I forhold til tidligere var Bagnall Wild-systemet blevet indført i lodtrækningen, så der kun var byes i første runde. Tidligere var byes blevet fordelt i hele lodtrækningen.
Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, spillede mod vinderen af All Comers-turneringen, Herbert Lawford, hvori de resterende 23 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. Resultatet af udfordringsrunden blev, at den forsvarende mester, William Renshaw, besejrede Herbert Lawford med 7-5, 6-2, 4-6, 7-5 og dermed sikrede sig sin femte af syv Wimbledon-titler i herresingle.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, mod den forsvarende mester, William Renshaw, om mesterskabet i herresingle.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 10 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af den forsvarende mesterMaud Watson, der i finalen vandt 6-1, 7-5 over Blanche Bingley, og som dermed vandt den anden af sine to Wimbledon-titler.