Brugerdiskussion:PerHenrikChristiansen
Hejsa og velkommen til. Vær dog venligst obs på at blogs ikke er egnede som kilder og at man ikke skal linke til sine egne hjemmesider. Har du referencer til litteraturen eller andre neutrale 3. partskilder, skal du være hjertlig velkommen til at anvende disse istedet. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. maj 2016, 15:07 (CEST)
- Hej igen. Vær venligst obs på at det ovenstående, din blog kan ikke bruges som kilde. Du kan læse mere om dette, og meget mere, i den nedenstående velkomst. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. maj 2016, 15:27 (CEST)
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, PerHenrikChristiansen! ( English)
|
Grafer og links til Desmos.com
[rediger kildetekst]Hejsa. Jeg tror at der er et problem med de links og grafer du har lagt op fra desmos.com. Ifølge deres regler:
3. Personal, Non-Commercial Use Only
You agree to use the Desmos Services only (a) as an end user, for your personal, non-commercial use or (b) as a teacher, for academic use by you and your students in individual classes. Desmos does, pursuant to a separate written agreement, permit certain third parties (y) to integrate with the Desmos Services for commercial use, and (z) to use the graphing calculator to generate graphs for commercial uses (including textbooks).
må deres grafer kun bruges personligt og ikke til kommercielt brug.
Desværre skal alt materiale på Wikipedia være udgivet under under CC BY-SA 3.0-licensen og den tillader evt. kommercielt brug. Jeg er derfor bange for at du må undlade at lægge grafik op, som er genereret med desmos.com. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 3. jun 2016, 13:32 (CEST)
Angående desmos linkene, man linker ikke væk fra da.wikipedia.org i artiklerne, men om ikke alle så mange af dem kan du lægge nederst i "Eksterne henvsininger". Mvh. Vrenak (diskussion) 4. jun 2016, 22:40 (CEST)
- Jeg har svært ved at se værdien i dine henvisninger til desmos.com - uanset de er smarte og ser godt ud, og at man kan ændre parametrene. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. jun 2016, 21:42 (CEST)
- Hej igen, lige en reminder om at man IKKE linker væk fra da.wikipedia i artiklerne, det gælder altså også for links i billedtekster. Mvh. Vrenak (diskussion) 6. jul 2016, 20:41 (CEST)
Husk forhåndsvisning
[rediger kildetekst]Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl. Med venlig hilsen Madglad (diskussion) 18. jul 2016, 08:16 (CEST) |
Hej! Det er en god ide at lægge rettelser op ad én omgang, da der er andre, der skal gennemse dit arbejde efterfølgendende. Her tænker jeg bl.a. på dine 52 rettelser på Vinkelhalveringslinje. Redigér evt. større tilføjelser i din sandkasse Bruger:PerHenrikChristiansen/sandkasse først. Mvh. Madglad (diskussion) 18. jul 2016, 08:16 (CEST)
Hej - svar venligst
[rediger kildetekst]Hej Per Henrik. Folk vil gerne snakke med dig om matematikartiklerne. Kunne du ikke teste hvordan din brugerdiskussion virker, ved at besvare dette indlæg? Mvh. Madglad (diskussion) 21. jul 2016, 21:01 (CEST)
(Flyttet hertil fra min brugerside). --Madglad (diskussion) 21. jul 2016, 21:30 (CEST)
- Er det her, jeg Per H. Christiansen skal svare. Alle disse diskussionssider forkommer mig at være en rodebutik uden lige. Har aldrig skrevet i et debatforum, der fungerede sådan her og er ærligt talt helst fri. Hver gang jeg får en besked diverse steder og prøver at svare, kommer jeg ind på sider med alverdens informationer og ingen dialogboks, jeg kan skrive hvad jeg mener i. Hvordan afslutter og gemmer jeg nu det her, som jeg oprindeligt skrev et helt andet sted, hvor jeg ikke kunne gemme det? Har klikket på signatur. Kan det så gemmes
- Hej igen, nej det var her du skulle svare! Prøv lige at se om du kan svare her nu. Du var også kommet til at trykke på W-forbudsskiltet ovenfor redigeringsvinduet, det ikon får du ikke brug for endnu. Men folk var lidt kede af at de ikke kunne diskutere med dig, så det er fint, hvis vi får det til at virke nu. Prøv lige at svare på dette. --Madglad (diskussion) 21. jul 2016, 21:30 (CEST)
SÅ ER DET VEL Her, jeg skal svare ???? Alle disse diskussionssider forkommer mig at være en rodebutik uden lige. Har aldrig skrevet i et debatforum, der fungerede sådan her og er ærligt talt helst fri. Hver gang jeg får en besked diverse steder og prøver at svare, kommer jeg ind på sider med alverdens informationer og ingen dialogboks, jeg kan skrive hvad jeg mener i.
- Nå, så svært er det nu heller ikke - nu har du jo fundet ud af det! Jeg ved ikke om du har sit denne din diskussionsside før, der ligger et par henvendelser ovenfor, du kan jo prøve at besvare dem, hvis de stadig er aktuelle. Se også velkomstboksen ovenfor med forskellige links. Og spørg i Hjælp:Nybegynderforum, hvis der er noget du er i tvivl om. --Madglad (diskussion) 21. jul 2016, 21:50 (CEST)
Jo, jeg har set læst og forstået, hvad folk mener. Jeg ved ikke lige, hvilke henvendelser, der kræver svar. Jeg forstår ikke, hvorfor Villy ikke kan se værdien af mine desmos-links. Jeg synes ikke, der er nogen god grund til, at man ikke må linke til andre web-sider, medmindre det sker via eksterne henvisninger. Det gør det jo kun artiklerne mindre brugervenlige med al denne formalie. Og drejer det sig om andre non-kommercielle sider, er der da slet ingen grund til, at der ikke frit må linkes til dem, så hvad er årsagen til denne regel, som jeg selvsagt har prøvet at rette mig efter, ligesom jeg pænt har gjort, hvad folk foreslog, hver gang jeg fik en tilrettevisning. Jeg føler mig ærligt talt lidt mobbet her. Næsten ingen ros, men kun kritik og tilrettevisninger. Så snart der er det mindste i vejen bliver man jo næsten overfaldet her. En af mine artikler var ikke encyklopædisk, fik jeg at vide og ikoner med alarmer og udråbstegn og løftede hænder dukkede straks op på min side. Men er det encyklopædisk at skrive en side, f.eks. om vinkelhalvering, hvori der ikke står andet, end man kan læse på tusind andre hjemmesider om emnet, indtil jeg fik lavet en rigtig artikel ud af den? Ja, det var bare lidt svar på tiltale, men jeg har mere i min bøsse, så fyr bare løs! ;-).
- For fremtiden ved du så, hvordan man svarer på eller starter diskussioner. Alle artikler har en diskussionsside. Og ellers spørg som sagt i Hjælp:Nybegynderforum. Og indryk dine svar med ":" og underskriv med "--~~~~". Spørgsmålene til artikelindhold er jeg for træt til at svare på nu. Mvh. Madglad (diskussion) 21. jul 2016, 23:03 (CEST)
":"Ok, jeg prøver her med kolon i anførselstegn og signatur til sidst. Det virker da ikke, kan jeg se i forhåndsorientering, men jeg er også for træt nu til at prøve at finde ud af, hvordan jeg indrykker et svar, så det fremstår rigtigt.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 21. jul 2016, 23:21 (CEST)
Andengradsligning
[rediger kildetekst]Har netop skrevet en artikel i min sandkasse med titlen andengradsligning, men kan ikke oprette den som artikel. Hvorfor ikke? I den engelske udgave af Wikipedia har man da en artikel med tilsvarende overskrift: quadratic equation!
- Hej Per Henrik. Det er positiv at du vil skrive artikler til Wikipedia, men der ingen grund til at skrive en ny artikel om andensgradsligninger, fordi de allerede dækkes af artiklen Andengradspolynomium. Bemærk at den engelske artikel du nævner netop linker til Andengradspolynomium. Siden Andengradsligning blev også omdirigeret dertil før du ændrede det. Jeg foreslår at du genetablerer omdirigeringen og i stedet indsætter hvad der måtte mangle og er relevant i artiklen Andengradspolynomium. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2016, 14:24 (CEST)
Tak for roserne! Mvh. Per--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 16:28 (CEST)
- Hej Per. Jeg synes de de to artikler bør samles i Andengradspolynomium. Et par kommentarer:
hvor P 2 ( x ) {\displaystyle P_{2}(x)} {\displaystyle P_{2}(x)} er en funktion af den uafhængige variabel x, og a, b og c er reelle konstanter.
- Det kan analytisk betragtes som en funktion, men dybest set betyder det en fleddet størrelse.
- Koefficienterne behøver ikke være reelle konstanter, elementer fra en vilkårlig ring er efter min mening fuldt tilstrækkeligt. Det er nok bedst helt at fortie det for simpelhedens skyld.
Det er nødvendigt at a er forskellig fra nul, da der ellers ville være tale om et førstegradspolynomium, også kaldet linjens ligning.
- Kan nok formuleres bedre, fx "hvor ...".
