Spring til indhold

Brugerdiskussion:Herthinho

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Herthinho!
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst; den vil hjælpe dig med at komme i gang.

Du kan starte med at læse vores fulde velkomst, og læse punkterne nedenfor.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, besøg da gerne hjælpe- og chatkanalen, hvor du kan få et svar meget hurtigt.

Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at læse vores politikker og normer, for at sikre dig at du ikke bryder dem ved et uheld.

Med venlig hilsen — Froztbyte 24. dec 2009, 14:07 (CET)

Vedr. ophavsretbeskyttet tekst fra valenciacf.dk

[rediger kildetekst]

Alt indhold, der indsættes på Wikipedia, skal være frit indhold, som kan licenseres under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår, og kopiering må kun finde sted fra kilder med en tilsvarende licens eller først når foreligger med en skriftlig tilladelse fra oprethaverne/ejeren af teksten.

diskussionssiden til artiklen for Valencia CF oplyser du, at du er ejeren af www.valenciacf.dk og at der foreligger en tilladelse om at lægge hjemmesidens tekst på Wikipedia. Jeg skal bede dig sende en skriftlig tilladelse (helst fra en e-mail, der fremgår af hjemmesidens kontaktoplysninger) pr. e-mail til OTRS (mere præcist: info-da@wikimedia.org). Således kan man sikre sig at tilladelsen er 100% i orden. Ydermere kan tilladelsen registreres centralt af hensyn til fremtidig dokumentation, såfremt der skulle opstå tvivlsspørgsmål vedrørende ophavsretten til teksten. Du kan finde inspiration til udarbejdelsen af e-mailen på email-skabeloner. — Froztbyte 24. dec 2009, 14:07 (CET)

Okay, skal jeg bare skrive at jeg har givet mig selv tilladelse til at poste det på wiki? (Skrev Herthinho (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Du kan tage udgangspunkt i "svar"-afsnittet (udfyld <hullerne>, der mangler i skabelonen), der optræder under siden: Wikipedia:Kilder/Tekstskabelon. Her skal du oplyse, at du tillader kopiering fra eksempelvis Historie-afsnittet på din hjemmeside og/eller andre dele af din hjemmeside til Wikipedia og at dette må foretages af "almenheden" (dvs. ikke kun dig selv). Du vil selvfølgelig bibeholde ophavsretten til den originale tekst (samt at blive krediteret for originalteksten jævnfør betingelserne under licenserne Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported og GNU Free Documentation License), men som det også fremgår emailen skal du tillade at din tekst kan redigeres, anvendes og redistribueres efter forgodtbefindende - ikke kun af dig selv men af alle som ønsker det. — Froztbyte 24. dec 2009, 14:31 (CET)
Okay, men helt præcist hvad er det så jeg mangler at gøre. (E-mailen er sendt) - Ellers er det ligegyldigt, og så må jeg bare finde på en bedre måde at formulere den nuværende tekst.
God jul i øvrigt, sidder jo her og venter på at det skal blive aften og at det helt store jule-program skal begynde. Juletræ er pyntet, og snart kan maden duftes i et hele huset. :) (Skrev Herthinho (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Tak for det, din email behandles snarest muligt af mine med-administratorer, som har til opgave at håndtere den type henvendelser. Forhåbentligvis tager det ikke alt for lang tid, men man skal ikke sig sikker her på juleaften (beklager ventetiden). Også herfra skal der lyde en rigtig glædelig jul :) — Froztbyte 24. dec 2009, 14:50 (CET)
Tilladelsen er bekræftet og godkendt. Tilføjelserne til historie-afsnittet er derfor gendannet med en {{pov}}-bemærkning. — Froztbyte 31. dec 2009, 00:37 (CET)

Hvis der er problemer med neutralitet, kunne man så fra boardets side ikke sætte en bemærkning ved det pågældende sted, så jeg eller en anden der ønsker at tilføje eller ændre titlen kan ja, ændre det.

