Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Brandsens magtmisbrug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Brandsens magtmisbrug

[rediger kildetekst]

Efter at Bruger:Brandsen gentagne gange har slettet min (korte, men Rom blev ikke bygget på en dag) artikel om undertal --- som hærværk! --- kikkede jeg på hans userpage, hvor man kan se utallige klager over lignende opførsel. Bl.a. har han slettet en artikel om entrecote som, ja, hærværk. Da den danske wikipedia allerede lider under at være underbefolket med skribenter, hvordan stopper man så lettest administratorer som Brandsen? Konkret vil jeg foreslå

  1. Fjerne Brandsen admin rolle så hurtig som muligt.
  2. Gennemgå hans rettehistorik og genoprette artiklerne
  3. I det omfang det er muligt, skrive en undskyldning ud til de berørte forfattere, der forklarer situationen og fortælle at Brandsen er fjernet efter længere tids misbrug.
  4. Når en ny administrator tiltræder, bør denne tilknyttes 2 erfarne administratorer der ser efter om denne opfører sig på en konstruktiv måde. F.eks. skal kun hærværk makeres som hærværk etc.
  5. For at øge gennemsigtigheden ville det være godt hvis der ud for hver administrator var et link hvor alle rettelserne foretaget med administratorrettigheder var opremset. Jeg ved ikke om dette er teknisk muligt.

Jeg håber at disse tiltag vil kunne begrænse Madsens og hans tankefællers skade på wikipedia så meget som muligt. Man kunne også se på hvordan man undgår disse ting i den engelske wikipedia, hvor jeg ikke har haft problemer med magtmisbrug fra administratorernes side. (Skrev EsbenMoseHansen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg fandt sletteloggen frem. Her er et par andre artikler med tvivlsom begrundelse (er det muligt at se hele artiklen i stedet for bare et par linjer?)

jeg gik kun en måned tilbage, og sprang en del tvivlstilfælde over. Jeg mangler dog at finde siden hvor sletning er dokumenteret for at se om disse sider har været diskuteret inden sletning --- ingen af dem så ud til at være hærværk eller på anden måde oplagt slettebare. (Skrev EsbenMoseHansen (diskussion • bidrag) 17. nov 2008, 18:13. Husk at signere dine indlæg.)

Det ser da fint ud, og så må du gerne i fremtiden fortsætte diskussionen nederst på siden, da det bliver forvirrende når du indsætter indlæg midt i noget tidligere. --Broadbeer, Thomas 17. nov 2008, 18:21 (CET)
Brug difftoolet. På denne måde kan man se hvad der bliver svaret på, så det er til at følge med i de forskellige tråde. På hvilken måde hører Modstrøm, citronsorbet, vederfølner etc. ikke til på wikipedia? Jeg bemærker at de typisk har en artikel på den engelske søsterside. Så du mener altså at de tager fejl? EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 21:33 (CET)
Kan du prøve at genoprette artiklen som en underside til din brugerside: EsbenMoseHansen/Undertal? Det vil gøre det lidt lettere for os andre at se hvilke problemer, der eventuelt måtte være.
Hvad Brandsens ageren angår, så forekommer hans svar til dig noget arrogant. Omvendt gælder for flere af hans tidligere sager, at det var substubbe (artikler på en enkelt linie) eller skrevet af folk, der var for tæt på til at kunne skrive neutralt. Sådanne artikler slettes jævnligt af alle administratorer uden diskussion. Tilfælde som dit burde derimod nok have været til diskussion, så folk med matematisk kendskab kunne have bedømt sagen.
Problemet er at Brandsen har gjort det her gentagne gange, at dømme efter hans egen side. Det bekymrer mig, især fordi jeg fra anden side har hørt at overdreven sletning er et særligt problem for den danske wikipedia. Jeg har ikke problemer med at slette egentligt hærværk, men så snart vi er ude over det bør og skal sider ikke slettes uden i det mindste at give en god grund. Det er ødelæggende for moralen blandt skribenterne, og unødvendigt. EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 15:04 (CET)
Fjernelse af administratorstatus kræver en stewards indvolvering og for at få det kræves vægtige argumenter og fleres opbakning. Det er måske værd at overveje en formel procedure ved brugerønske om afsættelse af administrator, men de fleste ønsker om afsættelser er hidtil rent ud sagt kommet fra kværulanter, så jeg frygter, at det vil give for meget tidspilde og unødige diskussioner. --Dannebrog Spy 17. nov 2008, 11:17 (CET)
Det er forståeligt. Problemet er måske mest sletterettighederne... ville det være muligt at inddrage disse alene? Misbruget er i dette tilfælde meget konkret og veldokumenteret.EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 15:04 (CET)
Jeg har gendannet undertal midlertidigt, så det er nemmere at se hvad det drejer sig om. --Lhademmor 17. nov 2008, 11:47 (CET)
Nu var matematik ikke min stærkeste side i gymnasiet, men så vidt jeg kan skønne, er det korrekt nok, det der står. Artiklen bør dog formuleres bedre ikke mindst af hensyn til læsere, der ikke har højere viden om matematik end almindeligt folkeskoleniveau. Derudover skal der kategori på, ligesom det vil afhjælpe eventuel tvivl om indholdet, hvis der var links til en anden side, der definerede begrebet.
Konkret kritik er selvfølgeligt altid velkomment. Jeg vil og kan forbedre artiklen, men selv i den nuværende stand er den betydeligt bedre end ingenting.EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 15:04 (CET)
Der er dog ingen tvivl om, at artiklen intet har med hærværk at gøre. Derimod kunne det have været aktuelt at tale om nonsens - hvis det altså ikke lige var fordi, begrebet faktisk eksisterer. At kalde den "aldeles uencyklopædisk og vrøvleagtig", som Brandsen gør, hører ingen steder hjemme - men det hører altså heller ingen steder hjemme at omtale en bruger ved et åbenlyst forkert navn (Madsen i stedet for Brandsen). --Dannebrog Spy 17. nov 2008, 13:00 (CET)
Jeg beklager oprigtigt at give ham det forkerte navn :( Det var en fortalelse :( EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 15:04 (CET)
Uencyklopædisk er den nu. Den er for den anmindelige læser fulstændig uforståligt, den angiver på ingen måde hvilket stofområde der er tale om. Hvis jeg satte min mor til at læse den ville hun ligne et stort spørgsmåls tegn, det burde ikke være nødvendigt på et så simpelt begreb. At der kommer et nonsens tag på skyles nok at begrebet er meget sjælent og at det jo entligt er et unødvendit formaliseret begreb, men det betyder jo ikke nødvendigvis at det ikke er notabelt.--Jan Friberg 17. nov 2008, 13:31 (CET)
Det var da en noget voldsom reaktion på en sletning af en ubetydelig artikel. Selvom jeg er af den opfattelse, at den ikke burde være slettet som led i "oprydning", men efter at være markeret iht. WP:SDBS, så ville resultatet nok være blevet det samme. Så det er nok klogt af alle administratorer at følge den procedure, hvis artikler ikke er åbenlyst hærværk, fordi andre jo ikke kan gendanne slettede artikler - i modsætning til, at noget gendannes og fremgår af historikken.
Men hvis der ikke kan siges mere end det anførte om undertal i matematisk betydning, er begrebet utroligt banalt og kan vel med fordel i stedet nævnes i artiklen mængde. Manglen på kategori og interwiki taler heller ikke for en selvstændig artikel.
Iflg. ODS har undertal i øvrigt to andre betydninger på dansk end den strikte matematiske, nemlig 1) noget som er mindre end det normale (han har undertal af tænder) eller 2) at være i mindretal/være en minoritet. --Sir48 (Thyge) 17. nov 2008, 14:24 (CET)
Begrebet kan måske virke banalt, men det er centralt i matematisk analyse. Enhver der på egen hånd giver sig ind på dette emne ville støde på begrebet (sammen med sin modpart overtal) og sikkert uden at det blev defineret. Det hører derfor naturligt hjemme i et leksikon, ligesom ord som korde, absisse og multiplikation. Det ville være min vurdering at mængdesiden ville blive meget lang dersom man indrullede alle de almindelige begrebet fra analyse deri, men ellers har jeg da ikke noget imod denne løsning, sålænge undertal viderestillede (hvis det hedder det på dansk) til den artikel. Artiklen mangler et afsnit om største undertal og de mere almindelige anvendelser heraf i analyse, men da jeg ville tilføje disse havde Brandsen været på spil. Jeg synes dog at argumentet "den er for kort" er lidt tyndt, især for en artikel der har eksisteret i mindre end en uge. Endeligt vil jeg gerne gentage at problemet er Brandsens magtmisbrug (undskyld det lyder så dramatisk) mere end den konkrete artikel, der jo tydeligvis hverken er nonsens eller hærværk --- som i jo også skriver allesammen. EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 15:04 (CET)