- Mvh. Madglad (diskussion) 8. aug 2016, 16:53 (CEST)
- Selv tak, men du svarer ikke på min kritik, og du har arbejdet videre på Andengradsligning siden min opfordring til at genetablere omdirigeringen og i stedet udbygge Andengradspolynomium med hvad der mangler og er relevant. Så ingen ros denne gang. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2016, 16:59 (CEST)
Jeg synes ikke, der er nogen grund til at samle artiklerne i en. Det giver dårligere overblik, og jeg fatter ikke, hvad du skriver om displaystyle og afhængige variabler. Hvorfor skal det absolut samles i én artikel? Du kan da heller ikke bare forvente, at jeg følger dit forslag. Det var jo et forslag, ikke? Jeg mener ikke, man kan skrive om andengradsligninger uden at komme ind på polynomier og omvendt, ligesom man ikke kan skrive om parabler uden at nævne de andre ting etc. Alligevel er det bedre at have flere forskellige tilgange til (dvs. artikler om) samme store emne, hvor der hvert sted lægges hovedvægt på én side af sagen, her hvad der er vigtigt, når man har med andengradsligninger og ikke polynomier at gøre - også selvom der så uundgåeligt vil forekomme gentagelser eller overlapninger mellem fremstillingerne. At tro at en person eller flere personer kan samle alt i en stor, forkromet fremstilling er for mig at se en vildfarelse. Så ender der jo med at blive tale om afhandlinger og ikke artikler, og hvor mange har glæde af det? Og toleddede størrelser forekommer altså i min artikel, selvom de ikke er emne for denne. Det kan ikke undgås. I øvrigt står der også kun et enkelt sted i artiklen om andengradspolynomiet, at a er forskellig fra 0, ikke i afsnittet: Nulpunktsbestemmelse. Men nu har jeg tilføjet det to steder i min artikel. Af denne fremgår det i øvrigt klart, hvad der er funktion (polynomium), og hvad der bare er en andengradsligning, så vidt jeg kan vurdere. Mvh. Per.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 18:18 (CEST)
- Jeg forventer ikke at du bare følger forslag, men jeg forventer at du forholder dig til dem. Det gælder både Madglads og mine forslag. Også er der i øvrigt ikke nogen artikler som er dine artikler, heller ikke den om andengradsligninger så længe som den måtte være her. Nu er vi to som siger at ligningsartiklen bør sammenskrives med polynomiumsartiklen. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2016, 18:23 (CEST)
- Nå, men så kald det noget andet end "mine artikler", hvis du absolut vil hænge dig i bagateller. Det er vrøvl, hvad du skriver om, at dybest set og analytisk er det flerleddede størrelser. Det fleste funktioner er sgu da flerleddede, dvs. at de består af udtryk/størrelser adskilt af plus- eller minustegn. I andengradsligningen, der jo ikke er en funktion, er der de samme 3 led som i andengradspolynomiet! Endelig er der tale om såvel en funktion som et polynomium, hvad enten man skriver f(x) eller P2(x) = ax2 + bx + c, hvis nogen skulle være i tvivl. I øvrigt svarer jeg da på din kritik, så snart jeg har tid til det og mulighed for det. --PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 18:35 (CEST)
Begreber
[rediger kildetekst]Så er det jo bare at vi kan glæde os over anledningen til at så nogle begreber fast.
- Etymologisk: Et polynomium (poly fra græsk betyder 'mange' og nomen fra latin i betydningen 'term'). Disse led forstås en koefficient ganget en eller flere varible i positive, heltallige potenser. Eller et konstantled.
- ax2 + bx + c er et andengradspolynomium.
- ax2 + bx + c = 0 er en andengradsligning.
- P2(x) = ax2 + bx + c er en funktionsforskrift, der baserer sig på et andengradspolynomium.
- x2 + 2xy + y2 er et andengradspolynomium.
--Madglad (diskussion) 8. aug 2016, 20:54 (CEST)
- Jeg savner kildehenvisning(er) til ovenstående polynomiumsdefinion. Men jeg har prøvet at formulere noget, der måske kan bruges i forbindelse hermed: 1) Vedrørende begrebet polynomium, der strengt taget ikke betegner en ligning, men enten blot ét eller - sædvanligvis - flere (af plus- eller minustegn adskilte) led, der hver især for mindst ét leds vedkommende er et produkt af en koefficient (en konstantfaktor k) og en eller flere variabler (fx. benævnt x og/eller y) opløftet i positive, heltallige potenser, mens et eller flere efterfølgende led eventuelt blot er konstantled. - Etymologisk: Et polynomium (poly fra græsk betyder 'mange' og nomen fra latin i betydningen navn eller 'term' ). Et sådant led er enten et produkt af en koefficient og en eller flere variabler, opløftet i positive, heltallige potenser - eller blot et konstantled.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 9. aug 2016, 12:44 (CEST)
- Gode definitioner finder du i en universitetslærebog i algebra. Artiklen om en andengradsligning behøver ikke nødvendigvis at indeholde en fuldstændig definition. Må jeg minde om at nogen har påpeget det uheldige i at splitte ligning og polynomium i hver sin artikel. --Madglad (diskussion) 13. aug 2016, 06:58 (CEST)
- Jeg savner kildehenvisning(er) til ovenstående polynomiumsdefinion. Men jeg har prøvet at formulere noget, der måske kan bruges i forbindelse hermed: 1) Vedrørende begrebet polynomium, der strengt taget ikke betegner en ligning, men enten blot ét eller - sædvanligvis - flere (af plus- eller minustegn adskilte) led, der hver især for mindst ét leds vedkommende er et produkt af en koefficient (en konstantfaktor k) og en eller flere variabler (fx. benævnt x og/eller y) opløftet i positive, heltallige potenser, mens et eller flere efterfølgende led eventuelt blot er konstantled. - Etymologisk: Et polynomium (poly fra græsk betyder 'mange' og nomen fra latin i betydningen navn eller 'term' ). Et sådant led er enten et produkt af en koefficient og en eller flere variabler, opløftet i positive, heltallige potenser - eller blot et konstantled.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 9. aug 2016, 12:44 (CEST)
- Ja, det er meget godt med sådanne definitioner. Problemet er jo bare, at begreberne overlapper hinanden, dvs. er svære at afgrænse betydningsmæssigt fra hinanden. Fx. kan man jo indvende, at en andengradsligning ifølge den/din etymologiske definition så også er et polynomium, da den jo har nøjagtigt de samme konstantled som den ligning, vi normalt kalder et andengradspolynomium. Bortset fra det, er der mange gode ting i artiklen andengradspolynomium. Jeg synes dog, den har svært ved at finde sin målgruppe, da den både taler om helt elementære ting i meget populære termer (glade/sure parabler etc.), og dernæst uden varsel begynder at tale om imaginære og komplekse tal og det, der er meget værre. Målet må vel være, at den enkelte læser, når han kaster sig over en artikel, stort set enten fatter det hele/meste eller kun meget lidt/intet, fordi abstraktionsniveauet er for højt. Fremstillingen bør kort sagt efter min mening være sammenhængende, så læseren opnår en slags helhedsforståelse - i stedet for en mere eller mindre tilfældig opremsning facts, hvoraf de enkleste forklares, mens de sværest tilgængelig forbliver uforklarede.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 21:27 (CEST)
- Nej begreberne overlapper ikke hinanden, men er så beslægtede at de bør behandles i én artikel. Andengradsligningen er ikke et polynomium, den indeholder nemlig et lighedstegn. Mht-artiklen Andengradspolynomium kan du jo forbedre teksten. --Madglad (diskussion) 8. aug 2016, 21:43 (CEST)
- Nu bruges begreberne jo forskelligt, afhængigt af hvem de henvender sig til. Fx. er det nok de færreste såkaldte almindelige mennesker, der vil sige, at det du kalder en funktionsforskrift, der baserer sig på et andengradspolynomium i virkeligheden ikke er et andengradspolynomium. I øvrigt har jeg hverken lyst til eller forudsætninger for at forbedre de mere avancerede dele af artiklen andengradspolynomium. Men sagen er vel, at vi ikke bliver enige om, hvorvidt artiklerne bør sammenslås eller ej. Er det så flertallet, der er overdommer, for så bliver det vel den samme gruppe af indspiste personer, der udelukker og nedstemmer alt, hvad de kan enes om at forkaste? Og nu gider jeg altså ikke mere palaver for i dag. Jeg har skrevet en - synes jeg selv - god artikel med titlen andengradsligning. Hvis nogen vil slette den, må de jo så gøre det. Hvis nogen vil indskrive den i artiklen andengradspolynomium, kan de gøre det. Jeg gider ikke, da jeg synes, det er en dårlig ide af grunde, jeg allerede har nævnt.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 22:05 (CEST)
- Det afgørende er ikke hverken hvad "såkaldte almindelige mennesker" siger, eller hvad flertallet tror. Det afgørende er hvad der er korrekt. Og for at bevise at det vi skriver er korrekt, skal der henvises gode kilder som understøtter oplysningerne i en artikel. Dette er specielt vigtigst hvis noget drages i tvivl af nogen. Se Wikipedia:Verificerbarhed og Wikipedia:Kildeangivelser. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2016, 22:51 (CEST)
