Wikipedia:Evaluering/april 2010

København

Se også tidligere evaluering: Evaluering/København/Arkiv1

Jeg (og andre) har tilføjet rigtig meget information og rettet i gammelt materiale siden artiklen sidst er blevet bedømt. Jeg ønsker derfor en evaluering af hvad der kan gøres for at få bragt København op på GA (og senere FA) niveau. --Santac 20. mar 2010, 11:53 (CET)

Jeg har en rejsebog om København, hvor jeg vil lægge noget til historie- og kultur-afsnittet. --Allano (Skriv til mig her...) 20. mar 2010, 12:58 (CET)

Nu har jeg ikke lige læst artiklen, men den er i forvejen ret lang, så jeg ville i hvert fald overveje grunddigt om man bør lægge mere til de to afsnit. Hvis der skal være mere info, kunne jeg forestille mig det var værd at overveje at putte det i de uddybende artikler. --Sabbe 20. mar 2010, 17:42 (CET)

Ups - jeg mente lægge kilder til teksten. --Allano (Skriv til mig her...) 20. mar 2010, 17:45 (CET)

Super med flere kilder i historie og kulturafsnittene. --Santac 21. mar 2010, 06:51 (CET)

Mere om de nordlige og vestlige områder

Generelt er det centrale København rigtigt godt omtalt i artiklen. Jeg synes, at den øvrige del af København godt kunne få lidt mere plads. Og jeg synes, det passer fint ind i afsnittet "Forstæderne". Jeg har selv forsøgt, at skrive noget om f.eks. Herlev, Bagsværd, Lyngby og Gentofte, men jeg kender ikke København særligt godt. --Qw345 23. mar 2010, 19:55 (CET)

Jeg kan godt følge dig i at forstæderne bør vægtes lidt højere. Jeg tror dog ikke at afsnittet "Forstæderne" vil være det bedste sted at gøre dette. Afsnittene under "områder i København" har jeg opfattet som afsnit, der kort redegør for grænserne for områderne og den historiske forklaring herpå. Hvis afsnittet "Forstæderne" bliver markant udbygget ser jeg en risko for at det ikke bliver en integreret del af artiklen, men mere kommer til at fungere som et vedhæng (alá "hov vi skal også huske at skrive noget om forstæderne, det placerer vi her")

Jeg synes derimod det vil være bedre at give forstæderne mere vægt i de almindelige afsnit. Fx kulturafsnittene er nok lidt for prægede af hvad der foregår i indre København og kunne godt trænge til en udbygning om forstæderne. Havne bør have noget om de talrige lystbådehavne og uddannelse bør nok også nævne DTU(!). --Santac 25. mar 2010, 08:47 (CET)

Jeg er helt enig i, at den almindelige tekst også kunne have mere med om forstæderne. I økonomi-afsnittet kunne der også være noget om nogle af de store arbejdspladser uden for centrum. Jeg synes nu stadig, at afsnittet "forstæderne" virker lidt ambuteret. (skrev Qw345 (disk. • bidrag) 25. mar 2010, 11:02. Husk at signére dine indlæg.)

Jeg kan godt se at forstadsafsnittet virker lidt "skævt" på en eller anden måde. Jeg ved ikke lige hvad det er der mangler, men jeg vil se på det. --Santac 28. mar 2010, 20:51 (CEST)

Jeg har tilføjet lidt om at der er mange arbejdspladser i Albertslund, Ballerup mv. --Santac 29. mar 2010, 13:48 (CEST)

Infrastruktur og transport

Som ikke-københavner er det min opfattelse, at Fingerplanen har haft meget stor betydning for København. Det er også nævnt, at den er med i Kulturkanonen, men ellers står der: Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togs-trafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. Men jeg er lidt i tvivl om, hvor stor betydningen er. (skrev Qw345 (disk. • bidrag) 25. mar 2010, 11:02. Husk at signére dine indlæg.)