Ydermere er jeg klar over at den lange tekst måske skal have nogle underoverskrifter end bare dem så jeg har forfattet og benytter på min side. I så fald kunne jeg godt tænke mig at vide hvordan dette gøres. Godt nytår! (Skrev Herthinho (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Stilmanualen har en udmærket vejledning i hvordan artikler på Wikipedia forfattes; hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt, er det afsnittet om overskrifter, du leder efter. God skrivelyst! --Medic (Lindblad) 31. dec 2009, 11:13 (CET)

Arh, trangen til at omformulere min egen forfattede tekst for wiki's skyld ligger på et meget lille sted. Men nu ved jeg det da, til i andre forbindelser. (Skrev Herthinho (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er selvfølgelig lidt ærgeligt at høre, at du ikke har for høje tanker om artiklens store potentiale. Teksten, du oprindeligt forfattede, har en masse værdigfulde oplysninger, men er formuleringsmæssigt ikke lige i overensstemmelse med de gældende normer på Wikipedia, hvor særligt neutralitet og troværdighed (alt indhold skal kunne verificeres gennem sekundære kilder) vægtes meget højt. Ikke alle er fans af Valencia CF. Jeg tvivler på, at du ville finde en ensidig og meget farvet artikel om "klub x" særlig pålidelig og informativ ;-)
Min modvilje mod selv at forsøge en neutralisering af sproget skyldes et manglende indgående kendskab til klubben og spansk fodbold, eftersom min viden indenfor sportens verden primært ligger i dansk fodbold - se eksempelvis mine bidrag til FC Vestsjælland, Michael Madsen (fodboldtræner), FC Svendborg, Team Sydfyn osv. osv. :-) Grundet manglende kildeangivelser skal jeg investere en ekstra ressourcer på research samt sætte mig grundigt ind i klubhistorikken og -statistikken, før jeg kan påtage mig opgaven med at omformulere teksten samt adskille fakta/påstande fra personlige betragtninger i teksten. Du må om nogen være bedre kvalificeret til at foretage de nødvendige rettelser i artiklen, som ligger indenfor din interessefære med et emne, du lader til at være meget velbevandret i. Jeg kan sagtens forstå ønsket om at bidrage med nyt materiale frem for blive hængende ved "gammelt" stof, men der ligger hos nogen også en "skønhed" og personlig tilfredsstillelse ved at udarbejde noget som andre end ens omgangskreds og fanklub påskønner og som kan benyttes i en lidt større sammenhæng. Jeg håber da stadig, du vil overveje at bearbejde artiklen yderligere, eventuelt med hjælp fra artiklerne fra de andre sprogversioner (se links i venstre side af artiklen), ellers må vi vente til en anden forbarmer sig over artiklen :-) — Froztbyte 3. jan 2010, 09:11 (CET)

Tip omkring kategorisering

[rediger kildetekst]

Når du opretter nye artikler, så husk at kategorisere dem. Du skal altså finde eller oprette en eller flere kategorier, som de pågældende artikler passer ind under. — Froztbyte 24. dec 2009, 14:07 (CET)

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Det hører med til god skik på Wikipedia at underskrive sine beskederdiskussionssiderne, da det hjælper andre med at forstå, hvordan en diskussion har udviklet sig. For at underskrive et indlæg automatisk skal man blot klikke på signaturknappen ovenover redigeringsfeltet:
Enten eller

Alternativt kan man tilføje fire tilder (~~~~) i slutningen af indlæg. På forhånd tak, Medic (Lindblad) 31. dec 2009, 13:18 (CET)

Slet ikke diskussionssider

[rediger kildetekst]

Hej Herthinho. Jeg har genskabt din diskussionsside, da det ifølge Wikipedia:Politik for diskussionssider ikke er tilladt at slette sådanne sider. Hvis du ikke bryder dig om, at dele af diskussionen er alt for synlig, er du velkommen til at arkivere den i stedet for. Har du brug for hjælp til dette, er du velkommen til at spørge. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. jul 2012, 11:10 (CEST)

Tak for din mail - jeg tillader mig at besvare den her. Jeg vil foreslå dig at læse om diskussionssider på linket herover, og hvis du har tænkt dig at stoppe med at bruge dette brugernavn, så bør du stadig undlade at slette diskussionssiden, men du kan arkivere det hele og runde det af med en kort meddelelse om, at konto ikke bruges mere. Brugernavne kan ikke nedlægges. Du har ret i, at en person kun kan have én brugerkonto, så når du ved en fejl er kommet til at oprette to, så kan du også vælge at markere den nye konto som en fejloprettelse.
Du har i øvrigt også ret i, at du ikke har accepteret nogle betingelser, da du oprettede en bruger. Men det betyder ikke, at man kan gøre som man vil. Der er nogle overordnede spilleregler, og ingen sletning i diskussioner er en af disse regler, som der er almindelig enighed om. Med venlig hilsen Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. jul 2012, 15:16 (CEST)

Jeg vil vove og påstå at med de rettigheder man har når man bevæger sig på nettet, kan man ikke blive pålagt regler man ikke har accepteret først, og jeg kan i det hele taget ikke forstå hvorfor det er så vigtigt for wikipedia at ens diskussion ligger offentligt til syne. Jeg kan forstå at man ikke kan slette sin bruger, men hvad vil jeg så opnå ved at markere den som en fejloprettelse og hvordan gør jeg i så fald?

