Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Handling ifm. EU's nye ophavsretsdirektiv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Handling ifm. EU's nye ophavsretsdirektiv

[rediger kildetekst]

Henover det sidste år har Wikimedia Danmark deltaget i debatten om det foreslåede EU-direktiv om ophavsret på det indre marked. I juli måned forklarede jeg i Berlingske hvorfor det daværende forslag var skadeligt både for Wikipedia, de andre Wikmedia-projekter og den generelle infrastruktur for fri viden. Den daværende udformning af forslaget blev afvist af Europa-parlamentet og sendt tilbage til nyforhandling.

En ny udformning af direktivet er nu nået, og Europa-parlamentet skal stemme på det på et tidspunkt her i marts måned. Selv om det nye forslag er forbedret på mange områder ift. forslaget fra 2018 er det fortsat problematisk, og ideelt set bør det igen forkastes i sin nuværende form. Dimitar Dimitrov og Allison Davenport (hhv. wikimedianer i Bruxelles og policy fellow hos Wikimedia Foundation) har redegjort dybdegående for problematikkerne i to artikler, men jeg vil hurtigt opsummere dem her:

Under de nuværende regler er en platform udelukkende ansvarlig for ophavsretskrænkende indhold såfremt den er blevet gjort opmærksom- på indholdet og herefter har undladt at fjerne det, den såkaldte "notice and takedown"-model. Under det foreslåede direktiv er udgangspunktet at platforme for det første skal forsøge at erhverve en licens fra de rettighedshavere hvis indhold muligvis vil blive uploadet til deres platform (artikel 13, stk. 1, 2. pkt.) Hvis de ikke kan formå at skaffe sådan en licens er de per automatik ansvarlige for ophavsretskrænkende indhold på deres platforme mindre de har udvist den agtpågivenhed der står på mål med almindelig industripraksis (artikel 13, stk. 4, litra b). Det fremgår ikke ordret at dette vil føre til uploadfiltre, og direktivet udelukker medlemsstaterne fra at påkræve dem ordret i implementeringen (se artikel 13, stk. 7, 1. pkt. og præambel 38b, 4. afsnit), men i og med at det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt og reelt umuligt for platforme at foretage den nødvendige kontrol manuelt, fastholder vi at det de facto vil føre til en implementering af uploadfiltre. Ydermere er retningslinjerne for hvad der overhovedet udgør agtpågivenhed så uklare at det reelt er overladt til retspraksis at fastsætte dette, hvilket er uacceptabelt når der foretages så stor en omvæltning af den europæiske ophavsretslovgivning der angiveligt har til formål at harmonisere reglerne på tværs af EU.

Wikimedia-bevægelsen har i løbet af hele processen forklaret hvordan denne model fuldkomment underminerer sider med brugergenereret indhold, herunder eks. Wikipedia. Som svar på denne kritik er der tilføjet en række undtagelser (artikel 2, stk. 5 og præambel 37a, 1. afsnit in fine) for bl.a. "non-profit encyclopædier". Dette gør dog ikke at vi dropper vores kritik. For det første handler diskussionen ikke kun om hvad der er godt og dårligt for Wikimedia, men hvad der er godt og dårligt for den frie udveksling af viden på internettet generelt. For det andet er det på ingen måde sikkert at vores projekter er fuldt ud beskyttede. Selv om Wikipedia som projekt er et non-profit-foretagende udgives alt indhold under CC-BY-SA, en licens der tillader kommercielt brug. På samme måde kan billeder på Commons også anvendes til kommercielt brug, hvilket ses ofte i medierne. Det er således ikke udelukket at fremføre et argument om at ikke alle Wikimedia-projekterne er undtaget fra direktivet.

Ud over artikel 13 som er hovedsynderen er artikel 11 (citater fra pressen), som tidligere kun gjaldt søgemaskiner og nyheds-aggregatorer, nu blevet udvidet til alle websider (artikel 11, stk. 1 smh. artikel 1, stk. 1, litra b i direktiv 2015/1535). Den nuværende udformning er formuleret på en sådan måde at kun anvendelse af enkelte ord eller meget korte uddrag er undtaget (artikel 11, stk. 1, 3. afsnit). Citater ud over dette giver nu medierne krav på økonomisk kompensation, den eneste undtagelse hertil er for enkeltpersoner der bruger citaterne til ikkekommercielle formål (artikel 11, stk. 1, 1. afsnit, 2. pkt.) Dette strider imod den helt fundamentale grundsætning om retten til at citere, og den nuværende danske model hvor citaters tilladte størrelse defineres relativt efter det værk der citeres fra og til. Citater anvendes i variende udstrækning på Wikipedia, og i og med at de ikke engang har forsøgt at undtage os fra denne del af direktivet kan det også påvirke os dér.

Spørgsmål

[rediger kildetekst]

Formålet med denne diskussion er at se om der er opbakning til at den danske Wikipedia markerer at vi er imod det foreslåede direktiv, og såfremt dette besvares bekræftende, hvordan det skal markeres. De to mest udbredte (og umiddelbart eneste oplagte) er et banner i toppen eller et decideret Wikipedia-blackout hvor vi lukker for adgangen til Wikipedia i en nærmere defineret periode for at udtrykke utilfredshed. Der er en række parallele diskussioner i gang på andre Wikipedia-sprogversioner, og såfremt der er opbakning kan det koordineres sådan at alle de deltagende Wikipedia-sprogversioner deltager samtidigt.

Det er muligt at parlamentet stemmer om det nye direktiv allerede i næste uge, så jeg har tænkt mig at konkludere diskussionen primo lørdag.

Diskussion

[rediger kildetekst]

Af åbenlyse grunde synes jeg det er en god idé at vi markerer modstand mod direktivet. Jeg vil ikke redegøre synderligt meget for hvorfor da jeg også har skrevet ovenstående. Det sker ikke så tit at Wikipedia involverer sig når det kommer til ny lovgivning osv., men det er ikke uden fortilfælde, og når nogen forsøger at save ens ben af er der ikke noget galt i at protestere. Jeg kan bakke op både om et banner og et blackout. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 12. mar 2019, 16:45 (CET)

Bare til orientering så har tysk Wikipedia lige haft en en afstemning om og hvordan, de vil protestere. Der var et flertal på 146 mod 69 (67,9 %) for en protest og et flertal på 139 mod 28 (83,2 %) for, at det skulle ske i form af et 24 timers blackout i stedet for bare et banner. Det planlægges at blackoutet skal ske 21. marts for at få opmærksom forud for demonstrationer, der skal finde sted i hele Europa 23. marts. Hvis afstemningen finder sted før, kommer blackoutet dog også til at ske før. --Dannebrog Spy (diskussion) 12. mar 2019, 17:29 (CET)
For mig at se virker det som om at med "not-for-profit online encyclopedias are also excluded from this definition" fra [1] har EP ville skabe en undtagelse for Wikipedia, se evt. Jens Rohde's Facebook kommentar fra 11. september 2018 [2]. Desværre kan Wikimedia Commons ikke siges at være en encyklopædi, Wikipedia kan også sælges [3] og falder næppe ind under non-profit. Det er jo også lige ud af landevejen at sælge Wikisource, Wikibooks og Wikivoyage. Der findes folk der indpakker artikler fra den engelsk Wikipedia og sælger dem på online platforme [4] og [5]. Se også Print Wikipedia og Das Wikipedia-Lexikon in einem Band. — Fnielsen (diskussion) 12. mar 2019, 18:07 (CET)

Jeg er enig i, at community'et bag dansk Wikipedia bør markere en kraftig modstand mod det foreslåede direktiv. Sort skærm er fint med mig. Jeg tvivler på, at det vil have den store effekt, hvis de faste bidragsydere stiller sig op med skilte på Christiansborgs Slotsplads, men kan vi finde på andre initiativer, der får gennemslagskraft i medierne, vil det være fint. --Pugilist (diskussion) 12. mar 2019, 18:30 (CET)

Også jeg står absolut bag en markering af protest, og et koordineret black-out virker rimeligt og effektfuldt. Jeg vil heller ikke have noget imod et banner, der kan have impact over længere tid, og som kan tilbyde uddybende information (også over længere tid). --Medic (Lindblad) (diskussion) 12. mar 2019, 20:53 (CET)
Enig med Medic. Lad os smække et banner op, lave en simpel, men grundig side, der forklarer alvoren af dette – og konsekvenserne – og lukke Wikipedia ned i et døgns tid. —Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 12. mar 2019, 22:05 (CET)
Også jeg er enig med Medic. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 12. mar 2019, 22:27 (CET)
Jeg mener også vi bør tilslutte os en evt. koordineret international aktion, men tvivler lidt på effekten af det. Dels er det meget kompliceret stof, og desværre er det her i landet lykkedes/forsøgt at spinne det til, at modstanden er resultat af en skjult manipulation fra Google (se f.eks.: Falsk historie om #SaveYourInternet kampagnen på Politikens lederplads). - Nico (diskussion) 12. mar 2019, 23:19 (CET)
Vi skal helt klart på banen. Banner og black-out er helt fint for mig. Kan man også ramme de sociale medier med en fiks og forståelig tilgang, bliver budskabet nok bedre forstået af masserne, og finder måske vej til flere talerør. --Jørgen (diskussion) 13. mar 2019, 09:11 (CET)
Jeg vil også gerne erklære mig enig i Medics forslag om både et banner og en mørklægning i et døgns tid. Ulrikkold (diskussion) 13. mar 2019, 20:48 (CET)

Det er et meget indgribende lovforslag, som efter alt at dømme radikalt vil ændre den måde, internettet fungerer på, ved drastisk at reducere mængden af tilgængeligt indhold på alle platforme. Jeg er klart tilhænger af, at Dansk Wikipedia (og alle andre kræfter) markerer den stærkest mulige modstand mod forslaget, det være sig med blackout såvel som bannere og andre tiltag. Man kunne evt. henvise til https://pledge2019.eu/en - eller den video, som de har liggende på siden, som meget godt forklarer implikationerne af dette forslag. —Pinnerup (diskussion) 13. mar 2019, 09:52 (CET)

En strejke i fuld skala med blackout har min uforbeholdne støtte og gerne med InterWiki-koordination. Derudover må der da også meget gerne være et oplysningsbanner i længere tid, som Medic foreslår. I så fald beslutning om strejke vedtages, tager nogen så initiativ til en pressemeddelelse? Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 14. mar 2019, 21:08 (CET)

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── Har modtaget følgende fra Joseph Seddon @ WMF. De arbejder på banner/blackout-tekst der kan anvendes på de forskellige sites, så den del behøver vi ikke bekymre os om, ud over oversættelsesarbejde selvfølgelig.

A number of other communities are in active discussions some of which appear to be expressing consensus in favor of a banner, a blackout, or a combination of the two. We want to ensure materials including, banners and blackouts are easily accessible and adaptable for use on all languages in the com

Those materials we are preparing will be ready in the next few days, but we’d like to take this opportunity to contextualize them by outlining our approach. Our materials aim to do the following:

  • Avoid invoking party politics. - We want the campaign to be clearly and unequivocally about the Directive text, not about particular parties or candidates. We will also avoid linking to any campaigns that encourage the support or opposition of specific candidates
  • Focus on the issues. - We will hone in on the particular articles in the Directive that are causing problems with the text, specifically Articles 11 and 13.
  • Contain our own neutral material. We believe it's imperative to have airtight arguments and intentional framing. While other sites have great initiatives underway, we cannot ensure that external content will remain consistent with our message.
  • Have a uniform call to action. Where we link to content, we will link to fixcopyright.wikimedia.org, which will when updated direct users to contact their MEPs through the European Parliament's website, We believe concerted action will have more effect than disperse, uncoordinated action between communities.
  • Communicate in a concise, direct and factual style, so as to avoid confusing our message.

Please distribute this message to your communities as you see fit. We would like the communities voting in favor of an action to know that we are working on the tools and messaging to support their decision.

En pressemeddelelse er en god ide, men vi skal lige finde ud af det praktiske med hvornår tingene sker osv. Det vil have mest impact hvis pressemeddelelsen sker lige før blackoutet. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 15. mar 2019, 09:33 (CET)

Naturligvis skal pressemeddelelsen udkomme umiddelbart op til strejken, men der kan da sagtens arbejdes på den nu. Det er da kun småting, der skal rettes i den når datoen lægges fast. Baggrunden for strejken kender vi jo godt, og synes det vil være godt, der kommer et aftryk fra det danske wiki fællesskab i danske medier :-) Desværre er jeg ikke skarp i kommunikative færdigheder på den front, så jeg håber en mere kompetent person end mig har mulighed for det :-) (Denne usignerede kommentar er skrevet af Asger (diskussion • bidrag) 15. mar 2019, 14:18)
Hvis vi venter på skabelonerne fra WMF kan vi sørge for at den stemmer overens med dem. Som nævnt ovenfor skal vi gerne have et uniform call to action. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 15. mar 2019, 14:24 (CET)
Det lyder som en god plan og dejligt at se, at der er opmærksomhed på hele problemstillingen på tværs af de sproglige wiki fællesskaber :-) Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 15. mar 2019, 14:39 (CET)

Konklusion

[rediger kildetekst]

Der er overvældende opbakning til et banner + blackout. Jeg afventer fortsat materialer fra WMF, men giver besked om at der er konsensus på da-wp. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 16. mar 2019, 10:22 (CET)

Opfølgende diskussion

[rediger kildetekst]

Jeg har modtaget følgende udkast til banner og blackout-skærm. Designet og teksten er ikke endelig, men dog nogenlunde det, der kommer til at stå. Det bliver selvfølgelig oversat.

-- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 18. mar 2019, 10:32 (CET)

Det lader til at flere internetsider strejker 21. marts, herunder tysk Wikipedia. Er det den dato, vi fortsat går efter at gå i sort? --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. mar 2019, 21:35 (CET)
@Asger: Er i færd med at snakke om det nu. Problemet er, at mange af de lokale WP'er ikke har fået konkluderet deres diskussioner. Hvis vi blackouter d. 21. bliver det uden nogen større optakt, men til gengæld sammen med de-wp og cz-wp. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. mar 2019, 21:43 (CET)
Hvis vi venter bliver det op til selve afstemningen d. ~25-26 ~26-27 hvor den selv sagt måske har mere gennemslagskraft. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. mar 2019, 21:46 (CET) Opdateret 19. mar 2019, 21:49 (CET)
Det lader til at for dem som deltager i det, at 21/3 er fælles blackout dag under betegnelsen #321EUOfflineDay. Vil vi ikke komme til at stå lidt alene, hvis vi venter? --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. mar 2019, 22:02 (CET)
Du har en pointe, jeg forsøger pt. at rådføre mig med de andre communities osv., men det er lidt rodet taget i betragtning at mange af dem er frivillige organisationer, inklusive os. Er lidt stresset, men håber at have et svar i morgen tidlig så vi kan planlægge ud fra det. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. mar 2019, 22:14 (CET)
Det er helt ok :) Det kan ikke være nemt, men du gør et godt arbejde! Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. mar 2019, 22:17 (CET)
Ved vi hvornår det vil have mest gennemslagskraft. Hvis vi siger den 21. vil det så ikke give MEP'er mulighed for at tænke sig om og opsøge information? Jeg mener jeg allerede har set et banner på OpenStreetMap. — Fnielsen (diskussion) 19. mar 2019, 22:58 (CET)

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── Jeg har snakket med Joseph Seddon, og sådan som jeg forstår det er da-wp sat til at blackoute i morgen d. 21 (afventer blot helt endelig bekræftelse). Jeg har oversat den relevante tekst som folk hjertens gerne må læse korrektur på. Jeg har lige en universitetsaflevering der skal laves færdig, og så vender jeg tilbage igen. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 07:34 (CET)

Jeg kan bekræfte at der er blackout i morgen. De efterfølgende dage vil der være et banner. Jeg har lavet følgende udkast til en pressemeddelelse. Jeg ved ikke om den er for kort, men jeg tænker at det er pressemeddelelser vel? Giv gerne noget feedback, så den kan være klar i aften.

Torsdag den 21. marts vil den danske Wikipedia være utilgængelig i 24 timer i protest mod EU's foreslåede "Direktiv om ophavsret på det digitale indre marked", som Europa-Parlamentet skal stemme om i næste uge. En række andre europæiske sprogversioner af Wikipedia, blandt andet den tyske, er ligeledes utilgængelige.

Dette er ikke en beslutning der er truffet lemfældigt. Vi mener at forslagets artikel 11 og 13 vil have så betydelige skadevirkninger for det frie internet, at det er værd at markere vores modstand, og opfordre Europa-parlamentet til at forkaste forslaget så længe artikel 11 og 13 består.

Wikipedia berøres ikke direkte af direktivet, men vores projekt står og falder med resten af internettet. Når infrastrukturen for udveksling af viden svækkes, svækkes Wikipedia. Vi opfordrer alle, der har haft gavn af Wikipedia, og fortsat ønsker at bevare det frie internet, til at kontakte deres repræsentanter i Europa-Parlamentet og opfordre dem til at stemme imod forslaget.

-- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 13:12 (CET)
Et yderligere spørgsmål: Skal vi implementere foranstaltninger for folk der forsøger at omgå banneret, sådan at tekst i artikelnavnerummet ikke kan læses, selv om man finder et workaround?:

Would the community want to put in additional measures for people who try to block banners. I've written some additional css to go in common.css that further obscures text in the article space only and disables the visual editor but leaves all other pages in tact.

-- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 13:47 (CET)
Vi skulle måske, i lighed med tysk Wikipedia, sætte en sitenotice på allerede i dag? - Nico (diskussion) 20. mar 2019, 14:10 (CET)
Giver det her mening? Baseret løst på den tyske.
-- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 15:36 (CET) Opdateret 20. mar 2019, 17:37 (CET) (ændrede farver og rettelse af stavefejl)
Ja, fint med mig, - det afgørende er at det ikke kommer som et lyn fra en klar himmel, det er nok de færreste læsere der følger brønden.
Noget andet, er det kun artikler, eller vil alle diskussioner og arbejdsområder også være lukket? - Nico (diskussion) 20. mar 2019, 16:05 (CET)
Al adgang bliver lukket så vidt jeg forstår, men i teorien er det muligt at snyde sig uden om, hvorfor jeg stillede det spørgsmål jeg stillede ovenfor. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 16:13 (CET)
Der er en slåfelj i den gule tekst: "ophasvret". For mig er det hip-som-hap om der er omgåelsesmuligheder. — Fnielsen (diskussion) 20. mar 2019, 17:34 (CET)
Har rettet stavefejlen nu, sætter banneret op inden for den næste halve time hvis der ikke er indvendinger, kom gerne med fortsat feedback til pressemeddelelsen. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 17:39 (CET)
Umiddelbart ser pressemeddelelsen ok ud, måske mangler en liste/link til hvilke wikier der deltager (hvis der findes)? (Denne usignerede kommentar er skrevet af Nico (diskussion • bidrag) )
Jeg har tilføjet hvilke Wikier der blackouter og en kommentar om, at mange af de andre har bannere oppe. Tingene kører på skinner nu. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 20. mar 2019, 21:37 (CET)

Resultat af parlamentets afstemning

[rediger kildetekst]

Den 26. marts blev EU-direktivet vedtaget med 348 stemmer for og 274 imod. Af de 13 danske medlemmer stemte 10 for og 2 imod (efter hvad jeg har talt mig frem til). Se evt omtalen på parlamentets egen hjemmeside (meget positiv). Ifølge denne artikel skal medlemslandene nu godkende EU-parlamentets beslutning i løbet af de kommende uger. Der har været et 10 minutters indslag (mere neutralt) i radioprogrammet Orientering på DR's P1, hvor professor i ophavsret Thomas Riis (ikke ham) ved KU udtaler sig om konsekvenserne, også medlemmerne Rohde og Kari medvirker.--Weblars (diskussion) 27. mar 2019, 09:36 (CET)