Brugerdiskussion:KnudW/Arkiv 40
Horne Efterskole på wiki
[rediger kildetekst]Hej Knud
Tak for din velkomst til wiki. Jeg har skrevet den nye tekst til Horne Efterskole. Den gamle tekst var ikke videre oplysende, og den historiske beskrivelse var savlende og selvsmagende efter min mening. Af historikken kan jeg se, at du har været inde og kommentere siden efter at jeg lagde den op, så jeg tænker, at det er dig der har foreslået siden omskrievet.
Jeg er lærer på efterskolen, så af den grund har jeg en formel interesse i skolen. Det forhindrer mig imidlertid ikke i at skrive en neutral tekst. Overhovedet at skrive en tekst kræver indsigt, hvilket umuliggør 100% neutralitet. Og jeg mener, at den nye tekst er overordentlig neutral. Målet med at beskrive Horne Efterskole på wiki er at give information, der rækker ud over navnet og funktionen. Derfor indledes teksten med nogle enkle ord om skolens profil og pædagogiske nøglebegreber, derefter et afsnit om skolens værdigrundlag og til sidst en historisk forankring. Alle frie skoler har lovkrav om at være værdiforankret og at offentliggøre dette værdigrundlag på hjemmesiden. At gengive værdigrundlaget på wiki uden tilføjelse af kommentarer kan jeg kun se som allerstørste neutralitet. Historie er altid et subjektivt skøn, men jeg mener igen, at teksten er skrevet både sobert og neutralt.
Er du uenig, hvilket du må være siden du har markeret siden, vil jeg bede dig pege på de formuleringer, som du mener ikke er neutrale. Ligeledes har jeg brug for et link, der forklarer den videre procedure, så siden ikke vedbliver at være markeret.
Venlig hilsen Carsten Morsbøl, Horne Efterskole
Horne Efterskole 2017 (Skrev Horne Efterskole 2017 (diskussion • bidrag) 9. maj 2017, 11:52. Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Carsten. Hele artiklen er ikke neutral og virker mere som om det burde høre hjemme på Jeres egen hjemmeside. En god artikel skal faktiskt kun beskrive navnet og funktionen, samt historien bag, ikke præsentere det komplette værdigrundlag, detaljer om undervisningen og andet lignende. Det er det Jeres egen hjemmeside er til.
- Indledningen : Horne Efterskole er en demokratisk og kulturåben efterskole i Horne (Nordjylland), som betoner faglighed, mangfoldighed og personlig udvikling. Skolen har som dannelsesmål at udvikle sine elever til at tænke i forskellighed, ligeværd og demokrati
- burde lyde:
- Horne Efterskole er en kristen efterskole i Horne (Nordjylland)
- Jeg kan se på historikken at I tidligere har forsøgt at opdatere artiklen med lignende materiale. Erfaringen gennem mange år her på stedet er at man ikke kan forholde sig tilstrækkeligt objektivt til at kunne vurdere sin egen relevans og artiklens indhold.
