Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Jernbaner

Jernbaneterrænet på Østerbro

Kunne der være stemning for at oprette Skabelon:Jernbaneterrænet på Østerbro dækkende strækningen mellem Østerport og Svanemøllen? Jeg synes, at den ville skabe et bedre overblik i strækningerne, der fortsætter nordpå. --|EPO| ^COM: 27. mar 2010, 11:57 (CET)

Jeg har ikke noget imod det, når de strækningsoversigter er der - fx Klampenborgbanen, hvor der sammenfald med andre strækninger. Det ligner det vil være en fordel. Men skal alle sporforløb være med? Fx fylder afgrebningen imod Hareskovbanen. Eller er der et par fejl i kortet nu. Helgoland ligger ud for Svanemøllen Station og Frihavnsbanen til Lersøen mangler fra Østerport. --Steen Th 28. mar 2010, 16:53 (CEST)

Det er min overbevisning, at udfletningerne nord for Svanemøllen kan komprimeres en del. Godsbanen fra Lersøen er allerede indtegnet på Ringbanen, så det vil være naturligt at lade den fortsætte. Helgoland ligger omtrentligt ved siden af Svanemøllen, så om det placeres ved siden af eller lige før på kortet, vil være underordnet.

Jeg vil prøve at strikke den sammen - så kan den altid rettes til bagefter. --|EPO| ^COM: 28. mar 2010, 17:35 (CEST)

{{Østerbro-terræn}} Jeg har af praktiske grunde ladet den fortsætte til Hellerup Station, som også ligger i Københavns Kommune. Men så mangler den en artikel.. Desværre er min weekend ved at være slut, så det varer nok et stykke tid før jeg igen kan yde noget større. --|EPO| ^COM: 28. mar 2010, 19:29 (CEST)

Det ser jo godt ud, EPO, men jeg kan ikke lige gennemskue, hvilken vej øresundstogene kører. ka la ha 28. mar 2010, 20:44 (CEST)

Der havde sneget sig en tanketorsk ind ved Langeliniebroen, så det skulle nu være muligt at køre fra Hellerup til Boulevardbanen. --|EPO| ^COM: 28. mar 2010, 21:04 (CEST)

Så er der startet på en artikel. Og jeg har benyttet lejligheden til at systematisere de øvrige strækningsskabeloner, så de passer sammen med denne "nye strækning". --|EPO| ^COM: 16. okt 2010, 22:15 (CEST)

Oversigter over danske jernbaner

Jeg har været gang med at lave nogle oversigter i tabelform til indsættelse på listeartiklen Danske jernbaner og som generelle retningslinier. Foreløbig er det blevet til oversigter over de eksisterende jernbaner. De kan ses på Bruger:Dannebrog Spy/Danske jernbaner.

I modsætning til den kronologiske oversigt i den nuværende artikel har jeg hovedsageligt fulgt Banedanmarks strækningsnumre for deres baner og nogenlunde tilsvarende geografisk logik for de andre baner. Der er dog også kolonner med åbningsdatoer, og da tabellerne er sortable, er det muligt at sortere banerne efter åbningsdato. For baner der er åbnet i flere omgange, er de enkelte dele oplistet i samme række med første del som den tællende. En fuldstændig kronologisk oplistning er der altså givet afkald på, så det må placeres i en særskilt artikel, hvis en sådan oversigt ønske bibeholdt.

Til gengæld er der lagt vægt på at tilpasse oversigterne til hvordan de drives og opfattes. I forhold til Banedanmark er Vestbanen og Den fynske hovedbane særskilte, da deres fælles historie stadig er forholdsvis ny. Modsat er Den østjyske længdebane regnet under et fra Fredericia til Aalborg. I modsætning til togene skal vi jo ikke skifte retning i Århus, så det giver ikke den store mening at dele der. Til gengæld har jeg valgt at følge Banedanmark i Syd- og Sønderjylland i stedet for at dele ved grænsen før 1920. Dels blev de to berørte baner anlagt som grænseoverskridende, dels drives de som enheder i dag, og dels må Genforeningen efter hånden siges at ligge så langt tilbage, at den ikke længere har nogen videre praktisk betydning.

Af pladshensyn er der set bort fra tekniske data som enkeltspor/dobbeltspor, længde i km og sikkerhedssystemer. Det må placeres i særskilte oversigter, hvis nogle har ønsker om det. Til gengæld kan der måske blive plads til DSB's køreplansnumre, hvis det ønskes. --Dannebrog Spy 10. apr 2010, 21:18 (CEST)

Min indgangsvinkel er historie og ikke den aktuelt drift. Og der er langt fra Frederica til Aalborg - der var har været del standsningsteder - jeg kan tælle til 49 stk., så efter min mening at beholde det nuværende opdeling den bedre løsning. Og historiske jeg har fundet mere stof til Fredericia-Århus - her var det første gang der var politisk indblanding i linieføringen. Og i Sønderjylland er der en selvstændig historie, som ikke hænger sammen med resten af riget. Fx er grundlagtet for Vamdrup-Padborg-Flensborg meget anderledes end resten af strækningen.

