Wikipedia:Evaluering/april 2008

Denne side indeholder de ønskede evalueringer, der er ældre end 1 måned, ikke har modtaget feedback i de sidste 2 uger, ikke er signeret, er blevet nomineret til god artikel, fremragende artikel eller på en anden måde ikke opfyldte de foreskrevne regler for en evaluering. Hvis en af dine ønskede evalueringer fejlagtigt er blevet flyttet herind undskylder vi meget og du kan bare kopiere den ind på hovedsiden igen med din signatur (~~~~)

---

Tchad

Vil meget gerne vide, hvordan Tchad kan forbedres til AA. Der vil sikkert være nogle rester fra norsk --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 4. mar 2008, 15:58 (CET)

Den trænger til en sproglig gennemgang. Der er mange norske rester i den, som f.eks. "anslagsvis" for anslået eller "vejnetværket" for vejnettet etc. --Sir48 (Thyge) 4. mar 2008, 22:58 (CET)

Jeg synes, at det er en fremragende artikel, som giver et godt overblik over landet. Nogle forbedringsmuligheder kunne være (absolut i småtingsafdelingen):

• I geografiafsnittet nævnes, at landet er afgrænset af bjergkæder. Hvilke?

Gjort Tibesti mod nord er tilføjet, men de andre bjergkæder mangler. og nu er de andre også tilføjet. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. mar 2008, 15:36 (CET)

• Befolkningsudviklingen, hvordan har den været og hvordan forventes den (Den tyske artikel har en fin kurve over befolkningsudviklingen, som måske kan bruges)

Gjort Et billede med befolkningsudviklingen er tilføjet. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. mar 2008, 16:21 (CET)

• Valuta. Den er godt nok nævnt i infoboksen, men måske der skulle ofres en sætning eller to i selve artiklen.

Gjort Sætningen om valuta er blevet udvidet. --Mini Einstein (Allan) .(Skriv til mig her...) 6. mar 2008, 13:21 (CET)

• Udenrigshandel - vigtigste handelspartnere --Gevin 5. mar 2008, 09:26 (CET)

Gjort Lidt om udenrigshandel er tilføjet. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 6. mar 2008, 15:47 (CET)

FA-evaluering

Vil meget gerne vide, hvordan Tchad kan forbedres til FA. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 22. mar 2008, 19:27 (CET)

Jeg har foreløbigt kun læst indledningen og historieafsnittet. Mit første indtryk er at artiklen godt kunne bruge at blive læst igennem en gang eller to for at tjekke op på sproget. Ellers har jeg de her kommentarer. Flere følger.

• I andet afsnit starter de to første sætninger begge med "i" kan der evt. omformuleres.

Gjort det første "i" har jeg erstattet med "under" ligesom på svensk Wikipedia. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 25. mar 2008, 18:32 (CET)

• Tragtede - sjovt ord

Gjort det er rettet. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 25. mar 2008, 18:11 (CET)

• hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965 - er det "i" 1965 eller "fra"?--Peter Andersen 25. mar 2008, 17:35 (CET)

Gjort på enwiki stod der "i". --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 25. mar 2008, 18:11 (CET) Det skal jeg se på :) --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 25. mar 2008, 17:38 (CET)

Så fik jeg endeligt tid til at læse lidt videre....Generelt synes jeg stadigt at artiklen trænger til en sproglig gennemlæsning af en der har mere talent for sådan noget end mig.

• Hvad er tabellen Internationale medlemskaber sorteret efter, i hvert fald hverken medlem siden eller alfabetet.

Gjort Tabellen er nu sorteret efter årstal. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. apr 2008, 20:59 (CEST)

• Kan du sige noget om hvad tchadisk sædvaneret indebærer?

Tchadisk sædvaneret indebærer ikke forstyrrelser med almen orden eller kommer i konflikt medgrundlovens bestemmelser. Kunne dette bruges fremfor den anden tekst i artiklen?. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 18. apr 2008, 13:06 (CEST)

• De fransk-tchadiske forbindelser blev imidlertid forværret, da tildelingen af borerettighederne for olie blev tildelt det amerikanske selskab Exxon i 1999. - er det ikke at overanalysere lidt når Frankrig stadigt har styrker i landet her 9 år senere.

Er det bedre at fjerne sætningen? --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 6. apr 2008, 09:45 (CEST)

Jeg synes egentligt at det er relevant at have med, men måske man kan gøre den lidt svagere?--Peter Andersen 7. apr 2008, 17:29 (CEST)

Kan man erstatte forværret med forringet? --Mini Einstein (Allan)

(Skriv til mig her...) 7. apr 2008, 19:10 (CEST) Gjort Forværret er blevet erstattet med forringet. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 15. apr 2008, 14:12 (CEST)

• I afsnittet om klima står der at der er tre geografiske zoner, men der nævnes kun to. Er det meningen? Måske afsnittet skulle slås sammen med landskabs afsnittet?

Gjort De to afsnit er blevet slået sammen til afsnittet "klima og landskab". --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. apr 2008, 21:25 (CEST)

• Er længden af landegrænser virkeligt interessant?

Gjort Syntes selv det afsnit så underligt ud. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. apr 2008, 20:53 (CEST)

• Kunne listen med byer laves om til noget tekst?

Gjort Listen er blevet erstattet af tekst. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. apr 2008, 21:14 (CEST)

• Er PPP og USD virkeligt de mest almindelige danske forkortelser?--Peter Andersen 5. apr 2008, 20:42 (CEST)

US$ er mere brugt end USD, men jeg ved ikke med PPP. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. apr 2008, 21:43 (CEST)

Også lidt mere.....

• Under infrastruktur er fastnettelefoni nævnt, men hvad med mobiltelefoni? Det typiske scenario i tredjeverdenslande er vel at fastnettelefoni er underudviklet, men at der tilgengæld er masser af mobiltelefoni.

Jeg har prøvet at gennemsøge engelsk Wikipedia og Google, men fandt ikke noget om mobiltelefonien i landet :( --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 11. apr 2008, 15:20 (CEST)

På http://www.rangeroamer.com/countries/Chad.aspx er der et kort, der handler om mobiltelefondækning (http://www.google.dk/search?q=cell+phone+chad) --Palnatoke 11. apr 2008, 15:30 (CEST)

Kunne der skrives Blandt mobiltelefonien i landet er de sydvestlige områder dækket? --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 11. apr 2008, 15:55 (CEST)

Jeg har ingen idé om kildens autoritet, men det skulle ikke undre mig om de viste dækningsområder passer nogenlunde med befolkningens fordeling. --Palnatoke 11. apr 2008, 16:23 (CEST)

Ok. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 11. apr 2008, 16:35 (CEST)

• hvoraf 25,8% boede i urbane områder og 74,8% i landsbyer - 25,8 + 74,8 = 100,6 - er der en fejl?

Jeg gennemsøgte kilden for oplysningen, men fandt ikke noget. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 7. apr 2008, 19:52 (CEST)

Det var umiddelbart hvad jeg havde af kommentarer.--Peter Andersen 7. apr 2008, 18:01 (CEST)

Vaduz

• se gammel evaluering

Jeg ved der mangler røde links, men hvad skal der ellers til, for at Vaduz kan blive FA? --CarinaT 5. maj 2008, 17:43 (CEST)

Den ser godt ud, og som det nævnes i den gamle evaluering kan det være svært at finde meget om en så lille by. Jeg ville gerne se bare én dansk kilde, evt. en bog (der må i det mindste findes en "Turen går til" eller ligende). Ellers ser det godt ud. :) --Broadbeer, Thomas 5. maj 2008, 18:28 (CEST)

Jeg vil våge at påstå, der ikke findes nogen bøger om Vaduz. Jeg har søgt bibliotekernes databaser igennem og fundet et par enkelte bøger om Liechtenstein (eller hvor Liechtenstein nævnes i Schweiz-relaterede bøger), men intet om Vaduz. Min søgeevne er selvfølgelig ikke garanti for, der ikke findes noget (evt. uden for bibliotekerne), men det er nu min påstand – desværre! --CarinaT 5. maj 2008, 22:51 (CEST)

OK. --Broadbeer, Thomas 6. maj 2008, 19:49 (CEST)

Kilder i afsnittet historie mangler. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 5. maj 2008, 18:51 (CEST)

Gjort Kilder tilføjet --Gevin 5. maj 2008, 19:19 (CEST)

Det nederste billede ser lidt fejlplaceret ud. --Fredelige 5. maj 2008, 22:19 (CEST)

Gjort Jeg har fjernet det. --Broadbeer, Thomas 6. maj 2008, 21:20 (CEST)

Olaf Henriksen

Eftersom artiklen for nylig er blevet udpeget som LA, ønsker jeg at høre folks forslag til forbedringsmuligheder. Er artiklen for kort til at blive AA med visse justeringer? Jeg vil vove at påstå, at det er næsten umuligt at finde mere verificérbar information om Olaf Henriksen, end der står i artiklen, da jeg har ledt tykt og tyndt igennem (selv gamle kirkebøger). Eventuelt kan jeg udvide statistikafsnittet lidt, men det virker umiddelbart ikke så tiltrængt og vil nok hæmme læseligheden. Hvad synes I? --PhoenixV 6. mar 2008, 18:15 (CET)

