Nigel Short
| Nigel Short | |
|---|---|
12. november 2013 | |
| Personlig information | |
| Født | 1. juni 1965 (59 år)  Leigh, Storbritannien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bolton School |
| Beskæftigelse | Skakspiller, universitetsunderviser, forfatter |
| Fagområde | Kognitiv adfærdsterapi, sygepleje, mental sundhed |
| Deltog i | Skakolympiaden 2000, Skakolympiaden 2016, 27. skak olympiade, Skakolympiaden 1984, Skakolympiaden 1990 med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Member of the Order of the British Empire |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Nigel Short (født 1. juni 1965 i Leigh, Lancashire, England) er en britisk stormester i skak, som i 1992 vandt kandidatturneringen og kvalificerede sig til en match mod den regerende verdensmester i skak, Garry Kasparov, som han dog tabte til. Deres match i 1993 markerede bruddet mellem de to deltagere og verdensskakforbundet FIDE, idet de havde stiftet deres egen organisation i utilfredshed med de økonomiske vilkår, forbundet havde skaffet til matchen.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Nigel Short regnes for et af skakkens vidunderbørn. Han slog allerede som tiårig Viktor Kortsjnoj ved en af dennes opvisninger i simultanskak.
Nigel Short blev stormester som 19-årig, da han fik sin afgørende titelnorm i den danske turnering Vesterhavsturneringen i 1984. På det tidspunkt var han verdens yngste stormester.
Kandidat til verdensmesterskabet
[redigér | rediger kildetekst]I 1985 kvalificerede han sig fra interzoneturneringen i Biel til den efterfølgende kandidatturnering, hvor han dog ikke havde den store succes.
Også i 1987 og 1990 kvalificerede han sig til kandidatturneringen. I 1988 tabte han overraskende til landsmanden Jonathan Speelman i kvartfinalen, men fik tre år senere revanche mod denne ved at vinde efter ekstra partier i ottendedelsfinalen i 1991. Succesen fortsatte med sejr over Boris Gelfand i kvartfinalen, eksverdensmesteren Anatolij Karpov i semifinalen og hollandske Jan Timman i finalen. Dermed havde han kvalificeret sig til en titelmatch mod Kasparov.
Da FIDEs præsident, Florencio Campomanes, placerede VM-matchen i Manchester, var der ingen af de to deltagere, som havde godkendt det. I protest dannede de deres egen organisation Professional Chess Association og afviklede en match i London, sponsoreret af avisen The Times. FIDE redigerede med at slette de to spillere fra ranglisterne og afvikle en VM-match mellem Anatolij Karpov og Jan Timman, begge to spillere som Short havde besejret i kandidatturneringen. Dermed var verdensmestertitlen splittet mellem FIDEs titel og den "klassiske" verdensmestertitel, som Kasparov beholdt, da han slog Short.
Bøger
[redigér | rediger kildetekst]- Forbes, Cathy: Nigel Short: Quest for the Crown, (Cadogan 1993)
 | Spire Denne biografi om en skakspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |