Brugerdiskussion:PhoenixV/Arkiv 3

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:PhoenixV.

Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Henvendelse

Kære PhoenixV

Tak for det gode råd af 3. ds. Men i mine personoplysninger er blot rettet en skrivefejl og indføjet et par faktaoplysninger, som gengives alle andre steder, hvor jeg omtales.

M.v.h.

Ole Hasselbalch

Kære Phoenis V,

Jeres gennemgang af fænomenet ytringfrihed er helt utilstrækkelig til, at læserne kan forså, hvad denne friheds begrundelse er, og forklaringen om totalitarisme er alt for lille. Jeg véd ikke, hvordan det bør indredigeres, men kernen er følgende, som du evt. kan pute ind et passende sted:

Det er grundlæggende i et folkestyre, at facts vedrørende samfundsforhold og synspunkter på samme kan bringes frem til diskussion uden risiko for strafforfølgning, uanset om de efter deres indhold eller formen, i hvilken de fremføres, måtte belaste nogen. Denne frihed sammenfattes i praksis udner overskriften "ytringsfrihed". Tankegangen bag denne frihed er ultimativt er den, at menneskelivet hverken kan eller bør reguleres én gang for alle af en forud opstillet ideologisk eller religiøs formel, men at det tværtimod skal sikres, at der altid kan tages stilling til denne verdens fænomener ud fra en konkret undersøgelse af deres indhold. Denne stillingtagen antages endvidere at tilkomme de enkelte borgere inden for rammerne af et folkestyre, som giver dem mulighed for forinden at diskutere tingene til bunds. Tankesættet er med andre ord også empirisk: Det anerkender således ikke spekulation og mytedannelse som grundlag for politisk beslutning på bekostning af kendsgerninger udvundet med de metoder, som erfaringsmæssigt er bedst til at skaffe (sikker) viden, og den herudfra stedfundne diskussion.

Modsætningen er de totalitære tankesæt, der f.eks. var repræsenteret i kommunismen og nazismen, og som i dag legemliggøres i det fundamentalistiske Islam. Her er opfattelsen den, at det er muligt at udtænke – eller at der måske naturgivent på historisk, moralsk eller religiøst grundlag findes – en ideel formel for, hvorledes menneskelivet skal leves. Der er følgelig ingen grund til at udveksle information og synspunkter om politiske forhold, så vidt som at formlen udtænkes eller klarlægges af få, evt. en enkelt person (”føreren”, ”profeten“ eller hvad det nu måtte være). Denne elites opgave er herefter at søge samfundet indordnet i den ramme, formlen anviser. Det totalitære tankesæt er således elitært, intolerant og statisk, så vidt som at det mener at repræsentere det rigtige og evigtgyldige, som er hævet over almindelige menneskers kritik. Ikke alle er med andre ord lige kloge og ansvarlige, hvorfor samfundet skal indrettes på en måde, der afspejler ideologien (d.v.s. elitens erfaringer og mål). Derfor er også ethvert middel tilladeligt, som er nødvendigt for at gennemdrive idealet for samfundets indretning – herunder udelukkelse af debat bygget på ”forkerte” præmisser.

Med venlig hilsen,

Ole Hasselbalch

Hej Ole, jeg vil lige starte med at sige at vi er meget glade for at du har vist interesse for at udvikle vores allesammens projekt. Du kan selv tilføje indholdet til ytringsfrihed, så længe du ikke fjerner information fra artiklen kan det ikke gå helt galt idet vi altid kan finde gamle versioner frem igen. Hvis dine ændringer bliver fjernet igen så tag dem op på den tilhørende diskussionsside. --Morten LJ 5. jul 2007, 09:42 (CEST)

Hej Ole! Som Morten skriver, skal du ikke være bange for selv at redigere i de artikler, som du mener, du kan tilføje noget til (eller ændre noget faktuelt ukorrekt i). Du skal blot huske, at det ikke er godt nok at indsætte sine egne teorier – du bliver nødt til at forsyne dine indlæg med kildehenvisninger til anerkendte forskere eller filosoffer, der udlægger ytringsfrihed på den måde, du gør ovenfor. --PhoenixV 5. jul 2007, 10:19 (CEST)

Ytringsfrihed mm.

Kære PhoenixV Jeg vil nødig redigere i noget som helst, da jeg ikke kender systemet ind til benet og savner tid til at sætte mig ind i det. Men jeg vil opfordre til, at I tager en mere indlevet forklaring med end sket. Det presser sig på (tænk blot på Muhammedkrisen sidste år).

Mange forfattere har skrevet om emnet ytringfrihed - eksempelvis Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret 2 (3. udgave 1983) s. 703-06; Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. 1973) s. 369 og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (1989) s. 28. En lidt bredere oversigt over ytringsfrihedens filosofiske og historiske baggrund findes i Kristina Miskowiak, Ytringsfrihed under ansvar (1998) s. 17-21. Mere udførligt Alf Ross, Hvorfor Demokrati? (2. udgave 1967 s. 136-150) samt Hal Koch Hvad er Demokrati? (1945)Selv har jeg skrevet om det i min bog Den stille Krig (2001) s. 79 ff.

Jeg har jævnlig holdt foredrag om disse ting, og det karakteristiske er, at tilhørerne, uagtet godt ved, at de skal forsvare ytringsfriheden og demokratiet, egentlig ikke ved hvad ideen i det hele er. Og så skrider tingene, det ender i fraser, og fraser kan misbruges.

Derfor bør I medtage en omtale af det ideologiske fundament, vort samfund hviler på. I/du er velkomne til at citere fra min nævnte bog s. 80 f følgende helt eller delvis:

" Det vestlige, demokratiske tankesæt bygger på opfattelsen af, at menneskelivet hverken kan eller bør reguleres én gang for alle af en forud opstillet ideologisk eller religiøs formel, men at der bestandig må tages stilling til denne verdens fænomener ud fra en konkret undersøgelse af deres indhold, samt at denne stillingtagen tilkommer de enkelte borgere inden for rammerne af et folkestyre. Individets værdi står i det hele taget i centrum. Og på mere overordnet plan har folket ret til national selvbestemmelse.

Det totalitære tankesæt bygger derimod på opfattelsen af, at det er muligt at udtænke – eller måske naturgivent på historisk, moralsk eller religiøst grundlag findes – en ideel formel for, hvorledes menneskelivet skal leves, altså en helhedsideologi. Opfattelsen er endvidere, at denne formel udtænkes eller klarlægges af få, evt. en enkelt person („profeten“), samt at disse få, eliten, herefter har pligt til at søge samfundet indordnet i den ramme, formlen anviser. Den totalitære opfattelse rummer også tanken om, at helhedens vel går forud for den enkeltes vel.180 Bliver der modstrid mellem de to, må hensynet til den enkelte vige. På samme måde må på mere overordnet plan hensynet til folket og nationen vige for de overnationale arrangementer, som er bærere af den rette ideologi.

Holdningsmæssigt har de to tankesæt helt modsatte udgangspunkter:

Det traditionelt demokratiske udgangspunkt er, at det enkelte individ principielt bør betros opgaven at tage vare på sig selv, ligesom det bør betros en andel i samfundsmagten. Ligeledes anses det enkelte menneske for at være denne opgave voksen og for at være ansvarligt nok til ikke at forvalte sin indflydelse på en måde, som afgørende krænker andre borgere. Ifølge dette første tankesæt er der derfor alene behov for at opstille visse yderste rammer for individernes udfoldelsesmuligheder og nogle grundliggende spilleregler for deres forhold til hinanden. Den private sfære, hvor enhver selv må om, hvad han vil, er så omfattende som muligt.