Det lykkedes mig faktisk at finde mere verificérbar information om ham, og det har jeg nu tilføjet. Desuden er jeg i kontakt med hans nevø over e-mail, hvilket har givet mig en del baggrundsviden om Olaf Henriksens emigration og familieforhold. Desværre er en e-mail-korrespondence vel næppe en god nok kilde, så jeg håber på at kunne fremskaffe mere materiale af anden vej. Er der ellers ingen kommentarer til artiklens kvalitet? --PhoenixV 11. mar 2008, 11:23 (CET)

• Jeg har ikke de store kommentarer. Der er et par steder, bl.a. ved pinch hitter, hvor det vil være en god ide at forklare baseballudtrykene, da den gennemsnittelige dansker ikke kender meget til baseball. I øvrigt vil jeg foreslå at du nominerer din engelske oversættelse til GA, for at høre om de har ekstra kommentarer (og selvfølgeligt også få en ekstra stjerne!).--Peter Andersen 18. mar 2008, 21:13 (CET)
  • Tak for svar! Jeg har nu wikificeret alle de steder, hvor der står "pinch hitter". Jeg har faktisk fundet noget mere information om Olaf Henriksen gennem en af hans slægtninge i USA, men da jeg ikke har verificérbare kilder, kan jeg ikke tilføje det i artiklen. Det er godt nok lidt ærgerligt, og derfor er sætningen "Der vides ikke meget om grundlaget for hans rejse til USA" strengt taget forkert. Bør jeg omformulere? --PhoenixV 25. mar 2008, 09:08 (CET)

Skriv hvad kilden er = mundtlig information fra en slægtning, så må læseren selv vurdere validiteten af denne kilde - i lighed med alle andre referencer (langt størstedelen af alle historiske kilder i denne verden bygger i virkeligheden på andenhånds eller endog tredjehånds information). Sørg blot for at du refererer den ordret og ikke selv tolker på den. --Ktp72 25. mar 2008, 16:49 (CET)

Jeg søgte egentligt en forklaring i selve artiklen, så man ikke er nødt til at gå videre til en anden artikel, for at finde ud af hvad det betyder. Med hensyn til info fra slægtninge strider det umiddelbart mod "No Original Research"-tankegangen, så jeg er skeptisk.--Peter Andersen 25. mar 2008, 17:11 (CET)

Så længe det udelukkende drejer sig om deciderede citater, mener jeg ikke at det er "Original Research" - IMO er det først "Original Research" i samme øjeblik der drages slutninger på grundlag af kilden - jeg mener at et sådant citat vil svarer til et citat fra fx et interview i en avis. --Ktp72 26. mar 2008, 08:11 (CET)

En privat e-mail-korrespondence med en slægtning er bare ikke særlig verificérbar... Og jeg har heller ikke spurgt, om det ville være i orden at citere vedkommende på Wikipedia. --PhoenixV 27. mar 2008, 23:43 (CET)

Desværre er kun de færreste historiske kilder reelt verificérbare, se fx eksemplet med et interview i en avis, det kan du heller ikke umiddelbart verificere ægtheden - vi vælger bare at tro på, at det er fundet sted, netop fordi det er gengivet i en avis. Samtlige referencer til kilder på wikipedia og andre steder repræsenterer det udvalg som forfatteren/forfatterne har valgt, derfor må læserne alligevel foretage den overvejelse om hvor valide kilderne er - med andre ord: din private email-korrespondance er hverken en værre eller bedre kilde end alle mulige andre kilder (en kilde bliver kun dårlig af den måde den bliver brugt på) - validering af kilder er en besværlig proces, der kræver omfattende sammenligning med andre kilder - så, hvis du i dette tilfælde skriver at en slægtning til Olaf Henriksen i en privat email-korrespndance har skrevet følgende:...., så har alle muligheden for at gøre et forsøg på at validere den som kilde. Mht. tilladelsen til at citere, så er det en helt anden sag - den skal selvfølgelig være i orden. --Ktp72 28. mar 2008, 08:48 (CET)

New York

En oversættelse af en FA fra engelsk, der er blevet gennemrettet grundigt af to garvede wikipedianere. Mit spørgsmål er: hvad skal der til for AA? --Hockeyindustrien 6. dec 2007, 18:49 (CET)

Der skal være mindre antal af røde links, er selv igang med at med at lave et par stykker. --Hejsa 7. dec 2007, 17:56 (CET)

Se en rapport over antal røde links her. --Broadbeer, Thomas 13. dec 2007, 16:31 (CET)

Jeg er igang, og desuden er det tilføjet til huskelisten. --Hockeyindustrien 7. dec 2007, 18:37 (CET)

Indholdet er glimrende, og det generelle antal af røde links er o.k. nu - men jeg synes det er uheldigt at samtlige {{uddybende}}-links er røde. Selv om de måske kan motivere nogen til at skrive mere, synes jeg det ville fungere bedre hvis de blev pillet af; et par enkelte røde hovedartikel/uddybende-links kan være o.k., men når det er så massivt som her, kommer artiklen til at ligne "work in progress" mere end godt er (for en AA-kandidat). -- JGC 12. dec 2007, 23:40 (CET)

Jeg har fjernet dem nu - har dog stadig intentioner om at skrive dem en dag jeg får tid.. --Hockeyindustrien 12. dec 2007, 23:45 (CET)

FA-evaluering

Jeg kunne godt tænke mig at få denne artikel evalueret igen med henblik på FA. --Hockeyindustrien 17. mar 2008, 20:14 (CET)

Det største problem er stadigvæk umiddelbart at der er pænt mange røde links. --Peter Andersen 18. mar 2008, 19:30 (CET)

Tak, jeg kigger på det :) --Hockeyindustrien 18. mar 2008, 20:56 (CET)

København

Se også tidligere evaluering: Evaluering/København/Arkiv1

Jeg (og andre) har tilføjet rigtig meget information og rettet i gammelt materiale siden artiklen sidst er blevet bedømt. Jeg ønsker derfor en evaluering af hvad der kan gøres for at få bragt København op på GA (og senere FA) niveau. --Santac 20. mar 2010, 11:53 (CET)

Jeg har en rejsebog om København, hvor jeg vil lægge noget til historie- og kultur-afsnittet. --Allano (Skriv til mig her...) 20. mar 2010, 12:58 (CET)

Nu har jeg ikke lige læst artiklen, men den er i forvejen ret lang, så jeg ville i hvert fald overveje grunddigt om man bør lægge mere til de to afsnit. Hvis der skal være mere info, kunne jeg forestille mig det var værd at overveje at putte det i de uddybende artikler. --Sabbe 20. mar 2010, 17:42 (CET)

Ups - jeg mente lægge kilder til teksten. --Allano (Skriv til mig her...) 20. mar 2010, 17:45 (CET)

Super med flere kilder i historie og kulturafsnittene. --Santac 21. mar 2010, 06:51 (CET)

Mere om de nordlige og vestlige områder

Generelt er det centrale København rigtigt godt omtalt i artiklen. Jeg synes, at den øvrige del af København godt kunne få lidt mere plads. Og jeg synes, det passer fint ind i afsnittet "Forstæderne". Jeg har selv forsøgt, at skrive noget om f.eks. Herlev, Bagsværd, Lyngby og Gentofte, men jeg kender ikke København særligt godt. --Qw345 23. mar 2010, 19:55 (CET)

Jeg kan godt følge dig i at forstæderne bør vægtes lidt højere. Jeg tror dog ikke at afsnittet "Forstæderne" vil være det bedste sted at gøre dette. Afsnittene under "områder i København" har jeg opfattet som afsnit, der kort redegør for grænserne for områderne og den historiske forklaring herpå. Hvis afsnittet "Forstæderne" bliver markant udbygget ser jeg en risko for at det ikke bliver en integreret del af artiklen, men mere kommer til at fungere som et vedhæng (alá "hov vi skal også huske at skrive noget om forstæderne, det placerer vi her")

Jeg synes derimod det vil være bedre at give forstæderne mere vægt i de almindelige afsnit. Fx kulturafsnittene er nok lidt for prægede af hvad der foregår i indre København og kunne godt trænge til en udbygning om forstæderne. Havne bør have noget om de talrige lystbådehavne og uddannelse bør nok også nævne DTU(!). --Santac 25. mar 2010, 08:47 (CET)

Jeg er helt enig i, at den almindelige tekst også kunne have mere med om forstæderne. I økonomi-afsnittet kunne der også være noget om nogle af de store arbejdspladser uden for centrum. Jeg synes nu stadig, at afsnittet "forstæderne" virker lidt ambuteret. (skrev Qw345 (disk. • bidrag) 25. mar 2010, 11:02. Husk at signére dine indlæg.)