Jeg prøvede igen at finde et sted, hvor jeg kunne skrive et par sætninger om fingerplanen. Men jeg har altså problemer med at få hul på afsnittet "Infrastruktur og transport". Hverken ordet "renovation", "fjernvarme" eller "gas" fremgår af artiklen. Selvom det ikke er det mest ophidsende, burde der så ikke være noget i retning af "Forsyning og bortskaffelse" i Århus-artiklen? Skal afsnittene "Lufthavne" og "Havne" forøvrigt være underafsnit til "Kollektiv transport"? Hvad siger I til, at afsnit 11 starter med en indledning, som i høj grad er baseret på fingerplanen. Herefter følger afsnit 11.1 "Transport" med de seks underafsnit "Gang", "Cyklisme", "Bilisme", "Kollektiv transport" (opdelt i "Busser" og "Sportrafik"), "Lufhavne" og "Havne". Derefter et afsnit 11.2 om "Forsyning og bortskaffelse"? --Qw345 29. mar 2010, 19:10 (CEST)

Det gik lidt hurtigt med at få skrevet infrastruktur-afsnittet. Jeg synes det vil være en god ide at lave det som i Århus-artiklen, herunder at skrive noget om gas, renovation mv. Teksten om fingerplanen synes jeg skal flyttes længere ned så den kommer til at være under punkt 11.1, da den ikke umiddelbart har noget at gøre med forsyning og bortskaffelse. Jeg vil godt støtte opdelingen af transportafsnittet på den måde som du foreslår. Som supplement til afsnit 11 synes jeg der mangler et afsnit 11.3 om "Hospitaler og redningstjeneste". --Santac 29. mar 2010, 22:19 (CEST)

Ingen tvivl om at Fingerplanen har haft stor betydning og stadig præger byen. Ser man på et kort, slår navnlig fingrene mod Køge, Høje Taastrup og Ballerup igennem. Men alle kommuner vil gerne have del i udviklingen, og mange folk vil gerne bo i overkommelig afstand af de centrale bydele. Så navnlig mod nordvest omkring Hareskovbanen og -motorvejen er håndfladen nok kommet noget længere ud end oprindelig tilsigtet. Til gengæld har grønne områder som Hareskov og Dyrehaven så sat nogle begrænsninger på hvor fingrene naturligt kunne vokse. Men til gengæld er biltrafikken vokset i et omfang, ingen kunne forestille sig, da planen blev skabt, og det har gjort det meget nemmere også at bygge steder, hvor der ikke var en station i nærheden. Hvilket for så vidt også er nødvendigt, da områderne omkring de fleste stationer er fuldt udbyggede. --Dannebrog Spy 29. mar 2010, 23:09 (CEST)

Diverse punkter

Nogle emner man kan overveje at skrive noget om:

1. Vestskoven, Brøndbyskoven, Hareskoven og Eremitagesletten.
2. Golfbanerne: København Golf klub (v. Eremitagen), Vallensbæk Golfklub, Skovlunde and Herlev Golfklubber, Royal Golf Center (v. Ørestad).
3. Femøren og (Tiøren?) som spillesteder
4. Hospitaler: Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Amtssygehuset i Glostrup
5. Industrihistorie; Brede og mølleåen
6. Frilandsmuseet
7. Tilføjelse af Lyngby og Bagsværd Søer under "Parker, søer og strande"
8. Vandski i Vallensbæk Sø

--Santac 26. mar 2010, 11:52 (CET)

9. Kampen om Ungdomshuset på både Jagtvej og Dortheavej, har præget København i stor grad gennem flere år.
10. Efter reformen har Københavns Erhvervsakademi 3.000 studerende (er for tætpå til selv at skrive).
11. Områderne med byggeforeningshuse.
12. Danmarks største frikirke er den katolske kirke, som ikke er nævnt i religionsafsnittet.
--|EPO| ^COM: 28. mar 2010, 20:29 (CEST)

Jeg har nummereret dine punkter (og mine egne ovenfor), håber det er ok.

9. Der står 3 linjer om det i historieafsnittet. Jeg hælder mest til at sige at det må være nok.

10. Er skrevet i uddannelsesafsnittet. Tjek lige om du synes det er nok.

11. Er skrevet i arkitekturafsnittet. Tjek lige om du synes det er nok.

12. Jeg kan ikke finde så meget om kirkens aktiviteter i København, men kun noget om landet som helhed. Det er klart at der skal stå noget om katolicismen, men jeg ved ikke lige hvad.

--Santac 29. mar 2010, 13:48 (CEST)

9. De tre linjer havde jeg desværre overset. Det kan nok udbygges, men indtil videre er det fint.

10. Glimrende. Jeg har ændret lidt i afsnittet, men tænker på, om man skal indføre en bagatelgrænse (f.eks. 1.000 studerende) for at nævne stedet?

11. Det var lige sådan en beskrivelse, jeg havde i tankerne. Nu mangler vi bare, at linket bliver blåt :)

12. Jeg kan heller ikke finde noget specifikt om København, men den største menighed er åbenbart Århus. De enkelte menigheder i København er heller ikke gode til at oplyse tal. Og eftersom Danmarks Statistik ikke har tal om andet end Folkekirken, må vi opgive sagen. Man kunne måske dog tilføje den bemærkning, at kirkens danske hovedkontor ligger i København og er organiseret med Bispedømmet København som et landsdækkende bispedømme med Sankt Ansgar Kirke som domkirke. [1] --|EPO| ^COM: 29. mar 2010, 17:58 (CEST)

10. Jeg synes det vil være en skam at indføre en fast grænse på fx 1.000 studerende. Jeg er mere tilhænger af et det er væsentligheden der tæller. Der er fx kun 100 studerende på Den Danske Filmskole [2]. Santac 30. mar 2010, 16:30 (CEST)

Jeg kan udmærket se din pointe og det var nu også mest for at lodde stemningen. Det er nu heller ikke fordi, at jeg frygter en større invasion af nicheuddannelsessteder i oversigten. --|EPO| ^COM: 30. mar 2010, 22:48 (CEST)

• ad 8) Det skal ikke med i Københavns-artiklen. Det kan evt. komme i en uddybende.
• ad 12) Der er nu kommet lidt tekst om Den katolske kirke.
• --Santac 13. apr 2010, 19:52 (CEST)

En flot artikel

Jeg var forholdsvis kritisk over for den tidligere artikel om København, fordi den ikke kom i nærheden af de andre gode artikler, der findes om andre hovedstæder her på Wikipedia. Jeg synes, at københavner-artiklen har undergået en positiv forandring, og de ting som jeg fremhævede, at jeg savnede i den gamle artikel, er nu medtaget, og der er rettet op på diverse åbenlyse problemer ved den gamle artikel. Stor ros for den nuværende artikel, som virkelig er en udmærkelse værd.

Jeg synes fortsat den geografisk afgrænsning af artiklen er svær, men jeg vil ikke starte den gamle diskussion igen og anerkender præmisserne for artiklens afgrænsning. Nogle overvejelser i min læsning af artiklen:

1. Historieafsnittet giver indtryk af, at København er vokset fra den lille handelsby ved Øresund ud mod Sjælland. Byen København har haft en stor betydning som drivkraft for udviklingen af hele hovedstadsområdet, men det bør nok lidt tydeligere fremgå, at udviklingen indlemmede mange små bysamfund i København - flere af disse bysamfund er jo langt ældre end København.
2. Artiklen savner i høj kilder i afsnittene om historie og geografi!
3. I historieafsnittet bør kommunensammenlægningen i 1901 nævnes, da den fik en betydning for Københavns byudviklig.
4. I afsnittet "Fra 1807 til 1. verdenskrig" står: Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, hvilket forklarer, hvorfor Christianshavns Vold blev bevaret. Jeg skal ikke benægte, at det er korrekt, men jeg savner en kilde. Det fremstår som om Christianshvans Vold blev bevaret fordi der ikke blev anlagt en landbefæstning. Amager var jo ganske godt dækket ind befæstningsmæssigt i bl.a. Kastrup, Kongelund, Ullerup, Store Magleby og Dragør og det meste af nordamager var jo militært område og uden egentlig bymæssig betydning. Derfor kan det jo meget vel være, at der ikke blev etableret en landbefæstning på Amager, fordi man jo havde Christianshavns Vold?
5. Jeg savner en kilde til påstanden om, at Københavns Frihavn blev anlagt som modsvar til frihavnen i Hamburg.
6. I afsnittet "Fra 1. verdenskrig til i dag" står: Efterhånden blev meget af byudviklingen lagt ud i de nye forsæder (...). Hvilke nye forstæder og hvad er kilden til dette?
7. Som fremført i en tidligere bemærkning er påstanden vedrørende fingerplanen ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Der står i artiklen: Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togs-trafik til at blive lidt udvandet. Det er korrekt, at S-togsnettet var et basalt element i den oprindelige fingerplan, men der indgik ringveje i den oprindelige plan, og fingerplanen havde væsentlig betydning for infrastukturudviklingen helt frem til nedlæggelsen af Hovedstadsrådet (Hovedstadsrådet (1974-89) er i øvrigt ikke nævnt i artiklen). Bemærkningen er nok møntet på en pointe om, at privatbilisme fortrængte kollektiv trafik i langt højere grad end man forstillede sig fra planlægningsside, men det kan læses som om fingerplanen var uden betydning for Københavns udvikling, og det er helt forkert. Den kollektive trafik blev jo fortsat bygget efter fingerplanen, og det princip blev først for alvor brudt med indførelsen af S-busserne, der jo skulle binde fingrene sammen.
8. I samme afsnit kunne man forledes til at tro, at omegnskommunernes udbygning begyndte i 1960'erne. Det er ikke korrekt. Udviklingen tog fart allerede i 1950'erne. I det hele taget dækker denne del af historieafsnittet omegnskommunerne for dårligt og fokuserer for meget på selve Københavns Kommunes udvikling (eller mangel på samme).
9. Jeg savner dokumentation for, at den mest markante udvikling i forbindelse med byfornyelse er sket på Vesterbro. Det store byfornyelsesprojekt i 1990'erne var koncentreret omkring Vesterbro, så selvfølgelig sket der en stor udvikling i dette område, men Holmbladsgadekvarteret undgik også en markant forandring, og tidligere byfornyelser har også givet markante forandringer i andre kvarterer, hvilket slet ikke er nævnt i artiklen (f.eks. Indre By (1930'erne) samt Christianshavn og Nørrebro (1970'erne)).
10. Der savnes i høj grad også kilder til påstandene om andelsboligmarkedet.
11. I afsnittet "København i fremtiden" er der sprogligt taget udgangspunkt i, at man læser artikel i 2009/10 f.eks. Det er besluttet, at man i Nordhavnen inden for de næste par år vil bygge (...). Det ville bedre at knytte nogle årstal til disse formuleringer, så artiklen er mere langtidsholdbar.
12. Afsnittet "Udenfor brokvartererne": Efterhånden som København voksede opslugte byen diverse omkringliggende mindre byer er en noget misvisende formulering. Omegnsbyerne stemte om sammenlægning med København. De var før 1901 selvstændige bysamfund, og derfor er det også misvisende at skrive De fleste af områderne har formået at skabe en selvstændig profil - nej, de har formået at bevare en selvstændig profil.
13. I transportafsnittet savner jeg lidt tal på, hvor mange der dagligt kører med de forskellige trafikarter og også noget om antallet af pendlere både ind og ud af København.

--Gevin 4. apr 2010, 16:26 (CEST)

Det var en ordentlig omgang ;-) Men super med så grundig en evaluering. Det kommer nok til at tage noget tid at få det hele på plads. --Santac 5. apr 2010, 19:52 (CEST)

Jeg har fikset et par ting:

• ad) 3. Jeg har skrevet et afsnit om indlemmelserne i 1901 - og det politiske systemskifte.
• ad) 4. Afsnittet om Christianshavns Vold er uddybet og forsynet med kilder.
• ad) 5. Påstandene om Frihavnen er uddybet og forsynet med kilder. Hvis nogen har mulighed for at tage på biblioteket, kan yderligere information findes i Hassøs bog om Frihavnen (nævnt i artiklen om denne).
• ad) 7. Afsnit om Hovedstadsrådet er tilføjet. Kilde kan fx være Peter Boas Jensens efterskrift i Steen Eiler Rasmussens bog om København (1994 og senere udgaver), også denne er på biblioteker.

--KLN 6. apr 2010, 08:52 (CEST)

Så er det jo ingen sag, når du selv løser opgaverne løser sig selv på forbilledelig vis ;-) (har netop set at det er KLN, der har skrevet ovenstående.--Santac 7. apr 2010, 12:28 (CEST))

ad 3. Jeg har præciseret en smule med 1901-1902 indlemmelsen

ad 10. Kilde om andelsboliger fundet.

ad 11. Afsnit om fremtiden skåret til og info om Frederiksberg tilføjet, så det i mindre grad kun omhandler KBH kommune.

ad 12. Jeg tror du i dette punkt blander København sammen med Københavns Kommune. Der blev stemt om indlemmelse i kommunen, men indlemmelsen i byen kunne de ikke gøre noget ved. også jævnfør punkt 1. Jeg har rettet til bevare i stedet for skabe.

--Santac 6. apr 2010, 09:51 (CEST)

Fint. Jeg er enig i betragtningen vedr. pkt. 12. Gevin 7. apr 2010, 17:32 (CEST)

Jeg har slettet afsnittet om Hovedstadsrådet igen, men det står i den uddybende artikel. Jeg synes ikke dette råd, der kun levede 15-år er vigtigt nok til så fremtrædende en plads i arkitekturafsnittet. Jeg har istedet skrevet lidt om rådet og om HUR i politik-afsnittet. --Santac 9. apr 2010, 04:52 (CEST)

ad 1) Som teksten fremstår nu, står der 2+2 linjer i afsnittet "Fra 1. verdenskrig til i dag", som specifikt omtale omegnskommunerne. Er det nok?

ad 2) Jeg arbejder på det.

• Der er nu kommet en række kilder i bl.a. historie og geografiafsnittene. Er det nok?

ad 3) Det er nu med.

ad 4) Det er nu med.

ad 5) Det er nu med.

ad 6) sætningen ændret til "I takt med at der blev bygget på jordene udenfor Søerne nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre og efterhånden blev disse inkorporeret i København og blev til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer."

ad 7) Fingerplanen synes jeg egentlig er ok beskrevet som den står nu. Hovedstadsrådet er som skrevet ovenfor blevet lagt i den uddybende artikel.

ad 8) Det har jeg ikke fået gjort noget ved endnu.

• Jeg har ikke kunnet finder noget mere præcist om hvornår udviklingen i forstæderne for alvor tog fart. Jeg vil tillade mig at sende artiklen til afstemning selv om dette mindre kritikpunkt ikke er løst. --Santac 15. apr 2010, 13:51 (CEST)

ad 9) Vesterbro og Holmbladsgade er blevet ligestillet. Byfornyelsesprojekterne i indre by er lagt i den uddybende aritikel.

ad 10) Der er kommet en kilde.

ad 11) Afsnittet er skrevet om og udvikling i KBH kommune er blevet nedtonet.

ad 12) jf. ovenfor.

ad 13) Det har jeg ikke fået gjort noget ved endnu.