- Jeg vil se om jeg kan opdatere den efter Wikipedias stilmanual baseret på de eksterne kilder jeg kan finde. For fremtiden vil jeg foreslå at I nøjes med at opdatere nøgletal og lignende faktuelle data og undlade at ændre i teksten. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 9. maj 2017, 12:22 (CEST)
Hej igen Knud Der kan aldrig skulle stå, at skolen er en kristen efterskole. Det er ikke neutralt. En neutral formulering kunne være "Horne Efterskole er en efterskole, der bygger på et kristent livs- og menneskesyn" eller "Horne Efterskole er en demokratisk og kulturåben efterskole". En ny formulering kunne være: Horne Efterskole er en demokratisk og kulturåben efterskole i Horne (Nordjylland) med fokus på faglighed, mangfoldighed og personlig udvikling. Skolen arbejder niveaudelt og leder op til eksamen på FP9/FP10 niveau (Undervisningsministeriets Fælles Mål). Elevgrundlaget er 140 elever fra hele Danmark. Afsnittet om linjefag uændret. Afsnittet om værdier udeladt. Det historiske afsnit: Horne Efterskole blev startet i 1891 som højskole for at udvikle og uddanne den lokale landbobefolkning. Fra 1954 blev højskolen udvidet med efterskole og i 1967 blev højskoledelen nedlagt og skolen videreført som Horne Ungdomshøjskole. 1970 blev aldersgrænsen for højskoler 18 år, og skolen ændrede navn til "Horne - Ungdomsskole for 16-18 årige". Først i 2006 fik skolen sit nuværende navn. Nuværende forstander Mogens Dalager Jensen har været forstander siden 2003. Bedste hilsner Carsten, Horne Efterskole 2017(Skrev Horne Efterskole 2017 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Carsten. Jeg må indrømme at jeg ikke kan se at det skulle være uneutralt at kalde det en kristen efterskole, når den bygger på et kristen livssyn. Så kan indledningen koges ned til "...er en efterskole", efter min mening. Men jeg vil indrømme at jeg har talt med for mange personer på det sidste, der vil reklamere for deres foretagende, så jeg er nok ikke helt uvildig mere. Jeg vil tage problemet op på Diskussion:Horne_Efterskole. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 10. maj 2017, 21:18 (CEST)
- Jeg er enig med Knud i, at det ikke er specielt anderledes at skrive "kristen efterskole" eller "efterskole, der bygger på et kristent livs- og menneskesyn" - det første er bare lidt kortere. Jeg er også enig i, at Hverken I eller andre bør skrive om jer selv. Teksten i artiklen er pt. reklamepræget, og det kan stort set ikke undgås, når man skriver om sig selv. Jeg synes, I skal acceptere det og affinde jer med, at Wikipedia ikke er en reklamesøjle, men en neutral encyklopædi. Jeg er stærkt fristet til at føre artiklen tilbage til den udgave, der fandtes, før I begyndte at bidrage til den, evt. med tilføjelse af lidt mere historie a la det, du skriver herover.. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 10. maj 2017, 22:17 (CEST)
Hej Knud og Arne Tak for jeres svar. Der er to emner i luften. Jeg mener, det er sprogligt ukorrekt at kalde en efterskole kristen. Ligesom det er forkert at kalde et land for et kristent land. Kristen er en livsholdning/moral/tro, og dermed knyttet til mennesker, ikke til institutioner. Derfor fastholder vi den valgte formulering. Med hensyn til tekstforslaget mener jeg, at I modarbejder oplysning ved at se al omtale som reklame. Enhver oplysende omtale, der knytter identitet til en organisation eller et begreb, for derved at identificere og afgrænse organisationen fra andre lignende, har et element af reklame i sig. Siden for Radikale Venstre eller Dansk Folkeparti er mættet med reklame, alt efter hvor man selv står politisk. Og det er helt fint, for neutralitet findes ikke. I ligeberettigelsens navn mener jeg derfor, at enten må Horne omtale sin identitet og profil, eller også må de politiske partiers - og andre organisationers - sider anmodes om at reduceres tilsvarende, så der kun står navn, beliggenhed og historisk oprindelse. Bedste hilsner Carsten, Horne Efterskoel 2017(Skrev Horne Efterskole 2017 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Carsten. Jeg henviser til Diskussion:Horne Efterskole, vi bliver vist ikke enige her. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 11. maj 2017, 09:52 (CEST)
Hej igen Knud Det synes jeg var lidt tyndt svar. Hvori består neutralitetsforskellen mellem det, vi vil, og det de politiske partier skriver på deres sider? Carsten, Horne Efterskole 2017(Skrev Horne Efterskole 2017 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Carsten. De politiske partier skriver ikke noget på deres artikler. Det er hele humlen i Wikipedia, det er ikke en reklamesøjle og det skal være neutrale brugere, uden interesse i at promovere emnet, der skriver artiklerne.
- Det korte af det lange: Artiklens indhold er ikke bestemt af hvad I mener der skal stå. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 14. maj 2017, 11:15 (CEST)
Hvorfor?