- En encyklopædi består almindeligvis af populærvidenskabelige fremstillinger, der ikke kan gøre krav på at være 100% korrekte. Skal alt være korrekt, som du kalder det, vil ikke meget kunne formidles til andre end fagfolk og lærde, som i forvejen er godt inde i begreberne. Og selv de meget lærde skændes om, hvad der er objektivt korrekt og finder hele tiden på nye begreber og måder og terminologier til beskrivelse af det samme. Fx. behøver man ikke at kende den "objektivt korrekte" definition på et polynomium for at kunne se forskel på en andengradsligning og et andengradspolynomium. Sagen er jo, at ingen af dem, ifølge MadGlads definition er polynomier, fordi de begge indeholder et lighedstegn. Man kan m.a.o. ikke hver gang et begreb præsenteres, definere det nuanceret, dvs. i alle ender og kanter, hvis man også vil have almindelige mennesker i tale, og det er vel stadig formålet med en encyklopædi? Fremfor at snobbe for folk, der kan skændes i dagevis om, hvorvidt nogle begreber overlapper hinanden eller bare er nærtbeslægtede og lignende ordkløveri. Alt kan problematiseres, hvis man gider gøre det, selv det såkaldt korrekte og objektive. Mvh. Per--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 23:17 (CEST)
- Man kan sagtens være populærvidenskabelig og næste 100% korrekt på én gang. --Madglad (diskussion) 13. aug 2016, 06:58 (CEST)
- Sagtens og sagtens, det er da så meget sagt, især hvis alt skal kildebehæftes og dokumenteres og forsvares så meget, som der lægges op til her i Wikipedia, hvor intet der ikke allerede er sagt og tænkt og skrevet adskillige gange af andre, må formidles, og der samtidig ikke må være tale om direkte afskrift fra nogen anden publikation, medmindre det er anført som citat etc., etc., etc.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 3. sep 2016, 08:48 (CEST)
- Man kan sagtens være populærvidenskabelig og næste 100% korrekt på én gang. --Madglad (diskussion) 13. aug 2016, 06:58 (CEST)
- En encyklopædi består almindeligvis af populærvidenskabelige fremstillinger, der ikke kan gøre krav på at være 100% korrekte. Skal alt være korrekt, som du kalder det, vil ikke meget kunne formidles til andre end fagfolk og lærde, som i forvejen er godt inde i begreberne. Og selv de meget lærde skændes om, hvad der er objektivt korrekt og finder hele tiden på nye begreber og måder og terminologier til beskrivelse af det samme. Fx. behøver man ikke at kende den "objektivt korrekte" definition på et polynomium for at kunne se forskel på en andengradsligning og et andengradspolynomium. Sagen er jo, at ingen af dem, ifølge MadGlads definition er polynomier, fordi de begge indeholder et lighedstegn. Man kan m.a.o. ikke hver gang et begreb præsenteres, definere det nuanceret, dvs. i alle ender og kanter, hvis man også vil have almindelige mennesker i tale, og det er vel stadig formålet med en encyklopædi? Fremfor at snobbe for folk, der kan skændes i dagevis om, hvorvidt nogle begreber overlapper hinanden eller bare er nærtbeslægtede og lignende ordkløveri. Alt kan problematiseres, hvis man gider gøre det, selv det såkaldt korrekte og objektive. Mvh. Per--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 23:17 (CEST)
- Det afgørende er ikke hverken hvad "såkaldte almindelige mennesker" siger, eller hvad flertallet tror. Det afgørende er hvad der er korrekt. Og for at bevise at det vi skriver er korrekt, skal der henvises gode kilder som understøtter oplysningerne i en artikel. Dette er specielt vigtigst hvis noget drages i tvivl af nogen. Se Wikipedia:Verificerbarhed og Wikipedia:Kildeangivelser. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2016, 22:51 (CEST)
- Nu bruges begreberne jo forskelligt, afhængigt af hvem de henvender sig til. Fx. er det nok de færreste såkaldte almindelige mennesker, der vil sige, at det du kalder en funktionsforskrift, der baserer sig på et andengradspolynomium i virkeligheden ikke er et andengradspolynomium. I øvrigt har jeg hverken lyst til eller forudsætninger for at forbedre de mere avancerede dele af artiklen andengradspolynomium. Men sagen er vel, at vi ikke bliver enige om, hvorvidt artiklerne bør sammenslås eller ej. Er det så flertallet, der er overdommer, for så bliver det vel den samme gruppe af indspiste personer, der udelukker og nedstemmer alt, hvad de kan enes om at forkaste? Og nu gider jeg altså ikke mere palaver for i dag. Jeg har skrevet en - synes jeg selv - god artikel med titlen andengradsligning. Hvis nogen vil slette den, må de jo så gøre det. Hvis nogen vil indskrive den i artiklen andengradspolynomium, kan de gøre det. Jeg gider ikke, da jeg synes, det er en dårlig ide af grunde, jeg allerede har nævnt.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 22:05 (CEST)
- Nej begreberne overlapper ikke hinanden, men er så beslægtede at de bør behandles i én artikel. Andengradsligningen er ikke et polynomium, den indeholder nemlig et lighedstegn. Mht-artiklen Andengradspolynomium kan du jo forbedre teksten. --Madglad (diskussion) 8. aug 2016, 21:43 (CEST)
- Du fejlciterer. Et polynimium indeholder ikke noget lighedstegn, og selvfølgelig skal man kende defintionerne for at vide hvad der er hvad. Og, jo man kan formidle korrekt viden. Men det kræver selvfølgelig at man selv ved hvad er korrekt, og at man er omhyggelig med den måde det præsenteres på. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2016, 23:39 (CEST)
- Jeg fejlciterer ikke. Du er vist for træt til at kunne læse indenad. Hvor har jeg skrevet, at et polynomium indeholder et lighedstegn? Sagen er jo bare, at det, man normalt kalder et andengradspolynomium, ikke er noget polynomium ifølge den såkaldt korrekte og objektive definition på et polynomium. Hvor svært kan det være? Hvad skal vi så gøre ved det, MadGlad og Kartebolle? Afskaffe begrebet? Forbyde folk, der ikke ved, det er et ukorrekt begreb at bruge det? Andengradspolynomiet er ifølge MadGlads encyklopædiske (leksikale?) definition ikke noget polynomium eller noget rigtigt polynomium, men blot en polynomiumslignende funktion. Men så er andengradsligningen vel også i virkeligheden en polynomiumslignende ligning? Og det er andengradspolynomiet vel så også, da det ligesom andengradsligningen indeholder et lighedstegn! Ha, ha, ha, ha, ha!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 23:52 (CEST)
- Jo. Du skrev "Fx. behøver man ikke at kende den "objektivt korrekte" definition på et polynomium for at kunne se forskel på en andengradsligning og et andengradspolynomium. Sagen er jo, at ingen af dem, ifølge MadGlads definition er polynomier, fordi de begge indeholder et lighedstegn". Madglad har selvfølgelig ikke skrevet at hverken andengradspolynomiumer i særdeleshed eller polynomier i almindelighed indeholder lighedstegn som du påstår at han har gjort.
Og hvis nogen siger at et polynomium indeholder lighedstegn, så vrøvler de og burde holde sig til emner som de har forstand på.Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. aug 2016, 00:32 (CEST) - Jeg trækker sidste sætning overfor tilbage. Den var forhastet og nok ikke ganske korrekt, men jeg fastholder resten. Jeg har kigget lidt omkring, både på internettet og i mine egne bøger. Det ser ud til at begrebet polynomium bruges på 2 forskellige måder: dels som Madglad gør, og dels som PerHenrikChristiansen gør. En god artikel bør selvfølgelig komme ind på denne forskel, og selvfølgelig med gode kildehenvisninger. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. aug 2016, 01:08 (CEST)
- Helt enig i det sidste. Man kunne passende skrive noget om nævnte forskel i artiklen med titlen polynomium, hvor "problemet med tilstedeværelsen af et lighedstegn", som jo ifølge den korrekte definition af begrebet ikke burde være der, også er forsøgt lappeløst ved at erstatte f i f(x) med et P! Kunne Monsignior Afsindigt Glad ikke påtage sig denne opgave? Det vil jeg hermed foreslå, for han har da vist mere forstand på dette begreb end både du og jeg har!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 9. aug 2016, 10:11 (CEST)
- Jeg har ingen planer om at blande mig i den aktuelle redigering, men afventer det færdige resultat. Wikipedia skal være så stringent som muligt i sin anvendelse af begreber. I øvrigt kalder vi ikke hinanden ved øgenavne her. --Madglad (diskussion) 13. aug 2016, 06:58 (CEST)
- Helt enig i det sidste. Man kunne passende skrive noget om nævnte forskel i artiklen med titlen polynomium, hvor "problemet med tilstedeværelsen af et lighedstegn", som jo ifølge den korrekte definition af begrebet ikke burde være der, også er forsøgt lappeløst ved at erstatte f i f(x) med et P! Kunne Monsignior Afsindigt Glad ikke påtage sig denne opgave? Det vil jeg hermed foreslå, for han har da vist mere forstand på dette begreb end både du og jeg har!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 9. aug 2016, 10:11 (CEST)
- Jo. Du skrev "Fx. behøver man ikke at kende den "objektivt korrekte" definition på et polynomium for at kunne se forskel på en andengradsligning og et andengradspolynomium. Sagen er jo, at ingen af dem, ifølge MadGlads definition er polynomier, fordi de begge indeholder et lighedstegn". Madglad har selvfølgelig ikke skrevet at hverken andengradspolynomiumer i særdeleshed eller polynomier i almindelighed indeholder lighedstegn som du påstår at han har gjort.