Nu og her vil jeg gerne have alle links til de oprettet strækningsafsnit med i listen, så det kunne bruges et oversigtværktøj. Evt. sammenlægning må tages hen af vejen og så må vi afveje fordel og ulemper.

Det er lige meget med enkelt/dobbeltspor og sikkerhedssystemer. Længde kunne være relevant. Og DSB's har ændret system med køreplannummer med regelmæssigt mellemrum. I min eget arkiv er der 3 forskellige systemer over tid. --Steen Th 11. apr 2010, 17:22 (CEST)

Kan man ikke beholde Den østjyske længdebane som oversigt, med en kort historie, og så beholde delstrækningsartiklerne til den mere dybdegående historie, historiske standsningssteder osv.? ka la ha 11. apr 2010, 18:14 (CEST)

Stationer uden geomærkning

Jeg har fået lavet en liste over station, hvor geomærkning mangler. Jeg har delt listen i strækninger, så det er nemt for en som kender en bestemt strækning, at finde dem som mangler.

Listen findes her: Wikipedia:WikiProjekt Jernbaner/Stationer uden geomærkning

Jeg håber at nogen lige kigge på det. For der er ikke særlig mange stationer tilbage, hvor der mangler koordinater. --Steen Th 25. apr 2010, 21:37 (CEST)

Fin oversigt. Jeg havde bildt mig selv ind, at vi på et tidspunkt havde fået geotagget alle stationsartikler, men det var åbenbart ønsketænkning. Måske er der kommet flere stationsartikler til siden da. Vi må op på hesten :-) Når I geotagger, så husk at angive en passende præcision, jf. Wikipedia:Geografiske_koordinater#Præcision (kort fortalt: Brug så få decimaler som muligt). En jernbanestation har en sådan størrelse, at der højst skal én decimal og ofte slet ikke nogen på sekundangivelsen, dvs. {{coor title dms|57|3|12|N|9|54|30|E|type:landmark_region:DK}} er at foretrække frem for {{coor title dms|57|3|12.06|N|9|54|30.38|E|type:landmark_region:DK}}. --C960657 25. apr 2010, 23:48 (CEST)

Retninger på jernbanediagrammer

Da jeg kiggede på {{Lille Syd}} slog det mig, at den vist vender på hovedet. Det gjorde så, at jeg kom til at tænke endnu mere over sagerne. Hvilket nu afføder det her indlæg.

Den mest logiske opstilling for nord/syd-gående baner må jo være, at nord vises i toppen og syd i bunden. Men for en øst/vest-gående forekommer det ikke lige så logisk. For Vestbanen vil det nok være passende at starte med København i toppen (altså øst-vest), mens det for Grenaabanen nok passer bedre at starte i Århus (vest-øst). Vi har i øjeblikket et par modstridende eksempler, så det ville være praktisk at vedtage en standard. --|EPO| ^COM: 21. okt 2010, 15:33 (CEST)

Kunne man evt. benytte den ende kilometrene tælles fra som startpunkt? Det kunne jo også være nyttigt i forhold til strækningsbeskrivelser i selve artiklerne. --Dannebrog Spy 21. okt 2010, 15:48 (CEST)

Det virker fornuftigt. Og "startpunkt" må i denne forbindelse så være fra toppen. --|EPO| ^COM: 21. okt 2010, 17:50 (CEST)

Forkortelse

hvad er det forkortelse betydre ??? og jeg har fundet en sider, der brug en anden form for forkortelse http://danskejernbaner.dk/index.php?direct_page=http://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=544 (Skrev Frits063 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Nørder søges

Jeg har på min brugerside fejret mit 1 års jubilæum på Wikipedia med en status på artiklerne om nedlagte baner. Selvom jeg synes, jeg giver disse artikler et væsentligt løft - i hvert fald flerdobler jeg deres omfang! - er jeg meget bevidst om, at de ikke er færdige, fordi jeg er færdig med dem.

Jeg fokuserer snævert på geografien: tracé og stationer. Men andre områder kunne også være væsentlige:

Materiellet er det vigtigste på de fleste jernbanesites. Vi omtaler det lidt på eksisterende baner, men stort set ikke på de nedlagte. Vi er selvfølgelig hæmmet af, at vi ikke umiddelbart har lov til at bruge de historiske billeder, men det kan vi måske få lov til efterhånden som Wikipedia bliver landets førende jernbanesite og de gamle jernbaneentusiaster uddør eller bliver trætte af at drive egne hjemmesider.
Jernbaneposthistorie kunne være en spændende lille niche, måske for en frimærkesamler? Hvornår var der bureau i togene, og hvordan var hele postgangen integreret med jernbanevæsenet?
Færger. I Danske jernbaner er jernbanefærgeruter også listet, men næsten alle med røde links. Dem er der åbenbart ingen af os, der interesserer sig for. Jeg gør heller ikke - for mig er jernbaner og færger lige så forskellige som land og vand, og man kan ikke vandre og cykle på nedlagte færgeruter! Man kunne starte med at udskille færgerne i separate lister i en separat artikel - måske ikke kun om jernbanefærger, men om færger generelt, for i starten var der jo ikke specielle bilfærger, men bilerne fik allernådigst lov at komme med jernbanefærgerne. Her ligger et kæmpemæssigt, næsten jomfrueligt område på dansk Wikipedia.