[rediger kildetekst]Undskyld men hvorfor slettede du min artikel om TrierGaming? (Skrev Millejorgensen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Mille. Jeg slettede din artikel om TrierGaming, da jeg ikke kunne finde nogle kilder til at de er relevante i bredere kreds. Jeg kan se at de har 50.000 følgere, men grænsen her på stedet starter ved ca. 100.000 og hvis de ellers har gjort sig bemærket på anden måde, f.eks. vundet en pris eller er blevet omtalt i medierne. Det kan jeg desværre ikke se at de er. Håber det besvarer dine spørgsmål. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 14. maj 2017, 11:11 (CEST)
Wikipedia side
[rediger kildetekst]Hej Knud, Jeg forstår ikke hvorfor du sletter den side jeg er ved at oprette? Ham VolKan (Skrev Haldstegt (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hejsa Bruger:Haldstegt: Jeg slettede siden, fordi den var tom. Har du brug for at arbejde i fred og ro med en artikel, så kan du bruge Bruger:Haldstegt/sandkasse som en kladde. Vær obs på at der skal gode kilder til en artikel. Det kan du læse mere om i den velkomst, du har fået på din brugerdiskussion. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 14. maj 2017, 14:34 (CEST)
Rigmor Zobel
[rediger kildetekst]Hej Knud. Jeg har ikke prøvet en henvendelse af denne karakter tidligere, men håber at jeg gør det rigtigt. I forbindelse med diskussionen om artiklen om Rigmor Zobel optræder der tre navngivne personer: Anna Nielsen, Casper Jensen og Anders Jansen. I alle tre tilfælde er det brugere, som ikke har beskæftiget sig med andet på wikipedia end netop denne ene artikel og med helt ens (synkrone) synspunkter på spørgsmålet om Zobels kriminalsag, afsnitoverskrift mm. Derfor nu denne henvendelse: du har som tjekbruger mulighed for at se, om der bag disse navne de facto gemmer sig sokkedukker, hvilket jeg godt kunne mistænke. Håber at du vil undersøge det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 15. maj 2017, 14:57 (CEST)
- Der er ingen tekniske sammenfald mlm. brugerne. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 15. maj 2017, 21:45 (CEST)
- OK, tak fordi du undersøgte det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 15. maj 2017, 22:10 (CEST)
Slette en side
[rediger kildetekst]Hej Knud
Jeg har oprettet en side for en virksomhed, der hedder Dansani. På siden står der nu at siden skal omskrives fordi jeg ikke kan holde et neutralt synspunkt.
Er der en mulighed for at få fjernet den boks? Jeg har omskrevet teksten så den er udelukkende faktuel.
Jeg kan se at f.eks. Fårup Sommerland også har en wikipedia-side, som også kunne tolkes som værende reklame, så hvad gør de anderledes i forhold til at få deres side på?
I fald Dansani ikke kan få fjernet den boks med omskrivning, kan du så slette siden for mig?
Mvh. Anette(Skrev Netteven (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Anette. Det ser umiddelbart ud til at din virksomhed er relevant nok til en artikel, så det bør ikke slettes af den grund. Men firmaer skal ikke selv gøre noget for at få en artikel. De skal nøjes med at drive deres virksomhed og dermed blive tilstrækkeligt store og interessante nok til at neutrale brugere finder det relevant med en artikel.
- Fårup Sommerland er lidt et problem, de er relevante, men deres kommunikationsansvarlige er slemme til at forsøge at omskrive den til en reklame. De faste brugere gør hvad de kan for at holde niveauet, men der er mange artikler og for få brugere, så nogen gange smutter det.