- Hvad skal vi gøre ved, at at WebMatematik definerer begrebet andengradspolynomium ligesom jeg gør i ikke-min artikel? Det er da forfærdeligt!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 9. aug 2016, 00:26 (CEST)
- Jeg fejlciterer ikke. Du er vist for træt til at kunne læse indenad. Hvor har jeg skrevet, at et polynomium indeholder et lighedstegn? Sagen er jo bare, at det, man normalt kalder et andengradspolynomium, ikke er noget polynomium ifølge den såkaldt korrekte og objektive definition på et polynomium. Hvor svært kan det være? Hvad skal vi så gøre ved det, MadGlad og Kartebolle? Afskaffe begrebet? Forbyde folk, der ikke ved, det er et ukorrekt begreb at bruge det? Andengradspolynomiet er ifølge MadGlads encyklopædiske (leksikale?) definition ikke noget polynomium eller noget rigtigt polynomium, men blot en polynomiumslignende funktion. Men så er andengradsligningen vel også i virkeligheden en polynomiumslignende ligning? Og det er andengradspolynomiet vel så også, da det ligesom andengradsligningen indeholder et lighedstegn! Ha, ha, ha, ha, ha!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 8. aug 2016, 23:52 (CEST)
- Angående hvad der er korrekt eller objektivt rigtigt defineret, så forholder det sig for mig at se sådan, at meget der går for at være korrekt, blot har opnået status af at være det, fordi det er gledet ind i sproget og er blevet en konvention. Tag fx. begrebet SKÆRING MED (linjens skæring med x-aksen eksempelvis). Hvad betyder MED? Det er da ikke dansk i den brugte forbindelse. Det hedder da skæring af y-aksen. Men prøv du at fortælle en matematiker, der har vænnet sig til at bruge det, at det er vrøvl og ikke dansk. Er noget først blevet en konvention, vil der være folk, som med næb og kløer vil forsvare det, selvom det måske ikke er ganske korrekt. Eller tag den meget udbredte sprogbrug: Der gælder, at ... (x = 35). Det er heller ikke korrekt dansk. For bytter man om på hoved- og bisætningen, står der: At ... (x = 35), der gælder. Hvor gælder, plejer jeg at spørge? Overalt? Hvad er meningen egentlig? Sådan vil ingen sprogkyndig ved sine fulde fem vel skrive? For det hedder jo: DET gælder, ikke sandt? "At skrive noget på formen" er også en i mine ører underlig sprogbrug, som bare er blevet en konvention. Og sådan er der så mange vindmøller, man kan slås med, hvis man gider. Hvad angår skrivemåden P2(x) = ax2 + bx + c, som vist må være et relativt nymodens påfund?, så har jeg meget svært ved at se, hvad man skal bruge totallet efter P'et til? Fremgår det ikke tydeligt nok af højresiden, at det er netop et andengradspolynomium, vi har at gøre med? Og hvis man pænt husker at gøre opmærksom på, at a skal være forskellig fra 0, så er der vel intet at tage fejl af? Man kan jo også blive lidt for overpædagogisk i forsøget på at udtrykke alt så korrekt og objektivt rigtigt som muligt. Jeg mener, at man ofte må lave en slags kompromis mellem, hvad der giver det bedste overblik, og hvad der er så omstændeligt formidlet, at det opfylder ethvert korrekthedskrav! Mvh.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 9. aug 2016, 07:15 (CEST)
- Folk kan jo sådan set skrive hvad de vil, især når de ikke gør det på Wikipedia. Hvis du ikke synes man kan bruge 2-tallet til noget kan du jo udelade det. Jeg gætter på at der måske er tale om noget der er taget fra en anden sammenhæng. --Madglad (diskussion) 13. aug 2016, 06:58 (CEST)
Diskriminant
[rediger kildetekst]Jeg kom til at rulle din rettelse tilbage ved en fejl, jeg ville have fjernet den med en redigeringskommentar. Men der er ingen tæller i en koordinat, det kommer an på hvordan koordinaten beregnes. --Madglad (diskussion) 14. aug 2016, 11:00 (CEST)
- Toppunktets andenkoordinat har da i sin algebraiske form en tæller (-d = -(b2-4ac) og en nævner (4a), eller hvad?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 14. aug 2016, 18:38 (CEST)
- Lad os tage et simpelt eksempel: Grafen y=x². Jeg får ved hovedregning toppunktet til at være (0,0). Der er ingen brøk. --Madglad (diskussion) 14. aug 2016, 20:34 (CEST)
- Du forholder dig jo ikke til det, jeg skriver, men gentager bare, hvad du har sagt. På den måde er det jo umuligt at diskutere noget. Er det virkelig så svært at forstå, at formålet med min tilføjelse til artiklen Diskriminant var at gøre det klart, hvorfra diskriminantformlen stammer. Den optræder jo både i toppunktsformlen og i formlen for rødderne, ikke sandt. Men overalt, hvor den omtales bliver den omtalt som noget, der nærmest er faldet ned fra himlen. I artiklen Diskriminant nævnes det ganske vist, at den udledes af konstanterne a, b og c eller lign., men ikke hvordan det gøres eller kan gøres. Mit link var et forsøg på at råde bod på det! Er du uenig i, at toppunktets andenkoordinat i sin algebraiske form eller forskrift/formel har en tæller? Ja, eller nej!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 14. aug 2016, 20:57 (CEST)
- Selve størrelsen blev svjv. første gang beskrevet af al-Khwārizmī omkring år 830 i værket som omtales som Algebra, helt uden sammenhæng med parabler. Prøv at læse de:Diskriminante, som har en god, koncis gennemgang af emnet og en:Discriminant som er lidt grundigere. De gennemgår diskriminant med udgangspunkt i Galois-teoriens symmetriske polynomier, og nævner ikke din påstand om diskriminantens oprindelse. Diskriminanten blev i øvrigt i følge engelsk Wikipedia navngivet i 1851: "The term "discriminant" was coined in 1851 by the British mathematician James Joseph Sylvester.". --Madglad (diskussion)
- Jeg taler ikke om nogen historisk oprindelse, men om hvoraf eller -fra den kan udledes, når talen drejer sig om andengradsligninger/-polynomier, som jo omtales specifikt i artiklen. Hvor svært kan det være? Men hvis du vil kløve ord eller lege belærende skolemester, så find en anden at lege med!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 14. aug 2016, 22:17 (CEST)
- Jo, du skrev: "formålet med min tilføjelse til artiklen Diskriminant var at gøre det klart, hvorfra diskriminantformlen stammer." --Madglad (diskussion) 14. aug 2016, 22:36 (CEST)
- Ja, diskriminantformlen (b2-4ac) stammer fra toppunktsformlen (-d/4a), der kan udledes som vist i artiklen Andengradsligning, som du har slettet mit link til med en for mig at se tvivlsom begrundelse. Det ville klæde dig at indrømme det i stedet for at snakke udenom.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 14. aug 2016, 22:52 (CEST)
- Apropos oprindelse, hvad kom først? Keglesnittet eller parablen? Hønen eller ægget? Er sagen ikke, at et hvilket som helst udsagns/begrebs, eller en hvilken som helst foreteelses sandhedsværdi afhænger af, hvad præmissen eller perspektivet er? Du skrev et sted, at populærvidenskab godt kunne være næsten korrekt eller lignende. Men hvornår er noget sandt eller objektivt eller rigtigt/korrekt? Er stringens et spørgsmål om at være tættest på det mindste, det mest specifikke/konkrete, dvs. det mest opsplittede, afgrænsede eller fragmenterede? Eller opnås præcision i virkeligheden via abstraktion, holisme, dualisme, universalisme etc.? Eksisterer viden og objektivitet uden tro/uvished? Er altings fixpunkt ikke samtidig altings forsvindings-/tilblivelsespunkt? Hvad kom først? Polygonet forstået som en ubrudt række af matematiske led/størrelser, eller polygonet forstået som et udsnit fra en sådan række, der eventuelt er defineret nærmere, ved at man har navngivet det med et p(x) eller f(x)? Måske burde vi reflektere lidt mere over sådanne erkendelsesteoretiske (matematisk-filosofiske) spørgsmål, før vi kaster håndklædet i ringen og slutter os til flokken af magtunderdanige jungle-/jantelovshåndhævere, der på firkantet/pedantisk/fundamentalistisk vis himler op om rigtigt (videnskabeligt) og forkert (uvidenskabeligt/mindre videnskabeligt) med henvisning til diverse digre værker om det ene og det andet. Eksisterer uendelighed uden endelighed? Er sådanne begreber i virkeligheden ikke interafhængige? Er den rette linje ikke en illusion? Og bringer fraktalbegrebet os ikke tættere på sandheden? Er udfoldelse/udvikling (konkret som erkendelsesmæssig) objektivt set lineær eller cyklisk? Er cirklen, ellipsen, parablen tættere på sandheden end linjen? Udspringer vor jagt på eller søgen efter stringens, perfekthed og objektivitet etc. ikke, når alt kommer til alt, af en eksistentielt begrundet angst, for død, udelukkelse, destruktion, ensomhed, der har gjort os til tryghedsnarkomaner og kontrolfreaks, der er så bange for hån og latterliggørelse og kritik, at vi ikke tør tænke en selvstændig tanke?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 15. aug 2016, 07:58 (CEST)
- Nu har jeg igen forsøgt at udtrykke, hvad jeg ville i artiklen Diskriminant - dennne gang forhåbentlig til alles tilfredshed. En anden gang vil jeg sætte pris på, at folk - før de evt. med eller uden begrundelse sletter noget, jeg har skrevet - først prøver selv at omformulere det, de er utilfredse med. Alt andet er sgu en nedslående oplevelse.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 15. aug 2016, 12:19 (CEST)
Vektor vs linje (kurve/graf)
