Wikipedia:Landsbybrønden/Er stedfortrædere i Folketinget notable?

Er stedfortrædere i Folketinget notable?

I Wikipedia:Sletningsforslag/Nils Sjøberg er der opstået en mere principiel diskussion, om stedfortrædere i Folketinget er/bør være automatisk notable. Ifølge Wikipedia:Kriterier for biografier#I dansk politik er folketingsmedlemmer pr. definition notable, men gælder dette også - eller bør det gælde - for suppleanter, der midlertidigt har været stedfortrædere i tinget for et ordinært medlem? Spørgsmålet har bl.a. været rejst her og her tidligere. Det fremgår, at nogle brugere mener, at stedfortrædere pr. definition også er folketingsmedlemmer og derfor omfattet af de nuværende regler, mens andre er uenige eller i tvivl. På Folketingets egen hjemmeside skelner man omhyggeligt mellem, om personer er "stedfortrædere" eller "medlemmer", og opfatter først suppleanter som indtrådt i Folketinget, hvis forgængeren permanent har nedlagt sit mandat, jf. her. Selv synes jeg, at stedfortrædere, der kun har siddet en måned eller en uges tid, næppe vil sætte et præg, der gør, at de med rimelighed vil være automatisk relevante, men først og fremmest vil det være praktisk at få opdateret retningslinjerne, så vi enten kan skrive i normen, at den automatiske notabilitet også omfatter stedfortræderne, eller præcisere, at den kun gælder ordinære folketingsmedlemmer. --Økonom (diskussion) 25. aug 2020, 09:36 (CEST)

Nogle stedfortrædere er i folketinget i ganske få dage, andre har været det af flere omgange i længere perioder. Hvis vi definere at de alle er automatiske notabilitet, vil det resultere i at mange ukendte politikkere, som der stort set ikke er presseomtale om, vil være berettiget til en wiki-biografi. Jeg mener at vi er nød til at vurdere stedfortræderen enkeltvis. Der er stadig nuværende ordinære medlemmer af folketinget, som vi endnu ikke biografier på.--Kjeldjoh (diskussion) 25. aug 2020, 10:18 (CEST)

Som Kjeldjoh skriver, så vil vi få rigtig mange ukendte. Jeg mener ikke, at de bør være automatisk notable, men derfor kan en stedfortræder jo sagtens ende med at være notabel, hvis vedkommende har siddet længe, har haft andre vigtige politiske poster osv. Det er lidt det samme som at alle professorer er automatisk notable, mens professor MSO (med særlige opgaver) ikke er det, men derfor kan der sagtens skrives en artikel om en prof. MSO, hvis vedkommende har bedrevet nok. Toxophilus (diskussion) 25. aug 2020, 10:24 (CEST)

Nogle nybagte ministre fra forskellige partier sætter jo deres mandat i Folketinget på pause, når de bliver ministre, og den indkaldte stedfortræder kan således i nogle tilfælde besidde posten i ganske mange år, mens det egentlige folketingsmedlem er minister. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 25. aug 2020, 11:01 (CEST)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘

Jeg er ikke bekendt med, at stedfortrædere i Folketinget er nogle, der bare kommer og går, og at de nogen gange er i Folketinget "nogle få dage". Artiklen Folketingsmedlem er ikke optimal, men hvis den en dag blev udvidet, kunne reglerne for stedfortrædere skrives ind. Reglerne foreskriver bl.a., at stedfortrædere kan indtræde, hvis et medlem bevilliges orlov af præsidiet. Jeg er ikke bekendt med, at præsidiet har for vane at bevillige orlov i "nogle dage". Antallet af folketingsmedlemmer er overskueligt, og der er trods alt ikke så mange stedfortrædere, som nogle i diskussionen synes at hævde, så om vi anerkender 179 medlemmer eller 179 + et par håndfulde er for mig at se hip som hap. Til gengæld mener jeg, at det er mærkværdigt, at vi ikke skulle kunne acceptere at optage en biografi om en person, der sidder i landets parlament, uanset om personen er valgt ind på den ene eller den anden måde. - Særlig finder jeg det uhensigtsmæssigt, at vi bringer os i en situation, hvor der hver evig eneste gang skal bruges tid på at diskutere en stedfortræder-artikel. Der bruges oceaner af tid på at diskutere sletninger m.v. af artikler fremfor at oprette nogle nye og forbedre dem vi har. Med automatisk notabilitet kommer vi ud over det problem. --Pugilist (diskussion) 25. aug 2020, 16:07 (CEST)

Her er et par eksempler på stedfortræder, som har været medlem i ca. en uge. Jeg ser Jette Plesner Dali og Rigmor Dam er notable af andre årsager, men jeg mener ikke at de har udrettet noget på den uge de var i folketinget, som gør dem berettiget til en biografi.

Jette Plesner Dali (DF) stedfortræder 1. marts 2010 – 7. marts 2010.

Kasper Krüger (V) stedfortræder 10. juni 2010 – 16. juni 2010.

Rigmor Dam (JF) stedfortræder 28. februar 2019 – 7. marts 2019.

Barbara Gaardlykke Apol (JF) stedfortræder 17. marts 2020 – 24. marts 2020.

--Kjeldjoh (diskussion) 25. aug 2020, 16:47 (CEST)

Fra dette link: "Et folketingsmedlem har mulighed for at få orlov, f.eks. på grund af sygdom, barsel eller udsendelse i offentligt hverv. Ved en orlov indkaldes en stedfortræder som midlertidigt medlem.Orlovsgrundene er fastsat i Folketingets forretningsorden. En orlov varer mindst 7 dage." Offentligt hver kan fx være deltagelse i FN's generalforsamling, hvor de væk i nogle uger.