Så nørder søges - eller skal vi friste med en finere titel: Jernbane- eller færgeentusiaster søges!

Beethoven (diskussion) 1. dec 2012, 12:43 (CET)

Hej Beethoven. Super initiativ. Vil lige minde om, at fotografier, der er taget af en person, som har været død i mindst 70 år, er ikke beskyttet af ophavsret længere, og kan derfor uploades til Commons under "public domain". Det er selvfølgelig svært at vide om fotografen har været død så længe, hvis ikke man kender dødsdatoen (eller fotografen), men er et foto gammelt nok, er det som regel nok at antage dette er tilfældet. Så kender man til nogle billeder fra århundredeskiftet eller tidligere, skal man ikke tøve med at uploade. ka la ha 1. dec 2012, 13:20 (CET)

Havnebaner

Jeg har hidtil hovedsageligt lagt billeder og andet stof om havnebaner ind i artiklerne om de stationer, havnebanen udgår fra: Skive Station, Grenaa Station, Silkeborg Station, Horsens Station og Nakskov Station.

Søren1997 (diskussion • bidrag • e-mail) har fulgt et andet princip og lagt Hadsund Havnebane og Aalborg Havnebane i separate artikler. Det kan jeg også godt se ideen i. Så jeg er i tvivl og vil gerne høre andres mening om, hvad der er bedst - de 5 ovennævnte havnebaner kan også nemt lægges ud i separate artikler, hvis det er det, vi går ind for fremover.

Beethoven (diskussion) 13. feb 2013, 13:25 (CET)

Jeg vil mene at det kommer an på mængden - hvis der er et par tusind tegn at skrive om en havnebane, så kan den fint klare at have sin egen artikel. --Palnatoke (diskussion) 13. feb 2013, 13:47 (CET)

Højhastighedsplanerne på engelsk

Hej alle sammen. Hvis der er nogle af jer, der skulle have lyst og mulighed for at skrive om de mange spændende jernbaneprojekter, der foregår og planlægges i disse år, særligt højhastighedsplanerne, på det engelske Wikipedia, har jeg startet en artikel kaldet en:High-speed rail in Denmark, der sagtens kan tåle en udvidelse og kvalitetstjek. Jeg håber, at nogle af jer er friske på at udbrede de mange planer herfra Danmark ved at se lidt på denne side og måske endda også de relaterede sider. Venlig hilsen ka la ha 19. mar 2013, 20:33 (CET)

N.P.C._Holsøe replica Banegårde

Østbanetorvet Station og Faaborg Station er tydeligvis tegnet udfra samme tegninger, eller nr 2 Faaborg er tydeligvis inspireret af forgængeren Aarhus Østbanegård. Der er ingen tvivl på billeder kort før opførelsen. Er der nogle som ved om det samme gør sig gælende for Thisted Station? Den har ligeledes en slående lighed som ikke kan være helt tilfældig, nu har jeg ikke lige været på Thisted så kan ikke sige om den i størrelsesforholdet mv også er ens.

--Borg punk (diskussion) 25. jul 2013, 15:52 (CEST)

Der er henvisning til bog af Østerby i artikel med N.P.C. Holsøe og der er også en liste over bygning han skulle tegnet. Faaborg og Thisted er bygget nogenlunde samtidig. --Steen Th (diskussion) 25. jul 2013, 16:32 (CEST)

Infoboks tog kontra Infoboks lokomotiv

Hej. Jeg har tilføjet Infoboks tog til et par artikler. Jeg kan se at den egentlig kun er tiltænkt togsæt og vogne og ikke lokomotiver. Jeg har prøvet at bruge den alligevel på Litra EA og Litra ME, og den fungerer egentlig ok på trods af at der måske er nogen feltet der er lidt mystiske. Kan det betale sig at lave en skabelon til lokomotiver, eller skal vi modificere Infoboks tog, til at passe lidt bredere? --Madseckert (diskussion) 7. nov 2013, 21:33 (CET)

Egentlig burde en enkelt infoboks være nok, da mange felter alligevel er de samme. Men Skabelon:Infoboks tog er allerede meget lang i forvejen. Så spørgsmålet er om der ikke er nogle mindre væsentlige felter, der kunne stryges, så den bliver mere overskuelig. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. nov 2013, 23:51 (CET)