Jeg kan godt se at forstadsafsnittet virker lidt "skævt" på en eller anden måde. Jeg ved ikke lige hvad det er der mangler, men jeg vil se på det. --Santac 28. mar 2010, 20:51 (CEST)

Jeg har tilføjet lidt om at der er mange arbejdspladser i Albertslund, Ballerup mv. --Santac 29. mar 2010, 13:48 (CEST)

Infrastruktur og transport

Som ikke-københavner er det min opfattelse, at Fingerplanen har haft meget stor betydning for København. Det er også nævnt, at den er med i Kulturkanonen, men ellers står der: Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togs-trafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. Men jeg er lidt i tvivl om, hvor stor betydningen er. (skrev Qw345 (disk. • bidrag) 25. mar 2010, 11:02. Husk at signére dine indlæg.)

Jeg prøvede igen at finde et sted, hvor jeg kunne skrive et par sætninger om fingerplanen. Men jeg har altså problemer med at få hul på afsnittet "Infrastruktur og transport". Hverken ordet "renovation", "fjernvarme" eller "gas" fremgår af artiklen. Selvom det ikke er det mest ophidsende, burde der så ikke være noget i retning af "Forsyning og bortskaffelse" i Århus-artiklen? Skal afsnittene "Lufthavne" og "Havne" forøvrigt være underafsnit til "Kollektiv transport"? Hvad siger I til, at afsnit 11 starter med en indledning, som i høj grad er baseret på fingerplanen. Herefter følger afsnit 11.1 "Transport" med de seks underafsnit "Gang", "Cyklisme", "Bilisme", "Kollektiv transport" (opdelt i "Busser" og "Sportrafik"), "Lufhavne" og "Havne". Derefter et afsnit 11.2 om "Forsyning og bortskaffelse"? --Qw345 29. mar 2010, 19:10 (CEST)

Det gik lidt hurtigt med at få skrevet infrastruktur-afsnittet. Jeg synes det vil være en god ide at lave det som i Århus-artiklen, herunder at skrive noget om gas, renovation mv. Teksten om fingerplanen synes jeg skal flyttes længere ned så den kommer til at være under punkt 11.1, da den ikke umiddelbart har noget at gøre med forsyning og bortskaffelse. Jeg vil godt støtte opdelingen af transportafsnittet på den måde som du foreslår. Som supplement til afsnit 11 synes jeg der mangler et afsnit 11.3 om "Hospitaler og redningstjeneste". --Santac 29. mar 2010, 22:19 (CEST)

Ingen tvivl om at Fingerplanen har haft stor betydning og stadig præger byen. Ser man på et kort, slår navnlig fingrene mod Køge, Høje Taastrup og Ballerup igennem. Men alle kommuner vil gerne have del i udviklingen, og mange folk vil gerne bo i overkommelig afstand af de centrale bydele. Så navnlig mod nordvest omkring Hareskovbanen og -motorvejen er håndfladen nok kommet noget længere ud end oprindelig tilsigtet. Til gengæld har grønne områder som Hareskov og Dyrehaven så sat nogle begrænsninger på hvor fingrene naturligt kunne vokse. Men til gengæld er biltrafikken vokset i et omfang, ingen kunne forestille sig, da planen blev skabt, og det har gjort det meget nemmere også at bygge steder, hvor der ikke var en station i nærheden. Hvilket for så vidt også er nødvendigt, da områderne omkring de fleste stationer er fuldt udbyggede. --Dannebrog Spy 29. mar 2010, 23:09 (CEST)

Diverse punkter

Nogle emner man kan overveje at skrive noget om:

1. Vestskoven, Brøndbyskoven, Hareskoven og Eremitagesletten.
2. Golfbanerne: København Golf klub (v. Eremitagen), Vallensbæk Golfklub, Skovlunde and Herlev Golfklubber, Royal Golf Center (v. Ørestad).
3. Femøren og (Tiøren?) som spillesteder
4. Hospitaler: Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Amtssygehuset i Glostrup
5. Industrihistorie; Brede og mølleåen
6. Frilandsmuseet
7. Tilføjelse af Lyngby og Bagsværd Søer under "Parker, søer og strande"
8. Vandski i Vallensbæk Sø

--Santac 26. mar 2010, 11:52 (CET)

9. Kampen om Ungdomshuset på både Jagtvej og Dortheavej, har præget København i stor grad gennem flere år.
10. Efter reformen har Københavns Erhvervsakademi 3.000 studerende (er for tætpå til selv at skrive).
11. Områderne med byggeforeningshuse.
12. Danmarks største frikirke er den katolske kirke, som ikke er nævnt i religionsafsnittet.
--|EPO| ^COM: 28. mar 2010, 20:29 (CEST)

Jeg har nummereret dine punkter (og mine egne ovenfor), håber det er ok.

9. Der står 3 linjer om det i historieafsnittet. Jeg hælder mest til at sige at det må være nok.

10. Er skrevet i uddannelsesafsnittet. Tjek lige om du synes det er nok.

11. Er skrevet i arkitekturafsnittet. Tjek lige om du synes det er nok.

12. Jeg kan ikke finde så meget om kirkens aktiviteter i København, men kun noget om landet som helhed. Det er klart at der skal stå noget om katolicismen, men jeg ved ikke lige hvad.

--Santac 29. mar 2010, 13:48 (CEST)

9. De tre linjer havde jeg desværre overset. Det kan nok udbygges, men indtil videre er det fint.

10. Glimrende. Jeg har ændret lidt i afsnittet, men tænker på, om man skal indføre en bagatelgrænse (f.eks. 1.000 studerende) for at nævne stedet?

11. Det var lige sådan en beskrivelse, jeg havde i tankerne. Nu mangler vi bare, at linket bliver blåt :)

12. Jeg kan heller ikke finde noget specifikt om København, men den største menighed er åbenbart Århus. De enkelte menigheder i København er heller ikke gode til at oplyse tal. Og eftersom Danmarks Statistik ikke har tal om andet end Folkekirken, må vi opgive sagen. Man kunne måske dog tilføje den bemærkning, at kirkens danske hovedkontor ligger i København og er organiseret med Bispedømmet København som et landsdækkende bispedømme med Sankt Ansgar Kirke som domkirke. [1] --|EPO| ^COM: 29. mar 2010, 17:58 (CEST)

10. Jeg synes det vil være en skam at indføre en fast grænse på fx 1.000 studerende. Jeg er mere tilhænger af et det er væsentligheden der tæller. Der er fx kun 100 studerende på Den Danske Filmskole [2]. Santac 30. mar 2010, 16:30 (CEST)

Jeg kan udmærket se din pointe og det var nu også mest for at lodde stemningen. Det er nu heller ikke fordi, at jeg frygter en større invasion af nicheuddannelsessteder i oversigten. --|EPO| ^COM: 30. mar 2010, 22:48 (CEST)

• ad 8) Det skal ikke med i Københavns-artiklen. Det kan evt. komme i en uddybende.
• ad 12) Der er nu kommet lidt tekst om Den katolske kirke.
• --Santac 13. apr 2010, 19:52 (CEST)

En flot artikel

Jeg var forholdsvis kritisk over for den tidligere artikel om København, fordi den ikke kom i nærheden af de andre gode artikler, der findes om andre hovedstæder her på Wikipedia. Jeg synes, at københavner-artiklen har undergået en positiv forandring, og de ting som jeg fremhævede, at jeg savnede i den gamle artikel, er nu medtaget, og der er rettet op på diverse åbenlyse problemer ved den gamle artikel. Stor ros for den nuværende artikel, som virkelig er en udmærkelse værd.

Jeg synes fortsat den geografisk afgrænsning af artiklen er svær, men jeg vil ikke starte den gamle diskussion igen og anerkender præmisserne for artiklens afgrænsning. Nogle overvejelser i min læsning af artiklen:

1. Historieafsnittet giver indtryk af, at København er vokset fra den lille handelsby ved Øresund ud mod Sjælland. Byen København har haft en stor betydning som drivkraft for udviklingen af hele hovedstadsområdet, men det bør nok lidt tydeligere fremgå, at udviklingen indlemmede mange små bysamfund i København - flere af disse bysamfund er jo langt ældre end København.
2. Artiklen savner i høj kilder i afsnittene om historie og geografi!
3. I historieafsnittet bør kommunensammenlægningen i 1901 nævnes, da den fik en betydning for Københavns byudviklig.
4. I afsnittet "Fra 1807 til 1. verdenskrig" står: Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, hvilket forklarer, hvorfor Christianshavns Vold blev bevaret. Jeg skal ikke benægte, at det er korrekt, men jeg savner en kilde. Det fremstår som om Christianshvans Vold blev bevaret fordi der ikke blev anlagt en landbefæstning. Amager var jo ganske godt dækket ind befæstningsmæssigt i bl.a. Kastrup, Kongelund, Ullerup, Store Magleby og Dragør og det meste af nordamager var jo militært område og uden egentlig bymæssig betydning. Derfor kan det jo meget vel være, at der ikke blev etableret en landbefæstning på Amager, fordi man jo havde Christianshavns Vold?
5. Jeg savner en kilde til påstanden om, at Københavns Frihavn blev anlagt som modsvar til frihavnen i Hamburg.
6. I afsnittet "Fra 1. verdenskrig til i dag" står: Efterhånden blev meget af byudviklingen lagt ud i de nye forsæder (...). Hvilke nye forstæder og hvad er kilden til dette?
7. Som fremført i en tidligere bemærkning er påstanden vedrørende fingerplanen ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Der står i artiklen: Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togs-trafik til at blive lidt udvandet. Det er korrekt, at S-togsnettet var et basalt element i den oprindelige fingerplan, men der indgik ringveje i den oprindelige plan, og fingerplanen havde væsentlig betydning for infrastukturudviklingen helt frem til nedlæggelsen af Hovedstadsrådet (Hovedstadsrådet (1974-89) er i øvrigt ikke nævnt i artiklen). Bemærkningen er nok møntet på en pointe om, at privatbilisme fortrængte kollektiv trafik i langt højere grad end man forstillede sig fra planlægningsside, men det kan læses som om fingerplanen var uden betydning for Københavns udvikling, og det er helt forkert. Den kollektive trafik blev jo fortsat bygget efter fingerplanen, og det princip blev først for alvor brudt med indførelsen af S-busserne, der jo skulle binde fingrene sammen.
8. I samme afsnit kunne man forledes til at tro, at omegnskommunernes udbygning begyndte i 1960'erne. Det er ikke korrekt. Udviklingen tog fart allerede i 1950'erne. I det hele taget dækker denne del af historieafsnittet omegnskommunerne for dårligt og fokuserer for meget på selve Københavns Kommunes udvikling (eller mangel på samme).
9. Jeg savner dokumentation for, at den mest markante udvikling i forbindelse med byfornyelse er sket på Vesterbro. Det store byfornyelsesprojekt i 1990'erne var koncentreret omkring Vesterbro, så selvfølgelig sket der en stor udvikling i dette område, men Holmbladsgadekvarteret undgik også en markant forandring, og tidligere byfornyelser har også givet markante forandringer i andre kvarterer, hvilket slet ikke er nævnt i artiklen (f.eks. Indre By (1930'erne) samt Christianshavn og Nørrebro (1970'erne)).
10. Der savnes i høj grad også kilder til påstandene om andelsboligmarkedet.
11. I afsnittet "København i fremtiden" er der sprogligt taget udgangspunkt i, at man læser artikel i 2009/10 f.eks. Det er besluttet, at man i Nordhavnen inden for de næste par år vil bygge (...). Det ville bedre at knytte nogle årstal til disse formuleringer, så artiklen er mere langtidsholdbar.
12. Afsnittet "Udenfor brokvartererne": Efterhånden som København voksede opslugte byen diverse omkringliggende mindre byer er en noget misvisende formulering. Omegnsbyerne stemte om sammenlægning med København. De var før 1901 selvstændige bysamfund, og derfor er det også misvisende at skrive De fleste af områderne har formået at skabe en selvstændig profil - nej, de har formået at bevare en selvstændig profil.
13. I transportafsnittet savner jeg lidt tal på, hvor mange der dagligt kører med de forskellige trafikarter og også noget om antallet af pendlere både ind og ud af København.

--Gevin 4. apr 2010, 16:26 (CEST)

Det var en ordentlig omgang ;-) Men super med så grundig en evaluering. Det kommer nok til at tage noget tid at få det hele på plads. --Santac 5. apr 2010, 19:52 (CEST)

Jeg har fikset et par ting:

• ad) 3. Jeg har skrevet et afsnit om indlemmelserne i 1901 - og det politiske systemskifte.
• ad) 4. Afsnittet om Christianshavns Vold er uddybet og forsynet med kilder.
• ad) 5. Påstandene om Frihavnen er uddybet og forsynet med kilder. Hvis nogen har mulighed for at tage på biblioteket, kan yderligere information findes i Hassøs bog om Frihavnen (nævnt i artiklen om denne).
• ad) 7. Afsnit om Hovedstadsrådet er tilføjet. Kilde kan fx være Peter Boas Jensens efterskrift i Steen Eiler Rasmussens bog om København (1994 og senere udgaver), også denne er på biblioteker.

--KLN 6. apr 2010, 08:52 (CEST)

Så er det jo ingen sag, når du selv løser opgaverne løser sig selv på forbilledelig vis ;-) (har netop set at det er KLN, der har skrevet ovenstående.--Santac 7. apr 2010, 12:28 (CEST))

ad 3. Jeg har præciseret en smule med 1901-1902 indlemmelsen

ad 10. Kilde om andelsboliger fundet.

ad 11. Afsnit om fremtiden skåret til og info om Frederiksberg tilføjet, så det i mindre grad kun omhandler KBH kommune.

ad 12. Jeg tror du i dette punkt blander København sammen med Københavns Kommune. Der blev stemt om indlemmelse i kommunen, men indlemmelsen i byen kunne de ikke gøre noget ved. også jævnfør punkt 1. Jeg har rettet til bevare i stedet for skabe.

--Santac 6. apr 2010, 09:51 (CEST)

Fint. Jeg er enig i betragtningen vedr. pkt. 12. Gevin 7. apr 2010, 17:32 (CEST)

Jeg har slettet afsnittet om Hovedstadsrådet igen, men det står i den uddybende artikel. Jeg synes ikke dette råd, der kun levede 15-år er vigtigt nok til så fremtrædende en plads i arkitekturafsnittet. Jeg har istedet skrevet lidt om rådet og om HUR i politik-afsnittet. --Santac 9. apr 2010, 04:52 (CEST)

ad 1) Som teksten fremstår nu, står der 2+2 linjer i afsnittet "Fra 1. verdenskrig til i dag", som specifikt omtale omegnskommunerne. Er det nok?

ad 2) Jeg arbejder på det.

• Der er nu kommet en række kilder i bl.a. historie og geografiafsnittene. Er det nok?

ad 3) Det er nu med.

ad 4) Det er nu med.

ad 5) Det er nu med.

ad 6) sætningen ændret til "I takt med at der blev bygget på jordene udenfor Søerne nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre og efterhånden blev disse inkorporeret i København og blev til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer."

ad 7) Fingerplanen synes jeg egentlig er ok beskrevet som den står nu. Hovedstadsrådet er som skrevet ovenfor blevet lagt i den uddybende artikel.

ad 8) Det har jeg ikke fået gjort noget ved endnu.

• Jeg har ikke kunnet finder noget mere præcist om hvornår udviklingen i forstæderne for alvor tog fart. Jeg vil tillade mig at sende artiklen til afstemning selv om dette mindre kritikpunkt ikke er løst. --Santac 15. apr 2010, 13:51 (CEST)

ad 9) Vesterbro og Holmbladsgade er blevet ligestillet. Byfornyelsesprojekterne i indre by er lagt i den uddybende aritikel.

ad 10) Der er kommet en kilde.

ad 11) Afsnittet er skrevet om og udvikling i KBH kommune er blevet nedtonet.

ad 12) jf. ovenfor.

ad 13) Det har jeg ikke fået gjort noget ved endnu.

• Der er kommet lidt om pendlere og der står hvor mange personkilometer kollektiv trafik transporterer samt hvordan de er fordelt. Ligeledes er der procenter for gang og cyklisme. Antallet af pendlere synes jeg skal ligge i en uddybende artikel. --Santac 15. apr 2010, 13:51 (CEST)

--Santac 13. apr 2010, 19:49 (CEST)

Ude af dimensioner

Jeg synes den her artikel er fuldstændig urealistisk omfattende allerede, og når jeg så ser alle de punkter, som der foreslåes udvidet eller tilføjet! Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Artiklen er allerede på over 150.000 bytes, hvor til sammenligning Riga og Wien (som altså er FA'ere) er omkring de 60 tusinde, hvilket også gælder for London og Berlin (GA'ere), som København-artiklen burde sammenlignes med. Bare fordi det er en dansksproget version, behøver artiklen om Danmarks hovedstad jo ikke være så svulmende. For mig at se, bør den barberes voldsomt før en GA kan støttes. --CarinaT 7. apr 2010, 13:46 (CEST)

Som I måske har opdaget, har jeg været ved at skære i artiklen, og især i de afsnit, som har uddybende artikler. I må sige til hvis tilskæringen er for voldsom. Tilskæringen har gjort, at artiklen nu er under 140.000 bytes, hvilket er en reduktion på ca. 10 % ifht toppen. Jeg synes ikke rigtig, der er nogen afsnit, der kan undværes, men det er da bestemt muligt at skære mere i de enkelte afsnit. Skal der skæres mere og hvis ja har I så forslag til hvor? --Santac 10. apr 2010, 08:06 (CEST)

Eftersom vi allerede har bestemt et ideal for hovedstadsartiklerne med udnævnelserne til FA, så vil jeg foreslå at man kigger der. For eksempel da vi lavede Wien fra de: barberede vi også fra godt 150.000 til 60.000 - især afsnittet om kultur er blevet lagt i en underartikel og kun lavet som sammenfatning, jeg synes desuden infrastruktur, geografi, arkitektur (i HØJ grad) og eventuelt politik med fordel kunne lægges i underartikler og laves som sammenfatning. Men det kommer jo an på, hvilken struktur vi vil have. Jeg tror bare det er dumt at lave helt anden struktur i lige netop kbh, for så er vi jo nødt til at have de andre artikler på samme måde! Vi talte også om det engang til træf, hvor der var forholdsvis stor uenighed om formatet, men jeg er generelt tilhænger af gode underartikler, så hovedartiklen ikke bliver fuldstændig uoverskuelig - der er jo ingen der gider læse den, som den er nu. --CarinaT 10. apr 2010, 08:28 (CEST)

Jeg regnede heller ikke med at du syntes det var nok tilskæring. ;-)

Jeg hælder nok mere til at have gode, præcise og dækkende informationer i én artikel end have en kort hovedartikel med mange store underartikler. Jeg er enig i at der ikke er nogen der vil læse Københavns-artiklen fra start til slut, men som jeg ser det gælder det for alle by og lande artiklerne, da man vil være mere interesseret i nogle områder end andre.

Mht. Københavnsartiklen er jeg enig i at arkitekturafsnittet vil have en mere passende størrelse hvis det var på niveau med Økonomiafsnittet. Transportafsnittet er også blevet for langt. --Santac 10. apr 2010, 09:28 (CEST)

Hej CarinaT.

Så er KBH-artiklen blevet skåret en del mere til og er nu kommet ned omkring de 95.000 bytes, hvilket er en reduktion omkring de 40 %. Det er selvfølgelig stadig muligt at skære i artiklen, men jeg synes den er ved at have nået et passende niveau.

Kulturafsnittet er stadig ret langt, men det dækker også mange emner. I Wien artiklen er dette afsnit fx. opdelt i Kultur, Kulinariske specialiteter og Fritid.

Der skal også tages højde for de ret grundige fodnoter.

Hvad synes du?

--Santac 12. apr 2010, 15:22 (CEST)

Jeg synes det er fantastisk flot arbejde; nu indeholder hvert afsnit meget mere passende mængder af information. Mht. kultur er der måske en smule, der kunne skæres væk endnu (afsnittene Museer, Restauranter og caféer og Sport går nok lidt for meget i detalje), men det er ikke så væsentligt, og ærlig talt synes jeg det er mere passende, at vi får skrevet lidt til på Wien-artiklen (det kunne jo passende være mig, da jeg i ren dovenskab har gemt for meget væk og det er jo katastrofe når den ligger der som FA - nogen skulle have sat en stopper for det ;) - det gælder jo om at fremhæve særlige karakteristika for hver by og selve det afsnit, der i Wien hedder Kultur er noget tyndt i den sammenhæng). Men hvad angår kbh, så vil den i hvert fald få min stemme nu. --CarinaT 13. apr 2010, 16:23 (CEST)

Tak for at du ville læse den igennem igen. Jeg synes også artiklen er blevet meget bedre nu. Inden den ryger til afstemning vil jeg indsætte nogle flere referencer, jf. ovenfor. --Santac 14. apr 2010, 07:10 (CEST)

LIX

LIX i indledningen er 51 - måske lidt højt. Se evt. Wikipedia:Landsbybrønden/Lix. --Villy Fink Isaksen 14. apr 2010, 14:40 (CEST)

Hej Villy Fink Isaksen

Jeg har læst indledningen igennem et par gange med LIX-brillerne på. Jeg kan godt se at der er en del lange ord, men mange af dem er til gengæld "velkendte" ord som Danmark, Sjælland, kommune og København. Hvis byen tilfældigvis havde heddet Oslo og lå i Norge havde LIX været 43.[3] Jeg synes med andre ord ikke det er et problem med det lidt høje LIX i denne indledning. --Santac 15. apr 2010, 09:25 (CEST)

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på om "velkendte" lange ord har indflydelse på LIX. Men hvad med: befolkningsrige, metropolregion, Øresundsregionen, institutioner, centraladministrationen, økonomiske, kraftcenter, trafikknudepunkt, amagerkanske, Øresundsforbindelsen, betydningsfulde, nedgangstid og kulturinstitutioner. Men nu er LIX ikke kun afhængig af lange ord men også af lange helsætninger. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 13:47 (CEST)

Jeg mente ikke at kendthedsgraden har betydning for den beregnde LIX, men derimod for den opfattede LIX. Jeg vil mene det går noget nemmere at læse "Københavns Kommune er centrum i byen København og er med sine 518.574 indbyggere (2009) Danmarks mest befolkningsrige kommune.", med LIX 53 end "En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen." med LIX 52.

Bemærkningen vedr. København/Oslo var ment som, at en artikel om København i Danmark naturligt vil have højere LIX end Oslo i Norge. Fx. har "København er den største by i Danmark." et LIX på 50, mens "Oslo er den største by i Norge." et LIX på 21. Hvis man på samme måde udskifter de steder, der står København og Danmark med Oslo og Norge nedbringes LIX fra 51 til 43 uden at afsnittet er blevet nemmere at læse af den grund.

Problemet er også lidt at der ikke er gode erstatninger for fx. hovedstad, København, Danmark, Øresundsregionen, Øresundsforbindelsen, Folketinget, Kongehuset, centraladministrationen.

Alt i alt synes jeg faktisk indledningen er rigtig god, men jeg vil da gerne have hjælp til at nedbringe LIX-tallet.

--Santac 15. apr 2010, 14:13 (CEST)

Et par forslag: erstat "metropolregion" med metropol, ordet "metropolregion" virker hjemmelavet og er velsagtens dobbeltkonfekt. Erstat "kraftcenter" med center. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 14:33 (CEST)

Jeg har lavet link til metropolregion (metropol er i vores definitioner én stor by, mens metropolregion er et stort lidt løsere sammenhængende område hvor der godt kan være flere byer, fx Ruhr). Kraftcenter erstattet med center. --Santac 15. apr 2010, 17:43 (CEST)

Fint - men mener stadig at metropolregion er dobbeltkonfekt. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 17:46 (CEST)

Jeg har nu fået bragt LIX i indledningen ned på 48. --Santac 16. apr 2010, 12:38 (CEST)

Fint! --Villy Fink Isaksen 16. apr 2010, 14:40 (CEST)

Mads Johansen Lange

Hvad mangler/kan blive bedre før denne artikel er klar til AA? --Broadbeer, Thomas 14. mar 2008, 23:54 (CET)

Generelt synes jeg at overskrifterne bør omskrives så de ikke hedder "Mads Lange xxx". Man ved vel godt at det handler om Mads Lange.--Peter Andersen 16. mar 2008, 23:36 (CET)

Gjort. Dog har jeg ladet afsnittet om hans død stå, da "Død" virker lidt dumt som overskrift (efter min mening). --Broadbeer, Thomas 16. mar 2008, 23:49 (CET)

FA evaluering

Hvad mangler artiklen for at blive FA? --Broadbeer, Thomas 1. apr 2008, 22:34 (CEST) Nomineres 6. april til FA, såfremt der ikke modtages feedback inden da. --Broadbeer, Thomas 5. apr 2008, 18:45 (CEST)

The Beginning of the End (Lost)

Jeg ønsker artiklen evalueret, i håb om at få den videre til AA/GA. - Mark Jensen 22. mar 2008, 15:21 (CET)

Træ (organisme)

Jeg indstiller artiklen til evaluering, og jeg ser følgende temaer, som kan have brug for andres finkæmning:

1. Stilen: Er sproget forståeligt for hvermand; er rækkefølgen logisk; er der overflødigt stof
2. POV: Rummer artiklen for meget "flomme" i retning af romantisk skønmaleri
3. Fakta: Findes der faktiske fejl; er ting udeladt, som burde med; holder argumentationerne
4. Længde: Er artiklen for lang; hvordan bør artiklen i givet fald deles

På forhånd tak!--Sten Porse 22. aug 2007, 08:16 (CEST)

Jeg har nu oprettet en huskeliste, som du kan gå ud fra. Det er ikke nødvendigvigt, at alle punkter bliver ordnet før en AA-nominering, men det ville da hjælpe lidt. --PhoenixV 22. aug 2007, 09:18 (CEST)

ad. 1: Sproget var fint forståeligt for mig, IMO skal man ikke være bange for videnskabelige betegnelser, bare de forklares fyldigt. "Lieberkinske" oversættelser finder jeg personligt fjollede.

ad 2: Jeg fandt ikke umiddelbart noget.

ad 3: Padderokke og ulvefodsfamilierne er da ikke uddøde, der findes blot ingen høje eksemplarer længere.

ad 4: Den skal ikke være længere. Afsnittene om ==Træer og mennesker== + ==Anvendelse== kan evt. udskilles som selvstændige uddybende artikler, a. la. Træets kulturhistorie - derved kan der skabes plads til en udvidelse af flere lovligt korte afsnit.