Det demokratiske tankesæt er således liberalt (i skandinavisk betydning), forstået på den måde, at der i princippet ikke stilles større krav til den enkelte, end hvad der er nødvendigt for at få helheden til at fungere. Resten af menneskelivet overlades til den enkeltes egen råderet, som så f.eks. kan tage forbillede i Kristendommens religiøse forholdsnormer, sædvaner eller et politisk partis ideologi. Men tankesættet er også empirisk: Det anerkender ikke fiktion som grundlag for politisk beslutning, men kun kendsgerninger udvundet med de metoder, som erfaringsmæssigt er bedst til at skaffe sikker viden. Endelig er det pragmatisk – altså tolerant i den forstand, at det også accepterer andre synssæt. Ja, det er pr. princip endog åbent for tanken om evt. at justere sit eget indhold i henhold til sådanne andre ideologier.

Det totalitære tankesæt tager derimod udgangspunkt i tanken om, at samfundets tarv varetages bedst af en elite, som har den moralske ret og forpligtelse til at gennemdrive de af eliten udtænkte eller det efter elitens opfattelse naturgivne ideal over for de øvrige borgere. Heri ligger altså grundliggende en opfattelse af, at alle ikke er lige kloge og ansvarlige, hvorfor der er behov for en samfundsindretning, der afspejler elitens erfaringer og mål. Derfor er de midler retfærdige og tilladelige, som er nødvendige for at gennemdrive idealet for samfundets indretning.

Ét samlende kendetegn for den totalitære model er altså, at den ikke er empirisk, men spekulativt funderet. Et andet kendetegn er intolerancen over for andre løsninger. Den totalitære model er så at sige – i den form, den nu måtte antage – i tilhængernes øjne pr. definition den eneste „historisk“ gyldige, „etiske“, „moralske“ eller „retfærdige“. Et tredje kendetegn er opfattelsen af, at alle midler er tilladelige, når blot de tjener skabelsen eller opretholdelsen af idealsamfundet. Endelig rummer den autoritære model normalt en totalformel for, hvordan mennesket skal leve sit liv. Den enkeltes privatsfære indskrænkes derfor i samfund med denne indretning dramatisk, ja forsvinder evt. helt, til fordel for ofte særdeles indgribende normer og retsregler med henyn til, hvordan borgerne skal opføre sig og tænke.

Heraf følger i øvrigt et karakteristisk fænomen: Tilhængerne af den totalitære model må normalt bruge megen tid på at kompensere for vanskelighederne ved at få virkeligheden til at stemme med deres teori. Det gør de f.eks. gennem omskrivning af historien og opstilling af en mytologi, der motiverer til accept af idealet, og som af pædagogiske grunde i øvrigt gerne forankres i stærke helte- og skurkeroller."

Ole Hasselbalch

"

Der kan du se - noget gik vist galt under indlægninge - jeg prøver igen:

Det vestlige, demokratiske tankesæt bygger på opfattelsen af, at menneskelivet hverken kan eller bør reguleres én gang for alle af en forud opstillet ideologisk eller religiøs formel, men at der bestandig må tages stilling til denne verdens fænomener ud fra en konkret undersøgelse af deres indhold, samt at denne stillingtagen tilkommer de enkelte borgere inden for rammerne af et folkestyre. Individets værdi står i det hele taget i centrum. Og på mere overordnet plan har folket ret til national selvbestemmelse.
Det totalitære tankesæt bygger derimod på opfattelsen af, at det er muligt at udtænke – eller måske naturgivent på historisk, moralsk eller religiøst grundlag findes – en ideel formel for, hvorledes menneskelivet skal leves, altså en helhedsideologi. Opfattelsen er endvidere, at denne formel udtænkes eller klarlægges af få, evt. en enkelt person („profeten“), samt at disse få, eliten, herefter har pligt til at søge samfundet indordnet i den ramme, formlen anviser. Den totalitære opfattelse rummer også tanken om, at helhedens vel går forud for den enkeltes vel.180 Bliver der modstrid mellem de to, må hensynet til den enkelte vige. På samme måde må på mere overordnet plan hensynet til folket og nationen vige for de overnationale arrangementer, som er bærere af den rette ideologi.

Holdningsmæssigt har de to tankesæt helt modsatte udgangspunkter:

Det traditionelt demokratiske udgangspunkt er, at det enkelte individ principielt bør betros opgaven at tage vare på sig selv, ligesom det bør betros en andel i samfundsmagten. Ligeledes anses det enkelte menneske for at være denne opgave voksen og for at være ansvarligt nok til ikke at forvalte sin indflydelse på en måde, som afgørende krænker andre borgere. Ifølge dette første tankesæt er der derfor alene behov for at opstille visse yderste rammer for individernes udfoldelsesmuligheder og nogle grundliggende spilleregler for deres forhold til hinanden. Den private sfære, hvor enhver selv må om, hvad han vil, er så omfattende som muligt.

Det demokratiske tankesæt er således liberalt (i skandinavisk betydning), forstået på den måde, at der i princippet ikke stilles større krav til den enkelte, end hvad der er nødvendigt for at få helheden til at fungere. Resten af menneskelivet overlades til den enkeltes egen råderet, som så f.eks. kan tage forbillede i Kristendommens religiøse forholdsnormer, sædvaner eller et politisk partis ideologi. Men tankesættet er også empirisk: Det anerkender ikke fiktion som grundlag for politisk beslutning, men kun kendsgerninger udvundet med de metoder, som erfaringsmæssigt er bedst til at skaffe sikker viden. Endelig er det pragmatisk – altså tolerant i den forstand, at det også accepterer andre synssæt. Ja, det er pr. princip endog åbent for tanken om evt. at justere sit eget indhold i henhold til sådanne andre ideologier.

Det totalitære tankesæt tager derimod udgangspunkt i tanken om, at samfundets tarv varetages bedst af en elite, som har den moralske ret og forpligtelse til at gennemdrive de af eliten udtænkte eller det efter elitens opfattelse naturgivne ideal over for de øvrige borgere. Heri ligger altså grundliggende en opfattelse af, at alle ikke er lige kloge og ansvarlige, hvorfor der er behov for en samfundsindretning, der afspejler elitens erfaringer og mål. Derfor er de midler retfærdige og tilladelige, som er nødvendige for at gennemdrive idealet for samfundets indretning.

Ét samlende kendetegn for den totalitære model er altså, at den ikke er empirisk, men spekulativt funderet. Et andet kendetegn er intolerancen over for andre løsninger. Den totalitære model er så at sige – i den form, den nu måtte antage – i tilhængernes øjne pr. definition den eneste „historisk“ gyldige, „etiske“, „moralske“ eller „retfærdige“. Et tredje kendetegn er opfattelsen af, at alle midler er tilladelige, når blot de tjener skabelsen eller opretholdelsen af idealsamfundet. Endelig rummer den autoritære model normalt en totalformel for, hvordan mennesket skal leve sit liv. Den enkeltes privatsfære indskrænkes derfor i samfund med denne indretning dramatisk, ja forsvinder evt. helt, til fordel for ofte særdeles indgribende normer og retsregler med henyn til, hvordan borgerne skal opføre sig og tænke.