Jeg er også enig i at en enkelt burde kunne dække det. Tænker at vi skal have lavet to lister, én med punkter Skabelon:Infoboks tog mangler for at dække lokomotiver, og en med punkter vi kan fjerne for at gøre den mere overskuelig. Af ting vi mangler for at dække lokomotiver, som jeg lige kan komme i tanke om, er længde (kan evt. klares med en ny label på toglængde) og fjernstyringssystem. Af punkter vi kan stryge, foreslår jeg "årdrift"(Dækkes ligesågodt af "drift"), "bogier", "uicklass" (Er det ikke det samme som "akselrækkefølge"?), "aux" (Hvad dækker det egentlig over?) og "led-sektioner". --Madseckert (diskussion) 8. nov 2013, 16:47 (CET)

Jeg har tænkt lidt, og tror at med ovenstående ændringer kan vi dække togsæt, vogne, diesel- og ellokomotiver. Men det vil ikke være tilstrækkeligt til damplokomotiver. Skal vi lave en infoboks specielt til dem eller en til alle lokomotiver, og så have én infoboks til togsæt og én til lokomotiver? --Madseckert (diskussion) 16. nov 2013, 15:22 (CET)

Nu har jeg prøvet at lave et bud på Skabelon:Infoboks lokomotiv, den skulle kunne dække de fleste behov. Den er lavet med inspiration fra Skabelon:Infoboks tog og den engelske Infobox locomotive selvom jeg har ryddet en del ud i parametre jeg fandt overflødige. Jeg vil meget gerne have feedback på den. Hvis man vil se den i aktion er den afprøvet på Litra ME. --Madseckert (diskussion) 17. nov 2013, 14:33 (CET)

Jeg tvivler ikke på, at du har luget ud, men så vidt jeg kan tælle mig frem til, er der stadig 78 parametre. Det er alt for meget til, at man kan få et hurtigt overblik, og i mange artikler vil infoboksen ende med at blive meget længere end teksten. Det halve antal vil derimod være nok til at dække de flestes behov. Ting som slagvolumen, kompressortype og smørremiddelskapaciteten er der i hvert fald ikke mange, der får behov for at vide noget om. Vægtangivelser for tender og for damplokomotiv uden tender er nok også at gå lige lovlig meget i detaljer.

Et alternativ kunne dog være at lave en særskilt infoboks for damplokomotiver og en anden for diesel- og ellokomotiver. I dit eksempel med litra MZ er der f.eks. en række parametre, der slet ikke har relevans, og hvor en mere målrettet infoboks kunne gøre mere gavn. Det betyder selvfølgelig, at der bliver flere infobokse at holde styr på, men til gengæld vil de enkelte bliver mere overskuelige. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. nov 2013, 22:45 (CET)

Tak for din feedback, jeg prøver at luge ud i så meget jeg kan, og så deler jeg den i to. Så har vi Skabelon:Infoboks tog til togsæt og vogne, Skabelon:Infoboks lokomotiv til diesel- og ellokomotiver og Skabelon:Infoboks damplokomotiv til damplokomotiver. --Madseckert (diskussion) 18. nov 2013, 11:46 (CET)

Nabostationer

Jeg ved at indsætte nabostationer på danske stationer på Wikidata fordi jeg så dette kort: Dette kort viser, hvis også de geografiske koordinater er kommet ind, forbindelser imellem stationerne. Kortet bliver kun opdateret nogle få gange i døgnet. Og jeg også indsat i infoboks for stationer en visning af nabostationer. Og andre er også velkommen til det. Men det er bedst at tage en strækning af gangen. De geografiske koordinationer, som mangler, bliver for de fleste på tidspunkt importeret af en bot - så gør kun selv hvis du har godt tid. --Steen Th (diskussion) 28. nov 2013, 15:42 (CET)

Materiellister

Jeg er faldet over siden Danske lokomotivtyper som er en noget rodet og ufærdig liste med hvad der skulle være danske lokomotiver, men i praksis stort set kun er DSB's lokomotiver. Efter at have tænkt lidt vil jeg hermed foreslå at den i stedet flyttes til noget lignende Rullende materiel hos DSB og så udvides med afsnit om togsæt og vogne. Lignende lister burde selvfølgelig laves for de mest relevante togselskaber. Der kunne passende startes med Rullende materiel hos DB Schenker Rail Scandinavia og Rullende materiel hos Arriva. Der kunne ligeledes skrives korte materielafsnit i de pågældende togselskabers artikler, som linker til listen som hovedartikel. Hvis listen bliver meget kort for et selskab kan den naturligvis helt indgå i selskabets artikel. Er der stemning for den ændring for så vil jeg godt lægge lidt arbejde i det? Og er det noget der skal tages om på Wikipedia:Flytteforslag? --Madseckert (diskussion) 23. dec 2013, 04:03 (CET)

Det synes jeg ikke er nødvendigt at oprette et flytteforslag for. Det virker for mig som et glimrende forslag. Gå bare i krig! --|EPO| ^COM: 23. dec 2013, 12:06 (CET)

