Spring til indhold

Wimbledon-mesterskaberne 1968

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wimbledon-mesterskaberne 1968
Rod Laver
Arrangement
ArrangørInternational Tennis Federation
All England Lawn Tennis and Croquet Club
Turnering nr.82
Dato(er)24. juni6. juli 1968
SpillestedAll England Lawn Tennis and Croquet Club
VærtsbyLondon, Storbritannien
UnderlagGræs
KategoriGrand slam
Præmiesum£ 26.150
Vindere
HerresingleAustralien Rod Laver  (3. titel)
DamesingleUSA Billie Jean King  (3. titel)
HerredoubleAustralien John Newcombe
Australien Tony Roche  (2. titel)
DamedoubleUSA Rosemary Casals
USA Billie Jean King  (2. titel)
Mixed doubleAustralien Ken Fletcher
Australien Margaret Court  (4. titel)

Wimbledon-mesterskaberne 1968 var den 82. udgave af Wimbledon-mesterskaberne, og turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 24. juni6. juli 1968. Det var det første Wimbledon-mesterskab i tennissportens åbne æra, og det havde derfor for første gang deltagelse af professionelle spillere.

Herresingleturneringen blev vundet af Rod Laver, som i finalen besejrede Tony Roche med 6-3, 6-4, 6-2, og som dermed vandt det tredje af sine fire Wimbledon-mesterskaber i herresingle i karrieren men for første gang, siden han i 1961 og 1962 som amatør havde vundet mesterskabet to år i træk, hvorefter han var blevet professionel og derfor havde været udelukket fra de mellemliggende turneringer. Det var Lavers syvende grand slam-titel i herresingle. Tony Roche var i Wimbledon-finalen i single for første og eneste gang i sin karriere. John Newcombe var forsvarende mester men tabte i fjerde runde til Arthur Ashe.

I damesinglerækken sejrede Billie Jean King, som dermed blev den første spiller, der vandt Wimbledon-mesterskabet i damesingle tre år i træk, siden Maureen Connolly triuferede i 1952, 1953 og 1954. I finalen vandt King med 9-7, 7-5 over Judy Tegart, der var i Wimbledon-finalen i damesingle for første og eneste gang i sin karriere, og Billie Jean King sikrede sig samtidig den femte af sine tolv grand slam-titler i damesingle.

Billie Jean King vandt også damedoubletitlen, idet hun sammen med Rosie Casals i finalen besejrede Françoise Dürr og Ann Jones med 3-6, 6-4, 7-5. Casals og King vandt dermed Wimbledon-mesterskabet i damedouble for andet år i træk, og det var også Casals anden Wimbledon-titel i damedouble, som hun i sin karriere vandt fem af – alle med King som makker – og det var hendes tredje af de ni grand slam-titler i damedouble, som hun vandt i løbet af sin karriere. Turneringssejren var Kings femte af sine ti damedoubletitler i Wimbledon i karrieren, og det var samtidig den syvende af hendes 16 damedoubletitlergrand slam-niveau i karrieren.

Herredoubletitlen blev vundet af John Newcombe og Tony Roche, som dermed vandt deres anden af deres fem Wimbledon-titler i herredouble som makkere, efter at de to australiere havde vundet titlen for første gang i 1965. Triumfen var Newcombes syvende grand slam-titel i herredouble, heraf hans tredje Wimbledon-titel. Roche vandt sin sjette herredoubletitelgrand slam-niveau, og det var hans anden Wimbledon-titel. I finalen besejrede de deres landsmænd Ken Rosewall og Fred Stolle med 3-6, 8-6, 5-7, 14-12, 6-3. De forsvarende mestre, Bob Hewitt og Frew McMillan, tabte i semifinalen til Rosewall og Stolle.

Mixed double-turneringen blev vundet af Ken Fletcher og Margaret Court, som i finalen besejrede Aleks Metreveli og Olga Morozova med 6-1, 14-12, og som i semifinalen vandt over de forsvarende mestre, Owen Davidson og Billie Jean King. Fletcher vandt dermed den 11. og sidste grand slam-titel i mixed double samt den fjerde og sidste Wimbledon-titel i mixed double i sin karriere, og han havde vundet alle titlerne med Margaret Court som makker. Court vandt den 15. af sine 21 mixed double-titler på grand slam-niveau i karrieren, heraf den fjerde af sine fem Wimbledon-titler. Aleks Metreveli og Olga Morozova var i den første af deres to grand slam-finaler i mixed double i karrieren.