[rediger kildetekst]Det siges ofte af folk med forstand på matematik, at en vektor ikke er (ikke kan være) fx en linje. Et nærliggende spørgsmål er derfor: Hvad er en vektor så? Ja, det siger vel sig selv, at hverken en vektor eller fx. et førstegradspolynomium ER en linje. Men ser vi bort fra det, så er en af begrundelserne for, at en vektor ikke må kaldes fx. en linje, og derfor ofte blot betegnes som en pil, der har en længde og en retning, vel at den hverken er relateret til noget start-/skæringspunkt eller til et eller flere andre punkter i et koordinatsystem, som kan definere den som en linje i matematisk forstand? En bestemt længde kan jo også sagtens defineres som en afstand mellem uendelig mange forskellige/villkårlige punkter, så at en vektor har en længde, siger i sig selv intet om dens placering i tid og rum etc. Mit spørgsmål er derfor, hvorfor det er forkert eller problematisk at kalde fx en normalvektor til en nærmere bestemt vinkelhalveringslinje gennem et nærmere defineret punkt på halveringslinjen, for en linje eller rettere for en linjeforskrift, når en således beskrevet vektor jo netop har alle de egenskaber, en linjeligning har? En således defineret vektor burde da kunne påberåbe sig status af (at være) om ikke en linje, så i det mindste en ligning/forskrift for en linje, hvorfor det vel heller ikke kan være helt hen i vejret at tale om en sådan vektors skæring med andre lignende normalvektorer, som Kartebolle hårdnakket har hævdet?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 11:50 (CEST)
- En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. aug 2016, 12:01 (CEST)
- Ja, længde, retning og hældning - alt det ved vi jo godt! Men at en vektor slet og ret er et ikke nærmere defineret objekt, kan man jo ikke bruge som forklaring på noget, når det drejer sig om at afgøre, hvad en nærmere beskrevet såkaldt normalvektor gennem et konkret defineret punkt er.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 12:05 (CEST)
- Nej, længde og retning, ikke hældning. Lad være at forvanske hvad Villy korrekt skrev. Det giver ikke mening at snakke om en normalvektor gennem et punkt, for en vektor har ingen placering, kun længde og retning. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 12:52 (CEST)
- Jo, det giver nøjagtigt lige så god mening, som det giver at kalde linjens ligning for et førstegradspolynomium, selvom det, vi her til lands kalder et førstegradspolynomium, måske strengt taget ikke er noget polynomium!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 15:15 (CEST)
- Nej, længde og retning, ikke hældning. Lad være at forvanske hvad Villy korrekt skrev. Det giver ikke mening at snakke om en normalvektor gennem et punkt, for en vektor har ingen placering, kun længde og retning. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 12:52 (CEST)
- Lad os afslutte samtalen. Det er formålsløst at samtale med en person som synes at det giver mening at tillægge en placering til vektorer. Jeg synes at du skal stoppe med at sige meningsløse påstande og i stedet læse i matematikbog om hvad vektorer er. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 15:32 (CEST)
- Jeg forvansker ikke noget, men tilføjer bare en uddybende karakteristik til begrebet ved også at tale om hældning, da begreberne retning og hældning er interafhængige: uden hældning, ingen retning! To vektorer er kun ens, hvis de har såvel samme længde som hældning og retning. For at tale om ÉN retning, må man jo gå fra "det ene punkt" til "det andet punkt" og ikke fra det andet til det ene, for så bliver retningen jo det modsatte af, hvad den oprindeligt var. Til gengæld afhænger længden ikke af retningen. Den er ens, uanset om du går fra A til B eller fra B til A.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 13:50 (CEST)
- Jo, du forvansker i høj grad. Villy sagde ikke at vektorer har en hældning som du tillagde ham. Vektorer har en retning, men ikke nødvendigvis en hældning (defineret som hældningskoefficient). Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 14:07 (CEST)
- Du er en ordkløver. Jeg forvansker intet som helst. Jeg citerer ikke Villy. Jeg gentager noget, han har sagt og tilføjer så noget andet og mere. I øvrigt har jeg ikke talt om hverken hældningskoefficienter eller hældningstal. Det nærmeste man kommer et hældningstal, hvis retningen er lodret op- eller nedadgående, er vel betegnelsen plus/minus uendelig? Men det er jo tydeligt, du hellere vil afspore diskussionen, end forholde dig til mit oprindelige spørgsmål.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 14:40 (CEST)
- Så lad svare på spørgsmålet: Citat: Mit spørgsmål er derfor, hvorfor det er forkert eller problematisk at kalde fx en normalvektor til en nærmere bestemt vinkelhalveringslinje gennem et nærmere defineret punkt på halveringslinjen, for en linje eller rettere for en linjeforskrift, når en således beskrevet vektor jo netop har alle de egenskaber, en linjeligning har? Citat slut. Svar: Det er forkert fordi antagelsen i spørgsmålet om at en vektor har de samme egenskaber som en linje, er forkert. En linje en placeret et bestemt sted i planen (eller rummet, afhængigt af hvor mange dimensioner vi arbejder med). En vektor har ingen fast placering, men kun sin længde og retning. Når en vektor ikke er placeret et bestemt sted, giver ikke mening at snakke om skæringer med vektorer i noget bestemt punkt, herunder om skæringer mellem en linje og en at dens normalvektorer. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 14:52 (CEST)
- Med den argumentation kunne du jo lige så godt hævde, at det ikke giver nogen mening at kalde linjens ligning for et førstegradspolynomium, da linjens ligning strengt taget ikke er noget polynomium. Men det giver jo god mening, dels fordi begrebet førstegradspolynomium er kort (i modsætning til det engelske: polynomial function of degree one), dels fordi det indikerer, at vi har at gøre med en polynomiumsagtig/-lignende funktion. På nøjagtigt samme måde giver den af mig anvendte/foreslåede formulering rigtig god mening, idet den løser et problem med at formidle vanskeligt stof på en en elegant og letforståelig måde. Kun vha. sproglige tilsnigelser af denne art bliver det umulige muligt.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 15:40 (CEST)
- Så lad svare på spørgsmålet: Citat: Mit spørgsmål er derfor, hvorfor det er forkert eller problematisk at kalde fx en normalvektor til en nærmere bestemt vinkelhalveringslinje gennem et nærmere defineret punkt på halveringslinjen, for en linje eller rettere for en linjeforskrift, når en således beskrevet vektor jo netop har alle de egenskaber, en linjeligning har? Citat slut. Svar: Det er forkert fordi antagelsen i spørgsmålet om at en vektor har de samme egenskaber som en linje, er forkert. En linje en placeret et bestemt sted i planen (eller rummet, afhængigt af hvor mange dimensioner vi arbejder med). En vektor har ingen fast placering, men kun sin længde og retning. Når en vektor ikke er placeret et bestemt sted, giver ikke mening at snakke om skæringer med vektorer i noget bestemt punkt, herunder om skæringer mellem en linje og en at dens normalvektorer. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 14:52 (CEST)
- Hvis man vha. et moderne CAS-program som Desmos skriver eksempelvis (4,2), så har man en punktangivelse eller en såkaldt statisk vektor, i hvilken koordinaterne 4 og 2 er konstante. Skriver man (4t,2t), får man en såkaldt dynamisk vektor eller vektorfunktion, der tegner et linjestykke mellem punkterne (0,0) og (4,2). Man kunne også have skrevet (0+4t,0+2t). Og skriver man fx (3+4t,5+2t) tegnes der et linjestykke mellem startpunktet (3,5) og slutpunktet (3+4,5+2) = (7,7), ligesom der angives en retning, der udgår fra start- til slutpunktet. Hvad vil jeg pointere hermed? At en vektor er et vidt begreb! Se eventuelt også EKSEMPLERNE HER. Nogen undrer sig måske over, hvordan noget, der tilsyneladende blot er en punktangivelse, kan angive en vektors længde. Men tager man fx punktangivelsen (a,b), femkommer længden ved, at man fra et vilkårligt (ikke anført) startpunkt bevæger sig a enheder i x-aksens og b enheder i y-aksens retning for at komme til et andet vilkårligt (ikke anført) slutpunkt, hvorved den statiske vektors længde kan bestemmes som kvadratroden af a2+b2. Først når en vektor med indførelsen af t-parameteren bliver dynamisk, får den et specifikt startpunkt (som hvis intet andet er anført vil være (0,0), og dermed også en nærmere bestemt retning. Med t-parameteren OG et specifikt startpunkts anførelse kan et specifikt slutpunkt jo uden problemer bestemmes. Det samme kan en nærmere bestemt retning for vektoren. Bemærk, at den statiske vektors retning kun kan forstås som en hældning, der enten er mindre end nul, lig med nul eller større end nul. Skrives en dynamisk vektor sådan: (x1+(x2-x1)t,y1+(y2-y1)t), så har den retning fra punktet (x1,y1) til punktet (x2,y2), uanset hvilke værdier og fortegn de anførte værdier af x og y måtte have.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 19. aug 2016, 18:31 (CEST)
- Så vidt jeg kan se, er det, Kartebolle refererer til, når han taler om "en vektor", en såkaldt statisk vektor, mens det, som jeg med min formulering hentydede til, var en såkaldt dynamisk vektor eller vektorfunktion. Jf. de af mig netop anførte links til Systimes htx-e-bog A Mat, ifølge hvilken en statisk vektor - så snart en t-parameter tilføjes - får karakter af en linjeligning/-forskrift og dermed bliver dynamisk. Gad vide om Kartebolle kender begrebet dynamisk vektor? Gad vide, hvor udbredt/anerkendt det egentlig er?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 20. aug 2016, 05:53 (CEST)