Pudsigt, her i går aftes gik jeg faktisk i gang med at lave en egentlig tabel for DSB's damplokomotiver med litra, numre, år for idriftsættelse og udrangeringer mv. Tilsvarende skal selvfølgelig også laves for DSB's diesellokomotiver, ellokomotiver, motorvogne og togsæt. På grund af mængden kommer det dog til at tage lidt tid, men hvis jeg kan få det, skulle der nok kunne komme noget fornuftigt ud af det. Men fint du skriver Madseckert, så vi undgår dobbeltarbejde. Måske kunne du lave tabeller for DB Schenker Rail Scandinavia og Arriva, mens jeg koncentrerer mig om DSB? --Dannebrog Spy (diskussion) 23. dec 2013, 12:58 (CET)

Jeg vil meget gerne lave et par lister for Arriva og DB Schenker Rail Scandinavia, men jeg tænker at vi godt kan have alle materieltyper fra et selskab i den samme liste, bare under hvert sit afsnit. Laver du listerne over alt materiel eller bare typerne? Altså om f.eks. Litra P har én linje i tabellen eller én linje pr. lokomotiv? Og hvilke parametre skal vi som standard have med i tabellerne? EDIT: Jeg så lige at der næsten findes en sådan liste i forvejen for Arriva den er bare skrevet ind i selve artiklen, hvilket vel egentlig er fint når den er så kort. Med list smårettelser synes jeg at den fint kan være forbillede for ombygningen af listerne. --Madseckert (diskussion) 23. dec 2013, 13:23 (CET)

Nu har jeg været i sving med Danske lokomotivtyper og fået indsat en tabel med DSB's damplokomotiver (der mangler dog endnu en del interne links). Jeg har tidligere lavet en lignende tabel til Det Sjællandske Jernbaneselskab og oversat en fra nederlandsk over Y-tog. I alle tilfælde er der nøjedes med en linie for hvert litra hhv. selskab, da tabellerne ellers ville blive uoverskuelige. Oversigter over de enkelte lokomotiver, togsæt kan evt. indsættes i de enkelte artikler om dem eller i særlige lister som IC3-togsæt.

Som du kan se, er der lidt forskellige mellem tabellerne. Kolonner med litra, numre, år for idriftsættelse og udrangering og bemærkninger er standard for sådanne tabeller. Men så kan der være andre ting, der enten prioriteres, eller som der er mange af. For Det Sjællandske Jernbaneselskab er således angivet navne for de mange lokomotiver, der havde det før DSB tog over. For DSB's damplokomotiver er til gengæld angivet, hvilke der er bevaret og hos hvem. Til gengæld har jeg ikke medtaget noget om det tekniske, men det er først og fremmest et spørgsmål om plads. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. dec 2013, 15:48 (CET)

Jeg har lavet et bud på listen for DB Schenker Rail Scandinavia og som du skriver er der selvfølgelig forskellige ting der er relevante for de forskellige, men jeg synes der er nogen ting vi godt kan ensrette. I feltet "Litra" har du skrevet "Litra xx" hvilket også ser ud til at være hvad der er gjort andre steder, men er det egentlig ikke dobbeltkonfekt? I kolonner med f.eks. "år" står der vel heller ikke "år xxxx"?

Med inspiration fra Arriva har jeg indsat billeder, det gør listen lidt længere men jeg synes det ser meget godt ud og er meget sigende i forhold til f.eks. udvalgte tekniske data.

Jeg kan se at du har lavet en kolonne for idriftsættelsen hos det oprindelige selskab, og én til udrangering. Kunne de ikke udvides til tré? Én med "Byggeår" (Hvil oftest være sammenfaldende med idriftsættelsesår hos det oprindelige selskab), én med "Indsat i drift" som dækker idriftsættelsen hos det omtale selskab og én med "Udrangering" som så dækker over udfasningsperioden hos selskabet. (Kom forresten til at tænke på om det er korrekt at kalde det en udrangering hvis lokomotivet f.eks. sælges til et andet selskab?)

Jeg synes det er lidt voldsomt at have bevarede eksemplarer med i tabellen, ligesom jeg synes at evt. salg der ikke kan beskrives i én linje eller to burde høre hjemme i artiklen frem for tabellen. Jeg kan derimod kan se problematikken med at mange af artiklerne enten ikke er skrevet eller har dette med, så jeg synes vi skal lade det være i tabellen indtil vi kan få det skrevet ind i artiklerne. (Så kunne det jo være et godt påskud til at få forbedret/oprettet de artikler)

Derudover vil jeg bare sige godt arbejde! --Madseckert (diskussion) 2. jan 2014, 16:00 (CET)

Det er nogle fine lister, du har fået lavet der. Ideen med billeder er også fin, om end jeg lige i første omgang studsede over noten ved et par af billederne. Ved DSB-listerne har jeg bevidst undladt billeder, da der er mange ældre damplokomotiver og rangertraktorer, vi simpelthen ikke har nogen billeder af.

Det med litra kan du nok have ret i, det er bare arv fra de lister, der var på siden i forvejen. Angivelser af HK stammer også derfra, men jeg er usikker på, hvor relevant det er.

