Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/april 2019/Wikipedia og EU's ophavsretsreform
Wikipedia og EU's ophavsretsreform
.jpg)
Torsdag d. 21. marts gik den danske Wikipedia i sort i protest mod EU's "Direktiv om ophavsret på det digitale indre marked". Desværre blev direktivet efterfølgende vedtaget med stemmerne 348-274. Muligheden for at fremsætte ændringsforslag blev afvist med stemmerne 317-312.
I denne artikel vil jeg redegøre for hændelsesforløbet omkring direktivet, herunder hvad vi har gjort i Wikimedia Danmark, hvorfor direktivet er problematisk, og hvad vi kommer til at beskæftige os med fremover.
Om direktivet
Europa-Parlamentets dokumentsystem er ikke det mest brugervenlige. Den vedtagne version af direktivet kan ses på hhv. dansk og engelsk her og her.
Formålet med direktivet er at sikre, at ophavsrettigheder er tilstrækkeligt beskyttede på internettet. Det formål er der for så vidt intet problem med, men måden hvorpå Europakommissionen har valgt at gøre det, er problematisk. De bestemmelser, der er blevet kritiseret af eksperter og interesseorganisationer, er artikel 11 og artikel 13, der i den endelige version af direktivet hedder artikel 15 og artikel 17.
Artikel 11 (nu 15) giver "udgivere af publikationer", dvs. nyhedsorganisationer, en accessorisk eller "ekstra" ophavsret til de nyhedshistorier de udgiver. Reglen indebærer at tjenester der vil gengive bidder af nyhedshistorier nu skal betale nyhedsorganisationen (art. 15, stk. 1, 1. afsnit). Det er alment anerkendt at bestemmelsen er rettet mod aggregeringstjenester såsom Google News, hvilket kan være problematisk i sig selv, men mere bekymrende er artiklens påvirkning af citatretten. En særskilt problematik har været, at de tekststykker som tjenester såsom Facebook genererer, når man linker til en hjemmeside er omfattet, hvorfor bestemmelsen fik øgenavnet "linkskatten".
Kommissionen og parlamentet forsøgte at undgå kritik ved at indsætte en passus om at "hyperlinking" ikke er omfattet (art. 15, stk. 1, 3. afsnit). Imidlertid gør det ikke noget ved problematikken, i hvert fald ikke hvis man anvender den traditionelle opfattelse af ordet "hyperlinking". Kritikken af bestemmelsen var ikke, at den bogstavelig talt ville forbyde indsættelse af links i sig selv, men at det tekststykke der ofte følger med ville være underlagt denne nye accessoriske ophavsret.
Den anden problematik med påvirkning eller udvanding af citatretten generelt, er forsøgt håndteret med en undtagelse for "enkelte ord eller meget korte uddrag" (art. 15, stk. 1, 2. afsnit), en undtagelse for "ikkekommercielle anvendelser af pressepublikationer, som foretages af individuelle brugere" og en konstatering af, at artiklen ikke skal påvirke den citatret der findes i art. 5, stk. 3, litra d af direktiv 2001/29/EC (præamblens betragtning 57).
Førstnævnte undtagelse er selv sagt ikke meget værd, anden undtagelse er enormt begrænset (i princippet er en blogger der viser reklamer omfattet), og den citatret der findes i 2001/29/EC, svarer ikke til den traditionelle danske citatret, og nok heller ikke andre landes citatret.
En anden problemstilling, der blev rejst særskilt af Wikimedia-bevægelsen, var påvirkningen af informationssøgning. I de lande hvor der allerede findes tilsvarende regler, har tjenster som Google News valgt at lukke fordi reguleringen var for byrdefuld. Dette betyder reelt, at de eneste tjenester hvor man på en effektiv måde kan gennembladre nyhedshistorier med henblik på research, vil være betalingstjenester. Dette er selvsagt ikke gavnligt for et åbent og frit projekt som Wikipedia.
Artikel 13 (nu 17) ændrer fundamentalt på ansvarsgrundlaget for uberettiget anvendelse af ophavsretligt beskyttet indhold. Under den tidligere model, kaldet "notice-and-takedown", var en onlineindholdsdelingstjeneste[1], først ansvarlig for ophavsretligt beskyttet indhold hvis den er gjort bekendt med, at det ophavsretligt beskyttede materiale ligger på platformen, og ikke fjerner indholdet inden for rimelig tid. Under det nye system skal disse tjenester for det første forsøge at indhente licensaftaler fra alle rettighedsforvaltere i EU-landene (art. 17, stk. 1, 2. afsnit), og såfremt de ikke kan anskaffe sig en sådan, er de som udgangspunkt ansvarlige for ophavsretskrænkende indhold på deres platform, medmindre de har handlet i overensstemmelse med den "erhvervsmæssig[e] diligenspligt"[2] (art. 17, stk. 4, litra b).
Bekymringen, og den opfattelse som modstandere af forslaget handlede ud fra, er, at platforme vil implementere såkaldte uploadfiltre/indholdsgenkendelsesfiltre for ikke at ifalde ansvar under direktivet. Sådanne filtre sammenholder det uploadede materiale med en database, for at se om der er et match (f.eks. om et filmklip matcher en allerede eksisterende film). Såfremt der er det, vil det uploadede materiale blive slettet eller på anden måde påvirket.
I den gamle version af direktivet der blev stemt ned i 2018, var der ikke tale om agtpågivenhed, men om aktive foranstaltninger for at undgå ophavsretligt beskyttet indhold, og uploadfiltre blev nævnt udtrykkeligt som et eksempel på en sådan foranstaltning i diverse udkast til direktivet. Som et forsøg på at imødekomme denne kritik er henvisninger til uploadfiltre fjernet i den nye udgave. Der er tillige indsat bemærkninger om, at medlemsstaterne ikke ordret må kræve uploadfiltre i deres implementering af direktivet (præamblens betragtning 66, 2. afsnit, 1. pkt.), og at "anvendelsen af [art. 17] ikke [medfører] nogen generel overvågningsforpligtelse" (art. 17, stk. 8, 1. afsnit). Denne formulering forhindrer imidlertid ikke, at platforme de facto vælger at implementere upload-filtre for at være helt sikre på, at de ikke ifalder ansvar under direktivet. Platforme som YouTube og Facebook anvender allerede et lignende, men på visse punkter mindre indgribende system, og erfaringen viser at det ikke fungerer. Desuden kan man spørge sig selv hvad der ligger i begrebet "agtpågivenhed" hvis der ikke er tale om uploadfiltre, men samtidigt heller ikke tale om den gamle "notice-and-takedown"-ordning.
Direktivet undtager "udbydere af tjenesteydelser såsom open source-softwareudviklings-og delingsplatforme, ikkeprofitbaserede videnskabelige eller uddannelsesmæssige databanker samt ikkeprofitbaserede onlineencyklopædier"[3] (art. 2, nr. 6, 2. afsnit og præamblens betragtning 62, 2. afsnit). Ud fra et optimistisk syn må man derfor antage at Wikipedia, og muligvis de andre søsterprojekter er omfattet. Ud fra et pessimistisk syn er det dog ikke udelukket at konstruere en fortolkning der alligevel rammer non-profit foretagender der anvender kommercielle Creative Commons-licenser. Uanset hvad beror Wikimedia Danmark og Wikipedias modstand ikke på en "egoistisk" tilgang. Det handler ikke om, hvorvidt en lov vil være skadelig for Wikipedia, men om den vil være skadelig for den frie udveksling af viden generelt.