- Jeg vil se om jeg kan få tid i den snarlige fremtid til at se på Dansani og omskrive den efter standarden, hvis jeg kan finde kilder til det. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 11. maj 2017, 09:50 (CEST)
Hej Knud Winckelmann Okay, tak for svar. Jeg holder øje med siden og ser hvornår du får tid til at omskrive den. Mvh. Anette
- Hej Anette. Den er ikke glemt. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 17. maj 2017, 08:57 (CEST)
Belastende kontroverser
[rediger kildetekst]Jeg mener, at TorbenDK bør blokeres for sit personangreb på Rodejong, som du kan læse her på belastende kontroverser. Jeg håber, at du som administrator vil tage affære. Mvh Pelle Hansen 17. maj 2017, 01:55 (CEST)
- Jeg kan se at Vrenak kom mig i forkøbet. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 17. maj 2017, 07:21 (CEST)
Finans Danmark
[rediger kildetekst]Hej Knud, Nej det hedder Finans Danmark i TO ord. Ellers kunne vi ikke opretholde at Danmark staves med stort og slet ikke internationalt, hvor Finance Denmark er nødt til at være i to ord. Det er korrekt, at vi i de første få uger hed FinansDanmark i et ord, men det blev altså lavet om inden nytår. Mvh Nina ( kom.dir i Finans Danmark)(Skrev Bruger:Nina Munch (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Hej Nina. Tak for oplysningen. Jeg mener at huske at jeg kontrollerede jeres hjemmeside dengang, hvor det var i et ord. Jeg har rettet artiklen til. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 17. maj 2017, 08:56 (CEST)
- En tilføjelse: Det kan også være at jeg kiggede hos CVR, hvor det stadigt er et ord. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 17. maj 2017, 09:09 (CEST)
Angående "Verden Vender (album)
[rediger kildetekst]Kære Knud, Jeg skriver til dig, da jeg gerne vil have slettet "Verden Vender (album) siden. Denne side var en fejloprettelse.
Jeg ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen Morten
Reklame?!
[rediger kildetekst]Hej Knud.
Tak for din meddelelse om, hvordan man skal gebærde sig her på Wikipedia.
Vi kan se at flere københavnske hoteller er repræsenteret her i encyklopædien under kategorien "Hoteller i København". Der vil Hotel Skt. Annæ også gerne være nævnt, hvorfor denne side blev oprettet. Vi har sammenliget vores tekst med blandt andet Hotel Skt. Petri, og vurderede at den var i tråd med deres side.
Vil du uddybe hvad vi kan gøre anderledes for at fjerne/undgå anmeldelser om reklame?
Med venlig hilsen (Skrev Sktannæ (diskussion • bidrag) 2017-05-18. Husk at signere dine indlæg.)
- For det første: Det er en fejlslutning at der er flere københavnske hoteller, der er en artikel om på Wikipedia, medfører at alle københavnske hoteller har ret til en artikel på Wikipedia. Wikipedia har artikler om emner af encyklopædisk relevans, ikke om firmaer, der ønsker en artikel om sig.
- Dernæst kan I gøre det, at I lader være med at redigere i en evt. artikel selv. Og kun retter evt. faktuelle fejl.
- Det er ikke usandsynligt at artiklen bliver slettet. --Madglad (diskussion) 19. maj 2017, 09:37 (CEST)
- Begrundelsen findes i vore normer og politikker, særligt denne politik om "selvbiografier". Hvis du, efter endt læsning, stadig skulle have spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at stille dem. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 19. maj 2017, 10:27 (CEST)
INHUMANUS MC
[rediger kildetekst]Hey knud winckelmann Can you delete this page and account. It was not here in here to be created, thanks
Infobokse for filosoffer
[rediger kildetekst]Der er et mærkeligt problem med filosoffers infobokse, f.eks. Søren Kierkegaard
Koden ser OK ud, men i den normale sidevisning forsvinder "inspirationer" helt, og "har påvirket" bliver lavet om til "påvirket af".
Dvs siden ser ud som om Kierkegaard er påvirket af filosoffer, som er født 100 år efter at han døde.
Det er rimeligt skidt.
Det er det samme på f.eks. artiklen "Martin Heidegger".