Særskilte kolonner til byggeår og idriftsættelse er bestemt muligt. Imidlertid blev de ældste lokomotiver er anskaffet af de to selskaber, DSB blev dannet af, og bortset fra omlitreringer fortsatte de uændret i driften, så der vil en generel bemærkning nok være tilstrækkelig. Mens langt størstedelen af de efterfølgende lokomotiver blev anskaffet direkte til DSB, hvorfor årstallene i sagens natur vil blive de samme. Ved private selskaber vil det derimod give bedre mening, da meget af deres materiel netop er købt brugt.

Hvad der er bevaret er noget af det, jeg finder interessant. Desuden giver det et hurtigt overblik over hvilke litra, der stadig findes nogen af. At det virker lidt voldsomt er nok på grund af mængden, men det er også derfor, at de har fået en særskilt kolonne. Hvad videresalg-kolonnerne angår, så kan det godt være, der skal forenkles lidt og så overlade detaljerne til de enkelte artikler. For litra MY, MX og MZ har jeg da også kun angivet umiddelbar køber, da der har været et utal af videresalg og fusioner efterfølgende. --Dannebrog Spy (diskussion) 2. jan 2014, 21:23 (CET)

Jeg kan godt se at vi kommer til at mangle en del billeder, men man kunne vel indsætte dem vi har? Har for øvrigt overvejet at kontakte jernbanemuseet og høre om de kunne være interesseret i at lægge nogle af deres arkiver på commons, er der ikke gode erfaringer fra lignende projekter?

Jeg løber gerne listerne igennem og fjerner litra, enig i at det med HK er irrelevant, det må vi lige få flyttet over i artiklerne. (Her har vi forresten et generelt problem idet det ikke er konsistent hvor der måles effekt på lokomotiver og det sjældent er angivet i artiklen hvilken der er blevet anvendt, men det er en helt anden snak)

Jeg køber den med de to år og en generel note for DSB og tre for private selskaber, jeg mener dog at "I drift" burde ændres til "Indsat i drift" for at undgå forveksling med hele driftsperioden.

Den med at bevaring køber jeg for overblikkets skyld, men måske kunne der nøjes med at stå om typen er bevaret eller ej og resten så i artiklen? Med videresalgskolonnen mener jeg stadig at alt udover to sætninger hører til i artiklen (Når vi får den skrevet/udviddet). --Madseckert (diskussion) 2. jan 2014, 22:18 (CET)

Et rigtig godt initiativ at oprette særskilte artikler eller lister om diverse togselskabers rullende materiel, for det har vi manglet. Jeg har selv overvejet at oprette et kort afsnit om 'DSBs rullende materiel' i artiklen om DSB, for et sådan afsnit har længe glimret ved sit fravær. Afsnittet kunne så henvise til en uddybende liste eller artikel. En enkelt ting mht. navngivning: I stedet for at kalde artiklen/listen for 'Rullende materiel hos DSB' osv. vil jeg anbefale, at disse navngives DSBs rullende materiel osv., dvs. med operatørens navn først. På den måde bør materiel-artiklen automatisk komme frem i søgefeltet, når man søger på operatøren. --Morten Haagensen (diskussion) 3. jan 2014, 00:28 (CET)

Jeg havde også selv tænkt på at skrive et sådan afsnit i artiklen om DSB, men gør det endelig. Så flytter jeg siden Danske lokomotivtyper til DSBs rullende materiel som du foreslår og får tilføjet de væsentligste mangler (Læs: togsæt) til den. --Madseckert (diskussion) 3. jan 2014, 16:03 (CET)

DSB S-tog - OPLØST??

see: http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=21827738 --Mef.ellingen (diskussion) 15. feb 2014, 00:29 (CET)

Nej. DSB S-tog a/s er er fusioneret ind i moderselskabet DSB SOV pr 1/1-2013. se her. --Steen Th (diskussion) 15. feb 2014, 09:57 (CET)

Talyllyn Railway

Godmorgen! Vi beder omkring 20 wikis til at oprette en artikel om w:en:Talyllyn Railway på deres eget sprog, og jeg spekulerer på, om vi kunne have din hjælp til at inspirere wikiprojects ligner denne på andet sprog wikier? Jernbanen er en af 20 artikler om lidt flersproget projekt kaldet ' Den 20-20 Vision of Wales Challenge'. Tak alle; Min Talk side er ganske nyttigt, hvis du har brug for mere information. Llywelyn2000 (diskussion) 29. maj 2014, 09:30 (CEST)[svar]

Stationstyper

Foranlediget af Diskussion:Frederiksværk Station#Krydsningsstation? kunne det måske være en idé at få diskuteret hvilke stationstyper, der findes, og hvordan de skal omtales i artikler og infobokse. --Palnatoke (diskussion) 23. feb 2015, 23:13 (CET)

Jeg har prøvet at kortlægge, hvad der er af typer af stationer og tager udgangspunkt i "Moderne Jernbanestationer" af P H Bendtsen fra 1953, hvor kapitel 1 er en oversigt over typerne. Og en stationer kan være af mange typer på samme tid - så vi kan ikke altid nøjes med en type.

