1. division i ishockey 1972-73
1. division i ishockey | |
---|---|
Sæson | 1972-73 |
Sæson nr. | 13 |
Mester | Herning IK (1. DM-titel) |
Andenplads | KSF |
Tredjeplads | Esbjerg IK |
Nedrykkere | IK Aalborg |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 90 |
Totalt antal mål | 855 (9,5 pr. kamp) |
Topscorer | Richard David, KSF 54 point (25 mål + 29 assists) |
Årets spiller | Jan Therkildsen, Herning IK |
1. division i ishockey | |
1. division i ishockey 1972-73 var den 13. sæson i 1. division i ishockey, og det var samtidig turneringen om det 16. DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union, og de 10 deltagende hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold.
Mesterskabet blev vundet af Herning IK, som dermed vandt DM-titlen for første gang nogensinde. Indtil da havde klubbens bedste placering været en sjetteplads i ligaen. Sølvmedaljerne gik til de forsvarende mestre fra KSF, mens Esbjerg IK måtte nøjes med bronzemedaljerne.
Inden de to sidste spillerunder var tre hold med i kampen om mesterskabet: Herning IK med 28 point, KSF med 27 point og Esbjerg IK med 26 point. Der var derfor masser på spil, da Herning IK i Herning Messecenter tog imod Esbjerg IK i næstsidste spillerunde. Det var første gang nogensinde, at midtjyderne var involveret i mesterskabskampen, og ishockeyfeberen rasede i Herning, så hele 3.700 tilskuere var på plads til opgøret, og det skulle vise sig at netop tilskuerne fik hovedrollen.
Hjemmeholdet kom imidlertid bagud 0-5, og ved reduceringen til 1-5 i slutningen af anden periode blev der kastet en ølflaske på banen, og kastet var rettet mod Esbjerg-spilleren Niels Schack. Perioden blev derfor afbudt to minutter før tid, og da der tidligt i tredje periode ved stillingen 3-5 blev kastet endnu en flaske på isen, vurderede dommerne, at det var uforsvarligt at fortsætte kampen. Dansk Ishockey Union beordrede kampen spillet om på neutral bane i Forum i København, hvor Herning IK vandt med 3-2 efter at have afgjort kampen i slutminutterne, og så kunne midtjyderne sikre sig danmarksmesterskabet for første gang med en 8-5-sejr i sidste spillerunde mod Rungsted IK i Hørsholm.
Resultater og stillinger
[redigér | rediger kildetekst]De ti deltagende hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
|
IK Aalborg sluttede på sidstepladsen og rykkede dermed ned i 2. division igen efter blot én sæson i den bedste række. Op fra 2. division rykkede Frederikshavn IK, som i oprykningsfinalen over to kampe besejrede Hvidovre IK.
Kilder / eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009)
- EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 1972 - 1973 Arkiveret 25. oktober 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- EliteProspects - 1972-1975 - Denmark - PLAYER STATS Arkiveret 6. november 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]