Jeg har nu lavet en ny udkast til artiklen her: Diskussion:Undertal#Udkast til ny formulering. Håber at den er både korrekt og forståelig.

Men i øvrigt til en anden gang: du kan oprette en underside til din brugerside, f.eks. Bruger:EsbenMoseHansen/Sandkasse, hvor du kan skrive færdig på dine artikler og eksperimentere i ro og fred uden risiko for sletning. Sådan noget benytter flere af os af. --Dannebrog Spy 17. nov 2008, 15:43 (CET)

Tak, det ved jeg (jeg plejer nu at bruge min konto på en.wikipedia.org til den slags, jeg er mere aktiv derovre. ) Men jeg fastholder at artiklen i den form jeg oprindeligt gav den var betydeligt bedre end ingenting, og det er derfor jeg satte den ind det rigtige sted. At gøre det har to oplagte fordele. Havde jeg pudset den færdig var der nok bare så meget mere arbejde der var blevet slettet EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 16:22 (CET)
Gentaget så alle kan finde det: På hvilken måde hører Modstrøm, citronsorbet, vederfølner etc. ikke til på wikipedia? Jeg bemærker at de typisk har en artikel på den engelske søsterside. De fleste af emnerne er endnu mere relevante for den danske wikipedia. Jeg kan ikke se hvordan det kan være andet en fejlgreb. EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 21:33 (CET)
Egentlig ville jeg have holdt mig ude af denne debat. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at eksemplerne på mine 'fejlgreb' - det, du tidligere kaldte 'magtmisbrug', som var jeg en anden Farum-borgmester, der havde brugt skattekroner på rødvin - er helt i skoven. Hvad angår citronsorbeten, så bestod størstedelen af den af en opskrift (som vi i øvrigt har en anden projektside til), og siden havde i øvrigt stået en halv måned uden yderligere redigeringer. Der er derfor ikke tale om nogen hurtig sletning. Artiklen Vederfølner savnede notabilitet, og en hurtig Google-søgning viser da også, at det er så som så med omtalen af foreningen. Old London Bridge er blot et andet navn for London Bridge, som vi allerede har en artikel om. Og endelig virker Bandet Mödstrom virker heller ikke notabelt - og artiklen fik dermed mere karakter af reklame end egentlig neutral oplysning. Derfor blev de artikler slettet. Jeg gør mit bedste som administrator for kun at slette, hvor det er nødvendigt - netop fordi jeg udmærket ved, at det er en alvorlig sag at slette frem for at omskrive. --Brandsen 17. nov 2008, 21:52 (CET)

(redigeringskonflikt)

Bare for ikke at forvirre nogen, her er links til to af de engelske artikler: vederfølner og sorbet. Modstrøm er der ikke, men det er da noget jeg har hørt om og kunne tænkes at støde på. Igen, det er svært at vurdere artiklerne på de to linjer jeg kan (er der en metode for at se det hele?) men det skal være stygt for at der intet er at redde i sådan en artikel. Det synes i hvert fald at være holdningen på den engelske del, hvor jeg normalt slår mine folder. EsbenMoseHansen 17. nov 2008, 21:40 (CET)
Der er en dansk artikel om det nordiske mytologi-fænomen: Vedfolner. Den slettede handlede mest om en fraktion indenfor White Pride i Århus. I øvrigt tror jeg tøjmærket Modström er langt mere kendt, hvis det endelig skulle være. Mange af Googles hits handler i hvert fald om det.--Brandsen 17. nov 2008, 21:52 (CET)

Esben, jeg kunne ikke være mere ligeglad om engelsk Wikipedia har en specifik artikel. Hvis der oprettes artikler med nonsens eller ikke notabilitet indhold slettes de. Hvis du leder i arkiverne vil du se at du ikke er den første der synes at alle artikler, dårlige som gode, skal blive stående. --Broadbeer, Thomas 17. nov 2008, 22:43 (CET)

Det er efterhånden en lidt lang diskussion med mange emner, så næsten uanset hvor jeg skriver, vil man kunne argumentere for en bedre placering.

1. Jeg er modstander af, at alle indlæg skal vendes på WP:SDBS før en sletning. Indlæg med indholdet "fjsdoiæhfsdfh" eller "Yvonne har en stor røv" skal ikke diskuteres men slettes. Selvbiografier mv. {{tætpå}} skal også slettes, jf. vores praksis. Artikler, som prøver at se seriøse ud uden at være det fx Æblerød skal også bare slettes (bortset fra at Æblerød nu har "kultstatus"). WP:SDBS bør være reserveret til at diskutere artikler, der kan være tvivl om.

2. Der kan ske fejl da der er tale om skøn og da ingen er fejlbarlige. Det er derfor at knappen "gendan" findes, og at der findes en side, der hedder Wikipedia:Sider der bør gendannes. Jeg var selv ret sikker på, at siden var ment som en joke, og jeg overvejede selv at slette den. Så jeg mener ikke, man kan beberejde Brandsen, at han slettede siden.

3. Det sker også jævnligt at brugere bliver ved at oprette nonsens, så det er ikke unormalt at sider skal slettes flere gange. I det konkrete tilfælde ville jeg dog ikke have slettet igen, idet der jo var taget en diskussion på diskussionssiden og da en anden administrator havde gendannet (mig). Men vi er alle mennesker, og da du gav Brandsen en lidt spids kommentar er han muligvis blevet sur (bør dog ikke være hovedargumentet) - muligvis har har ikke set på diskussionssiden.

4. Hvis du ser i sletteloggen, så sker der MANGE sletninger hver dag. Så fejl kan ikke undgås. Jeg tror ikke, du kan finde en aktiv administrator, der ikke begår fejl. Så når der begås fejl, så skal man helst ikke svine personen til - det er trods alt en frivilling indsats man gør. Omvendt skal man heller ikke blive sur - heller ikke selvom kritikken ikke bliver givet på den mest konstruktive måde. Jeg har noteret mig, at du har undskyldt din hårde tone og det er fint. Håber også du kan tilgive Brandsen.

5. Som du kan se på Brandsens hjemmeside, så er det ikke alle administratorer, der synes, at han har tacklet sagen til UG eller 12 eller hvad det nu hedder. Jeg går også ud fra, at Brandsen vil være lidt mere forsigtig med sletteknappen - eller mere omhyggelig med begrundelsen. Men jeg synes også, at det er en tynd sag at fyre ham på. Så skal vi ikke betragte det som en advarsel og så lade det ligge i denne omgang? --MGA73 17. nov 2008, 22:57 (CET)