Heraf følger i øvrigt et karakteristisk fænomen: Tilhængerne af den totalitære model må normalt bruge megen tid på at kompensere for vanskelighederne ved at få virkeligheden til at stemme med deres teori. Det gør de f.eks. gennem omskrivning af historien og opstilling af en mytologi, der motiverer til accept af idealet, og som af pædagogiske grunde i øvrigt gerne forankres i stærke helte- og skurkeroller.

Hej igen! Jeg bruger normalt ikke så megen tid på vores samfundsartikler, så det er nok ikke mig, du skal have fat i. Men jeg vil stadig mene, at Wikipedias redigeringssystem er tilpas enkelt, til at du hurtigt vil kunne sætte dig ind i det grundlæggende. Gennemgå gerne vores guide – det tager 20-30 minutter, og så er du klar til de grundlæggende manøvrer. Hvis du kommer til at lave en fejl under redigeringen, vil der sikkert være en anden bruger, der kan hjælpe til med at rette det til. --PhoenixV 6. jul 2007, 10:03 (CEST)

Nix. Jeg har ikke halv time til det. Take it or leave it (til en anden).

Ole Hasslbalch

Prise-penge

Hej PhoenixV. Jeg mener ikke at man i nogle leksika kun henviser til en ordbog. Mener du ikke der bør være 'kød' på en leksikal artikel ? Med venlig hilsen --Ultraman 5. jul 2007, 11:33 (CEST)

Jo, bestemt! Det er jo også netop det, Skabelon:Ordbog siger: At hvis opslaget ikke ændres til en encyklopædisk artikel, vil det blive flyttet til Wiktionary eller bare slettet. --PhoenixV 5. jul 2007, 11:41 (CEST)

OK, så taler vi samme sprog --Ultraman 5. jul 2007, 11:58 (CEST)

vedr. Jörg Haider og Frihedspartiet i Østrig

Verdenssamfundet fordømte den politik Jörg Haider og Frihedspartiet i Østrig førte, for at være populistisk, ultra nationalistisk og fremmedfjendsk.

Prøv at google Jörg Haider og Frihedspartiet i Østrig - og læs selv.

Det er lidt common knowledge.

Med venlig hilsen

Jesper A. Jensen

Jeg har aldrig sagt, at jeg er uenig i dine konklusioner – jeg er faktisk rørende enig. Men det er stadig en subjektiv vurdering, og derfor skal den underbygges med kilder. Wikipedia er trods alt en encyklopædi. --PhoenixV 8. jul 2007, 16:31 (CEST)

Om AA

Hej PhoenixV. Jeg har glemt hvor man stiller forslag vedr. AA-projektet, og siden du er en af hovedmotorerne skriver jeg det bare her i håb om at du kan tage det det rette sted hen, hvis du synes det er en god ide :) Jeg tænkte på om vi skulle gøre det obligatorisk i en AA-nominering at linke til den overståede evaluering? Jeg gjorde det pr. automatik i nomineringen af dyreret, men vi kan måske sige at man skal indsætte link til evalueringen lige under nomineringens udløbsdato? Det ville måske gøre det lidt mere overskueligt?

Bare et lille forslag --Lhademmor 13. jul 2007, 11:10 (CEST)

Det lyder som en rigtig god idé, og da der næppe er nogen, som vil have noget imod dette tiltag, tror jeg bare, jeg implementerer det med det samme. --PhoenixV 13. jul 2007, 17:17 (CEST)

Foreninger

PhøenixV,

Det I skriver i hovedet til rubrikken "foreninger" er forkert. Jeg kan tilsyneladende ikke rette i hovedet, men vil forslå, at du - der åbenbart har administrationsrettigehder - sætter følgende ind i stedet:

En forening er et samvirke mellem flere, der har karakter af "juridisk person" (d.v.s. at fællesskabet som sådant kan erhverve rettigheder og påtage sig retligt bindende forpligtelser, herunder være part i retssager), og som virker i foreningsformen. Denne form bestemmes af retstraditonen. Formålet kan være "ideelt" (som f.eks. sportsforeninger og fagforeninger) eller det kan være økonomisk (økonomiske foreninger kaldes ofte andelsselskaber). Det siges i spøg, at hvis tre danskere mødes, danner de en forening, hvilket er udtryk for en stærk foreningskultur.

Der er ikke ret megen lovgivning om foreninger - stifterne og medlemmerne kan derfor stort set frit i en foreningsvedtægt (foreningens love) aftale sig frem til hvorledes alle forhold håndteres. Foreninger, i hvilke medlemskab er pligtigt eller reelt en nødvendighed (sidstnævnte f.eks. fagforeninger og arbejdsgiverforeninger) kan dog ikke i alle henseender bestemme deres egne forhold, idet domstolene ud fra almindelige retsgrundsætninger opstiller rammer for, hvem der har et retskrav på at blive optaget i en sådan forening, hvornår et medlem kan ekskluderes, og hvilken stilling et medlem i øvrigt har over for foreningen (f.eks. krav på ligebehandling).

Foreninger spiller en helt afgørende rolle i det danske samfundsliv. Mange anliggender, der i andre lande forvaltes af offentlige institutioner, varetages hos os af private foreninger (evt. med offentlige tilskud). Som eksempel kan nævnes arbejdsløshedskasserne.

I Danmark er der også en lang og omfattende tradition for at, især mænd, danner en forening sammen med den nærmeste vennekreds. Disse foreninger kaldes som ofte loger eller herreklubber og kan have alle mulige formål. Som regel er hovedformålet at holde sammen på vennerne gennem sociale arrangementer af forskellig karakter, ikke så sjældent udgør bordets glæder en del af kerneindholdet. At foreninger i Danmark er en stærkt forankret tradition ses blandt andet i de mange herreklubber som oven i købet går et skridt videre og organiserer sig i landsorganisationen af danske herreklubber. Dette er med til at knytte sociale bånd på kryds og tværs af landet, og bidrager til at holde liv i traditionen for et aktivt foreningsliv.

De foreningsretlige regler er stort set fælles i Danmark, Norge og Sverige, hvorimod Finland har en særlig foreningslovgivning.

Ole Hasselbalch

Menneskerettighedskonventionen

PhoenixV

Åh nej, der er også fejl i jeres hovedrubrik om den europæiske menneskerettighedskonvention:

Det hedder dér:

Domstolens beslutninger er juridisk bindende, og den har ret til at fastsætte erstatninger. Stater kan også indklage andre stater, om end denne ret sjældent bruges.

Dette bør erstattes med:

Domstolen kan fastsætte erstatninger. Stater kan også indklage andre stater, om end denne ret sjældent bruges.

Konventionen er (som andre konventioner) en aftale mellem nationer indbyrdes og skaber ikke i sig selv forpligtelser på dansk grund uden om den danske lovgiver. Folketinget har imidelrtid ved loven om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bestemt, at konventionen skal gælde som lov på dansk grund, hvorfor danske domstole kan dømme direkte efter den.