Efter størrelse

Trinbræt
Billetsalgssted
Entreprisestation og Ekspeditricestation
stationer med fuldstændig ekspedition
- Landstation
- Bystation
- Banegård

- Personbanegård
- Godsbanegård
- Rangerbanegård
- Havnebanegård

Efter beliggenhed

Endestation
Mellemstation
Knudestation
- Tilslutningsstation
- Forgreningsstation
- Skæringsstation
  - Tårnstation / Brostation (Flintholm, Danshøj)
- Berøringsstation (findes ikke i Danmark)

Efter stationsbygnings beliggenhed

Siden af parron
Station er enten over eller under spor
Kilestation (findes ikke i Danmark)
Ø-stationer (Langå og Padborg)

Efter stations form

Sækstationer
gennemgangsstationer

Efter sikkerhedsmæssigt betydning

Særlige stationer

Jeg vil gerne til disse stationstyper, som bruges eller kommet til siden bogen er skrevet

Krydsningsstation
VM-station
Transversalstation

Og der kan tilføjes flere typer af stationer. Og nogle typerne har kun historiesk betydning, da drift er blevet omlagt voldsomt i de sidste årtier. --Steen Th (diskussion) 24. feb 2015, 15:30 (CET)

Og her kan man jo tilføje at dette demonstrerer visse problemer med stationstypebegrebet. For det første opdeles der i forholde til forskellige sammenhænge, hvilket betyder at sammenhængen vil skulle indgå i typebetegnelsen: , "Stationsform",

"Størrelsesmæssig stationstype"
"Trafikal stationstype"
"Stationsbygningsbeliggenhed"
"Sikkerhedsmæssisig stationstype"
"Supplerende stationstype"

Man kan for så vidt godt lade disse oplysninger fremgå af infoboksen, men det kræver at alle, der redigerer i infoboksene har den fornødne faglige ekspertise. Og "størrelsesmæssig stationstype" er måske noget man gik op i i overenskomstforhandlingerne i 1953, men er næppe noget man kan bruge som en klassificering i dag, hvor DSB kalder alle stationer for stationer, og hvor de fleste stationer ikke er betjent. Det bedste vil være helt at udelade feltet "Stationstype", når der ikke er afklaret, hvad det skal indeholde. Hvis man ønsker at benytte en klassifikation, skal der efter min mening ligger en veldefineret liste over begreber.

Som eksempler på problematikken i 2016 kan man jo tage:

Flintholm: Teknisk set tre "stationer" med tre forskellige stationstyper på tre forskellige strækninger.

Nørreport: Teknisk set tre "stationer" med to forskellige stationstyper på tre forskellige strækninger.

Trekroner: Teknisk set og i følge TIB et trinbræt.

En lufthavn nær København har to stationer med forskellige navne, beliggende i samme bygning, og hvis man regner godssporene med, oven på hinanden. Adskiller sig ikke principielt fra Nørreport og Flintholm.

Så alt i alt mener jeg at det bedste er at opgive stationstypebegrebet (som i øvrigt er mere end tæt på at Wikipedia introducerer et klassifikationsbegreb, hvilket W. ikke skal, W. skal beskrive eksisterende forståelse af begreberne). --Madglad (diskussion) 13. jul 2016, 08:16 (CEST)

Åh ja, salig Bendtsen. Ja betegnelsen afhænger af konteksten. Billetsalgssted er iø typisk blevet til trinbræt (når betjeningen blev nedlagt). Metroens stationer er ikke rigtig med (jo det er Metrostationer) men ville sikkerhedsmæssigt set nok være trinbræt, men ellers betragtes som stationer). Nogen af ovennævnte betegnelser har over tid afløst hinanden, bl.a. når DSB havde behov for en - ny - standardisering af vildtvoksende begreber. Hvis/når den aktuelle situation skal gælde, er der en del af de typer du nævner, der måske nok findes, men betegnelsen anvendes ikke rigtig mere. Med indførelse af CBTC (på S-banen) og ETCS/ERTMS på de fjernbanerne (dog ikke regionsbanerne) forsvinder de nuværende sikkerhedsmæssige begreber under paraplyen "Togekspeditionssteder", så inden fastlæggelse af en moderne wiki-struktur på området og eventuel gennemretning af artikler, vil det måske være klogt at tage dette bortfald i betragtning. Dette gør det også tydeligere at S-banen, Fjernbanen og Metroen ikke blot er forskellige strækninger men også forskellige, adskilte, systemer (blot til debatten om samme navn/artikel på f.eks. Nørreport. Hertil kommer vel at de nye metro- og nærbanelinjer kan give endnu en udfordring med "stoppesteder". Og så er der jo endelig også stadig enkelte "sidespor". --Hrafnin (diskussion) 13. jul 2016, 10:03 (CEST)