Der er flere af dem, som er blevet indkaldt som stedfortrædere pga. sygdom og barsel, har været inde i månedsvis. Så der må være en bundgrænse på et par måneder før de bliver interessante. --Steen Th (diskussion) 25. aug 2020, 16:56 (CEST)

Man kunne godt have en grænse på mindst en måned, men ud fra en overvejelse om hellere lidt for mange end lidt for få, synes jeg vi skal betragte stedfortrædere som notable. Man kan også argumentere for at at nyvalgt medlem der kun har siddet kort tid ikke har udrettet noget endnu, så der ser jeg ikke den store forskel. Endelig er det i mange partiet jo ikke antallet af personlige stemmer, men placeringen på listen der er afgørende for om man kommer ind. Og i mange af de store partier er der altså en del der aldrig udretter noget særligt. I hvert fald kan jeg ikke se at egentlige medlemmer nødvendigvis har udrettet noget eller fået mange stemmer eller er kendte eller noget. Men hvis ikke vi kan blive enige om andet så er det da OK med f.eks. en grænse på 1, 2 eller evt. 3 måneder.--Honymand (diskussion) 27. aug 2020, 10:58 (CEST)

Som andre har noteret, er der en del stedfortrædere, der kun sidder i kortere tid. Typisk er mange af stedfortræderne inde, fordi et medlem er sygemeldt eller på barsel, og det forekommer mig, at mange af disse vikariater spænder over et tidsrum mellem 2-4 måneder. Der vil altid være nogle, der er notable af helt andre årsager, end det at være stedfortræder i Folketinget, der kan sikkert også være (eller komme) tilfælde med stedfortrædere, som kun har siddet forholdsvis kort tid, men som ikke desto mindre i denne korte periode bliver 'involveret' i noget, der skaber en del offentlig opmærksomhed, og det kunne så måske gøre den pågældende notabel (ikke automatisk notabel, men notabel i situationen). Generelt vil jeg dog mene, at disse "korte vikariater" ikke i sig selv er nok for at blive anset for 'automatisk notabel'. Jeg vil mene, vi bør ud over den "almindelige" vikarperiode på 2-4 måneder, så mit forslag vil være, at vi sætter ½ år (6 måneder) som den nedre grænse for, at stedfortrædere i Folketinget kan blive 'automatisk notable'. En sådan politik vil også have den fordel, at det så burde være nogenlunde klart, at bidragsyderne til artikler her på Wkipedia-dk ikke bør kaste sig over at skrive artikler om alle mulige korttids stedfortrædere, men at man bør afvente at se, om de faktisk kommer til at sidde for en længere periode (enten én lang periode, eller flere kortere perioder, der så kan lægges sammen) af mindst et halvt års varighed. Nogle vil måske indvende, jammen der er jo regulære medlemmer af Folketinget, der sidder væsentligt kortere end et halvt år, jo vist, men de er så kommet regulært ind og fået en fast plads i Folketinget efter de gældende regler, og bliver således i alle fremtidige biografier omtalt eller oplistet som folketingsmedlemmer (eller tidligere sådanne). Selvfølgelig kunne vi også komme med alle mulige andre forslag til 'minimumslængde' af et stedfortræderskab (4 mdr., 5 mdr., 7 mdr., 8 mdr. etc.), men jeg synes egentlig, at seks måneder lyder ret rimeligt som et kriterium. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 28. aug 2020, 01:16 (CEST)

Det kan jeg godt tilslutte mig som et rimeligt kompromis. Stedfortrædere for folketingsmedlemmer, og tilsvarende vikarer for andre parlamenter, er automatisk notable efter en samlet periode på 6 måneder.--Kjeldjoh (diskussion) 28. aug 2020, 08:08 (CEST)

Tilkendegivelserne tyder på, at der ikke er opbakning til at lade alle stedfortrædere være automatisk notable. Valget står vel så imellem at lade den stå der eller definere en delmængde af dem med længst anciennitet som indbefattet. Jeg synes også, 6 måneders anciennitet lyder som et rimeligt kompromis imellem de forskellige holdninger, og det er nemt at verificere. Økonom (diskussion) 28. aug 2020, 08:42 (CEST)

Jeg kan godt tilslutte mig en grænse på 6 måneder, der kan give automatisk notabilitet. Efter et halvt år må man have haft mulighed for at påvirke lovgivning osv. i et rimeligt omfang, der kan retfærdiggøre en artikel så alle kan få information om personen. Hvis en stedfortræder så kun er inde i 2 måneder, kan vedkommende jo sagtens være notabel - men ikke for dette alene. Mvh. Toxophilus (diskussion) 28. aug 2020, 11:18 (CEST)

Der ser ud til at være tilslutning til kompromisforslaget om ½ år som grænse. Kommer der ingen indvendinger, vil jeg konkludere endeligt om et par dage og indskrive ændringen i den relevante norm. Økonom (diskussion) 31. aug 2020, 20:36 (CEST)

Konklusion: Der er konsensus om, at stedfortrædere i Folketinget med mindst ½ års samlet vikarperiode er automatisk notable på linje med ordinære folketingsmedlemmer, men ikke stedfortrædere med mindre anciennitet. Sondringen skrives ind i den relevante norm. Økonom (diskussion) 3. sep 2020, 08:09 (CEST)