Ole Hasselbalch

Hej Ole! Jeg er ikke – og ingen brugere herinde er – personligt ansvarlige for indholdet i Wikipedias artikler, da det er et fælles projekt. Du er mere end velkommen til at lave begrundede ændringer i artiklerne, bare du husker at forsyne teksten med kildehenvisninger samt at benytte beskrivelsesfeltet, når du gemmer ændringerne. Der er ingen del af teksten i de to artikler, du hentyder til ovenfor, som du ikke kan redigere. Hvis du har problemer med det tekniske, kan du enten tage et kig på vores guide, eller spørge mig direkte om de tekniske spørgsmål, du har. Vi har også et udmærket nybegynderforum, hvor man kan spørge om alle funktionaliteterne i Wikipedia. --PhoenixV 14. jul 2007, 17:06 (CEST)

Knaprød

Når jeg ser diskussionen her, må jeg gå ud fra at du nu vil slette alle omdirigeringer, der ikke har indgående links. Er det korrekt opfattet? --Palnatoke 20. jul 2007, 10:33 (CEST)

Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg arbejder mest på en case-by-case-basis, og i denne sag lod der ikke til at være nogen tvivl om, at den oprindelige (omdirigerings-) artikel kun var oprettet som en fejl, og derfor kunne siden lige så godt slettes. Hvis jeg gjorde noget galt, skal jeg da glædeligt gendanne. --PhoenixV 20. jul 2007, 10:37 (CEST)

Min pointe på WP:SDBS er, at vi her har at gøre med en faktisk forekommet fejl (der er blevet rettet med en flytning), mens en lang række af de omdirigeringer, der er oprettet som omdirigeringer, blot er hypotetiske fejlstavninger. --Palnatoke 20. jul 2007, 10:59 (CEST)

Hm, jeg kan godt se argumentet. En Google-søgning afslører også, at stavefejlen er nogenlunde udbredt, så jeg gendanner. Godt du var opmærksom. :) --PhoenixV 20. jul 2007, 11:04 (CEST)

Dyreret

Hej PhoenixV. Vil du have æren af at konkludere på AA-nomineringen? Jeg føler mig inhabil :P --Lhademmor 22. jul 2007, 22:45 (CEST)

Will do. Men i dette tilfælde bliver konklusionen næppe særlig kontroversiel... :) --PhoenixV 22. jul 2007, 22:47 (CEST)

Vedr.: Møbeldesign

PhoenixV har meldt sig på banen for at fjerne "grim html" fra min version, men jeg gør opmærksom på, at de omhandlede linjeskiftstegn var indsat ved hjælp af værktøjsknappen med "knækket pil" fra redigeringsvinduets værktøjslinje, så ændringen forekommer helt uforståelig.
Hvis PhoenixV har en kæphest, der skal rides vedr. tilladte formatteringstegn, så må det ske på overordnet niveau, men ikke ved at ligge og smårette i uskyldige bidragyderes indlæg, der er produceret ved hjælp af de forhåndenværende værktøjer. Der må være et sted, hvor dit problem kan diskuteres. Og hvis du får ret i dine synspunkter, bliver der måske ændret i værktøjslinjen til redigeringsvinduet; men så længe som dette ikke er sket, bedes du holde fingrene fra de redigeringsdetaljer, der er foretaget på autoriseret vis ved brug af det til rådighed stillede knappanel!
--Hans Christophersen 3. aug 2007, 10:29 (CEST)

Hej Hans, du har ret i at det er en uforståelig kommentar. Jeg går ud fra at PhoenixV har skrevet sådan fordi han ikke er klar over at der fremkommer <br/ > når man trykker på nævnte knap. Sandsynligvis fordi han ikke selv bruger den, men trykker to gange på enter-knappen ved nyt afsnit. Jeg er ikke IT-freak nok til at vide hvorfor det er dumt at bruge ovennævnte HTML-kode, men hvis den ikke bør bruges bør vi helt fjerne den. Jeg forelægger det på Landsbybrønden.

Må jeg bede dig om en anden gang kun at fremlægge en forespørgsel et sted? Ellers ender vi med halve og dobbelt diskussioner, og ingen ved hvor diskussionen hører til. I dette tilfælde er det en kommentar til en bruger, og den bør være her på hans diskussionsside. -- Danielle 3. aug 2007, 10:38 (CEST)

Hej begge to. Jeg er udmærket godt klar over, at html-linjeskiftet optræder i værktøjslinjen, men det betyder ikke, at man skal bruge linjeskiftene i brødteksten. Html-linjeskift er uvurderlige til brug i fx skabeloner eller mere avancerede layoutmæssige sammenhænge, men de er grimme og forstyrrende for urutinerede brugere, når de benyttes i den almindelige tekst, hvor det i øvrigt gælder om at skabe en så ensartet fremtoning som muligt artiklerne imellem. Men jeg prøvede altså ikke på at skælde ud, Hans. "Grim html" skal ikke forstås som en sønderlemmende kritik, men derimod som en kommentar sagt med et glimt i øjet. Jeg er dog enig med jer i, at det kunne være, vi skulle tage det op på Landsbybrønden. --PhoenixV 3. aug 2007, 10:43 (CEST)

Der skete noget lignende hos Brugerdiskussion:Allebrugere#HTML-koder i marts, hvor Guiden så nogenlunde sådan ud:

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hj%C3%A6lp:Redigering&oldid=1189617

og det gør den vist stadig når Speciel:Bidrag/LightAndDarkPwns eneste bidrag fra 8. juli bliver rullet tilbage. -- Mvh PHansen 3. aug 2007, 12:16 (CEST)

Men den guide er håbløst forældet (<br> er ikke XHTML-kompatibelt), og jeg er derfor glad for, at vi får det diskuteret på Landsbybrønden. --PhoenixV 3. aug 2007, 13:15 (CEST)

Det er selvfølgelig helt rigtigt at bringe Guiden frem til nutiden – <br> eller <br /> er vel ikke emnet – snarere at man kan tilføje at det frarådes i selve teksten, hvilket muliggør at denne metode dog kan finde anvendelse - også uden for skabeloner. Jeg bruger den af og til; det er rart at kunne variere. -- Mvh PHansen 3. aug 2007, 13:57 (CEST)

Efter min mening bør html-linjeskift aldrig benyttes i brødtekst. Kan du komme med et eksempel på en situation, hvor du mener, at et enkelt linjeskift i brødteksten er bedre end det sædvanlige dobbelte? --PhoenixV 3. aug 2007, 14:25 (CEST)

Det kan jeg næppe så du vil være tilfreds. Da det tilsyneladende for en stor del beror på smag og behag, anerkender jeg at du ikke kan lide det. Hvad Guiden angår, har Bruger:Wegge netop givet en fin formulering. -- Mvh PHansen 3. aug 2007, 15:03 (CEST)

O.k., det virker fint. Tak for debatten. --PhoenixV 3. aug 2007, 15:36 (CEST)

Artikelkonkurrence

Hej PhoenixV. Jeg er altså opsat på at få artikelkonkurrencen sat i gang fra den 1. september. Jeg skal nok tage mig af det meste arbejde, hvis du ikke har tid til det, men jeg synes det ville være ærgerligt at wikipedia endnu engang skal få lov at snøvle projekter. Jeg har i forbindelse med jury-udvælgelsen skrevet mails til to lektorer og fire politikere. Jeg ville sætte pris på, om du på artikelkonkurrencens diskussionsside ville melde ud, at vi starter den 1. september, så jeg ikke er den eneste. mvh --Rasmus81 8. aug 2007, 17:57 (CEST)

Hej igen PhoenixV. Det kunne være rart, hvis der i hver jury også sad 1-2 wikipedianere, da det som oftest er dem der har erfaring med artikler. Du er vist en af de få aktive wikipedianere med lidt naturvidenskabelig viden, så mon ikke du skulle være medlem af den jury? Det kan godt være vi står skrevet som koordinatorer, men jeg tror det bliver svært at finde andre, og de andre sprogs wikipediaer har også folk der er begge dele. mvh --Rasmus81 10. aug 2007, 15:47 (CEST)