• Der er kommet lidt om pendlere og der står hvor mange personkilometer kollektiv trafik transporterer samt hvordan de er fordelt. Ligeledes er der procenter for gang og cyklisme. Antallet af pendlere synes jeg skal ligge i en uddybende artikel. --Santac 15. apr 2010, 13:51 (CEST)

--Santac 13. apr 2010, 19:49 (CEST)

Ude af dimensioner

Jeg synes den her artikel er fuldstændig urealistisk omfattende allerede, og når jeg så ser alle de punkter, som der foreslåes udvidet eller tilføjet! Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Artiklen er allerede på over 150.000 bytes, hvor til sammenligning Riga og Wien (som altså er FA'ere) er omkring de 60 tusinde, hvilket også gælder for London og Berlin (GA'ere), som København-artiklen burde sammenlignes med. Bare fordi det er en dansksproget version, behøver artiklen om Danmarks hovedstad jo ikke være så svulmende. For mig at se, bør den barberes voldsomt før en GA kan støttes. --CarinaT 7. apr 2010, 13:46 (CEST)

Som I måske har opdaget, har jeg været ved at skære i artiklen, og især i de afsnit, som har uddybende artikler. I må sige til hvis tilskæringen er for voldsom. Tilskæringen har gjort, at artiklen nu er under 140.000 bytes, hvilket er en reduktion på ca. 10 % ifht toppen. Jeg synes ikke rigtig, der er nogen afsnit, der kan undværes, men det er da bestemt muligt at skære mere i de enkelte afsnit. Skal der skæres mere og hvis ja har I så forslag til hvor? --Santac 10. apr 2010, 08:06 (CEST)

Eftersom vi allerede har bestemt et ideal for hovedstadsartiklerne med udnævnelserne til FA, så vil jeg foreslå at man kigger der. For eksempel da vi lavede Wien fra de: barberede vi også fra godt 150.000 til 60.000 - især afsnittet om kultur er blevet lagt i en underartikel og kun lavet som sammenfatning, jeg synes desuden infrastruktur, geografi, arkitektur (i HØJ grad) og eventuelt politik med fordel kunne lægges i underartikler og laves som sammenfatning. Men det kommer jo an på, hvilken struktur vi vil have. Jeg tror bare det er dumt at lave helt anden struktur i lige netop kbh, for så er vi jo nødt til at have de andre artikler på samme måde! Vi talte også om det engang til træf, hvor der var forholdsvis stor uenighed om formatet, men jeg er generelt tilhænger af gode underartikler, så hovedartiklen ikke bliver fuldstændig uoverskuelig - der er jo ingen der gider læse den, som den er nu. --CarinaT 10. apr 2010, 08:28 (CEST)

Jeg regnede heller ikke med at du syntes det var nok tilskæring. ;-)

Jeg hælder nok mere til at have gode, præcise og dækkende informationer i én artikel end have en kort hovedartikel med mange store underartikler. Jeg er enig i at der ikke er nogen der vil læse Københavns-artiklen fra start til slut, men som jeg ser det gælder det for alle by og lande artiklerne, da man vil være mere interesseret i nogle områder end andre.

Mht. Københavnsartiklen er jeg enig i at arkitekturafsnittet vil have en mere passende størrelse hvis det var på niveau med Økonomiafsnittet. Transportafsnittet er også blevet for langt. --Santac 10. apr 2010, 09:28 (CEST)

Hej CarinaT.

Så er KBH-artiklen blevet skåret en del mere til og er nu kommet ned omkring de 95.000 bytes, hvilket er en reduktion omkring de 40 %. Det er selvfølgelig stadig muligt at skære i artiklen, men jeg synes den er ved at have nået et passende niveau.

Kulturafsnittet er stadig ret langt, men det dækker også mange emner. I Wien artiklen er dette afsnit fx. opdelt i Kultur, Kulinariske specialiteter og Fritid.

Der skal også tages højde for de ret grundige fodnoter.

Hvad synes du?