Hvad er i øvrigt jeres "politik bag" (bevæggrunde) at det ikke er muligt at få slettet sin bruger?

Mvh. (Skrev Herthinho (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej igen. Det er ikke nogen politik, der står i vejen for sletning af en bruger, men en teknisk umulighed (henvisningen er taget fra den engelske Wikipedia, det samme gælder på den danske, men det er af en eller anden grund ikke skrevet ind).
Angående hvad man accepterer eller ej, så er der nok den forskel på Wikipedia og de fleste andre sider på Internettet, at Wikipedia ikke "ejes" af nogen. For at det hele ikke skal blive det rene anarki, så har vi altså vedtaget nogle få regler, og ovennævnte er en af dem. Du kan læse nærmere om baggrunden for reglen på det link, jeg nævnte længere oppe i diskussionen. Mvh. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. jul 2012, 17:11 (CEST)

Hej igen,

Tak for svarene, men du fik ikke svaret på hvad det medfører at melde en bruger fejloprettet og hvordan det gøres og ej heller hvorfor at diskussionenssiden skal være offentligt til skue? (Skrev Herthinho (diskussion • bidrag) 20. jul 2012, 17:41. Husk at signere dine indlæg.)

Ok, så prøver jeg det: Hvis man angiver på brugersiden og diskussionssiden, at brugerkontoen er fejloprettet, så er det et signal om, at brugeren på anstændig vis kan tillade sig at anvende en anden konto. Det er nemlig en grundregel, at hver bruger kun må have én konto. Vi har set flere eksempler på, at brugere, der ikke har ordentlige hensigter, søger at omgå denne regel, hvilket gør det vanskeligt at finde ud af, hvor meget skade de har lavet.
Og til det andet: Diskussionssiden tilhører basalt set - lige som alt andet på Wikipedia - ikke én bruger, men er et kommunikationsredskab om det emne (eller den bruger), diskussionssiden hører til. Jeg citerer fra den side, hvortil jeg har henvist et par gange:
"Det er ikke tilladt at slette indlæg på brugerdiskussionssider, hverken egne eller andres, heller ikke velkomstskabelonen. Andre skal kunne se, hvad der er diskuteret, og om der har været påpegelser, kritik eller advarsler, der eventuelt skal følges op på. Derimod kan afsluttede diskussioner arkiveres, hvilket er beskrevet længere nede." (Wikipedia:Politik for diskussionssider).
Men, som jeg også har nævnt tidligere, så kan man arkivere diskussionen, hvilket er helt legitimt. Mange brugere gør det for at undgå, at diskussionssiden bliver for lang og uoverskuelig, men det kan også være, at man føler, der står noget, som er lidt ubehageligt, og med en arkivering bliver det i hvert fald umiddelbart skjult. Man kan argumentere for, at selv om man sletter indholdet af en side, så kan andre stadig se den via historikken, men det er nu engang den politik, der er vedtaget. Bemærk, at den naturligvis godt kan diskuteres på Wikipedia-diskussion:Politik for diskussionssider. Jeg håber, at jeg har svaret på det hele nu. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. jul 2012, 19:00 (CEST)

Jeg vil lige minde dig om at det stadig ikke er tilladt at slette diskussionssider, heller ikke brugerdiskussionssider. Mvh. Cgtdk (diskussionbidrag) 26. nov 2012, 18:42 (CET)

Du er blevet blokeret i 1 uge på grund af gentagen tømning af egen brugerdiskussionsside.
Du vil ikke kunne foretage nogen redigeringer før denne blokering er udløbet. Slet ikke denne advarsel på denne side, da dette også vil blive betragtet som hærværk.

Hvis du mener at blokeringen skyldes en fejl, kan du rette henvendelse til den administrator der har blokeret dig; se blokeringsloggen. --Cgtdk (diskussionbidrag) 24. dec 2012, 16:29 (CET)