Den samlede præmiesum for Wimbledon-mesterskaberne 1968 androg £ 26.150. I mesterskabsrækkerne var pengepræmierne fordelt som vist nedenfor.[1][2]

Pengepræmier
Resultat Herresingle Damesingle Herredouble Damedouble Mixed double
Pr. spiller Pr. par
Vindere £ 2.000 £ 750 £ 800 £ 500 £ 450
Finalister £ 1.300 £ 450 £ 500 £ 300 £ 300
Semifinalister £ 750 £ 300 £ 350 £ 150 £ 150
Kvartfinalister £ 400 £ 150 £ 180 £ 100 £ 100
1/8-finalister £ 150 £ 90 £ 0 £ 0 £ 0
1/16-finalister £ 100 £ 50 £ 0 £ 0 £ 0
1/32-finalister £ 75 £ 35 £ 0 £ 0 £ 0
1/64-finalister £ 50 £ 25 - - £ 0

Vindere og finalister

[redigér | rediger kildetekst]

Der blev afviklet fem seniormesterskaber, to juniormesterskaber, et veteranmesterskab. Derudover spillede de spillere, der blev slået ud i første eller anden runde af singlemesterskaberne om den såkaldte "All England Plate". Finaleresultaterne for disse turneringer er angivet nedenfor.

Kategori Række Vinder Finalist Finaleresultat
Senior Herresingle Australien Rod Laver Australien Tony Roche 6−3, 6−4, 6−2
Damesingle USA Billie Jean King Australien Judy Tegart 7−5, 9−7
Herredouble Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
6−3, 8−6, 5−7, 14−12, 6−3
Damedouble USA Rosemary Casals
USA Billie Jean King
Frankrig Françoise Dürr
Storbritannien Ann Jones
3−6, 6−4, 7−5
Mixed double Australien Margaret Court
Australien Ken Fletcher
Sovjetunionen Alex Metreveli
Sovjetunionen Olga Morozova
6−1, 14−12
All England Plate Herresingle Storbritannien Gerald Battrick USA Herb FitzGibbon 6−4, 3−6, 7−5
Damesingle Storbritannien Virginia Wade USA Kathy Harter 6−2, 12−10
Junior Drengesingle Australien John Alexander Frankrig Jacques Thamin 6−1, 6−2
Pigesingle USA Kristy Pigeon Australien Lesley Hunt 6−4, 6−3
Veteran Herredouble Storbritannien Jaroslav Drobny
USA A.V. Martini
Storbritannien S. Match
USA Gardnar Mulloy
6−2, 7−5

Herresingleturneringen bestod af 128 spillere i hovedturneringen, og alle kampene blev spillet bedst af fem sæt. Af de 128 spillere i hovedturneringen kom de 10 spillere fra kvalifikationen, hvor 80 spillere spillede om de sidste 10 ledige pladser i hovedturneringen. Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem er vist nedenfor.

Mesterskabet blev vundet af Rod Laver, som besejrede Tony Roche i finalen med 6-3, 6-4, 6-2. Det var Rod Lavers tredje Wimbledon-titel i herresingle gennem tiden – de to første blev vundet i 1961 og 1962. Laver var i Wimbledon-finalen i herresingle for femte gang i karrieren, mens det for Roche var første (og eneste) gang.

Tre danskere deltog i herresingleturneringen – alle som useedede. Torben Ulrich nåede tredje runde, hvor han blev slået ud af Butch Buchholz med 3-1 i sæt, mens Jan Leschly og Jørgen Ulrich begge blev slået ud i anden runde.

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1  Australien Rod Laver 9 5 6 6    
 Storbritannien Mark Cox 7 7 2 0       1  Australien Rod Laver 4 6 6 4 6  
 Sovjetunionen Alex Metreveli 3 5 2       9  USA Dennis Ralston 6 3 1 6 2  
9  USA Dennis Ralston 6 7 6           1  Australien Rod Laver 7 6 6      
4  Australien John Newcombe 4 4 6 6 3       13  USA Arthur Ashe 5 2 4      
13  USA Arthur Ashe 6 6 4 1 6     13  USA Arthur Ashe 7 9 9 6  
5  Australien Roy Emerson 3 11 5 5     12  Holland Tom Okker 9 7 7 2    
12  Holland Tom Okker 6 9 7 7         1  Australien Rod Laver 6 6 6    
11  Australien Fred Stolle 1 5 5           15  Australien Tony Roche 3 4 2    
 USA Clark Graebner 6 7 7          USA Clark Graebner 6 6 9      
 USA Tom Edlefsen 4 6 1 6 4    Sydafrika Ray Moore 2 0 7      
 Sydafrika Ray Moore 6 2 6 3 6        USA Clark Graebner 7 10 4 6  
10  USA Butch Buchholz 6 3 6 6         15  Australien Tony Roche 9 8 6 8    
 Sydafrika Bob Hewitt 4 6 2 2       10  USA Butch Buchholz 6 5 4 4  
15  Australien Tony Roche 9 6 6       15  Australien Tony Roche 3 7 6 6    
2  Australien Ken Rosewall 7 3 2      

Hovedturneringen i damesingle havde deltagelse af 96 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt. Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem er vist nedenfor.