Bortset fra det næstsidste i punkt 5, er jeg ganske enig med MGA73 - hvis ideen er at Brandsen skulle se noget som en advarsel, er jeg klart imod. Brandsen har handlet som en ansvars- og opgavebevidst administrator og er i den sammenhæng kommet til at træde en bruger over tæerne. Det er den slags, der sker. --Palnatoke 17. nov 2008, 23:13 (CET)
Brandsen har slettet artiklen imens denne er mærket nonsens. Det betyder normalt at der er en anden bruger der har fundet det til affald med det samme. når man så den lignede den noget der kunne være nonsens. Når der så samtidigt står nonsens på den er slette knappen tæt på. Den STORE fejl ligger hos MGA73 som gendander og efterlader den med {{nonsens}} den burde være ændret til slet eller fjernes. Nonsens er kun til ting man er sikre på skal slettes, derfor har admins heller ikke noget at bruge den til.--Jan Friberg 18. nov 2008, 00:19 (CET)
MGA73, jeg kan på det kraftigste afvise, at jeg nogensinde har været sur. Men når man lægger ud med at kræve, at jeg skal komme med en undskyldning for at have gjort en del af arbejdet som administrator, nemlig at rydde lidt op hist og her i bunken af ævl og uforståeligheder, så synes jeg måske man ødelægger det for sig selv. Som man råber i skoven får man bekendt svar.--Brandsen 18. nov 2008, 00:28 (CET)
Til Jan Friberg: At nogen har sat {{nonsens}} på fritager ikke administratorerne for ansvar. Jeg gendannede fordi brugeren begyndte at forsvare artiklen men jeg bad samtidig brugeren om at dokumentere indholdet (det gjorde jeg så vist ikke i første omgang. Jeg mener ikke, at jeg skal fjerne skabelonen før det er afklaret, om der var tale om nonsens. Men hvis du mener at det er en STOR fejl, så må jeg jo bare leve med det. Mht. at Brandsen så slettede den en gang til, så har jeg kommenteret det ovenfor.
Til Brandsen: Jeg er enig i, at EsbenMoseHansen ikke just var diplomatisk, og jeg synes også at dit første svar var ok. Det kan være svært at være diplomatisk. Men at du så kalder ham dum og sletter hans artikel igen hjælper nok heller ikke på hans humør efterfølgende. Men som jeg også skrev, så synes jeg det handler om at se fremad. --MGA73 18. nov 2008, 00:38 (CET)
Ja MGA73 det er et stort problem når man ikke retter en side men ikke længere mener den er Denne side er foreslået slettet hurtigt men aligevel efterlader {{nonsens}}, for derefter give en anden en advarsel for at have slettet den. Når der er slået tvil om noget er nonsens er det ikke længer {{nonsens}} men {{slet}} eller lignende. Nonsens er beregnet til at gå kategorien igennem og tømme den. At Brandsen sletter den igen er jo fordi han ser det helt typiske routine hos herværksmænd at man bare opretter den igen.--Jan Friberg 18. nov 2008, 01:14 (CET)
Vi kan alle blive klogere Jan Friberg. Som nævnt så lod jeg nonsens stå på som advarsel, da jeg gendannede den lille del af artiklen, som brugeren ikke selv havde genoprettet, idet jeg også selv tvivlede på rigtigheden af indholdet. Jeg plejer selv at tage stilling til en skabelon inden jeg sletter (bemærk ordet "foreslået"), og hvis nogen begynder at argumentere for en opretholdelse på diskussionssiden, så forholder jeg mig til kritikken inden jeg sletter (igen) - jeg antog i farten, at andre gjorde det samme. For lige at være på det rene - jeg har ikke givet Brandsen en advarsel selvom det måske kunne se sådan ud. Hvis han skal have en formel advarsel, så skal det stå på hans brugerside. Jeg har blot forsøgt at gøre opmærksom på, at Brandsen måske kunne lære af denne sag, at hvis en bruger bliver sur over en sletning, så var det måske en god idé at tænke en ekstra gang inden man sletter igen og enten lade andre vurdere sagen, eller i det midste gå i så konstruktiv dialog som mulig med brugeren. --MGA73 18. nov 2008, 08:33 (CET)
Fordi du ikke har forstået hvad {{nonsens}} er til og kun derfor slettede Brandsen artiklen igen. Da du gendanede artiklen burde du have sat {{Spekulativt}} og måke slet på. Når du gendaner forslår du jo ikke at den skal slettes hurtigt. Fejlen for denne misære ligger minst lige så tungt på dine skulre som på Brandsen. Entligt burde hele adminkorpset have afvist de oprindelige indlæg da de kom med et stærkt personangeb. Det er så ødelægene for projektet at man lader personanklager styre dagsordnen.--Jan Friberg 18. nov 2008, 11:41 (CET)
Jeg påtager mig gerne ansvaret for ikke at have forstået {{nonsens}} som du siger. Der havde det været rart, hvis nogen af "eksperterne" så havde ulejliget sig med at skrive en lidt bedre forklaring til skabelonen og/eller kategorien. Der har du rig mulighed for at bidrage med din viden. Formålet med mit indlæg var at stoppe stormen mod Brandsen og det ser ud til at være lykkedes. Jeg synes bare ikke det ville virke troværdigt at undlade at kommentere de forhold, hvor hans indsats kunne have været bedre. --MGA73 18. nov 2008, 12:49 (CET)