Koden er sådan her
|inspirationer = Heraklit · Platon · Aristoteles · Duns Scotus · Mester Eckhart · Kant · Kierkegaard · Nietzsche · Ortega Y Gasset · Brentano · Husserl · Rilke · Jaspers · Jünger |påvirket = Agamben · Arendt · Blanchot · Derrida · Foucault · Gadamer · Lacan · Lefebvre · Levinas · Merleau-Ponty · Jean-Luc Nancy · Sartre · Sloterdijk · Gianni Vattimo
Det skulle så give 2 lister i boksen, men i stedet er der kun en boks, hvor der står at Heidegger blev påvirket af folk der alle var børn eller teenagere da han døde.
- Det ser ud til at være ændret da {{Infoboks filosof}} blev skrevet ind i {{Infoboks Wikidata person}}, så "inspirationer" er blevet til "påvirket" og "påvirket" til "har_påvirket". Jeg har rettet på Kierkegaard så man kan se hvad der menes. Men det kunne være at kaldenavnet skulle ændres generelt i stedet for. TherasTaneel (diskussion) 20. maj 2017, 19:52 (CEST)
Jeg kan se Kierkegaard er Ok nu, men det er faktisk alle infoboksene for alle filosofferne der er blevet "kokset ud". Kan man rette fejlen sådan fra oven så man ikke skal ind på et par 1000 filosofsider og ændre det? Jeg tror det vil tage 20 år før der har været nogen forbi alle filosofferne og retter det :) - Gecko
- Ja, det skal ændres på {{Infoboks Wikidata person}}, men ham som senest har gjort noget tager en pause og/eller er blevet blokeret, hvad end det er i øjeblikket, så en anden måtte gerne rette det asap, for det er som sagt "rimeligt skidt". TherasTaneel (diskussion) 20. maj 2017, 20:08 (CEST)
Mja, nu er der en masse gymnasieelever, der tror Søren Kierkegaard levede før middelalderen. Det er ikke så godt :) Gecko
- @Gecko og TherasTaneel:Jeg har kontaktet Kartebolle her og her, jeg tror han kan klare problemet i en håndevending! mvh Per (PerV) (diskussion) 20. maj 2017, 20:43 (CEST)
- Har rettet en mindre fejl i placering af datahentningen. Mvh. Vrenak (diskussion) 20. maj 2017, 21:03 (CEST) mvh Per (PerV) (diskussion) 20. maj 2017, 21:05 (CEST)
- @Vrenak:Hvis jeg ikke er meget galt på den er der stadig fejl, se Martin Heidegger mvh Per (PerV) (diskussion) 20. maj 2017, 21:08 (CEST)
- Har rettet en mindre fejl i placering af datahentningen. Mvh. Vrenak (diskussion) 20. maj 2017, 21:03 (CEST) mvh Per (PerV) (diskussion) 20. maj 2017, 21:05 (CEST)
Nu er Martin Heidegger "omvendt", han døde i 1979, og der står nu at han har påvirket græske filosoffer fra oldtiden. :) Der er byttet om på dem han har påvirket, og dem han er påvirket af. Gecko
Nej det er vist fikset nu. Gecko
- Hvis der stadig dukker eksempler op hvor der går noget galt, var det vel en idé at sætte dem ind i et afsnit på Skabelondiskussion:Infoboks Wikidata person, så eksperten kan se på det når han vender tilbage ?
-- Mvh PHansen (diskussion) 21. maj 2017, 17:26 (CEST)
Side om ROCKWOOL International A/S
[rediger kildetekst]Kære Knud, Tusind tak for dine kommentarer. Det er absolut meningen at artiklen skal forblive objektiv og jeg har derfor tilrettet mine ændringer efter din besked.
Udover at have rettet i faktuel information såsom ny bestyrelsesformand og ændrede links på firmaets hjemmeside, har jeg også tilføjet 'forretningsområder'. Jeg vil mene, det perspektiverer virksomheden ud fra jeres ønske om at optage 'Markedsledere inden for de enkelte brancher'. Under forretningsområder har jeg desuden linket til en anden eksisterende Wikipedia artikel (Hydrokultur).