Jeg ville gerne, men mon en 19-årig andenårsstuderende på KU har særlig meget faglig kredibilitet? I øvrigt skal jeg undervises af Jens Hugger dette semester, så det bliver ikke en særlig varieret jury... --PhoenixV 10. aug 2007, 15:52 (CEST)

Haha, det må jeg nok sige, sikke et tilfælde. Hans svar til mig var faktisk meget sjovt: "Jeg vil sikkert hade mig selv for at gøre det, men lige nu ser det faktisk ud til at jeg kan afsætte noget tid i starten af november, så jeg vil gerne være jurymedlem i kategorien med samlebetegnelsen Naturvidenskab."... :-)

Jeg foreslår vi ser tiden an, og hvis der ved tidsfristen for juryudpegning den 18. august ikke er kommet nogle wikipedianer-jurymedlemmer, må vi selv hoppe ind. Der skal død og pine være nogle til at holde de folk i ørerne :-) mvh --Rasmus81 10. aug 2007, 16:26 (CEST)

Jurymedlem

Hej PhoenixV. Jeg har besluttet at jeg gerne stiller op som jurymedlem (hvorvidt det bliver i historie/samfund... eller kultur/religion... er mig ligegyldigt, gerne begge for den sags skyld. Jeg var alligevel aldrig tid til at lave den konkurrenceartikel. --Ktp72 14. aug 2007, 11:12 (CEST)

Super! For at balancere antallet af jurymedlemmer i de to kategorier har jeg sat dig på Kultur/Kunst/Humaniora. Er det i orden? --PhoenixV 14. aug 2007, 13:45 (CEST)

Beckett

Kære PhoenixV beklager min provokerende :) i Beckett artiklen - jeg ku simpelthen ikke lade væreJoanna ida foster 18. aug 2007, 20:06 (CEST)

Juryer på plads - nye spørgsmål dukker op

Jeg synes vores jurysammensætning ser rigtig god ud nu, så den del af konkurrencen ser ud til at være på plads nu. En god blanding af udefrakommende og interne eksperter.

Det næste vi skal tænke på, er så kontakt med pressen. Jeg kan skrive en pressemeddelelse i løbet af ugen, som jeg så vil linke til fra Wikipedia:Artikelkonkurrence, så kan den stadig nå at blive gennemset og diskuteret lidt, før vi sender den ud den 28. august.

Jeg vil gerne høre, om du har nogle ideer til vores kontakt med medierne. Jeg tror, at medierne ville være mere interesserede i historien, hvis vi kunne tilbyde interviews med forskellige wikipedianere af kød og blod. Jeg tror det bedste ville være, at jeg sender en føler ud på landsbybrønden omkring kontakt med medierne. mvh --Rasmus81 20. aug 2007, 19:25 (CEST)

Helt enig i det sidste. Lad os få det ud på Landsbybrønden. Der er vist et par stykker af de andre wikipedianere, der har erfaring med pressemeddelelser og den slags. Hvad angår juryerne ville det være rart med en ekstern deltager mere i naturvidenskabskategorien, men man kan jo ikke få alt, man peger på. Jeg tror, at den tidligere omtalte Politiken-forbindelse vil være det allerbedste bud på medieomtale. Hvis de ville skrive lidt om konkurrencen ved dens start og måske udvælge en af vinderartiklerne at trykke eller parafrasere i november, ville det være maksimal udnyttelse af konkurrencens potentiale. Ellers kender jeg ikke meget til, hvad man skal gøre for at få fat i medierne, men jeg står da til rådighed for interviews, hvis det bliver aktuelt! --PhoenixV 20. aug 2007, 21:02 (CEST)

Om at slette fra egne diskussionssider

Kære PhoenixV Egentlig har jeg jo besluttet ikke at skrive på andres diskussionssider i resten af august. Dog kan ikke ikke se, hvordan jeg ellers kan komme i kontakt med dig. Jeg har set, at du har skrevet et indlæg her: Wikipedia:Landsbybrønden/Sletning_fra_diskussionssider#Sletning_fra_diskussionssider

Der foreslår du, at det engelske citat skal oversættes og indføres i det danske regelsæt. Det er jeg helt enig med dig i. Altså, jeg synes, det er en god idé. Er det blevet gjort?

--Law Lord 25. aug 2007, 16:23 (CEST)

Hej! Nej, der blev vist aldrig fulgt op på den diskussion. Hvis du lige bemærker det på den nævnte brønddiskussionsside, og lader folk få et par dage til at svare i, kan du evt. selv udføre oversættelsen. --PhoenixV 25. aug 2007, 19:49 (CEST)

Om først at kende reglerne, før man kan følge dem

Hej Mikkel

Jeg kan se, at du i administratordiskussionen synes, at jeg skal følge alle jeres politikker. Det er vel rimeligt nok. Det kræver dog, at jeg først sætter mig ind i dem. Ligesom med love og retsområder. Det burde jeg jo nok kunne klare. Kan du fortælle mig, hvor jeres lovsamling er? --Law Lord 26. aug 2007, 00:58 (CEST)

De fleste (af de nedskrevne) er her. --Pred (diskussion) 26. aug 2007, 01:04 (CEST)

Takker. Jeg ville i øvrigt virkelig værdsætte, om du ikke benyttede mit efternavn herinde. Egentlig helst mit brugernavn eller mit fornavn. --Law Lord 26. aug 2007, 02:52 (CEST)

Evaluering igen

Hej Sir48, nu er det efterhånden noget tid siden de sidste kommentarer på Wikipedia:Evaluering/Children of Bodom - kan du venligst kommentere min opsummering? --Lhademmor 29. aug 2007, 13:40 (CEST)

Mit navn er godt nok ikke Sir48, men jeg har svaret på evalueringssiden. --PhoenixV 29. aug 2007, 17:10 (CEST)

Hehe, det må du undskylde. Copy-pasta viser sig fra sin værste side :P --Lhademmor 29. aug 2007, 22:49 (CEST)

Pressemeddelelse udsendt

Nu har jeg udsendt en pressemeddelelse til alle landets nyhedstjenester, selvfølgelig opdager jeg først bagefter, at jeg i emne-boksen har skrevet "Pressemeddelse" - aaaaaaaaarrrrrrggggggghhhh. Nå, skidt nu med det. Jeg håber det er ok, jeg også har skrevet dig som kontaktperson. mvh--Rasmus81 30. aug 2007, 18:15 (CEST)

Det er selvfølgelig helt i orden. Og med hensyn til emnelinjen: Forhåbentlig kender danske medier til Murphys lov – ellers skulle vi måske udvide artiklen. :) --PhoenixV 30. aug 2007, 18:21 (CEST)

Jeg synes man kunne bruge forhåndsvisning-funktionen mange andre steder. Også engang imellem i det virkelige liv :-) --Rasmus81 30. aug 2007, 18:50 (CEST)

Helt sikkert, men en CTRL+Z-funktion i det virkelige liv står nu stadig øverst på min ønskeseddel. --PhoenixV 30. aug 2007, 18:51 (CEST)

Nå, det blev til en lille notits i politiken i dag, bedre end ingenting :-). Men det kan være der kommer mere de næste par dage, jeg vil nok forsøge at ringe lidt rundt. Jeg skal lige sikre mig at vi som koordinatorer er enige om en ting. Hvis en tilmelder sin artikel, men har en del liggende klar i sin sandkasse i forvejen, så er det vel helt i orden, ikke? Det synes jeg i hvert fald ikke er noget problem. mvh --Rasmus81 1. sep 2007, 16:57 (CEST)