M.v.h. --Ktp72 22. aug 2007, 09:30 (CEST)

Flot artikel, som er meget langt i den rigtige retning. Jeg har udvidet huskelisten med nogle punkter. Emnet er stort, og jeg vil vente med overvejelser om opdeling til alt er beskrevet. --Sir48 (Thyge) 22. aug 2007, 10:18 (CEST)

Jeg har nu nomineret artiklen til AA. Jeg finder ikke, at dens størrelse på 42 kb er noget problem. --Sir48 (Thyge) 14. sep 2007, 17:24 (CEST)

Mht. konceptet evaluering

Jeg ved ikke om jeg har misforstået hvad meningen med en evaluering er; men det forekommer mig at der umådeligt hurtigt blev oprettet en huskeliste med mange gode forslg til hvad der skal gøres ved artiklen. Til gengæld har der IMO ikke været nogen forudgående diskussion på denne side, hvor der blev givet tid at der blev udviklet en eller anden form for konsensus om hvad de mest relevante/bedste ændringer ville være. IMO virker det som om denne evalueringsproces skal overståes hurtigst muligt så artiklen kan blive ophøjet til AA-status (jeg mener i dette tilfæde, at den er tæt på AA-standard). Baggrunden for mit sure opstød er at jeg mener, at en evaluering skal bruges til at finde de bedste forbedringsforslag, hvilket kræver tid. Hvis evalueringen blot hastes igennem, er det ikke nødvendigvis de bedste forlag der får opmærksomhed. Mit forslag er derfor, der laves en slutdato for evalueringen, og at huskelisten ryger på standby mens evalueringen er aktiv - og derefter opdateres i henhold til konklusionen her på siden. mvh. --Ktp72 23. aug 2007, 09:16 (CEST)

Jeg ser anderledes på det og anser det som en fordel, at der hurtigt bliver oprettet en huskeliste. Der sidder jo en eller flere, som ønsker feed-back. De ændringer, som følger af huskelisten, er ikke mere autoritative end andre, så de kan omgøres og diskuteres osv. Der er heller ingen tidsfrist eller tale om at haste noget igennem. Mange artikler har været til evaluering længe, se f.eks. Children of Bodom. Og endelig skal der jo også stemmes om AA bagefter. --Sir48 (Thyge) 23. aug 2007, 09:41 (CEST)

Kære Ktp72

Det har du jo overordnet ret i. Der må ikke være noget, der skal hastes igennem. Til gengæld føler jeg et vist ansvar for at komme med reaktioner på de punkter, andre lægger frem. Artiklen er stort set lavet af mig, men den er ikke "min", og den bliver heller ikke "min" af, at jeg straks går i gang med at reagere på de kommentarer, andre giver artiklen. Jeg har ikke noget ønske om, at den skal have AA-status, og slet ikke om, at det skal ske i en forfærdelig fart, men jeg har savnet jeres reaktioner på mit arbejde, og dem får jeg nu. Det er jeg glad for, og derfor påtager jeg mig at foretage ændringer. Hvis du eller andre mener, at noget er blevet ringere af mine ændringer, bør du forbedre eller rette tilbage.

Samtidig kan vi så diskutere, hvad der kan bruges, og hvad ikke.

Tak for din interesse! Mvh.--Sten Porse 23. aug 2007, 09:50 (CEST)

Til --Sir48 (Thyge), du har ret i at alt på diskussionssiderne ikke skal opfattes autoritativt, problemet, som jeg ser det, er at det bliver en huskeliste let. Jeg tror også at mindre selvsikre skribenter vil opfatte det som et krav at alle forslagene på huskelisten opfyldes - dette er lidt en principiel diskussion, og bør vel tages på brønden - jeg spørger blot ind til hvordan folk opfatter evalueringskonceptet. Min kritik retter sig ikke specifikt til forslagene på denne huskeliste, de er alle gode. Mht. tidshorisont mener jeg ikke at en evaluering bør løbe i mdr. her blev huskelisten bare oprettet efter ca. en time. --Ktp72 23. aug 2007, 10:30 (CEST)

Nu skrev jeg jo tydeligt, at ikke alle punkter på huskelisten nødvendigvis skulle ordnes før en AA-nominering. Jeg er stor tilhænger af huskelisten, da alle har mulighed for at skrive små forbedringsforslag op uden at skulle ud i længere udredninger, ligesom det er en nem og overskuelig måde at forholde sig til processen på. Det er jo i bund og grund sådan, Wikipedia fungerer: Artiklerne bliver hele tiden forbedret i små skridt. Hvis nogle bidragydere mener, at visse punkter ikke er relevante, kan de så tage det op her på evalueringssiden. Ofte vil der alligevel være behov for længere diskussioner om fx fokus i artiklen, og således vil huskelisten ikke overflødiggøre resten af evalueringsprocessen. --PhoenixV 23. aug 2007, 10:52 (CEST)

Måske er det blot hastigheden der er mit problem, jeg har vist ikke kritiseret selve huskeliste-konceptet - hvis jeg har så trækker jeg det tilbage :-) En evaluering over lidt længere tid vil IMO føre til en mere målrettet huskeliste - pt er denne meget lang, og har lidt karaktér af brainstorm. Den kan derfor komme til at virke uoverskuelig, men lige i dette tilfælde er det selvfølgeligt ikke et problem for modtageren. IMO skal huskelisten bruges som opsummering af en diskussion. mvh --Ktp72 23. aug 2007, 11:35 (CEST)

FA evaluering

Da artiklen ønskes ophøjet til FA, vel det være værd at vide hvad den mangler for at opnå dette niveau? --Broadbeer, Thomas 17. mar 2008, 20:29 (CET)

Jeg har lidt forskellige kommentarer. Generelt synes jeg nok ikke at det ligger lige for at den blive FA.

• Fodnoterne skifter mellem at være før og efter punktum - det bør gøres konsistent.
• Hvor for er overskriften: "Plantegrupper, der har udviklet stamme" på et lavere niveau end den næste overskrift?
• En række af overskrifterne hedder "træers xxx" - det må være klart at artiklen handler om træer og det er derfor unødvendigt.
• Hvad er formålet med at liste en række plantefamilier, hvor der netop ikke er træer?
• Senere, dvs. i trias, opstod nåletræer, tempeltræer, cykasarter og andre nøgenfrøede, mens de blomstrende planter, de dækfrøede, først kom til i kridttiden - Det vil nok være en ide at definere trias og kridttiden lidt nærmere, da jeg ikke tror at den gennemsnitlige læser har helt styr på hvornår det var.
• Generelt virker det på mig som om det vil være fornuftigt at skrive de to første afsnit sammen.
• Vil man ikke normalt skrive "breddegrad" i stedet for kun "bredde"?
• I afsnittet "Træer under forskellige klimaforhold" er der tendens til at liste en masse træ-familier. Det siger dog ikke noget om hvordan skoven er for folk, som mig der ikke kender de nævnte familier. Jeg vil foretrække lidt mindre fagsprog og lidt mere generel snak.
• Senere i samme afsnit nævnes at der er forskellige trægrænser forskellige steder i verden, men der er ikke nogen forklaring på hvorfor det er sådan.
• En frøplante af Ædelcypres ligner mest af alt en Ene og bestemt ikke et træ - men er det er træ?
• bladarealet er i gennemsnit 3-5 gange arealet af drypzonen - kunne vi få defineret hvad drypzonen er så man ikke er nødt til at klikke videre til underartiklen.
• Et europæisk træ har i gennemsnit 30.000 blade - Umiddelbart vil jeg gerne have en kilde på det tal, da det virker som et forholdsvist vildt postulat.
• Visse træarter har satset på vindbestøvning - "satset" - er det ikke et lidt sjovt ord?
• Hos de fleste træer modnes frøene i løbet af sommeren eller efteråret samme år, som de er dannet. Det er vel kun hvis vi snakker tempereret klima?
• at skudanlægget i stammens endeknop får den kraftigste og længste tilvækst hvert år - definer "endeknop"
• Træerne bliver angrebet af forskellige sygdomme, der kaldes visnesyge, kræft, skurv, rust, meldug, hvidråd, brunråd, harpiksflåd, gummiflåd, bladplet og sodskimmel. - Er det en fuldstændig liste? Hvis ikke skal starten af sætningen omformuleres.
• der under denne synsvinkel må betragtes som skadedyr. - Hvad med noget om at en del træarter lever i en form for symbiose med diverse dyr.
• Intet andet væsen er så omfattende og så snævert forbundet med menneskehedens skæbne som træet - en del af skabelonen mangler at blive udfyldt.
• Jeg bryder mig ikke særligt meget om den lange "se også" sektion. Specielt ikke med alle de røde links.
• Man kunne måske prøve at arbejde lidt med designet - f.eks. flytte nogle af billederne til venstre.
• Kan man måske hente ekstra info fra den tyske artikel?--Peter Andersen 17. mar 2008, 22:58 (CET)

Slaget om Midway

På artiklens forhåbentlige vej mod AA vil jeg gerne bede om lidt kommentarer. Mangler der noget info, er der ting der er uklare og ikke mindst hvordan er sproget? --Peter Andersen 2. nov 2006 kl. 18:02 (CET)

Nogle af afsnittene kunne godt trænge til lidt wikificering - og så er der også lidt rigeligt mange røde links. Indholdsmæssigt kan jeg ikke sige noget endnu da jeg ikke har læst den endnu. --Lhademmor 6. nov 2006 kl. 12:45 (CET)

Inden den faktiske AA-nominering vil jeg høre om der er flere kommentarer?--Peter Andersen 18. nov 2007, 22:18 (CET)

