Wikipedia:Landsbybrønden/Flytning af sider uden diskussion
Flytning af sider uden diskussion
[rediger kildetekst]Jeg har nu for anden gang oplevet at få en side, jeg har oprettet, flyttet af en anden bruger uden forudgående diskussion. Jeg synes, det er meget dårlig stil at gøre det, hvis siden er oprettet af en registreret bruger. Det må være muligt at tage en diskussion først, uanset om man mener at have "indlysende ret". Der er jo altid en grund til at opretteren har valgt at lægge siden under det oprindelige navn - ofte vil man ved nærmere udveksling af synspunkter finde ud af, at det oveni købet var en god grund ;-) Mvh.--X (diskussion) 4. feb 2013, 17:45 (CET)
- Uden at kende til de konkrete eksempler du henviser til, vil jeg tro at grunden til flytningen har fundet sted enten skyldes en stavefejl eller tidligere konsensus om navngivning af bestemt artikler. Kan dette måske være grunden? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 18:41 (CET)
Ingen stavefejl. Den ene vedrørte flytning af en kongelig person fra et polsk navn, der bruges af dk historikere, til en sjælden - og sjældent anvendt - dansk form af navnet. Den anden en betegnelse af en administrativ enhed fra et navn, der er udbredt og parallelt med alm. brug på andre wikier - men ikke står i Gyldendals røde ordbog - til en forkortelse af det franske navn. I begge tilfælde er der relevante argumenter for og imod (og jeg udelukker ikke at "flytterne" har ret). Men det er den principielle problematik med lynflytninger uden diskussion, jeg ønskede at tage op, ikke de konkrete cases. Mvh.--X (diskussion) 4. feb 2013, 19:27 (CET)
- Kan du muligvis konkretiserer hvilke artikler det drejer sig om? Gerne navnene på artiklerne. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 20:02 (CET)
Ja, det kan jeg naturligvis godt, men jeg kan ikke se formålet med at gøre det, da det er det principielle aspekt i fremgangsmåden, jeg er interesseret i at diskutere. En diskussion af de to konkrete tilfælde vil derimod hurtigt komme til at dreje sig om, hvem der har ret i disse konkrete tilfælde.--X (diskussion) 4. feb 2013, 20:27 (CET)
- Der findes følgende side, flytningsforslag, hvor de fleste flytninger kommer forbi, hvis man er i tvivl om flytningen skal foregå. Er man ikke i tvivl, flytter man som regel blot siden. Hvis du er utilfreds, er det bedste at henvende sig til den bruger der har foretaget flytningen, for at få grunden til dette er sket. Hvis du stadig er utilfreds, kan du jo anmode om flytte den tilbage til dens oprindelige navn på førnævnte side. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 21:11 (CET)
Ja, det er jeg klar over. Men jeg havde håbet på, at vi kunne få en principiel diskussion af i hvilke situationer, man kan tillade sig at flytte uden videre. Selv mener jeg, det for artikler oprettet af registrerede brugere kun bør gælde ved indlysende stavefejl. Ellers altid diskussion u. flytningsforslag.--X (diskussion) 4. feb 2013, 22:39 (CET)
- Lad os sige at en bruger opdager at René Magritte har malet et maleri kaldet "La Trahison des images" på fransk. Vedkommende oversætter og opretter artiklen [Billedernes forræderi], mest fordi det hedder "The Treachery of Images" og tilsvarende på andre sprogwikier. Der er ingen stavefejl i det, men maleriet hedder "Billedernes bedrag" på dansk.
- Eller også har en bruger læst om dyr som killer whale, horseshoe crab og lovebird. Vedkommende bruger sine sprogkundskaber og opretter artiklerne [dræberhval], [hesteskokrabbe] og [kærlighedsfugl]. Men den engelsk-danske ordbog oversætter dyrene til spækhugger, dolkhale og dværgpapegøje/[turteldue].
- I ovennævnte tilfælde vil man omdøbe (flytte) artiklerne uden forudgående diskussion. Selvfølgelig kan det ske, at det drejer sig om en "dræberhval", fx spækhuggeren Tilikum fra Sea World i Orlando, der har dræbt to af sine trænere. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 5. feb 2013, 00:59 (CET)
OK, lad os så sige "indlysende fejl", men med streg under indlysende. Dyrenavne og andre naturrelaterede emner er lette eksempler, da de som regel er helt entydige. Når det gælder politiske, geografiske og historiske begreber vil der ofte være flere muligheder, hvor en diskussion næsten altid vil vær på sin plads.--X (diskussion) 5. feb 2013, 01:40 (CET)
- Nu siger du indlysende fejl - men det er jo forskelligt fra person til person hvad der er en indlysende fejl. Kan sikkert også sagtens finde politiske, geografiske og historiske begreber der snildt kan blive fejloversat (ikke at jeg gider, men det kan sikkert lade sig gøre). Bliver flytningen foretaget og flytteren og dig ikke kan blive enige om navnet, bør I tage diskussionen op på førnævnte side om flytningsforslag. Det er det absolut bedste alternativ i øjeblikket som jeg ser det. Og så kan andre bedre se diskussionen, og der kan forhåbentligt opnås konsensus om tingene. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. feb 2013, 08:22 (CET)
- Vi kommer nok ikke ud over at nogle wikipedianere får flyttet/skrevet/gjort noget som andre mener er klart forkert. At skulle diskutere alting før vi gør noget, vil dræbe projektet. Så hellere redigere med åbent sind og tage en eventuel diskussion efterfølgende. Der er både slappere og strammere herinde - folk, der giver ting en chance og andre, der rydder lidt mere hårdhændet op. Vi kan kun acceptere at sådan er det, og finde konsensus gennem dialog. Folk gør jo ikke noget for kun at genere andre, så man skal ikke føle sig stødt, hvis andre ændrer noget man har lavet. Man kan så dér indlede en diskussion og forklare hvad meningen oprindeligt var. Der er jo også den mulighed at man selv er skråsikker på noget, men alligevel tager fejl. Det har jeg vist selv oplevet en enkelt gang. Eller to... --Jørgen (diskussion) 7. feb 2013, 10:21 (CET)