Mesterskabet blev vundet af Billie Jean King, som besejrede Judy Tegart i finalen med 9-7, 7-5. Det var Billie Jean Kings tredje Wimbledon-titel i damesingle i karrieren – de to første blev vundet i 1966 og 1967 – og hun vandt senere yderligere tre Wibledon-titler i damesingle. Tegart var i damesinglefinalen for eneste gang i sin karriere.

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1  USA Billie Jean King 6 6    
 Australien Faye Moore 2 4       1  USA Billie Jean King 6 6    
8  Australien Lesley Bowrey 6 6     8  Australien Lesley Bowrey 3 4    
 Storbritannien Joyce Williams 3 1         1  USA Billie Jean King 4 7 6  
4  Storbritannien Ann Jones 6 6         4  Storbritannien Ann Jones 6 5 2  
 Australien Helen Gourlay 3 1       4  Storbritannien Ann Jones 6 6  
 USA Patty Hogan 2 2      Frankrig Françoise Dürr 2 2    
 Frankrig Françoise Dürr 6 6         1  USA Billie Jean King 9 7  
 USA Rosie Casals 7 4 3       7  Australien Judy Tegart 7 5  
6  Brasilien Maria Bueno 5 6 6     6  Brasilien Maria Bueno 4 2    
 USA Kristy Pigeon 5 5     3  USA Nancy Richey 6 6    
3  USA Nancy Richey 7 7         3  USA Nancy Richey 3 1  
 Storbritannien Shirley Brasher 2 2         7  Australien Judy Tegart 6 6    
7  Australien Judy Tegart 6 6       7  Australien Judy Tegart 4 8 6
 Vesttyskland Edda Buding 2 3     2  Australien Margaret Court 6 6 1  
2  Australien Margaret Court 6 6    
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
Australien Roy Emerson
Australien Rod Laver
6 8 6      
8
Sydafrika Cliff Drysdale
Storbritannien Roger Taylor
4 6 3         1
Australien Roy Emerson
Australien Rod Laver
3 6 6 5    
4
Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
w o         4
Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
6 8 2 7    
5
USA Butch Buchholz
USA Dennis Ralston
                4
Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
3 8 5 14 6
6
Sydafrika Bob Hewitt
Sydafrika Frew McMillan
0 6 6 3 8       2
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
6 6 7 12 3
USA Arthur Ashe
USA Charlie Pasarell
6 2 4 6 5     6
Sydafrika Bob Hewitt
Sydafrika Frew McMillan
2 3 4    
Australien Ken Fletcher
Spanien Manuel Santana
1 1 4       2
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
6 6 6      
2
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
6 6 6      
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
USA Rosie Casals
USA Billie Jean King
6 3 6  
Australien Margaret Court
Storbritannien Virginia Wade
4 6 3     1
USA Rosie Casals
USA Billie Jean King
1 6 10  
4
Australien Lesley Bowrey
Australien Judy Tegart
4 6 6   4
Australien Lesley Bowrey
Australien Judy Tegart
6 1 8  
Storbritannien Winnie Shaw
Storbritannien Joyce Williams
6 4 2       1
USA Rosie Casals
USA Billie Jean King
3 6 7
USA Mary-Ann Eisel
USA Kathleen Harter
1 1        
Frankrig Françoise Dürr
Storbritannien Ann Jones
6 4 5
3
Frankrig Françoise Dürr
Storbritannien Ann Jones
6 6       3
Frankrig Françoise Dürr
Storbritannien Ann Jones
6 6  
Storbritannien Robin Lloyd
Storbritannien Frances MacLennan
6 6    
Storbritannien Robin Lloyd
Storbritannien Frances MacLennan
1 0    
Vesttyskland Helga Niessen
Vesttyskland Heide Schildknecht
1 3    
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
Australien Owen Davidson
USA Billie Jean King
7 6    
Australien Bill Bowrey
Australien Lesley Bowrey
5 2       1
Australien Owen Davidson
USA Billie Jean King
4 7    
4
Australien Ken Fletcher
Australien Margaret Court
6 6     4
Australien Ken Fletcher
Australien Margaret Court
6 9    
Sydafrika Frew McMillan
Sydafrika Annette du Plooy
2 4         4
Australien Ken Fletcher
Australien Margaret Court
6 14  
Danmark Torben Ulrich
USA Julie Heldman
6 2        
Sovjetunionen Aleks Metreveli
Sovjetunionen Olga Morozova
1 12  
3
Australien Fred Stolle
Storbritannien Ann Jones
8 6       3
Australien Fred Stolle
Storbritannien Ann Jones
3 10  
Sovjetunionen Aleks Metreveli
Sovjetunionen Olga Morozova
6 6    
Sovjetunionen Aleks Metreveli
Sovjetunionen Olga Morozova
6 12    
2
USA Pancho Gonzalez
USA Rosie Casals
2 4    

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Alan Little: Wimbledon Compendium 2017 (The All England Tennis and Croquet Club, 2017)
  2. ^ John Barrett (red.): BP Year Book of World Tennis (Ward Lock & Co., 1969), SBN 7063 1824 2, s. 52.