Inden en eventuel FA-nominering vil jeg høre om der er nogen kommentarer?--Peter Andersen 12. mar 2008, 23:40 (CET)

Nogle afsnit er uden wikilinks, om det er muligt at wikificere dem er jeg ikke i stand til at sige endnu, da jeg ikke har læst artiklen grundigt nok. Desuden kan man vel oprette nogle af de røde skibe? --Hockeyindustrien 15. mar 2008, 14:39 (CET)

Jeg har svært ved at se, hvad det er der skal linkes. Umiddelbart er alt der er værd at linke linket mindst en gang. Med hensyn til røde links har jeg også svært ved at se, at et par røde links til et par forholdsvist uinteressante skibe er noget stort problem.--Peter Andersen 15. mar 2008, 23:09 (CET)

Ja, efter at have kigget nærmere kan jeg godt se, at der ikke kan wikilinkes synderligt meget mere. Mht. skibene, så er det de sidste 5%, der mangler. Det er hurtigt overstået, og kan give artiklen et bedre præg med færre røde links -- relevante eller ej. --Hockeyindustrien 15. mar 2008, 23:11 (CET)

Østrig

Østrig er tidligere evalueret (evaluering GA) og udnævnt til GA. Med henblik på nominering til FA fremlægger jeg artiklen til fornyet evaluering. Siden seneste udnævelse er nogle statistiske tal blevet aktualiseret, ligesom der er blevet tilføjet en del nye noter og kilder. -- Gevin 27. mar 2008, 23:45 (CET)

Småting

• Fra afsnittet Byer og befolkningstætte områder: "I de erhvervsmæssigt svage områder er afvandringen fra land til by et stort problem." Hvorfor er det et problem? Er det overhovedet et problem eller er det bare noget der sker? Santac 5. apr 2008, 09:19 (CEST)

Gjort - Det er i høj grad et problem, som har stort fokus i alperegionerne. Jeg har uddybet problematikken og tilføjet et par kilder. --Gevin 5. apr 2008, 11:11 (CEST)

• Fra afsnittet Eksklaver og enklaver: "En østrigsk funktional enklave fandtes i lang tid i Schweiz. Den schweiziske kommune Samnaun kunne i lang tid ikke nås fra Schweiz men kun via Østrig (Tyrol)." Er det en Østrigsk enklave hvis kommunen er schweizisk? Santac 5. apr 2008, 09:19 (CEST)

Gjort - Afsnittet har selv irriteret mig. Det er irrelevant og jeg har slettet det. -- Gevin 5. apr 2008, 11:11 (CEST)

• Fra afsnittet Eksklaver og enklaver: "Kommunen kunne i lang tid kun nås via Samnaun og måtte kæmpe med en stor befolkningsafvandring, da den i modsætning til andre enklaver stort set ikke havde nogle erhvervsmæssige udfoldelsesmuligheder." Det er vel ikke en hovedregel at enklaver har erhvervsmæssige udfoldelsesmuligheder? Santac 5. apr 2008, 09:19 (CEST)

Gjort Afsnittet er slettet jf. forrige. -- Gevin 5. apr 2008, 11:11 (CEST)

• Fra afsnittet Sprog: "I Østrig tales og skrives en variant af sproget, der kaldes østrigsk tysk, som er en variation af højtysk, hvorved sproget adskiller sig gennem visse særegne ord og udtalen, ligesom der også er nogle grammatiske særheder i den østrigske variant af tysk." Er det ikke lidt uhøfligt at kalde det særheder? Santac 5. apr 2008, 09:19 (CEST)

Gjort Det er næppe uhøfligt, fordi østrigerne generelt er stolte af deres sproglige "Besonderheiten" (jeg er selv østriger), men det lyder nok ikke så kønt på dansk. Jeg har strammet afsnittet lidt op og givet nogle eksempler på de sproglige forskelle. -- Gevin 5. apr 2008, 11:11 (CEST)

• Som udgangspunkt er teksten alt for fragmenteret. Indledningen har f.eks. 9 afsnit, men burde kun havde 2-4 afsnit. Samme problem går igen i store dele af artiklen. Artiklen er desuden umiddelbart for lang - den er pt. vores næstlængste regulære artikel - og må derfor kunne skæres til. --Peter Andersen 12. apr 2008, 14:44 (CEST)

Med hensyn til indledningen forstår jeg godt din pointe, og jeg har rettet det til. Med hensyn til længden af artiklen, så er jeg ikke enig i, at den skal kortes ned. Min holdning er, at en artikel om et land vel ikke behøver at blive læst fra ende til anden. Indholdsfortegnelsen er en fin indgangsvinkel til at gå direkte ned til de oplysninger, som man er interesseret i - bare der er nogle sigende overskrifter. Jeg synes, at der er synd, at lægge alt for mange oplysninger i underartikler, fordi man dermed ikke får en samlet grundighed, der bør i en fagligt professionel artikel. Jeg er helt enig i, at der skal findes en balance, men generelt synes jeg, at artiklerne på den danske Wikipedia ofte er for korte, når man sammenligner med de andre "store" Wikipedia, som engelsk og tysk. Afsnitsstørrelserne har jeg valgt for at fremme læsevenligheden. Når jeg sammenligner den med Wien, New York, Konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001, Manchester United F.C., Berlin og Tchad, der er nogen af de andre store artikler på dansk Wikipedia, så synes jeg ikke, at de i forhold til afsnitslængderne adskiller sig fra artiklen om Østrig. --Gevin 12. apr 2008, 18:46 (CEST)

Med hensyn til fragmentering er der IMO to problemer. For det første er der flere forholdsvist små sektioner som burde skrives sammen. F.eks. kan jeg ikke forstå at det er nødvendigt at have flere underoverskrifter under trafik. Jeg mener ikke at de mange overskrifter skaber bedre overblik over artiklen, snarere tværtimod, da de er forstyrrende for læsningen. Derudover er teksten indenfor de forskellige sektioner meget fragmenteret. Til tider virker det som om man har taget en masse forskellige informationer og strøet dem ud over sektionerne uden tanker for sammenhængen. F.eks. fra afsnittet "Mad og Drikke":

Østrig har et rigt restaurationsliv med både traditionel østrigsk mad og udenlandsk køkken, men fastfood og pølseboder skyder i stigende omfang op i landet.

I de østlige forbundslande har der udviklet sig en heurigenkultur, som tilbyder lokal vin og kold mad.

Vinproduktionen er forbundet med store traditioner i Østrig. Vinen eksporteres såvel i Europa som oversøisk (primært USA), og er særligt siden midten af 1990'erne blevet kvalitetsmæssigt bedre. Østrigerne drikker knap 40 liter vin pr. person årligt.

Øl har ligeledes stor betydning i Østrig. Med knap 109 liter øl pr. person årligt og med 140 bryggerier må Østrig betegnes som en ølnation.

Wienercaféen er verdensberømt. Her tilbydes et utal af kaffesortimenter, og wienerspecialiteterne hører sammen med den franske og italienske kaffe til de mest traditionsrige i Europa.

Sprogligt har det østrigske køkken en helt række særegne østrigske gloser for råvarerne, hvilket ofte skaber forvirring hos ellers tyskkyndige turister.

Der bør ikke være nødvendigt med 6 afsnit for at dække den her smule tekst. Det vil være væsentligt bedre hvis det var sammenskrevet til et afsnit og dermed fremstår mere sammenhængende.

Med hensyn til længden er det selvfølgeligt korrekt, at vi har behov for flere længere artikler, hvis vi skal nå et niveau, der nærmer sig den engelske eller tyske Wikipedia. Men f.eks. på den engelske Wikipedia er det meget få FA, der er mere end 50 kb tekst, og hvis en artikel bare nærmer sig det, er det helt sikker noget, der bliver kommenteret på, mens den er kandidat til FA. Til sammenligning er Østrig pt. 124 kb, godt nok inklusive fodnoter osv., men stadigvæk noget længere end nogen artikler, der kommer i betragtning som FA på den engelske Wikipedia. Hvis en:Canada på enwiki kan dækkes tilfredsstillende med 44 kb tekst, og den fremstår IMO meget professionel, så kan Østrig nok også dækkes tilfredsstillende på dawiki med noget mindre end 100 kb.--Peter Andersen 12. apr 2008, 23:48 (CEST)

Tak for konkretiseringen omkring afsnitsstørrelsen. Jeg ser på det nævnte afsnit, og gennemgår resten af artiklen med dette i baghovedet. --Gevin 13. apr 2008, 10:41 (CEST) Gjort Afsnittene redigeret --Gevin 13. apr 2008, 15:26 (CEST)

Jeg synes også at den historiske periode fra 1918-1938 er dækket for grundigt. Afsnittene Østrig#Grundlæggelsen af republikken (1918), Østrig#Første republik (1918-1938) og Østrig#Austrofascismen og stænderstat dækker denne periode. Det er rigtig meget tekst at bruge på 19 år. De er vigtige, men meget af det bør kunne dækkes af en uddybende artikel. Santac 13. apr 2008, 12:00 (CEST)

Jeg kigger på det (periodens historie er dog vigtig i forståelsen af det Østrig som blev dannet med den Anden Republik) --Gevin 13. apr 2008, 13:04 (CEST) Gjort Afsnit forkortet --Gevin 13. apr 2008, 15:26 (CEST)

Perioden er vigtig, men det er meget bedre med den nuværende længde. Santac 14. apr 2008, 14:08 (CEST)

• Under kultur kunne der tilføjes et afsnit om sport. Østrig er jo kendt for de alpine discipliner samt snowboard og skihop og er desuden sammen med Schweiz værter for EM i fodbold 2008. --DSS 13. apr 2008, 11:41 (CEST)

Det vil være rigtig godt, hvis nogen har lyst til at tage hånd om dette (sport er ikke min stærke side). --Gevin 13. apr 2008, 13:04 (CEST)

Gjort Lidt om sport tilføjet fra enwiki. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 13. apr 2008, 13:28 (CEST)

Med hensyn til længden af artiklen, kunne man så ikke lave en skabelon som denne. --Mini Einstein (Allan) (Skriv til mig her...) 13. apr 2008, 14:21 (CEST)

Bulgarsk (sprog)

Jeg mener at være kommet rimeligt langt omkring med min beskrivelse af bulgarsk sprog og vil derfor have fjernet stub-statusen.

