Spring til indhold

Anatolij Karpov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anatolij Karpov
2017
Personlig information
Født23. maj 1951 (73 år)
Slatoust, Tjeljabinsk oblast, Rusland Rediger på Wikidata
NationalitetRusland Russisk
Politisk partiSovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Økonomiske Fakultet, St. Petersburg statsuniversitet Rediger på Wikidata
Medlem af8. Statsduma,
7. statsduma i den Russiske Føderation,
6. statsduma i den Russiske Føderation,
Den Russiske Føderations offentlige afdeling for den første sammensætning (2006-2008) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkakspiller, medlem af Statsdumaen, journalist, forfatter, politiker Rediger på Wikidata
Deltog iSkakolympiaden 1980,
Skakolympiaden 1972,
Skakolympiaden 1974,
27. skak olympiade,
Skakolympiaden 1982 med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSankt Petersborgs Statsuniversitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMoskva Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSkakverdensmester (1975-1985),
Медаль «За выдающийся вклад в развитие коллекционного дела в России»[1],
Sankt Nestor Kronikeren-ordenen,
Fædrelandets fortjenstordens tredje grad (2001),
Fædrelandets fortjenstordens anden grad (2021) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Anatolij Karpovs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anatolij Jevgenjevitj Karpov (russisk: Анатолий Евгеньевич Карпов ; født 23. maj 1951) er en russisk skakspiller. Han var verdensmester i skak fra 1975 til 1985.

Barndom og ungdom

[redigér | rediger kildetekst]

Karpov blev født i Slatoust i det tidligere Sovjetunionen, og lærte at spille skak som fireårig. Tolv år gammel blev han optaget som elev på skakskolen hos Michail Botvinnik. 15 år gammel blev han tidens yngste vinder af sovjetmesterskabet i skak, og nogle måneder senere blev han europamester for juniorer. I 1969 blev han juniorverdensmester.

Verdensmester

[redigér | rediger kildetekst]

Matchen der aldrig blev spillet

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: VM i skak 1975

Karpov blev verdensmester da han slog Viktor Kortsjnoj 3 – 2 over 24 kampe i finalen i kandidatmatcherne i 1975. Med dette vandt Karpov retten til at møde den regerende mester Bobby Fischer i titelkamp, men Fischer nægtede at gå med på betingelserne den internationale skakføderation (FIDE) stillede for kampen. Fischers krav var at man skulle spille et ubegrænset antal partier hvor uafgjorte partier blev strøget, og første mand med 10 sejre blev mester. Han havde et tillægskrav om at mesteren beholdt titlen ved stillingen 9 – 9, hvilket i praksis betød at udfordreren måtte vinde 10 – 8. Et sådant forspring kunne hverken den russiske delegation eller FIDE gå med til, og da Fischer ikke ville fire på sine krav blev mestertitlen tildelt Karpov uden kamp.

At Karpov på denne måde blev verdensmester i kulissen, og ikke ved skakbrættet, gjorde at han fik et vist pres på sig for at bevise at han var titlen værdig. Det gjorde han ved at være en meget aktiv turneringsspiller, både nationale og internationale, og den dag i dag regnes han at være skakverdenens mest vindende turneringsspiller, med over 140 førstepladser.

To matcher mod Kortsjnoj

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: VM i skak 1978
Uddybende Uddybende artikel: VM i skak 1981

Karpov forsvarede VM-titlen ved tre lejligheder: Mod Viktor Kortsjnoj i 1978 i Baguio City, Filippinerne og 1981 i Merano, Italien, og mod Garri Kasparov i 1984 i Moskva, Sovjetunionen. Alle disse matcher er kendt også for omstændighederne uden for brættet. Mod Kortsjnoj fordi han var afhoppet fra Sovjetunionen, og nu var svejtsisk statsborger, mens Karpov var god kommunist og betroet medlem af kommunistpartiet.

Den afbrudte match i 1984

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: VM i skak 1984

I kampen mod Kasparov gik Karpov i spidsen med 5 – 0, og reglen var første mand med 6 blev mester. Men Karpov var ude af stand til at vinde det sjette parti, og da Kasparov fik sin tredje sejr til 5 – 3 i parti nummer 47, gik FIDE ind og aflyste matchen af hensyn til spillernes helbredstilstand.

Nederlag til Kasparov i 1985

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: VM i skak 1985

I 1985 efter mistede Karpov verdensmestertitlen til Kasparov, efter at have tabt titelmatchen med 11–13.

Efterspil

[redigér | rediger kildetekst]

Det fulgte en periode hvor Kasparov og Karpov totalt dominerede skakverdenen, og regelmæssigt mødte hinanden i spil om verdensmestertitlen. Karpov klarede imidlertid aldrig at vinde titlen tilbage, en gang spillede han dog lige op med Kasaprov, nemlig under matchen i Seville i 1987. Han blev dog officielt FIDE verdensmester på ny i 1993, da Kasparov trak sig fra organisationen og spillede titelkamp mod Nigel Short under deres nystartede føderation Professional Chess Association (PCA). Karpov klarede at forsvare sin titel flere gange i 90’erne, men det var under forhold hvor han som mester fik klare fordele mod udfordrerne Gata Kamsky (1996) og Viswanathan Anand (1998).

I dag er Karpov fortsat aktiv, men siger selv at han ikke længere har de store ambitioner som skakspiller og spiller helst for fornøjelsens skyld.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Se citater fra
Anatolij Karpov i engelsk Wikiquote.
Foregående: Verdensmester i skak
1975 – 1985 		Efterfølgende:
Bobby Fischer
1972 – 1975 		Garri Kasparov
1985 – 1993
Foregående: Verdensmester i skak
1993 – 1999 		Efterfølgende:
Garri Kasparov
1985 – 1993 		Alexander Khalifman
1999 – 2000
  1. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Anatolij_Karpov&oldid=10917643"