--Santac 12. apr 2010, 15:22 (CEST)

Jeg synes det er fantastisk flot arbejde; nu indeholder hvert afsnit meget mere passende mængder af information. Mht. kultur er der måske en smule, der kunne skæres væk endnu (afsnittene Museer, Restauranter og caféer og Sport går nok lidt for meget i detalje), men det er ikke så væsentligt, og ærlig talt synes jeg det er mere passende, at vi får skrevet lidt til på Wien-artiklen (det kunne jo passende være mig, da jeg i ren dovenskab har gemt for meget væk og det er jo katastrofe når den ligger der som FA - nogen skulle have sat en stopper for det ;) - det gælder jo om at fremhæve særlige karakteristika for hver by og selve det afsnit, der i Wien hedder Kultur er noget tyndt i den sammenhæng). Men hvad angår kbh, så vil den i hvert fald få min stemme nu. --CarinaT 13. apr 2010, 16:23 (CEST)

Tak for at du ville læse den igennem igen. Jeg synes også artiklen er blevet meget bedre nu. Inden den ryger til afstemning vil jeg indsætte nogle flere referencer, jf. ovenfor. --Santac 14. apr 2010, 07:10 (CEST)

LIX

LIX i indledningen er 51 - måske lidt højt. Se evt. Wikipedia:Landsbybrønden/Lix. --Villy Fink Isaksen 14. apr 2010, 14:40 (CEST)

Hej Villy Fink Isaksen

Jeg har læst indledningen igennem et par gange med LIX-brillerne på. Jeg kan godt se at der er en del lange ord, men mange af dem er til gengæld "velkendte" ord som Danmark, Sjælland, kommune og København. Hvis byen tilfældigvis havde heddet Oslo og lå i Norge havde LIX været 43.[3] Jeg synes med andre ord ikke det er et problem med det lidt høje LIX i denne indledning. --Santac 15. apr 2010, 09:25 (CEST)

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på om "velkendte" lange ord har indflydelse på LIX. Men hvad med: befolkningsrige, metropolregion, Øresundsregionen, institutioner, centraladministrationen, økonomiske, kraftcenter, trafikknudepunkt, amagerkanske, Øresundsforbindelsen, betydningsfulde, nedgangstid og kulturinstitutioner. Men nu er LIX ikke kun afhængig af lange ord men også af lange helsætninger. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 13:47 (CEST)

Jeg mente ikke at kendthedsgraden har betydning for den beregnde LIX, men derimod for den opfattede LIX. Jeg vil mene det går noget nemmere at læse "Københavns Kommune er centrum i byen København og er med sine 518.574 indbyggere (2009) Danmarks mest befolkningsrige kommune.", med LIX 53 end "En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen." med LIX 52.

Bemærkningen vedr. København/Oslo var ment som, at en artikel om København i Danmark naturligt vil have højere LIX end Oslo i Norge. Fx. har "København er den største by i Danmark." et LIX på 50, mens "Oslo er den største by i Norge." et LIX på 21. Hvis man på samme måde udskifter de steder, der står København og Danmark med Oslo og Norge nedbringes LIX fra 51 til 43 uden at afsnittet er blevet nemmere at læse af den grund.

Problemet er også lidt at der ikke er gode erstatninger for fx. hovedstad, København, Danmark, Øresundsregionen, Øresundsforbindelsen, Folketinget, Kongehuset, centraladministrationen.

Alt i alt synes jeg faktisk indledningen er rigtig god, men jeg vil da gerne have hjælp til at nedbringe LIX-tallet.

--Santac 15. apr 2010, 14:13 (CEST)

Et par forslag: erstat "metropolregion" med metropol, ordet "metropolregion" virker hjemmelavet og er velsagtens dobbeltkonfekt. Erstat "kraftcenter" med center. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 14:33 (CEST)

Jeg har lavet link til metropolregion (metropol er i vores definitioner én stor by, mens metropolregion er et stort lidt løsere sammenhængende område hvor der godt kan være flere byer, fx Ruhr). Kraftcenter erstattet med center. --Santac 15. apr 2010, 17:43 (CEST)

Fint - men mener stadig at metropolregion er dobbeltkonfekt. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 17:46 (CEST)

Jeg har nu fået bragt LIX i indledningen ned på 48. --Santac 16. apr 2010, 12:38 (CEST)

Fint! --Villy Fink Isaksen 16. apr 2010, 14:40 (CEST)