Ja, forhåbentlig bider flere medier på krogen efterhånden. Jeg tror også det vil hjælpe klart, hvis vi kan hænge plakater op på forskellige uddannelsesinstitutioner. Mht. reglen ser jeg heller ikke noget problem i, at folk har lavet lidt arbejde i forvejen. --PhoenixV 1. sep 2007, 18:14 (CEST)

Der er en der har søgt dispensation

Til artiklen Ørestad. Jeg synes vi skal gøre det af to grunde. 1. Den er "kun" 1000 bytes større end 5000. 2. Det er virkelig en artikel der kunne være rar at få forbedret. Hvis ikke jeg hører fra dig, så godkender jeg det i løbet af eftermiddagen. mvh --Rasmus81 3. sep 2007, 11:22 (CEST)

Jeg er enig. Den nuværende artikel mangler også en del kildehenvisninger, så der skulle være en masse at tage fat i. --PhoenixV 3. sep 2007, 13:21 (CEST)

Nu skal jeg ikke forstyrre jeres projekt, men "kun"? Det er altså 20% - det er en pæn del. --Palnatoke 3. sep 2007, 13:25 (CEST)

Jo, men det må juryen vel så tage med i bedømmelsen af artiklen når den tid kommer. --Rasmus81 3. sep 2007, 13:30 (CEST)

Det rejser stadig spørgsmålet om I tager jeres egne regler alvorligt - men det må I selv ligge og rode med. --Palnatoke 3. sep 2007, 13:36 (CEST)

Hej Palnatoke, det er godt du er årvågen, for der skal selvfølgelig ikke bare gives dispensationer til højre og venstre, men med hensyn til denne artikel synes jeg nu det er i orden. Ørestaden er så stort et emne, at det efter min mening skal op og fylde væsentligt mere end 6 kb for at være dækket fyldestgørende. Bl. a. skal der tages en del billeder. Vi skal nok lade være med at give dispensationer bare sådan som en selvfølge. For at andre kan følge med i de dispensationer der gives, har jeg oprettet en underside, hvor man kan se dispensationerne samt en kort begrundelse. Og som sagt er artiklens stand den 1. september også noget vi vil bede juryen tage med i overvejelserne. mvh --Rasmus81 3. sep 2007, 15:48 (CEST)

Og så lige et ord til, Palnatoke "..., om I tager jeres egne regler alvorligt - men det må I selv ligge og rode med.". Artikelkonkurrencen er ikke mig og PhoenixV private projekt. Det har været muligt at diskutere konkurrencens udformning i over en måned, og det har hele tiden været muligt at melde sig som koordinator af projektet. Mange regler er blevet ændret på baggrund af andre brugeres forslag, og processen har hele tiden været åben. Der har ikke været rejst kritik af den passus, der gav koordinatorerne ret til at give dispensation helt på egen hånd, men det kom der så nu, efter projektet var gået i gang. Jeg kan bare sige, at vi nok skal være varsomme med at give dispensation, og at vi er åbne for kritik, men lysten til at lytte til kritikken formindskes, når den efterfølges af sådan en slags jeg-er-utilfreds-men-ligeglad sofavælger-attitude. NÅ, så fik jeg også lidt luft :-) --Rasmus81 3. sep 2007, 16:04 (CEST)

Når man påtænker, at 1000 bytes ikke engang svarer til halvdelen af længden af dette korte diskussionsafsnit, synes jeg næppe, det er værd at hænge sig i – de ovennævnte begrundelser taget i betragtning. --PhoenixV 3. sep 2007, 18:36 (CEST)

Hvorfor skulle man melde sig som melde sig som koordinator af et projekt, som man ikke er overbevist om værdien af? Men lad det nu ligge - det vil glæde mig at se min skepsis blive gjort til skamme. --Palnatoke 3. sep 2007, 18:44 (CEST)

Men hvorfor blander du dig så med uargumenteret kritik, når du tilsyneladende er ligeglad? Nå pyt. Og så er det i øvrigt godt for dit blodtryk, Palnatoke, at du ikke er aktiv på den norske og tysksprogede wikipedia, hvor artikler på over 10.000 bytes ikke har problemer med at opnå dispensation fra koordinatorerne :-) --Rasmus81 3. sep 2007, 19:19 (CEST)

Jeg vil nu give Palnatoke ret i at det virker lidt sært at have en regel som ikke bliver overholdt, det bliver jo nemt således at det kun er de "frække" brugere der søge om dispensation mens de lovlydige måske bliver holdt udenfor. --Morten LJ 3. sep 2007, 22:25 (CEST)

W00t w00t? Hvilken regel bliver ikke overholdt? Der står tydeligt i reglerne, at der kan søges dispensation, og det bliver der så gjort. Begge de artikler, der i øjeblikket bliver søgt dispensation om (The Gossip og Ørestad) er af "meget dårlig standard", idet de kun dækker måske 20% af deres respektive emner. --PhoenixV 3. sep 2007, 22:30 (CEST)

⇒Rasmus: Jeg er på ingen måde ligeglad med at projekter ikke holder sig inden for de rammer, der er sat om dem. Muligheden for dispensation er en kattelem, som risikerer at blive ombygget til en svingdør. Det er naturligvis så meget alvorligere i et projekt som dette, hvor centrale Wikipedia-værdier (samarbejde, ikke-kommercielt, konsensus) sættes mere eller mindre ud af kraft. --Palnatoke 3. sep 2007, 23:05 (CEST)

Ved du hvad, Palnatoke, de Wikipedia-værdier du gør dig til foregangsmand for, er nogle du selv er meget dygtig til at udhule. Hvornår er du sidst gået på kompromis med noget som helst?

Jeg konstaterer tre ting: 1. Man har i en hel måned kunne debattere retningslinjerne, hvilket man ikke har valgt at gøre. Når nu retningslinjerne bliver fulgt, så kommer balladen. Liiiiiiiiiiidt barnagtigt. 2. Det har ikke været noget problem på de andre wikipedier, hvilket jo igen leder spørgsmålet frem til, hvem mon det i virkeligheden er der udhuler wikipedia-værdierne. 3. Jeg mener ikke The Gossip skal have dispensation. Jeg synes du har en kedelig tendens til at desavoyere alle bestræbelser på at få skabt noget her på wikipedia, Palnatoke, og jeg er ved at være godt træt af det. --Rasmus81 3. sep 2007, 23:29 (CEST)

Og det bliver mine sidste ord, gider ikke spilde et sekund mere på denne diskussion. --Rasmus81 3. sep 2007, 23:31 (CEST)

I er sgu ikke særlig gode til at tage imod saglig kritik. --Morten LJ 4. sep 2007, 08:12 (CEST)

Jeg finder ikke din kritik særlig saglig, Morten LJ, idet du refererer til et regelbrud, der ikke har fundet sted, ligesom Palnatoke beklager sig over, at artikelkonkurrencen er skadelig for Wikipedia uden i øvrigt at have kommet med forslag til forbedringer. Men lad det nu ligge. Det er ikke meningen, at vi skal skændes hele tiden. --PhoenixV 4. sep 2007, 09:22 (CEST)

