeldelser/dmd9anm.htm og henviste samtidig til siden for at vise den brede pressedækning. Dette idet jeg går ud fra, at du accepterer dmd.dk som en troværdig kilde til faktuelle oplysninger om bandet?
- Jeg har omskrevet den passage, du efterspurgte kilde på. Lad mig høre, om artiklen er OK nu. På forhånd tak. Mvh Tjelly2 (diskussion) 26. jun 2020, 01:29 (CEST)
We sent you an e-mail
[rediger kildetekst]Hello Tjelly2,
Really sorry for the inconvenience. This is a gentle note to request that you check your email. We sent you a message titled "The Community Insights survey is coming!". If you have questions, email surveys@wikimedia.org.
You can see my explanation here.
MediaWiki message delivery (diskussion) 25. sep 2020, 20:48 (CEST)
Johnny Madsen
[rediger kildetekst]Det ser godt ud, når man kan se at der er brugt lidt ekstra kræfter på kildeangivelser mm. Hjart (diskussion) 10. dec. 2024, 18:11 (CET)
- Enig. Tak! Tjelly2 (diskussion) 10. dec. 2024, 18:30 (CET)