Spring til indhold

Wikipedia:Afstemninger/Bandlysning af Kong amdi I

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bandlysning af Kong amdi I

[rediger kildetekst]
  • Spørgsmålet: Skal Kong amdi I (diskussion • bidrag • e-mail) bandlyses permanent fra dansk Wikipedia?
  • Procedure: Se Wikipedia:Afstemningsprocedure og Afstemningsregler for blokering og bandlysning: "En bandlysning vedtages efter en formel afstemning blandt aktive administratorer og kræver enten at ingen af dem, der vælger at stemme, stemmer imod, eller at et absolut flertal på 2/3 stemmer for. Afstemningen skal vare i mindst én uge." Pt. er der 28 aktive admins: 2/3 = 28/3*2 (oprundet) = 20 for-stemmer.
  • Koordinator: Palnatoke (diskussion)
  • Afstemningsperiode: 17. december 2013 - 17. januar 2014.
  • Konsekvenser: Hvis det vedtages at bandlyse brugeren, kan vedkommende ikke redigere Wikipedia.

Afstemningen foregår efter metoden "Approval voting". Reglerne for dette er:

  • Der kan udmærket komme flere forslag på banen - og folk kan ændre deres stemme, hvis de har lyst til det.
  • Man kan godt komme med et nyt forslag med bedre ordlyd.
  • Det, som man ikke kan, er at ændre ordlyden af de forslag, der allerede har fået stemmer.
  • Folk kan også udmærket stemme på flere forslag - for den sags skyld kan man endda stemme på alle forslag.
  • I sidste ende vinder det forslag, som har flest stemmer.

Læs mere på Approval voting.


Muligheder

[rediger kildetekst]
  • Kong amdi I bandlyses
  • Kong amdi I bandlyses ikke

Afstemning

[rediger kildetekst]

Kong amdi I bandlyses

[rediger kildetekst]
  • Ud med ham. --Pixi Uno (diskussion) 18. dec 2013, 19:49 (CET)
  • Hjælp til projektet er værdsat, men projektet har absolut ingen brug for denne bruger. Selvom en eventuel længere blokering måtte udløbe en dag, vil monitorering at brugeren kræve uforholdsmæssig store ressourcer. Bruger har i sit forsøg på at forklare sig fastholdt en løgnehistorie om nogle tyske kilder, hvorfor der ikke er noget grundlag overhovedet for at tro, at brugerens adfærd kan forventes ændret. Det er løgn og latin på dansk og på engelsk, og der er ingen grund overhovedet til at lade det cirkus fortsætte. Bemærk også brugerens små-agressive adfærd, da der i første omgang blev spurgt ind til de første tvivlsomme redigeringer. Det er ikke en menneskeret at redigere på Wikipedia, og brugeren har massivt misbrugt den tillid, der udvises af Wikipedia ved at tillade, at alle kan redigere. Ved et så massivt svigt af den tillid, er der intet hensyn at tage til brugeren. Pugilist (diskussion) 18. dec 2013, 20:17 (CET)
  • For nu at citere Palnatokes udtryk: ...vi ikke længere antager, at folk er i god tro, og at bevisbyrden derfor er vendt om. Det mener jeg er sagen hér. --|EPO| COM: 2. jan 2014, 15:17 (CET)

Kong amdi I bandlyses ikke

[rediger kildetekst]
  1. Jeg er enig i, at bevidst hærværk skal standses, og at der skal reageres prompte. Jeg er enig i, at det i tilfælde som det aktuelle vil være nytteløst at følge den almindelige eksalationsmodel for advarsler og tiltagende længere blokeringer, hvorfor mere drastiske metoder må være førstevalget. Men jeg er markant uenig i brugen af bandlysning. Bandlysning er absolut sidste udvej, når ingen andre muligheder står åbne. Brugeren er indtil videre kun blevet blokeret uendeligt (fraset Palnatokes ændring til en måned i forbindelse med netop denne afstemning), og har således ikke haft mulighed for at indgå i dialog eller bevise sin evne til at ændre adfærd. Jeg anser det for ganske usandsynligt at det vil ske, men bandlysningsreglerne er i mine øjne til for netop at undgå det skråplan, vi er på vej ud på her - at bandlysning bliver "den nemme løsning", når en bruger ikke retter ind tilpas hurtigt. Jeg vil foretrække at brugeren gives et års tænkepause til enten at besinde sig, eller til at glemme Wikipedia. Det kan synes sandsynligt, at brugeren (hvis han nogensinde vender tilbage til projektet) vil fortsætte i samme stil... men det er endnu ikke bevist! Og indtil dét bevis foreligger, mener jeg ikke, vi med god samvittighed kan skride til bandlysning. Ser man på tidligere bandlysninger forelå store bevisbyrder imod de implicerede brugere, og bandlysning havde vist sig at være sidste mulighed. Jeg ser ikke det samme her. Derfor kan jeg ikke med god samvittighed stemme for en bandlysning, og jeg opfordrer enhver der har stemt eller vil stemme til at tænke sig grundigt om, inden vi tager dette ganske alvorlige skridt. --Medic (Lindblad) (diskussion) 2. jan 2014, 14:46 (CET)
  2. En langvarig/permanent blokering må være nok. Jeg er enig i at man springer trin over i tretrinsraketten når det er klart at der foreligger en bevidst destruktiv adfærd. Virker det, er det jo fint, virker det ikke, må der bandlyses. Det er vist ikke meningen at man slår med den største hammer først.--Jørgen (diskussion) 5. jan 2014, 21:37 (CET)
  3. Lang/uendelig blokering. Som tidligere nævnt har vi ingen ordentlig referenceramme for brugerens redigeringsstil og evt. sokkedukker kan derfor ikke nemt spottes. Knud Winckelmann (diskussion) 17. jan 2014, 09:52 (CET)

Diskussion

[rediger kildetekst]

Brugeren har gentagne gange oprettet nonsens, hvad der i sig selv er galt, men også et antal gange oprettet nonsensartikler, der har set så troværdige ud at de ikke bare er blevet slettet, før der kom opmærksomhed på brugerens overordnede redigeringsmønster. Da brugeren blev bedt om at forklare sine redigeringer, valgte han at anvende tvivlsom jura i stedet. Derfor foreslår jeg at vi helt fjerner brugerens redigeringsadgang. --Palnatoke (diskussion) 18. dec 2013, 19:21 (CET)

  •  Kommentar - Under reglerne står der, at det forslag med flest stemmer vinder; det er da ikke helt korrekt, er det? Kræver det ikke et flertal på 2/3 af administratorerne for bandlysning? Mvh Asger (diskussion) 18. dec 2013, 23:17 (CET)
Du har ganske ret - bandlysningsreglerne trumfer på dette punkt de almindelige afstemningsregler. --Palnatoke (diskussion) 18. dec 2013, 23:25 (CET)
Med risiko for at sammenbinde meget små ting: Burde antallet af absolutte for-stemmer ikke være 19, snarere end 20? (28/3)*2 giver, i følge min lommeregner, 18,666... - som må afrundes til 19? --Medic (Lindblad) (diskussion) 2. jan 2014, 14:58 (CET)

Konklusion

[rediger kildetekst]

Jeg har ikke stor tiltro til mirakler, så jeg tillader mig at konkludere allerede nu: Der kommer ikke 16-17 flere stemmer for "bandlys" i dag, så vi lader den nuværende blokering udløbe og så tager vi den derfra. --Palnatoke (diskussion) 17. jan 2014, 11:28 (CET)