- Mon ikke vi skal holde os til vektorfunktion frem for "dynamisk vektor". Mine lærebøger gør det og google har 10 gange så mange hits på vektorfunktion fremfor "dynamisk vektor". --Villy Fink Isaksen (diskussion) 20. aug 2016, 12:39 (CEST)
- Jo, god ide! Jeg har konstateret det samme: Ordet vektorfunktion forekommer langt oftere end begrebet dynamisk vektor. I forlængelse af ovenstående redegørelse vil jeg hævde, at når man fx skriver: "De ydre røringscirklers centre fremkommer, hvor vinkelhalveringslinjernes normalvektorer gennem trekantens toppunkter skærer hinanden", så er der intet at tage fejl af. De således nærmere definerede normalvektorer kan kun være vektorfunktioner, dvs. linjeligninger/-forskrifter. Det turde være underforstået, hvis man kender det i skolerne og diverse CAS-programmer almindeligt forekommende vektorfunktionsbegreb!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 20. aug 2016, 13:09 (CEST)
- Mon ikke vi skal holde os til vektorfunktion frem for "dynamisk vektor". Mine lærebøger gør det og google har 10 gange så mange hits på vektorfunktion fremfor "dynamisk vektor". --Villy Fink Isaksen (diskussion) 20. aug 2016, 12:39 (CEST)
- Så vidt jeg kan se, er det, Kartebolle refererer til, når han taler om "en vektor", en såkaldt statisk vektor, mens det, som jeg med min formulering hentydede til, var en såkaldt dynamisk vektor eller vektorfunktion. Jf. de af mig netop anførte links til Systimes htx-e-bog A Mat, ifølge hvilken en statisk vektor - så snart en t-parameter tilføjes - får karakter af en linjeligning/-forskrift og dermed bliver dynamisk. Gad vide om Kartebolle kender begrebet dynamisk vektor? Gad vide, hvor udbredt/anerkendt det egentlig er?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 20. aug 2016, 05:53 (CEST)
- Det følgende link: LINJENS NORMALVEKTOR (FUNKTION) viser, hvordan normalvektoren gennem et nærmere bestemt punkt (x1,y1) på en nærmere defineret linje bestemmes.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 20. aug 2016, 14:16 (CEST)
Retter i teksten på diskussionsider
[rediger kildetekst]Hej Bruger:PerHenrikChristiansen, det er ikke så godt at du retter i teksten på diskussionsider eller skriver mere til noget du har skrevet, fordi at det så kan komme til at fremstå således at de som efterfølgende har svaret, har svaret på noget helt andet, så det bedes du lade være med --Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 15:49 (CEST)
- Hvor mener du, jeg har rettet i noget, jeg har skrevet, efter at nogen har svaret på det?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 22. aug 2016, 16:03 (CEST)
- Bruger:PerHenrikChristiansen det ved du så ment godt selv, hvor du har gjort, men blandt andet her Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Røringscirkler -- hvor du blandt andet tilføjer teksten I øvrigt er din såkaldte redegørelsen for, at min brug af vektorbegrebet er forkert, ingen redegørelse, men bare en gentagelse af påstande, du allerede har fremført, og som på ingen måde tager hensyn til mine indvendinger og modargumenter. efter Madglad havde kommenteret og du gør det et par gange mere --Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 16:50 (CEST)
- PS jeg gider ikke en diskussion om du har skrevet mere tekst / rettet din tekst, for det kan man tydeligt se hvis man tjekker Se Historik --Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 16:52 (CEST)
- Men du har jo selv startet denne diskussionsside. Og det, du referer til, er en forsinket tilføjelse fra min side til et af mig afgivet svar på noget, Kartebolle forinden havde skrevet! Så jeg har svært ved at se, hvad problemet er. Har selv lige tjekket det!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 22. aug 2016, 17:07 (CEST)
- som jeg skrev sletter, retter og skriver mere tekst ind i "gammel" tekst, er ikke noget man gør på diskussionsider, fordi så fremstår diskussionen ikke "rigtigt" og de svar /kommentarer som er skrevet efter, kan komme til at fremstå forkerte og man kan tydelig se under Se Historik at du har for vane at skrive mere tekst ind efter andre har svaret dig -- Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 17:17 (CEST)
- PS jeg har skrevet for at gøre dig opmærksom på at det er ikke noget man gør, hvis man har mere at skrive til noget man har skrevet, så skriver man et "nyt" indlæg i debatten, man retter /sletter /skriver mere tekst ikke ---Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 17:19 (CEST)
- yderlige oplysninger kan findes på Wikipedia:Politik for diskussionssider --Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 17:26 (CEST)
- Ok, jeg kan se, jeg har gjort det, du "beskylder" mig for, hvor jeg skriver: "Her: Brugerdiskussion:PerHenrikChristiansen#Vektor vs linje (kurve/graf). Følgende link fås, når jeg i Google søger på begrebet: dynamisk vektor. Jævnfør eksempel 2.1--PerHenrikChristiansen (diskussion) 22. aug 2016, 14:39 (CEST).". Jeg tilføjede ordlyden: Jævnfør eksempel 2.1, da jeg glemte den i første omgang, og synes, den hører naturligt hjemme her, men jeg kan godt se problemet og vil prøve at være opmærksom på det fremover!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 22. aug 2016, 17:37 (CEST)
- PS jeg har skrevet for at gøre dig opmærksom på at det er ikke noget man gør, hvis man har mere at skrive til noget man har skrevet, så skriver man et "nyt" indlæg i debatten, man retter /sletter /skriver mere tekst ikke ---Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 17:19 (CEST)
- som jeg skrev sletter, retter og skriver mere tekst ind i "gammel" tekst, er ikke noget man gør på diskussionsider, fordi så fremstår diskussionen ikke "rigtigt" og de svar /kommentarer som er skrevet efter, kan komme til at fremstå forkerte og man kan tydelig se under Se Historik at du har for vane at skrive mere tekst ind efter andre har svaret dig -- Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 17:17 (CEST)
- Men du har jo selv startet denne diskussionsside. Og det, du referer til, er en forsinket tilføjelse fra min side til et af mig afgivet svar på noget, Kartebolle forinden havde skrevet! Så jeg har svært ved at se, hvad problemet er. Har selv lige tjekket det!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 22. aug 2016, 17:07 (CEST)
- PS jeg gider ikke en diskussion om du har skrevet mere tekst / rettet din tekst, for det kan man tydeligt se hvis man tjekker Se Historik --Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 16:52 (CEST)
- Bruger:PerHenrikChristiansen det ved du så ment godt selv, hvor du har gjort, men blandt andet her Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Røringscirkler -- hvor du blandt andet tilføjer teksten I øvrigt er din såkaldte redegørelsen for, at min brug af vektorbegrebet er forkert, ingen redegørelse, men bare en gentagelse af påstande, du allerede har fremført, og som på ingen måde tager hensyn til mine indvendinger og modargumenter. efter Madglad havde kommenteret og du gør det et par gange mere --Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 16:50 (CEST)
--Zoizit (diskussion) 22. aug 2016, 18:17 (CEST)
Formler og kildehenvisninger i artiklen Røringscirkler
[rediger kildetekst]Kopieret af undertegnede fra Diskussion:Røringscirkler : Som nogen nok har indset, er årsagen til, at de seneste af mig anførte formler for røringscirklernes radiusser er vanskelige at kildebehæfte, at de tager udgangspunkt i beregnede (og ikke konstruerede) skæringspunkter for røringscirklernes centre og er logisk udledt af sådanne beregninger, som desværre er vanskelige at finde i den matematiske litteratur. Men det kan dog lade sig gøre. Se fx. artiklen vinkelhalveringslinje samt de dertil hørende links og henvisninger. Det er tidligere blevet sagt af Kartebolle, at artiklen om røringscirkler er skrevet med henblik på konstruktion, men hvis det er tilfældet, er der ingen grund til at anføre vanskeligt tilgængelige formler i den for diverse radiussers nøjagtige længde. For kan man med en passer og en lineal konstruere sig frem til cirklernes centre, kan man jo også med en vinkelmåler og lineal bestemme afstanden (radius) fra cirklernes centre til de tangerede trekantssider. Og hvad skal man så med formlerne? Iøvrigt er der ingen tvivl om, at "mine" formler holder vand. Se blot (linje 45-47 i) programmet: Røringscirkler, hvor de ydre cirklers radiusser også er beregnet vha. distanceformlen. Bemærk endvidere, at den slags CAS-beregninger i vidt omfang accepteres som beviser i dag. Jf. fx Gyldendals Gymnasiematematik desangående.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 06:51 (CEST).--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 10:54 (CEST)
- Kopieret af Madglad (diskussion) 2. sep 2016, 09:03 (CEST)