Direktivet indeholder også en række positive elementer, og var direktivet blevet vedtaget uden artikel 11 og 13 (15 og 17) ville vedtagelsen have været en grund til at feste. Artikel 14 bestemmer, at affotograferinger og andre reproduktioner af værker der ikke længere er underlagt ophavsret, på samme måde vil være en del af det offentlige domæne (public domain). Dette har været et problem for Wikimedia Foundation og Wikimedia Deutschland der i 2015 blev sagsøgt for at have lagt affotograferinger af gamle kunstværker op på Commons. Museeet der havde taget fotografierne, mente at de havde ophavsretten til billederne, på trods af at der var tale om 1-til-1 gengivelser af de oprindelige værker. Under artikel 8 får museer nu mulighed for at gøre værker der fortsat er underlagt ophavsret, men ikke længere forhandles[4], tilgængelige for en bredere kreds. Artikel 3 introducerer nye beskyttelser for datamining.
Begivenheder
2018
I starten af 2018, da direktivet stadigvæk var under udarbejdelse i Europakomissionen, blev jeg gjort opmærksom på debatten om direktivet gennem en dansk kontakt der arbejdede i Wikimedia Deutschland. Jeg fandt ud af, at den danske regering havde erklæret sig "tilbøjelig" til at støtte direktivet på trods af, at det dengang var værre end den nu vedtagne version, og på trods af, at der allerede på dette tidspunkt var rettet kritik mod direktivet af interesseorganisationer og akademikere. Jeg udarbejdede et brev til Kulturministeriet der forklarede vores bekymringer ift. direktivet og kom med diverse råd til, hvordan direktivet kunne forbedres. Brevet blev godkendt til bestyrelsesmødet i marts og sendt til Kulturministeriet d. 17. Vi modtog ikke noget svar på vores henvendelse.
Op til den første afstemning i Europa-Parlamentet om direktivet, skrev MEP Morten Løkkegaard en kronik i Berlingske Tidende, der forsvarede direktivet. Det lykkedes os at få en respons-kronik bragt i avisen før plenum-afstemningen. Samme dag opfordrede vi folk til at kontakte de danske MEP'er, og opfordre dem til at stemme imod direktivet. Vi var desværre lidt for sent ude med en diskussion om, hvorvidt den danske Wikipedia skulle fremvise et banner ifm. afstemningen.
2018-versionen af direktivet blev nedstemt af Europa-Parlamentet med stemmerne 318-278. Afstemningen var dog ikke en afstemning om vedtagelse kontra forkastelse, men om hvorvidt Parlamentet kunne godkende direktivet i dets daværende form, eller om der skulle foretages en ny runde af forhandlinger. Direktivet var således ikke dødt, blot fordi det var blevet nedstemt. I september måned godkendte Parlamentet et udkast til direktivet uden forbedringer til artikel 11 og 13. Jeg blev interviewet af Laura Hellensberg, journaliststuderende ved SDU omkring denne afstemning til en intern artikel.
Som nævnt indeholder direktivet også en række positive ting, herunder artikel 14 der beskytter reproduktioner af billedkunstværker i det offentlige domæne (dvs. værker hvor ophavsretten er udløbet). I december fik jeg at vide, at den danske regering var modstandere af bestemmelsen, og sendte et brev til Kulturministeriet og Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union, hvori vi forklarede problemstillingen og opfordrede dem til at støtte bestemmelsen. Vi har ikke haft noget dybdegående indblik i trilogiforhandlingerne, og den danske holdning kan ikke have været udslagsgivende i sig selv, men bestemmelsen endte med at blive inkluderet i den endelige version.
2019
Efter at trilogiforhandlingerne var afsluttede, skulle Europa-Parlamentet igen stemme om direktivet. Dette var så at sige "sidste chance", og derfor var aktiviteten denne gang noget mere koordineret end i 2018. På bestyrelsesmødet i marts (referat endnu ikke lagt op) besluttedes det, at vi skulle forsøge at opnå opbakning på den danske Wikipedia til enten et blackout (dvs. at man ikke ville kunne tilgå den danske Wikipedia i et døgn) eller et banner. I modsætning til hvad mange udeforstående tror, er Wikimedia Danmark og den danske Wikipedia ikke en og samme ting, og Wikimedia Danmark har ingen redaktionel kontrol over den danske Wikipedia. Derfor var det også glædeligt at se, at der var så stor opbakning som der var. En fejl fra min side var, at der ikke var fastsat nogen dato i selve diskussionen på Landsbybrønden, idet jeg tænkte det kunne være en god ide at fastslå dette efterfølgende i takt med, at andre Wikipediaer besluttede hvad de ville gøre. Imidlertid kørte diskussionen fast på en del andre sprogversioner, og derfor blev det (næsten i sidste øjeblik) besluttet at den danske Wikipedia skulle "gå i sort" samtidigt med den slovakiske, tjekkiske og tyske Wikipedia d. 21. marts.