Nej - jeg opfordrer jer til at være opmærksomme på at der er en simpel og let-administrérbar grænse på 5000 bytes, så I ikke mister goodwill på projektet. At projektet er problematisk i forhold til de ovennævnte Wikipedia-værdier, er der ingen grund til at diskutere - det véd vi, og det må vi bare tage højde for, når vi skal evaluere projektet og evt. gentage det. --Palnatoke 4. sep 2007, 10:23 (CEST)

PhoenixV: Der står i reglerne at artiklen skal være under 5000 bytes med mindre den er af meget dårlig kvalitet. Ud fra hvilke standarder er Ørestad af meget dårlig kvalitet? Jeg vil mene at det er et sagligt kritikpunkt. Men du er jo tydeligvis mere interesseret i at sable min/vores kritik ned, frem for at tage den til efterretning. --Morten LJ 4. sep 2007, 10:43 (CEST)

Mister goodwill? Handler konkurrencen ikke om at få engageret en masse nye og gamle brugere? Gøres dette bedst ved at at mejsle en kunstig bytegrænse fast i sten eller ved at lade folk skrive om det, de gerne vil? Jeg er klar over, at der er behov for regler for at give alle lige muligheder, men nogle gange skal man lade petitesser være petitesser. Under alle omstændigheder har The Gossip-artiklen altså ikke fået dispensation. --PhoenixV 4. sep 2007, 10:43 (CEST)

Folk kan naturligvis skrive om, hvad de vil. En hvilken som helst grænse kan hævdes at være kunstig, og det naturligste valg havde nu nok været at sætte grænsen ved 0 - altså at kun nyskrevne artikler kunne være med. Artikelkonkurrencen er en undtagelse fra de almindelige regler på Wikipedia, og derfor er der god grund til at være opmærksom. --Palnatoke 4. sep 2007, 11:06 (CEST)

Til MortenLJ: Antag god tro. Jeg er mere end villig til at lytte til kritik, men jeg forbeholder mig retten til at svare på den. Ørestaden er så enormt et emne, at man – som jeg skriver ovenfor – formentlig kan skrive fire gange så meget om det, end hvad der står i artiklen nu. 1000 bytes er en meget lille overskridelse, svarende til størrelsen af afsnittet om Amager Fælled-kvarteret og "Andre bygninger og anlæg i Ørestad". Hvis ikke der skal kunne gives dispensation for denne sag, er der ingen grund til overhovedet at give mulighed for at søge dispensation (hvilket skulle være blevet diskuteret inden konkurrencens start). --PhoenixV 4. sep 2007, 10:54 (CEST)

OK, problemet er at at der er et misforhold mellem de regler der står på konkurrence-siden, og de regler som du/i følger når der dispenseres. Jeg vil forslå at ændre formuleringen "Det er muligt at dispensere fra denne regel, hvis artiklen er af meget dårlig standard" så sætningen efter kommaet fjernes. --Morten LJ 4. sep 2007, 10:59 (CEST)

Jeg vil tilslutte mig, at der er givet dispensation til Ørestad og at The Gossip ikke fik det, omend jeg endda ikke ville have protesteret, hvis den også havde fået. Regler på Wikipedia skal kunne fortolkes rimeligt med henblik på hovedformålet, som er at få bedre og mere dækkende artikler. Tre bemærkninger: 1. Afslaget til the Gossip bør vel ind på Wikipedia:Artikelkonkurrence/Dispensation, 2. Der bør være en henvisning til den underside fra konkurrencesiden og 3. Der burde stå et sted, at man (normalt) kan se en artikels størrelse i bytes i historikken. Det tænkte bl.a. undertegnede ikke lige over. --Sir48 (Thyge) 4. sep 2007, 12:12 (CEST)

Gode pointer. Jeg har rigtig travlt i dag, men jeg skal nok kigge på det, I skriver. --PhoenixV 4. sep 2007, 12:34 (CEST)

1. Skal nok ordnes. 2. Der er et link fra hovedsiden, hvis man klikker på "dispensation", ud for Ørestad for eksempel, men der kan godt være flere. 3. Jeg mener det står under "Nominer din artikel", men det kan selvfølgelig godt blive tydeliger. Vi ser på det. mvh --Rasmus81 4. sep 2007, 12:44 (CEST)

Hej PhoenixV. Nu skrev jeg en begrundelse for afvisningen, men det var selvfølgelig ikke helt fair, for du kan jo godt synes, at vi skal fremlægge spørgsmålet for nogle af jurymedlemmerne. Synes du det? mvh --Rasmus81 4. sep 2007, 16:55 (CEST)

Af diplomatiske årsager er jeg enig i afgørelsen. Men jeg havde heller ikke helt taget artiklens potentielle længde med i min vurdering, så det virker rimeligt nok. --PhoenixV 4. sep 2007, 19:33 (CEST)

Okay

Tak for hjælpen. Jeg fjerner henvisningerne så :) (Skrev Rasputin (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det lyder super. Håber du vil fortsætte med at bidrage til dansk Wikipedia! --PhoenixV 4. sep 2007, 09:22 (CEST)

Ny Dispensation

Dispensation søgt om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg synes dispensationen skal gives, da artiklen er meget mangelfuld, og har stort potentiale for forbedringer. mvh --Rasmus81 5. sep 2007, 09:39 (CEST)

Nå, ligemeget nu :-( --Rasmus81 5. sep 2007, 15:21 (CEST)

Datoen den 6. september bliver til den 5. september

... når man forsøger at redigere begivenheder under den 6. september via forsidens link til den 6.september? --Villy Fink Isaksen 6. sep 2007, 21:45 (CEST)

Det gør den ikke for mig. --Sir48 (Thyge) 6. sep 2007, 22:07 (CEST)

men hos mig gør den det stadig, måske skete det efter Broadbeer lavede nogle ændringer noget med at sammenskrive den 6. og 5. september ?? --Villy Fink Isaksen 6. sep 2007, 22:11 (CEST)

Sir48 (Thyge) kan du så ikke sætte Hovsa-missilet ind under den 6. september? --Villy Fink Isaksen 6. sep 2007, 22:13 (CEST)

Er det virkelig en vigtigt nok begivenhed til at komme på forsiden? Hvis du synes det, burde du kunne følge dette redigeringslink. --PhoenixV 6. sep 2007, 22:25 (CEST)

den skulle ikke på forsiden men under dagen/6. september - btw fandt selv fejlen og har rettet den! --Villy Fink Isaksen 6. sep 2007, 22:27 (CEST)

O.k., super. --PhoenixV 6. sep 2007, 22:44 (CEST)

Metamorphosis

hej PhoenixV. Jeg kan se at du har rettet Metamorphosis (rolling Stones) til bare Metamorphosis . Hvis du havde tjekke hvorfor jeg havde skrevet rolling stones bagefter, havde du set at også Hilary Duff har et album der hedder Metamorphosis, som ikke er det samme. Så nu går hendes abum link til Rolling Stones i stedet. Næste gang kan du ikke lige tjekke om der findes andre af slagsen i stedet for "bare" at ændre? Hvordan retter jeg det i grunden tilbage ? --Chbian 9. sep 2007, 11:52 (CEST)

Der er bare ikke skrevet en artikel om Hillary Duffs album endnu. Men du kan flytte artiklen tilbage vha. fanebladet "flyt" øverst på siden. Husk dog, at den korrekte titel bør være "Metamorphosis (Rolling Stones-album)", altså med bindestreg. Du må også meget gerne oprette en flertydigside under "Metamorphosis". --PhoenixV 9. sep 2007, 13:53 (CEST)

