Spring til indhold

Femøren

Koordinater: 55°38′53″N 12°38′37″Ø / 55.648092°N 12.643673°Ø / 55.648092; 12.643673
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Femøren i 2017
For alternative betydninger, se Femøren (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Femøren)

Femøren er et område beliggende ud til Øresund, i den sydlige del af Amager Strandpark, på grænsen til Kastrup Strandpark. Området er primært kendt som et udendørs koncertsted med en række årlige musikarrangementer.

De grønne arealer har igennem årene været benyttet til kulturarrangementer og som spillested af Musikforeningen 5-Øren, Grøn Koncert og RockShow til afvikling af koncerter under åben himmel primært i sommermånederne. Femøren var i 1980'erne det faste spillested for Grøn Koncert i København.

Femøren har lagt navn til den nærliggende Femøren Station (tidligere blot kendt som v. Hedegaardsvej) og husede i forbindelse med åbningen af Øresundsbron (den 1. juli 2000) og fem nye metrostationer på Østamager (den 28. september 2007) de dertilhørende indvielsesfester.

Navnet stammer fra, at området var rundt og lille som en femøre.[1]

  1. ^ Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°38′53″N 12°38′37″Ø / 55.648092°N 12.643673°Ø / 55.648092; 12.643673