- Wikipedias formål er at formidle eksisterende viden. Det er ikke at være et medium for offentliggørelse af sine egne forskningsresultater. Derfor er det i princippet ikke relevant for brugen i Wikipedia om de formler som Bruger:PerHenrikChristiansen har beregnet sig frem til, er korrekte eller ej. For at de kan blive nævnt i Wikipedia skal de først være offentliggjort andre medier og bredt accepteret af andre matematikere. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. sep 2016, 07:41 (CEST)
- Problemet er jo så bare, at rigtig meget, der er bredt accepteret af andre matematikere, kun i ringe grad er offentliggjort, enten fordi det anses for svært tilgængeligt, dvs. for vanskeligt/besværligt at formidle, så det kan forstås af et bredere befolkningsudsnit, eller fordi nogle af dem, der har "set lyset" har en interesse i at opretholde monopol på dele af deres indsigt etc.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 3. sep 2016, 08:21 (CEST)
- Angående din formulering: "Det er ikke at være et medium for offentliggørelse af sine egne forskningsresultater", så refererer sin, sine og sit altid til grundleddet i 3. person ental! Hvor finder man et sådant grundled? Det nærmeste man kommer noget, der ligner et grundled er vel ordet Wikipedia i den foregående sætning, men går vi ud fra det, giver din formulering jo bare ikke nogen mening, vel? Jeg kan selvsagt, regne ud, hvad du mener, men det er altså noget andet end det, du skriver! Bare en lille reminder, når nu du ustandseligt hævder at gå vældig meget op i, hvad der er korrekt og ukorrekt.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 4. sep 2016, 08:58 (CEST)
- Kommentar Det er fuldstændigt ligegyldig om Kartebolle har skrevet sine eller ens, bare indlægget er forståeligt. Hold dig til emnet og hold dig fra personangreb. --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 09:53 (CEST)
- Vel er det da ej ligegyldigt, om en person, der ønsker at belære andre om, hvordan de skal skrive artikler her, selv behersker det danske sprog. Og du kan godt lade være med at bruge bydeform over for mig. Nu er det anden gang. I øvrigt må Kartebolle vel kunne svare for sig selv. Jeg giver ham bare lidt af hans egen medicin, når han bliver for diktatorisk. Angående emnet (at det er mig, der er problemet her), så er der jo ingen andre end dig og Kartebolle, der gider "diskutere" det, når I altså gider og ikke bare svarer udenom på det, man fremfører som forsvar eller modkritik.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 4. sep 2016, 16:02 (CEST)
- Kommentar Det er fuldstændigt ligegyldig om Kartebolle har skrevet sine eller ens, bare indlægget er forståeligt. Hold dig til emnet og hold dig fra personangreb. --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 09:53 (CEST)
- I øvrigt anser jeg det selv for et angreb på min person, at jeg skal høre på udokumenterede beskyldninger om, at jeg bruger Wikipedia som medium for offentliggørelse af mine egne forskningsresultater eller selvopfundne lærebogslignende fremstillinger eller lign. Det er både fornærmende og noget sludder, dels fordi jeg jo ikke kan skrive noget her, uden det er godkendt og endevendt i alle ender og kanter, dels fordi min intention er formidle viden om ting, der interesserer mig, og som jeg ved noget om, på en sådan måde, at så mange som muligt kan få glæde og udbytte af dem, dvs. blive bare lidt klogere på de pågældende emner og problemstillinger.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 4. sep 2016, 16:35 (CEST)
- Angående din formulering: "Det er ikke at være et medium for offentliggørelse af sine egne forskningsresultater", så refererer sin, sine og sit altid til grundleddet i 3. person ental! Hvor finder man et sådant grundled? Det nærmeste man kommer noget, der ligner et grundled er vel ordet Wikipedia i den foregående sætning, men går vi ud fra det, giver din formulering jo bare ikke nogen mening, vel? Jeg kan selvsagt, regne ud, hvad du mener, men det er altså noget andet end det, du skriver! Bare en lille reminder, når nu du ustandseligt hævder at gå vældig meget op i, hvad der er korrekt og ukorrekt.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 4. sep 2016, 08:58 (CEST)
- Jeg vil hellere bruge ordet fremstilling end forskning. Men bortset fra det er jeg enig. Kernen i problemet er at PerHenrikChristiansen fremstiller tingene på sin egen måde, og henviser til sin egen fremstilling som "autoritativ" på tværs af artiklerne, jf. diskussionen om hvor diskrimnanten stammer fra. Wikipedias formål er ikke at fremstille en lærebog, som en bestemt forfatter synes det skal gøres. Hver enkelt artikel skal så vidt rumme emnet i en afsluttet, gængs fremstilling, og skal ikke indforstået henvise til hvad samme skribent har skrevet andetsteds. --Madglad (diskussion) 2. sep 2016, 09:03 (CEST)
- Angående "kernen i problemet", hvilket problem er det så lige, du taler om? Og at jeg fremstiller tingene på min egen måde, er da godt nok også en generalisering, der har vasket sig. Derfor må jeg spørge: Hvilke ting? Alting? Hvor henviser jeg til min egen fremstilling som "autoritativ" på tværs af artiklerne? Hvad betyder "på tværs" her? Som jeg ser det, henviser jeg da også til andres fremstillinger, hvor der altså måtte være noget at henvise til. Mht. hvad Wikipedias formål er, så er det efterhånden ved at sive ind hos mig, at det vigtigste for Wikipedia eller dem, der har defineret konceptet Wikipedia, er at lave noget, som endelig ikke må kunne anfægtes eller afvige ret meget fra noget et flertal af toneangivende allerede har skrevet. Derfor ser man også så mange Wikipedia-artikler, der i form og indhold/ordvalg ligner noget, man kan finde et utal af andre steder på fx nettet. Men fred være med det. Min lyst til at bidrage med noget her er efterhånden svundet ind til et minimum. Angående hvor diskriminanten stammer fra, så er "diskussionen" desangående et godt eksempel på, hvor firkantet ikke bare Kartebolle, men også du - for mig at se - tænker. Stammer fra er ikke et entydigt/objektivt begreb. Det kan også bruges i betydningen kommer fra. Men du vil åbenbart diktere, hvordan jeg skal bruge det, ligesom I også ville diktere, hvordan jeg skulle bruge begrebet transformere. Det sidste kan jeg til en vis grad forstå, da det nu engang er blevet almindeligt at bruge det i en bestemt betydning inden for matematikken. Men der må altså være grænser for regel- og retningslinje-tyranniet! Suk, hvor er det op ad bakke at komme igennem med noget her, der ikke er god tone på Wikipidia-bjerget.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 3. sep 2016, 07:44 (CEST)
- Jeg kan se, at intet af det, jeg har fremført på diskussionssiden til artiklen Røringscirkler er kopieret herover, kun dine egne og Kartebolles synspunkter. Og det er da ok, hvis I synes, der ikke er andet og mere at diskutere, end det, I selv vil fremføre. Så kan I jo bare slette, hvad I mener, ikke hører til I en Wikipedia-artikel. For så ER der jo intet behov for yderligere diskussion. Jeg har jo sagt (andet steds), at jeg ikke er i stand til at leve op til Kartebolles pludseligt opståede behov for kildebehæftning af ikke bare mine udgydelser, men nu også til en afveksling af hans egne eller de i artiklen i forvejen anførte formler eller ligninger.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 10:34 (CEST)
- Artiklen havde fra oprettelsen en indikering af at alle formler var fra en bestemt bog. Det var tilføjelsen af andre formler som ikke var fra den bog, som gjorde det nødvendigt at præcisere hvilke formler som er fra bogen og hvilke som ikke er det. Der er således ikke noget pludseligt opstået behov for kildebehæftning. Behovet var været der hele tiden. Behovet er i øvrigt heller ikke min opfindelse, men en norm for Wikipedia som er specificeret på siden Wikipedia:Kildeangivelser. Jeg har øvrigt siden artikeloprettelsen erkendt at det var en dårlig metode at angive kilden for alle formler samlet. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. sep 2016, 10:51 (CEST)
- Jeg konstaterer blot at nogen - går ud fra, det er dig - pludselig har fået behov for at lave sidehenvisninger til næsten samtlige formler i artiklen. Pludselig er alt lavet efter alle kunstens regler, ganske som i den engelske wikipidia artikel om samme emne, som jeg har lavet henvisning til. Synes i øvrigt, der bør henvises til flere kilder end blot en hovedkilde (Carstensen).--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 11:10 (CEST)
- Henvisningen til engelsk Wikipedia er i øvrigt temmelig mærkelig, da artiklen på helt normal vis for artikler på Wikipedia allerede har en sådan henvisning på den normale plads for sproghenvisninger i venstre margin. Der er henvisninger til artiklerne om samme emne på Wikipediaerne på arabisk, baskisk, bulgarsk, engelsk, esperanto, finsk, fransk, japansk, kasakhisk, norsk, portugisisk, rumænsk, russisk, slovensk, spansk, tamilsk og ungarnsk. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. sep 2016, 11:21 (CEST)
- Taget til efterretning! Skulle netop til at påpege, at når jeg peger med musen på fx. det lille 1-tal eller 2-tal etc., så popper der en lille tekst op, hvor der står: Carstensen, side et eller andet. Når jeg så klikker på tallet, kommer jeg ned i Referencer, hvor der står det samme, og så er man jo lige vidt. Men jeg kan se, det nu er rettet. Fint nok! I øvrigt synes jeg, afsnittene Litteratur og Referencer burde slås sammen til et afsnit, så det fremgår krystalklart, at det er den samme Jens Carstensen, der refereres til begge steder!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 12:54 (CEST)
