Bertil Ohlin
Bertil Ohlin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. april 1899 Klippans församling, Sverige |
Død | 3. august 1979 (80 år) Vålådalens Fjällstation, Sverige |
Gravsted | Norra begravningsplatsen |
Politisk parti | Folkpartiet |
Far | Elis Ohlin |
Ægtefælle | Evy Ohlin |
Børn | Anne Wibble, Tomas Ohlin |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Handelshögskolan i Stockholm, Harvard Universitet (1922-1923), Lunds Universitet (fra 1915), Stockholms Universitet, Ekonomihögskolan vid Lunds universitet |
Elev af | Eli F. Heckscher |
Medlem af | Econometric Society (fra 1945), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1948), Accademia Nazionale dei Lincei, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien (fra 1946), American Academy of Arts and Sciences med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom, politiker |
Fagområde | Økonomi |
Arbejdsgiver | Handelshögskolan i Stockholm, Københavns Universitet |
Arbejdssted | Stockholm |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Sorbonne (1952), doctorat honoris causa de l'université de Grenoble (1949), Storkorskommandør af Nordstjerneordenen (1965), Nobelprisen i økonomi (1977), Fellow of the Econometric Society (1945) |
Nobelpris | Nobelprisen i økonomi 1977 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bertil Gotthard Ohlin (født 23. april 1899, død 3. august 1979) var en svensk økonom, økonomisk historiker og senere politiker. Han fik i 1977 Nobelprisen i økonomi for sine banebrydende tanker indenfor international økonomi, specielt handelsteori.
Karriere som økonom
[redigér | rediger kildetekst]Ohlin fik en doktorgrad fra Stockholms Universitet i 1924 for en afhandling om handelsteori. 1924-1929 var han professor i økonomi ved Københavns Universitet og blev på dette tidspunkt dansk statsborger. 1929 vendte han tilbage til Sverige, hvor han blev professor i nationaløkonomi ved Handelshögskolan i Stockholm. Han havde denne stilling i hele 36 år indtil 1965, og blev atter statsborger i Sverige.[1][2]
Ohlin byggede ovenpå den ældre svenske økonom Eli Heckschers teorier om international handel og skabte dermed en sammenhængende tankegang, som kunne forklare internationale handelsmønstre ud fra forskelle i de enkelte landes faktorudrustning, dvs. beholdning af produktionsfaktorer. Det centrale resultat i teorien, der blev verdenskendt med Ohlins værk Interregional and International Trade, blev siden kendt som Heckscher-Ohlin-teoremet. I 1977 fik Ohlin (sammen med James Meade) Nobelprisen i økonomi for sin pionerindsats indenfor handelsteorien.[1][2]
Karriere som politiker
[redigér | rediger kildetekst]Som politiker var Ohlin partileder i det svenske Folkpartiet fra 1944 til 1967. Han var også handelsminister fra 1944 til 1945.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om en svensk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |