Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Hvilke danske fodboldklubber, spillere og trænere skal med

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvilke danske fodboldklubber, spillere og trænere skal med

[rediger kildetekst]

Dette diskussionsindlæg er forårsaget af en række tidligere/igangværende diskussioner (bl.a. denne diskussion, denne diskussion o.a.) omkring den såkaldte grænse for hvilkne danske fodboldklubber under Dansk Boldspil-Union (DAI og DGI fodboldklubber er en helt anden snak ...), fodboldspillere og fodboldtrænere, der er encyklopædisk relevante nok til at have en artikel på den (danske) Wikipedia. Mine egne hidtidige retningslinjer/kriterier (mindst 1-2 punkter bør have været opfyldt et på tidspunkt) for disse artikler kan nogenlunde opsummeres i nedenstående oversigt:

Danske fodboldklubber Danske fodboldspillere Danske fodboldtrænere
  1. Deltagelse i DBUs Landspokalturnering for herrer/kvinder
  2. Deltagelse i Danmarksturneringen for herrer/kvinder
  3. Deltagelse i minimum Serie 3 (dog alle BBU-klubber)
  4. Overbygningssamarbejder og fusionsklubber
  5. De dertilhørende (tidligere) moderklubber
  6. Serieklubber med minimum 3-5 års historie
  7. Serieklubber med minimum 100 aktive medlemmer
  8. Andre der har gjort sig bemærket i dansk klubfodbold
  1. A-landsholdsspillere (herrer og kvinder)
  2. Spillere (dansk eller udenlandsk herkomst) med min. 1 (semi)professionel kontrakt i karrieren i 1 dansk divisionsklub
  3. Fodboldspillere med min. 1 kamp for 1 dansk divisionsklub
  4. Udlandsprofessionelle spillere af dansk herkomst
  5. Andre der har fået betydelig omtale/gjort sig bemærket
  1. A-landsholdstrænere (+ assistenter) for herrer/kvinder
  2. Cheftrænere (+ assistenter af dansk eller udenlandsk herkomst) med min. 1 kamp for 1 dansk divisionsklub
  3. Udlandsprofessionelle trænere af dansk herkomst
  4. Andre der har fået betydelig omtale/gjort sig bemærket
total (min vurdering): cirka 2.000 artikler total (min vurdering): cirka 6.000 artikler total (min vurdering): cirka 800 artikler

Som interesseret i dansk fodboldhistorie finder jeg selv grænserne ganske rimelige, men håber meget på andres input og/eller konstruktive kritik. Der bør nedfældes et fælles sæt overordnede retningslinjer/kriterier for danske fodboldklubber/spillere/trænere, så det fremgår mere tydeligt hvilkne artikler er acceptable overfor specielt nye brugere - eller i det mindste have en fælles diskussion, man kan folk henvise til.--Froztbyte 15. feb 2008, 07:07 (CET)

Jeg synes forslaget ser rimeligt fornuftigt ud. Man kan for mig at se have været forholdsvis ubetydelig og stadig komme med og der gives plads til at argumentere for en artikel, så vi ikke skærer fuldstændigt af i specielle tilfælde - det er positivt. Dog synes jeg punkt 6 og 7 under klubberne er lidt for lidt betydelig: i princippet kan en serie 6-klub jo godt have eksisteret i 5 år uden at være af interesse i den brede offentlighed. Hvis en serieklub i den lave ende har gjort sig bemærket kan den jo komme ind under punkt 8, så jeg synes ikke vi skal garantere berettigelse blot for at have opnået punkt 6 og måske heller ikke 7. Derudover godt forslag. --CarinaT 15. feb 2008, 08:46 (CET)
Imponerende stykke arbejde, der giver et godt værktøj fremadrettet. Jeg synes dog godt, at man kan overveje at hæve overliggeren en lille smule ved at kræve, at der skal opfyldes mindst 2 punkter inden for hver katagori, og altså ikke "1-2". Jeg kender et par spillere, der som amatører for år tilbage fik chancen i en 3. divisionsklub i en enkelt kamp eller to, og de vil givet i dag være smigrede over at blive mindet om deres glorværdige karriere, men de er efter min opfattelse klart ikke notable. Der er sikkert en del flere af den type spillere også uden for min tilfælde omgangskreds. Sættes krav om minimum 2 opfyldte punkter (eksempelvis (semi)professionel kontrakt og minimum én kamp), bliver der sorteret ud. Det vil vel også løse den indvending, som CarinaT nævner. --Pugilist 15. feb 2008, 08:56 (CET)
Jeg mener, at det vil være svært, at fastsætte sådanne specifikke regler for notabilitet. Hensigten er god, men jeg synes, at dit regelforslag i stedet bør bruges ved individuel evaluering af fodboldartiklers notabilitet. Diskussionen omkring Tårnby Fodbold Forening bunder jo i, at Jthventura / Denham blev sur over sletningen af Søde Stjerne-artiklen. Lad os tage de enkelte artikler op til diskussion i takt med, at der opstår tvister. --C.Thure 15. feb 2008, 10:27 (CET)
Rigtig gode retningslinjer at have. Godt arbejde. --Rasmus81 15. feb 2008, 12:42 (CET)
Jeg finder dem fine - der er bare ingen god grund til "danske" i teksten. Hvis vi kan finde troværdigt materiale om tilsvarende klubber, spillere og trænere i andre lande, må samme kriterier gælde. --Palnatoke 15. feb 2008, 12:54 (CET)
Jeg er glad for at du forsøger at sætte nogle grænser for hvilke klubber og spillere der er relevante på wiki. Men kan stadig ikke se nogen ide i at du trækker grænser ved serie-3 klubber og minimum 3 års eksistens, for mig at se er disse grænser sat med henblik på at retfærdiggøre Tårnby FF-sidens eksistens, og intet andet. De klubber der ligger lavere end serie-3, har mindre end 3 år på bagen og som kunne finde på at oprette en side på wiki, kan helt sikkert tælles på en hånd. For mig at se ville en retfærdig grænse være at foreningen er registreret under den lokale Boldspil Union. Jeg tror ikke at Wiki vil blive overdænget med useriøse artikler om serie 4 og serie 5 hold, ved en sådan ændring. Men er åben overfor kritik :-) Jthventura 15. feb 2008, 16:24 (CET)
En ting, vi skal huske, er at grænserne bør flytte sig efterhånden - ideelt betragtet skal vi behandle de 305.249 vigtigste emner, og der må vi vel i fodboldens verden kigge på placeringer - hold i Superligaen er pr. definition vigtigere end hold i Serie 4, og i min bog tæller det imod en klub, at vi ikke har artikler om alle de vigtigere klubber. Med andre ord: Så længe vi ikke har artikler om alle klubber i Danmarksserien (7 røde links) og Kvalifikationsrækken (6 røde links), vil jeg som udgangspunkt mene at de lavere rangerende klubber hellere skulle spille bold end skrive artikler - dette sagt af en person, der bor i Brøndby og er noget nær ligeglad med fodbold, så min tolerance på dette punkt er nok mindre end ellers. ;-) --Palnatoke 18. feb 2008, 20:19 (CET)

Jeg vil mene at det er voldsomt småligt af man som admin af en serie 3-klub sætter spørgsmålstegn ved en serie 5 klub. Jeg kan slet ikke se hvorfor man skulle have interesse i at begrænse kendskabet til en klub, da wikipedia netop er til for at øge kendskabet til forskellige ting. Efter slettelsen af Søde Stjerne er det fx ikke længere at referere til wikipedia når interssanter ønsker information om klubben, her tænkes specielt nye spillere... Jvhventura har synligt lagt et stor og seriøst arbejde i at oprette Søde Stjerne, det ryster mig dybt at visse personer føler sig hævet som en almengyldig dommer der har rettighed til at dømme hvad der rigtig og forkert! Dette skal specielt ses i lyset af hans egen side Tårnby FF, der er af samme kvalitet som Søde Stjerne... --Casmor 20. feb 2008, 19:45 (CET)

→ Bruger:Jthventura: På hvilken måde bliver en nystiftet amatørklub uden nogen meritter på CV'et gjort "interessant" med et lokalunions-medlemsskab? Jeg har udelukkende foreslået ovenstående vejledende kriterier for at filtrere de mest useriøse og/eller irrelevante fodboldklubber fra og har derfor bevidst fravalgt "et medlemsskab af en lokalunion" som et kriterie i ovenstående udkast. En serieklub skal for mig at se rent faktisk have foretaget sig et eller andet - eksempelvis en præstation i fodboldmæssig sammenhæng eller på anden vis gjort sig betydelig bemærket før der er en vis relevans at spore. Jeg kan slet ikke se hvordan et medlemsskab af en lokalunion alene gør en klub fortjent til en artikel på dawiki andet end at det kvalificerer foreningen til eventuelt at blive listet i et muligt seperat underafsnit over alle tidligere/nuværende medlemmer i artiklen for den pågældende fodboldunion. Jeg kan personligt i hvert fald ikke gennemskue, hvordan man kan udlede en bæredygtig artikel om en blot fire uger gammel (foreningen bliver ældre dag for dag :-)) idrætsforening som Søde Stjerne. Men det er selvfølgelig blot min mening, der er ingen afgørelser/handlinger på Wikipedia, som ikke kan omstødes med de rigtige argumenter i hånden :-)--Froztbyte 24. feb 2008, 21:17 (CET)
→ Bruger:Casmor: Sådan som jeg læser dit indlæg bliver det endnu mere tydeligt, at det i højere grad handler om selvpromovering af foreningen (for at tiltrække nye spillere og/eller sponsorer?) og der bedes I (for anden gang) læse Wikipedia:Selvbiografier, hvor der opfordres kraftigt til ikke at skrive artikler om emner man har en stor personlig investering i eftersom det er temmelig svært at forholde sig neutralt og skelne mellem relevante/irrelevante emner. At du (Bruger:Casmor) så hurtigt må ty til unødvendige personangreb og grundløse beskyldninger, sker jo åbenbart i desperat mangel på argumenter. At der er blevet anvendt (megen?) tid på at bearbejde en 5KB artikel (3KB af artiklen havde afsnit med en ren copy-paste ligatabel fra DBU/KBU, en liste over klubbens amatørspillere samt hvad klubben hedder på 11 andre sprog) er da ikke noget brugbart argument i sig selv for at artiklen skal beholdes, såfremt foreningen (endnu?) ikke har almen interesse.
At I/du (3 bestyrelsesmedlemmer?) bliver ved med at drage paralleller mellem en 3½ år gammel serie 1 klub med tre oprykninger på bagen og en (nu) fire uger gammel serie 5 klub uden nogen spillede turneringskampe, begriber jeg virkelig ikke. Er du/I nu også imod FK Sydsjælland 05-artiklen, blot fordi artiklen har mig selv som hoved-forfatter? Bemærk venligst, at jeg ikke oprettede Tårnby FF-artiklen en enkelt dag efter klubbens grundlæggelse, modsat hvad der skete med Søde Stjerne artiklen - jeg ventede til klubben havde foretaget sig noget, man kunne tage med i artiklen. Og hvis du mener mine ord har større vægt (grundet min administratorstatus?) end andres tager du grusomt fejl. Jeg var kun den ene ud af i alt fem-fire andre veletablerede wikipianere med samme mening om Søde Stjerne-artiklen, der var op til diskussion i over 2 ugers tid uden nogen "behold"-argumenter fra Jthventura eller andre.--Froztbyte 24. feb 2008, 21:17 (CET)

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at deltage i denne debat, men jeg føler efterhånden at brugeren ”Froztbyte” i stigende grad, nærmest "ønsker" at misforstå motivet bag "Søde Stjernes" tilstedeværelse på wikipedia. Og ja, lad det være klart med det samme, jeg har forbindelse til klubben. I henhold til dine kriterier for hvornår en fodboldklub er relevant for dette medie, har jeg stadig lidt svært ved at se de "krystal-klare" distinktioner imellem dit projekt ”Tårnby FF”, og så vores "S.S.K". I dit svar til jthventura nævner du eksempelvis, at der bør kræves "en præstation i fodboldmæssig sammenhæng". Medmindre at Tårnby FF har begået noget exceptionelt, som jeg af den ene eller anden årsag ikke skulle have hørt om endnu, så fornemmer jeg mere og mere, at "vi" er i den samme båd. Hvis man vælger at anskue denne sag fra et helt overordnet perspektiv (hvilket jeg lidt fornemmer, at du har som formål), så har jeg bare mere end svært ved at se, hvor du finder den helt afgørende legitimitet i din klub frem for vores. I den sammenhæng vil jeg i øvrigt benytte lejligheden til at dvæle ved det, som jeg betragter som lidt af et "cheap-shot" fra din side, du skriver: "Bruger:Casmor: Sådan som jeg læser dit indlæg bliver det endnu mere tydeligt, at det i højere grad handler om selvpromovering af foreningen (for at tiltrække nye spillere og/eller sponsorer?).." Denne konklussion betragter jeg som yderst "hjemmelavet", og jeg tillader mig at spørge dig; på hvilket område skulle vores "målgruppe" adskille sig fra jeres? Vi kan vel hurtig blive enige om at eventuelle læsere af sider som vores (nu kun jeres), vil kunne begrænse sig til modstandere, dommere, familie, venner, spillere, frivillige, potentielle nye medlemmer, og så enkelte udefra stående læsere der ellers måtte finde emnet "serie-klubber i København" for interessant. Igen må jeg sige, at jeg i udtalt grad mener at vi tilhører samme kategori. Din kommentar mht sponsorer, anser som endnu et eksempel på, at du ønsker at mistænkeliggøre vores tilstedeværelse på wikipedia. En tilstedeværelse som jeg personligt i alt fald, efterhånden er ved at være total ligeglad med. Det har aldrig været intensionen at bruge dette medie til andet end, at udbrede det generelle kendskab til vores forening hos eventuelt interesserede. Bare rolig, vi ønsker ikke at erobre markedsandele i forhold til kampen om sponsorere, de flokkes allerede efter at have læst vores side, de par uger den nu var oppe :) I stedet for at bruge alle kræfterne ved tastaturet, må jeg hellere se at komme ud og brænde nogle kræfter af, og så må vi ellers blot vente de 3 års tid, og så håbe at vi til den tid er ”trådt ind i de voksnes rækker”. # Djengis

Bruger:Froztbyte. Nu du nævner at Søde Stjerne-artiklen var uinteressant og delvis useriøs fordi halvdelen af artiklen omhandlede, for dig at se, ligegyldige features så som ligatabel, liste over foreningens medlemmer, samt etymologisk internationalisering af holdnavnet, så vil jeg da gerne fortsætte mudderkastningen med at spørge hvor det alment interessante ligger i Tårnby FF-artiklen. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er tilskuerrekorden på 68 tilskuere, eller det faktum at klubben engang vandt en kamp i pokalturneringen iført lyserøde trøjer, der giver artiklen almen interesse. Jeg fornemmer at dit hovedbelæg i din påstand om niveauforskel mellem Tårnby FF og Søde Stjerne, består i at klubben engang havde et holdbillede i Lokalavisen, og klubben og dens bedrifter derfor er bredt kendt i det danske land. Jeg tvivler meget på at der er mere end en håndfuld mennesker uden for klubbens lokalkreds der har et større kendskab til klubben og jeg vil derfor stadig holde på at forskellen på de to klubber er hårfin. Hvis Tårnby-artiklen lever op til Wikis standarder, er der for mig at se ingen tvivl om at samtlige danske registrerede fodboldklubber ligeledes er berettiget en plads på daWiki. Jeg vil lige slå fast, at min intention ikke er at kræve Tårnby-artiklen slettet, men blot et forsøg på at forsvare min egen artikel ved at finde lignende artikler for derved at legitimisere Søde Stjerne-artiklens eksistens. Men hvis vi ikke kan nå til enighed herom i denne omgang, må vi tage diskussionen op igen, når sæsonen starter og Søde Stjerne genskrives på Wiki.Jthventura 25. feb 2008, 22:16 (CET)
Konklusion:
Listen kan som benyttes som pegepind, men der er ikke tilslutning til en egentlig fastlæggelse af de enkelte kriterier som en nedre grænse. Det er blevet foreslået, at minimum to punkter fra hver kolonne/kategori skal opfyldes.