- Ser nu, at problemet med de gentagne sidehenvisninger vist alligevel ikke er løst... Why not?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 13:01 (CEST)
- @PerHenrikChristiansen: Da du skrev ovenstående, var du den eneste som havde redigeret i artiklen i dag, så hvorfor skulle noget være ændret? Jeg har netop lavet links fra fodnoterne med kildehenvisninger til bogomtalen, samt flyttet bogomtalen til samme afsnit som fodnoterne er i. Jeg håber det var sådan du mente. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. sep 2016, 13:50 (CEST)
- Ser nu, at problemet med de gentagne sidehenvisninger vist alligevel ikke er løst... Why not?--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 13:01 (CEST)
- Taget til efterretning! Skulle netop til at påpege, at når jeg peger med musen på fx. det lille 1-tal eller 2-tal etc., så popper der en lille tekst op, hvor der står: Carstensen, side et eller andet. Når jeg så klikker på tallet, kommer jeg ned i Referencer, hvor der står det samme, og så er man jo lige vidt. Men jeg kan se, det nu er rettet. Fint nok! I øvrigt synes jeg, afsnittene Litteratur og Referencer burde slås sammen til et afsnit, så det fremgår krystalklart, at det er den samme Jens Carstensen, der refereres til begge steder!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 12:54 (CEST)
- Henvisningen til engelsk Wikipedia er i øvrigt temmelig mærkelig, da artiklen på helt normal vis for artikler på Wikipedia allerede har en sådan henvisning på den normale plads for sproghenvisninger i venstre margin. Der er henvisninger til artiklerne om samme emne på Wikipediaerne på arabisk, baskisk, bulgarsk, engelsk, esperanto, finsk, fransk, japansk, kasakhisk, norsk, portugisisk, rumænsk, russisk, slovensk, spansk, tamilsk og ungarnsk. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. sep 2016, 11:21 (CEST)
- Jeg konstaterer blot at nogen - går ud fra, det er dig - pludselig har fået behov for at lave sidehenvisninger til næsten samtlige formler i artiklen. Pludselig er alt lavet efter alle kunstens regler, ganske som i den engelske wikipidia artikel om samme emne, som jeg har lavet henvisning til. Synes i øvrigt, der bør henvises til flere kilder end blot en hovedkilde (Carstensen).--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 11:10 (CEST)
- Artiklen havde fra oprettelsen en indikering af at alle formler var fra en bestemt bog. Det var tilføjelsen af andre formler som ikke var fra den bog, som gjorde det nødvendigt at præcisere hvilke formler som er fra bogen og hvilke som ikke er det. Der er således ikke noget pludseligt opstået behov for kildebehæftning. Behovet var været der hele tiden. Behovet er i øvrigt heller ikke min opfindelse, men en norm for Wikipedia som er specificeret på siden Wikipedia:Kildeangivelser. Jeg har øvrigt siden artikeloprettelsen erkendt at det var en dårlig metode at angive kilden for alle formler samlet. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. sep 2016, 10:51 (CEST)
- Problemet er jo så bare, at rigtig meget, der er bredt accepteret af andre matematikere, kun i ringe grad er offentliggjort, enten fordi det anses for svært tilgængeligt, dvs. for vanskeligt/besværligt at formidle, så det kan forstås af et bredere befolkningsudsnit, eller fordi nogle af dem, der har "set lyset" har en interesse i at opretholde monopol på dele af deres indsigt etc.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 3. sep 2016, 08:21 (CEST)
- Det er heller ikke sikkert, noget er ændret. Konstaterede blot, hvad jeg skrev. Den ene gang kom der en pop-up-tekst, når jeg lod musemarkøren hvile på et af de små tal [1], [2] osv. Næste gang stod der intet. Jeg gik så ud fra, du havde rettet, hvad jeg havde tænkt skulle rettes: At nøjagtigt den samme tekst ses i Referencer, når man klikker på et af tallene. Det er da problematisk, at man skal spilde tid på at linke til noget, der bare er en gentagelse af noget, man allerede har set/læst i en pop-up-tekst, især fordi man i Referencer ikke kan komme videre til mere information, men kun tilbage til det tal, den notehenvisning, man klikkede på. Se på den engelske side, hvordan det er gjort der!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 14:07 (CEST)
- Sidder og tænker på, hvad de under "Andre formler" anførte formler skal bruges til. Har de nogen relevans for emnet røringscirkler? Ikke, at jeg har noget imod, de står der, men hvis det hele skal være så korrekt og afrundet og gængs som muligt, er der vel ingen grund til, de står der? Jeg sletter nu de af mig tilføjede formler, der ikke umiddelbart kan forsynes med kildehenvisninger. De faldt jo ikke i god jord, og nu har I haft chancen for at bruge dem og linke til dem, hvilket ingen har gidet, så ... væk med dem! Jeg kan heldigvis sagtens selv bruge dem andet steds.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 19:59 (CEST)
- Synes stadig, det er mærkeligt at skulle linke til noget, man lige har siddet og læst (Carstensen, side xxxx), uden derefter at kunne komme frem/videre. Men det er der åbenbart heller ingen, der bekymrer sig om, bare man kan reproducere noget, andre har skrevet på nogenlunde samme måde, som de har skrevet det, så er alt åbenbart godt!--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 20:06 (CEST)
- Sidder og tænker på, hvad de under "Andre formler" anførte formler skal bruges til. Har de nogen relevans for emnet røringscirkler? Ikke, at jeg har noget imod, de står der, men hvis det hele skal være så korrekt og afrundet og gængs som muligt, er der vel ingen grund til, de står der? Jeg sletter nu de af mig tilføjede formler, der ikke umiddelbart kan forsynes med kildehenvisninger. De faldt jo ikke i god jord, og nu har I haft chancen for at bruge dem og linke til dem, hvilket ingen har gidet, så ... væk med dem! Jeg kan heldigvis sagtens selv bruge dem andet steds.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 2. sep 2016, 19:59 (CEST)
Kernen i problemet
[rediger kildetekst]- Jeg gentager lige et tidligere indlæg af PerHenrikChristiansen for tydeligheden skyld: --Madglad (diskussion) 3. sep 2016, 14:59 (CEST)
Angående "kernen i problemet", hvilket problem er det så lige, du taler om? Og at jeg fremstiller tingene på min egen måde, er da godt nok også en generalisering, der har vasket sig. Derfor må jeg spørge: Hvilke ting? Alting? Hvor henviser jeg til min egen fremstilling som "autoritativ" på tværs af artiklerne? Hvad betyder "på tværs" her? Som jeg ser det, henviser jeg da også til andres fremstillinger, hvor der altså måtte være noget at henvise til. Mht. hvad Wikipedias formål er, så er det efterhånden ved at sive ind hos mig, at det vigtigste for Wikipedia eller dem, der har defineret konceptet Wikipedia, er at lave noget, som endelig ikke må kunne anfægtes eller afvige ret meget fra noget et flertal af toneangivende allerede har skrevet. Derfor ser man også så mange Wikipedia-artikler, der i form og indhold/ordvalg ligner noget, man kan finde et utal af andre steder på fx nettet. Men fred være med det. Min lyst til at bidrage med noget her er efterhånden svundet ind til et minimum. Angående hvor diskriminanten stammer fra, så er "diskussionen" desangående et godt eksempel på, hvor firkantet ikke bare Kartebolle, men også du - for mig at se - tænker. Stammer fra er ikke et entydigt/objektivt begreb. Det kan også bruges i betydningen kommer fra. Men du vil åbenbart diktere, hvordan jeg skal bruge det, ligesom I også ville diktere, hvordan jeg skulle bruge begrebet transformere. Det sidste kan jeg til en vis grad forstå, da det nu engang er blevet almindeligt at bruge det i en bestemt betydning inden for matematikken. Men der må altså være grænser for regel- og retningslinje-tyranniet! Suk, hvor er det op ad bakke at komme igennem med noget her, der ikke er god tone på Wikipidia-bjerget.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 3. sep 2016, 07:44 (CEST)
- Se afsnittet Diskriminant, hvor sagen jo er gennemgået. Jeg forklarer hvor diskriminanten historisk stammer fra, du mener at den "stammer" fra din fremstilling andetsteds. Sådan bør det ikke være. Hvis der er behov for at henvise til resultaterne på tværs af diverse artikel, er der måske også behov for at tænke på om de er rigtigt opdelt, og om andengradspolynomier og andengradsligninger ikke burde behandles i samme artikel. --Madglad (diskussion) 3. sep 2016, 14:59 (CEST)
- Så slå dem dog sammen, mand! Ja, du forklarer, hvor diskriminanten historisk stammer fra, fordi du åbenbart ikke fatter, at det ikke er dens historiske oprindelse, jeg er ude efter og hentyder til, skønt jeg siger det udtrykkeligt til dig. Jeg prøver at se det fra almindelige skoleelevers synspunkt, når de første gang præsenteres for begrebet og stiller sig selv spørgsmålet: Hvor kom den nu fra? Er det nu igen en eller anden, der bare har fået en god ide, som man så ofte får at vide, når diverse lærere ikke kan give nogen anden forklaring på, hvorfor man er nødt til at gøre dit og dat for at kunne beregne dit og dat. Prøv dog at fatte, hvad man siger til dig.--PerHenrikChristiansen (diskussion) 3. sep 2016, 18:22 (CEST)