Så har jeg flytte artikel til Metamorphosis (Rolling Stones album) der også er den engelske sides navn. Jeg ved ikke helt hvordan jeg laver en flertydeside.--Chbian 9. sep 2007, 14:29 (CEST)

Ifølge Retskrivningsordbogen, som vi altid følger på Wikipedia, skal der være en bindestreg i artikeltitlen. Du kan læse mere om flertydige sider her: WP:S#Flertydige artikler. Men HenrikRomby er kommet dig i forkøbet. :) --PhoenixV 9. sep 2007, 14:43 (CEST)

Ok. Men kan bare ikke forstå hvorfor der skal bindestreg. Det sætter da ord sammen, og normalt hænger Stones og album ikke sammen. Den engelske version har det heller ikke, og det var den jeg kiggede efter. Har kiggede på hvad HenrikRomby har lavet, og prøver at huske det. --Chbian 9. sep 2007, 14:48 (CEST)

Ja - bindestregen sætter ord sammen, og kombinationen af "Rolling Stones" + "album" er netop sådan en sammensætning. Selv om "Rolling Stones-album" måske ser mærkeligt ud, er det helt korrekt dansk - man kan opfatte det som om der står en skjult parentes: (Rolling Stones)-album. At man på engelsk ikke anvender bindestreg fortæller sådan set bare at engelsk på dette punkt adskiller sig fra dansk. -- JGC 9. sep 2007, 14:54 (CEST)

Kan man så ikke bare slette album så der bare står (Rolling Stones)? Eller er det også forkert. Synes det ser forkert ud med en bindeskreg i overskriften. --Chbian 9. sep 2007, 14:59 (CEST)

Hm, så må man til at kigge på andre lignende tilfælde og se, hvad vi har gjort før. Men det er jo netop korrekt med bindestregen (jf. Retskrivningsordbogen §63, stk. 7), så mon ikke, du kan lære at leve med det? --PhoenixV 9. sep 2007, 15:48 (CEST)

Ok. Synes bare det ser underligt ud med den bindestreg, og det på de andre album jeg har fundet står der bare (album), så det hjælper jo ikke rigtig. Så jeg må leve med det indtil videre --Chbian 9. sep 2007, 15:55 (CEST)

⇒Chbian: Det er ikke forkert dansk at skrive Metamorphosis (Rolling Stones) - så henviser titlen bare til Rolling Stones og ikke til et specifikt album af gruppen. Det er i mine øjne også et bedre valg - jeg mener ikke at man skal udspecificere mere end nødvendigt. Men som PhoenixV nævner er det en god ide lige at tjekke hvad der er gjort i lignende tilfælde. -- JGC 9. sep 2007, 15:58 (CEST)

Jeg kan ikke finde nogle andre tilfælde. Udover Paris (Supertramp album) men det er vel ikke det samme, så jeg må vel leve med den underlige title. selvom jeg ikke tror det har den store betydning om der bare står (Rolling Stones) til slut i stedet for (Rolling Stones-album). --Chbian 9. sep 2007, 16:07 (CEST)

Jeg kan heller ikke finde nogen - desværre ignorer både Google og Wikipedia bindestregen i en søgning, så man får bare et hav af resultater med Foo (album). Det eksempel du fandt ovenfor er en fejl - jeg flytter det her bagefter. Jeg mener ikke der er noget problem i at udelade "-album", så hvis ikke der er andre protester kan du bare flytte artiklen. Du kan evt. tage det op på artiklens diskussionsside først. NB: Når du svarer på indlæg på en diskussionsside, er det en god ide at sætte ét ekstra kolon foran den nye tekst - så kan man i kraft af det indryk det skaber lettere se hvor hvert nyt indlæg begynder. --JGC 9. sep 2007, 16:15 (CEST)

Ups.. det glemte jeg. Skal jeg så flytte artiklen til Metamorphosis (Rolling Stones) eller gør du det, eller hvad? er virkelig forvirret nu. --Chbian 9. sep 2007, 16:23 (CEST)

Det er vist først til mølle. --PhoenixV 9. sep 2007, 16:59 (CEST)

DEFAULTSORT

Hej PhoenixV - Tak for dit tip om DEFAULTSORT - moeng 15. sep 2007, 21:25 (CEST)

Hvilken grund?

Jeg har da ikk forsøgt at ændre noget og så blogger du mig så det ikk er muligt at tilføje til artiklerne, mens jeg fredeligt sidder og læser om dadaismen og da jeg vil læse lidt om en kunstner som der så ikke var skrevet popper en irrieterende besked op. Hva er meningen? Det er da useriøst!!! ip adressen er 212.130.60.200

Du tilføjede teksten "og den er grøn" til artiklen om løvfrøen, på trods af, at den nøjagtigt samme information stod i foregående sætning. Eftersom ip-adressen mange gange tidligere har udført vandalisme, blev den blokeret endnu en gang. --PhoenixV 18. sep 2007, 16:43 (CEST)

Mærkelig artikel

Hej

Jeg faldt lige over denne mærkelige artikel: Mops, og det ser ud til at du indsatte både wikify- og ibrug-skabelonen (er de ikke modsigende?) tilbage i april. Bort set fra en enkelt gendannelse, har du ikke ændre på artiklen siden. Så vidt jeg kan se burde man slette det meste af artiklen, da det står på engelsk, og fjerne ibrug-skabelonen? --SuneJ 20. sep 2007, 18:59 (CEST)

Hej SuneJ! Ja, jeg indsatte ibrug-skabelonen, da det lod til, at Bruger:Edmund-Henry Stuart var i færd med at oversætte resten af artiklen. Det er så åbenbart ikke sket, så jeg synes, det er en god idé at slette den engelske tekst og fjerne skabelonen igen. --PhoenixV 20. sep 2007, 19:39 (CEST)

Der er blevet søgt om dispensation

Det drejer sig om artiklen Hjerne. Jeg synes den skal gives. mvh --Rasmus81 22. sep 2007, 17:52 (CEST)

Efter lidt overvejelse er jeg kommet frem til, at jeg er enig. Der mangler i hvert fald en masse vigtig information, og en god del af artiklens nuværende bytes udgøres af links. --PhoenixV 22. sep 2007, 18:32 (CEST)

Dispensation søges...

...til artiklen om Judas Priest. Artiklen er i øjeblikket på 5.757 bytes, men jeg beder om dispensation bl. a. baseret på at bandet velsagtens nok har været et af de absolut vigtigste i opbygningen af det, som senere blev heavy metal. --Lhademmor 25. sep 2007, 22:45 (CEST)

Set i lyset af, at det er et pænt stort band, som man kan skrive ret meget mere om, og at der ikke er ret meget brødtekst i artiklen, er det ok med mig. mvh --Rasmus81 26. sep 2007, 09:54 (CEST)

Jeg er enig i, at der skal gives dispensation. Undskyld det sene svar. --PhoenixV 27. sep 2007, 15:49 (CEST)

Øhh... Hvad skal jeg så gøre? Bare skrive den på listen? --Lhademmor 30. sep 2007, 14:26 (CEST)

Ja, det må du gerne. Når jeg får tid, skriver jeg en begrundelse på dispensationssiden. --PhoenixV 30. sep 2007, 15:47 (CEST)

Jeg har nu officielt givet dispensation. --PhoenixV 30. sep 2007, 17:19 (CEST)