Endnu mangler en del af morfologien og mere syntaks. Artiklen er blevet oprettet i forbindelse med et bulgarsk-kursus, som jeg er ved at afholde. Den bliver opdateret sideløbende med undervisningen, så at eleverne kan bruge den, herunder de manglende dele. --Erikthau 4. apr 2008, 22:18 (CEST)

Ved første øjekast lagde jeg mærke til fedtekst på ord som ikke er søgeord til artiklen, i henhold til stilmanual skal kun søgeord fremhæves med fedskriftt. --Villy Fink Isaksen 4. apr 2008, 23:18 (CEST)

Nogle kommentarer (og ros til artiklen)

Det er rigtig godt at få en udbygget artikel om et slavisk sprog her på dansk wikipedia, og jeg håber at vi får flere af dem. Stor ros for at du har taget hul på emnet med denne artikel. Nogle forbedringmuligheder kunne være:

• Jeg synes, at du skal overveje rækkefølgen af afsnittene. Umiddelbart ville det være mest naturligt at begynde med sprogets historie og den bulgarsk-makedonske sprogstrid får efter min opfattelse en for fremtrædende plads øverst i artiklen (måske bør den indbygges som en del af historieafsnittet).

• Historieafsnittet handler stort set kun om sprogets udvikling i dets faser. Jeg synes at man skal forsøge at sætte det ind i en lidt bredere historisk kontekst, hvilket kunne give større forståelse for årsagerne til sprogets forandringer. Hvorfor er det f.eks., at det slaviske sprog deles i perioden 1100-1600, og hvorfor opsplittes sproget over 200 år i ældre nybulgarsk i flere dialekter.

• Lidt mere bredde. Artiklen er - efter min opfattelse - svært sprogligt tilgængeligt. Jeg synes at artiklen kunne vinde ved give lidt flere forklaringer af de mange fagtermer. F.eks. står der under syntaks, at "bulgarsk overvejende er et SVO-sprog". Det vil gøre artiklen mere spændende at læse, hvis det blev forklaret, hvad det betyder.

• Morfologi (du skriver at det vil blive udbygget, men jeg vil alligevel nævne det her). Jeg savner, at sprogets grammatik bliver gennemgået. Der er kun reference til verber, og så står der blot at sproget er rigt på former. Men grammatik er en essentiel del af et sprog, og afsnittet bør komme mere i dybden om emnet - også gerne i et sprog med en lidt bredere appel. En sætning som "Aspekt med udfaldsrummet imperfektiv versus perfektiv er mere end de andre kategorier lænket sammen til verbets leksikalske betydning..." er uden tvivl fagligt korrekt, men det vil styrke artiklen, hvis det blev forklaret for en lidt bredere skare.

• Jeg savner også mere forklaring om f.eks. de 3 genus, kasus (eller snarere manglen på samme!), bøjninger osv. Artiklen på svensk wikipedia har en god, enkel og forståelig tilgang til emnet, som måske kunne være inspiration. Sprogets syntaks bør også beskrives.

• I det indledende afsnit står bl.a. noget om låneord fra andre sprog, men jeg synes ikke, at der står noget i selve artiklen om det. Jeg synes godt at der kunne være et selvstændigt afsnit om det, med nogle eksempler på låneord, og om låneordene er kommet ind i sproget i en særlig periode.

• Noter er helt fraværende i artiklen. Mange af oplysningerne bør suppleres med kildehenvisninger og måske lidt uddybende forklaring. F.eks. i afsnittet om den bulgarsk-makedonske sprogstrid står, at "Årstallet for skismaet mellem de sprog ansættes sædvanligvis til 1944" - Hvorfor det år, og hvad er kilden til det? -- Gevin 7. apr 2008, 22:55 (CEST)

Danmarks historie (1536-1660)

En omfattende artikel, men kan den blive bedre? Skal den deles op på en anden måde, mangler der noget? --Broadbeer, Thomas 3. okt 2007, 20:37 (CEST)

Jeg synes afsnittet Kejserkrigen er for langt iforhold til krigens betydning for perioden.

Kaldte Chr. 4. virkelig den svenske konge for en gammel nar? (Fra afsnittet om Kalmarkrigen.) Efter erobringen af Kalmar udfordrede Karl 9. Christian 4. til en duel, som Christian 4. dog afviste og kaldte den svenske konge for en gammel nar.

Santac 19. okt 2007, 14:52 (CEST)

Den sidste sætning er nok lidt for guldalder inspireret, men det står der i bogen :o. Jeg kan se du er ved at rette afsnittet om 30 års krigen, jeg har ikke lige tid i øjeblikket, men tak for at du overhovedet tog til at evaluere. --Broadbeer, Thomas 21. okt 2007, 00:44 (CEST)

Her er lige et spørgsmål mere: I teksten til kortet i afsnittet "På afgrundens rand" står Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660. Var det landsdelene der gjorde oprør? I teksten står der ikke noget om dette, der står bare at landsdelene blev leveret tilbage til Danmark fordi Danmark stod i en bedre situation ifbm Freden i København. Santac 25. okt 2007, 16:13 (CEST)

Har indskrevet det i teksten. --Broadbeer, Thomas 25. okt 2007, 18:35 (CEST)

Har nu læst lidt mere

Underoverskriften ”Grevens fejde” mener jeg bør flyttes et afsnit ned da det nuværende første afsnit i ”Grevens fejde hører til under den foregående overskrift. De første ord i det nye Grevens fejde afsnit bliver så: I januar 1534 nægtede Malmøs bystyre...

Den er nu første afsnit. --Broadbeer, Thomas 10. apr 2008, 23:27 (CEST)

Jeg synes ikke det er 100 % klart i nedenstående uddrag af afsnittet Grevens fejde at hertug Christian er en anden end Christian 2.

Han var blevet hyret af Jørgen Kock og Wullenwever til at erobre Danmark, officielt for at genindsætte Christian 2. Grevens deltagelse i de kommende godt to års borgerkrig gav den navnet Grevens Fejde. Grevens hovedmål var ikke Holsten, men derimod Sjælland hvortil han sejlede til og snart fik kontrol over alt dansk land øst for Storebælt.

Den 4. juli 1534 mødtes repræsentanter fra den jyske adel og rigsråder i Rye ved Silkeborg. Her tvang lavadlen bisperne til at pege på lutheraneren hertug Christian som kongsemne. Da den fynske adel tilsluttede sig, sagde hertug Christian ja og blev 18. august samme år hyldet i Horsens som kong Christian 3.

Santac 28. okt 2007, 06:10 (CET)

Christian 2. var jo ikke blevet "degraderet" til hertug. Han kunne højst kalde sig ex-konge ligesom den græske konge i dag. --Broadbeer, Thomas 10. apr 2008, 23:27 (CEST)

FA evaluering

Hvad mangler denne artikel for at kunne opfylde kravene til FA-niveau? --Broadbeer, Thomas 8. apr 2008, 21:41 (CEST)

For at få den ønskede evaluering har jeg nomineret artiklen til FA. --Broadbeer, Thomas 20. apr 2008, 20:11 (CEST)

Jeg tænkte lidt på, om første sætning ikke burde formuleres lidt andersles, så "Perioden" ikke bliver gjort fed. Jeg synes ikke det egentlig er artiklens titel (eller hvad man kan sige) og synes derfor ikke det skal fremhæves - jeg vil sammenligne det lidt med fx bøger, der skriver man ikke "Bogen Harry Potter og De Vises Sten". Håber folk kan følge mig. Jeg forestiller mig noget lig denne udgave:

Danmarks historie i 1660–1814 er en periode, som indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning for historiens senere forløb i Danmark. --Anigif 5. maj 2008, 10:30 (CEST)

Jeg er enig men lavet en meget mindre ændring. --Broadbeer, Thomas 5. maj 2008, 15:15 (CEST)--Broadbeer, Thomas 5. maj 2008, 15:15 (CEST)