Jeg har intet ønske om, at den færdige artikel skal være reklame og har derfor bevidst undladt at skrive f.eks. om "bedst sælgende produkter/højest anerkendte ydelser" eller firmaets "slogan", selvom Wikipedia standardformatet foreslår man kan udfylde dette.
Jeg har kigget lidt på hvad andre har skrevet om samme firma på andre Wikipedia sprogversioner. Jeg kan se at faktuelle data på disse sprogversioner slet ikke er opdaterede.
Jeg håber, at disse opdateringer har gjort Wikipedia artiklen opdateret og relevant samt øget websidens troværdighed. Artiklen står som 'Stub', så jeg ser frem til at følge om andre har lyst til at bidrage til / yderligere forbedre artiklen ?
Med venlig hilsen --Lenette Aalling (diskussion) 23. maj 2017, 01:21 (CEST)
- Hej Bruger:Lenette Aalling. Dine seneste bidrag er meget mere i overenstemmelse med Wikipedias stilmanual. Erfaringen viser at det stort set er umuligt for kommunkationsmedarbejdere at skrive neutralt og objektivt, hvilket er årsagen til at det er en generel regel at man ikke skriver om sin arbejdsplads.
- Det er vendinger som "ROCKWOOL stenuld er et alsidigt materiale", "Rockfon – avancerede akustiske loft- og vægløsninger" og den generelle tone, som springer i øjnene. Ligeledes skal Rockwool ikke skrives med stort. Ja, det er sådan I skriver det, men Wikipedia følger gængs retskrivning.
- Opdatering af faktuelle oplysninger og rettelser af åbenlyse fejl er altid velkomment, men større ændringer i teksten bør man afholde sig fra.
- Jeg retter det sidste til og fjerner reklame-markeringen. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. maj 2017, 09:51 (CEST)
Racisme
[rediger kildetekst]I en kommentar kalder du min anklage for racisme for en spydighed, for en afsporing af debatten og for en personlig mening. Du er den eneste, hidtil, der har kommenteret anklagen, som er understøttet af et citat af den pågældende, nemlig Rmir2. Så vidt jeg kan se, er jeg den eneste der har kommenteret de 2 uger gamle bemærkninger, vedrørende grækernes påståede tendens til forræderi, baseret på 2 eksempler: Det første i Konstantinopel under korstogstiden, det andet i vor tid. Du må gerne gøre dine tanker klarere: F. eks: er disse bemærkninger ikke racisme ? eller: sådant skal behandles særskilt, eller: det er bedst at ignorere den slags? eller hvad? Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 27. maj 2017, 11:37 (CEST)
- Hej Bruger:Cayrouses. Jeg forholder mig ikke til kommentarerne, jeg forholder mig til at du dukker op med dem i en allerede ophedet diskussion, som ikke har noget med sagen at gøre. Tag dem evt. op på en artikels diskussionsside eller lign. og prøv at holde en neutral tone, så det bliver konstruktivt. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. maj 2017, 13:14 (CEST)
Det forekommer mig, at racisme er et fænomen, som ikke bør diskuteres med en neutral tone. Jeg har tænkt over Rmir2's racistiske bemærkninger, og jeg ønsker heller ikke at tage dem for alvorligt eller blive ophidset over dem. Rmir2 har en masse gode sider, at jeg vil ikke rejse en sag mod ham på baggrund af nogle bemærkninger, som måske undslap ham mod hans vilje. Men når andre har en sag igang mod ham, så syntes jeg det var stedet for at nævne, at han har sagt sådan og sådan, og at der var en person som lagde mærke til det. Jeg mener nemlig ikke, at man, a priori, skal tro, at der er fejl på begge sider af en konflikt. Nogle er ude at sejle, og andre har fast grund under fødderne. Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 27. maj 2017, 18:55 (CEST)