Jeg informerede Wikimedia Foundations tekniske personale der stod for det praktiske, og oversatte den engelske blackout-tekst. Kl. 23:15 d. 20. marts sendte vi følgende pressemeddelelse ud til diverse danske medier:
Torsdag den 21. marts vil den danske Wikipedia være utilgængelig i 24 timer i protest mod EU's foreslåede "Direktiv om ophavsret på det digitale indre marked", som Europa-Parlamentet skal stemme om i næste uge. Wikipedia på slovakisk, tjekkisk og tysk vil ligeledes være utilgængelig, mens en lang række andre europæiske sprogversioner af Wikipedia vil vise bannere, der udtrykker modstand mod direktivet.
Dette er ikke en beslutning der er truffet lemfældigt. Vi mener at forslagets artikel 11 og 13 vil have så betydelige skadevirkninger for det frie internet, at det er værd at markere vores modstand, og opfordre Europa-Parlamentet til at forkaste forslaget så længe artikel 11 og 13 består.
Wikipedia berøres ikke direkte af direktivet, men vores projekt står og falder med resten af internettet. Når infrastrukturen for udveksling af viden svækkes, svækkes Wikipedia. Alle der har haft gavn af Wikipedia, og fortsat ønsker at bevare det frie internet, bør kontakte deres repræsentanter i Europa-Parlamentet og opfordre dem til at stemme imod forslaget.
Det tog lidt tid før blackouten slog igennem, men fra cirka 00:10 var den danske Wikipedia lukket ned. En misforståelse omkring brugergrænsefladen for oversættelse af tekst gjorde, at teksten var på engelsk til at starte med, men Finn var hurtig til at få det ordnet, så teksten stod på dansk ved morgenstunden.
Dagen efter blev jeg ringet op ved syvtiden af Aske Muff fra Ritzau omkring nedlukningen. Det resulterende Ritzau-telegram blev efterfølgende bragt i en række medier. Jeg blev særskilt interviewet på TV 2 News i magasinprogrammet "News & Co.", og af Radio Globus. Dagen efter blev jeg interviewet i P1 morgen. Finn blev interviewet af bl.a. Danmarks Radio. Alt i alt skabte blackouten en stor mængde opmærksomhed omkring direktivet. Villy har forsøgt at samle omtalen på Wikipedia:Presse 2019 som jeg håber at kunne tilføje til, når jeg på et tidspunkt har tid til at fremskaffe artikler/lydklip.
Hvad nu?
Som nævnt i starten af artiklen, var vores indsats desværre ikke nok, til at Europa-Parlamentet forkastede forslaget. Det næste skridt bliver, at holde øje med og evt. påvirke den nationale implementering af direktivet gennem høringssvar mv. Direktivet lægger også visse steder op til, at medlemslandende anvender allerede eksisterende undtagelser til ophavsretten (f.eks. en udvidet citatret til parodi), som det kunne være gavnligt at få implementeret i dansk lov.
Noter
- ^ EU-dansk, den engelske betegnelse er "online content-sharing service provider"
- ^ EU-dansk, den engelske betegnelse er "professional diligence, og en mere retvisende dansk oversættelse ville være "branchemæssig agtpågivenhed" eller lign.
- ^ Den danske formulering af direktivet anfører at disse tjenester ikke "bør" være omfattede, men baseret på den engelske formulering "should", må man antage, at det er en ufravigelig undtagelse
- ^ EU-dansk, den engelske betegnelse er "out-of-commerce works"