- Du skal være hjertligt velkommen til at diskutere problematiske artikler på artiklens diskussionsside. Det skal foregå på en pæn måde, uanset hvad man mener om sin modpart. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. maj 2017, 20:03 (CEST)
- Som en eftertanke vil jeg dog foreslå at I ikke interagerer med hinanden mere. Det kommer der ikke noget godt ud af og hvad I ellers måtte have af udeståender er ikke relevant for Wikipedia. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. maj 2017, 21:33 (CEST)
- Jeg kender ikke andet til Rmir2 end hvad han har skrevet her på dansk wiki. Så mit "udestående" med ham er da bestemt relevant for Wikipedia. Som jeg skrev for et par timer siden, så kunne det jo være at Rmir2 fortryder de bemærkninger han kom med angående grækernes hang til forræderi. Det kunne også tænkes, at jeg fortryder. Hvis jeg f. eks. fik forklaret at det var et citat, en spøg eller hvad ved jeg. --Cayrouses (diskussion) 28. maj 2017, 00:14 (CEST)
- Som en eftertanke vil jeg dog foreslå at I ikke interagerer med hinanden mere. Det kommer der ikke noget godt ud af og hvad I ellers måtte have af udeståender er ikke relevant for Wikipedia. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. maj 2017, 21:33 (CEST)
hvorfor må Khaled ikke få en wikipedia
[rediger kildetekst]hvorfor må Khaled ikke få en wikipedia
- Hejsa. Det er fordi han ikke er kendt nok i bredere kredse og fordi artikler ikke skal skrives af dem selv eller personer, som er for tæt på. Du kan læse mere om dette, og meget mere i velkomsterne på din brugerdiskussion. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. maj 2017, 22:58 (CEST)
Novenco
[rediger kildetekst]Hej Knud Winckelmann
Tak for info. Vi er opmærksomme på at Wikipedia ikke er en reklameplatform og mener at vi med vores tekst netop har styret uden om det. Den nuværende tekst er imidlertid for misvisende og for ensidig. Gennem den får man indtryk af at Novenco nu ligger i Køge og produktionen også er flyttet dertil. Det er forkert, meget forkert.
Du er velkommen til at redigere vores tekst, så den kan accepteres, når nu vi ikke selv må være afsendere. Hvis ikke det er muligt, ønsker vi at teksten slettes.
-= Novenco godkendt tekst =-
Novenco er en forkortelse af Nordisk Ventilator Co A/S, grundlagt 1947 i Næstved. Selskabet er i dag delt i to separate og uafhængige selskaber – Novenco Building & Industry A/S og Novenco Marine & Offshore A/S. Førstnævnte er beliggende med produktionsfaciliteter på Ydernæs i Næstved og med afdelinger over det meste af verden. Marine firmaet er beliggende i Køge med produktion i Kina og Sydkorea samt repræsentationer over det meste verden. Virksomhederne udvikler og producerer ventilatorer og ventilationsløsninger til hhv. land og marine markederne. Produktporteføljerne omfatter også løsninger til opvarmning, køl og brandbekæmpelse. Langt størstedelen af produktionen går til eksport.
1947 Nordisk Ventilator Co A/S grundlagt af hr. S. T. Westenholz 1985 Navneændring til Novenco A/S 1987 Novenco sælges til Danisco A/S 1997 Novenco sælges til Sabroe 1999 Novenco sælges til York International Inc. og navneændring til York Novenco A/S 2006 York Novenco sælges til Dania Capital og navneændring til Novenco 2011 Novenco deles i Novenco A/S og Novenco Marine & Offshore A/S 2013 Hi-Air Korea Co., Ltd. køber begge Novenco virksomheder 2014 Novenco A/S sælges til Schako Group og navneændring til Novenco Building & Industry A/S 2016 Novenco Marine & Offshore A/S flytter til Køge
-= slut på tekst =-
mvh
Kasia Toepler
Peter Bredo
Novenco Building & Industry A/S
- Hejsa. Jeg har opdateret afsnittet, så det forhåbentligvis er mere korrekt. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 7. jun 2017, 11:43 (CEST)