@Hrafnin: Skal dette forstås sådan, at du støtter, at vi opgiver stationstype-angivelse i infoboksen? --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 00:05 (CEST)

Ja, det kan godt forstås sådan. De nuværende angivelser af "stationstype" i skabelonen er besynderlige. Togfølgestation, knudepunkt, endestation, krydsningsstation. Det er jo en sammenblanding af flere betragtningsvinkler. --Hrafnin (diskussion) 15. jul 2016, 08:54 (CEST)

Det lyder som om der er enighed om at feltet Stationstype bør udgå. Hvem er skabelon-haj nok til til at rette det? Det er måske bare at slette linjen? --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 08:57 (CEST)

Assessment

WikiProjekt Jernbaner kvalitets assessment

Jeg har gennemgået ca. halvdelen af artiklerne i dette projekt og vurderet til til enten Stub, Start eller B. Det vil altid blive en ret subjektiv vurdering, om en artikel er det ene eller det andet. Jeg har i andre projekter diskuteret det med andre brugere, om hvordan man skal vurdere dem, og der blev det sagt, at man som tommelfingerregel kunne holde sig til at artikler under 3.000 bytes er Stub-artikler, mellem 3.000 og 10.000 bytes er Start-artikler, og over 10.000 er B-artikler, og derefter kan de forbedres og indstilles til Lovende eller God eller Ugens artikel. Jeg synes selv, at 10.000 er ret højt sat for at opnå B, og en lille artikel på 2.500 bytes kan godt leve op til kriterierne til Start. Der er imidlertid opstået lidt uenighed mellem mig og Bruger:Beethoven9. Han tilbagestiller, når jeg vurderer artikler på ca. 4.000 bytes til Start-artikel, han siger at det er dumpekarakter. Der er tale om artikler, som han har bidraget til. Hvad mener andre brugere af projektet? Har I en mening om dette? Det sidste eksempel var artiklen Nakskov-Rødby Jernbane. Hvad mener I at den er? Start eller B? Man kan læse om kriterierne under linket her WikiProjekt Jernbaner kvalitets assessment. Jeg ved godt, at kriterierne ikke siger noget om antal bytes. I kan se under afsnittet Statistik længere oppe på siden, hvor langt vi er kommet med assessment/vurdering af artiklerne. Med venlig hilsen EileenSanda (diskussion) 31. jan 2017, 01:15 (CET)

Det afgørende må være informationernes omfang. Vi bør have en liste over ønskelig information, også selvom vi ikke altid har alt tilgængeligt med det samme. Hvis vi taler om stationsbygninger, ville min minimumsliste se således ud:

kort over beliggenhed, koordinater
tidspunkt for oprettelse, arkitekt
en beskrivelse af stationsbygningens byggestil og indretning samt ændringer heri over tid.
antal rejsende over tid
post og godsomsætning, posthus ved stationen?
buslinjer (både i fortid og i dag)
beskrivelse af banegårdterræn (med diagram), spor og perroner, herunder indretninger med fodgængertunneller eller -broer mm
hyppigheden af afgange på forskellige togforbindelser (også historisk)
billeder af stationsbygningen og dens indretning (også historiske, hvis muligt)
omtale af ansat personale gennem tiderne.

Hvis vi taler om banestrækninger, ville min minimumsliste se således ud:

kort over forløb
diagram over stoppesteder, liste over alle standsningssteder, antal spor (vigespor) og passagesteder for modgående tog osv., betjening af private virksomheder
billeder af forløb og stationer
tidspunkt for oprettelse
omstændighederne omkring beslutning af forløb, herunder optagelse i jernbanelove
hvem forestod driften? (kommuner, staten, andre)
oplysninger om antal rejsende og godsmænger over tid
driftsøkonomi
tidspunkt for eventuel nedlæggelse samt eventuel afløser, fx busdrift.
bygningers og strækningsforløbs efterliv (natursti, veteranbane, bygninger bevarede eller nedrevne osv)

For at en artikel skal nå start skal mindst 5 punkter være vinget af. For at nå B skal mindst 7 punkter være vinget af, lovende 8, gode 9 og fremragende 10. NB: samtlige oplysninger skal være kildebelagte. Jeg vil foreslå at disse tjeklister med rettelser og tilføjelser (hvis jeg har overset noget) indsættes på samtlige artikler, og at punkterne simpelthen "vinges af" i takt med, at de opfyldes. Så er der altid styr på hvor langt, vi er kommet.

Jeg ved godt, at målet er sat meget højt, men det er ikke umuligt. Det vil kræve en hel del kreativ tænkning at finde oplysningerne. Materiale findes i bøger, tidsskrifter, på internethjemmesider, på museer og in natura. Jeg har netop prøvet at indskrive arkitekter på de fleste af artiklerne om stationer, men der kan sikkert findes mere og frem for alt bedre dokumentation end mit første udspil. Til gengæld vil opfyldelse gøre wikipedia til det førsteklasses opslagsværk, vi gerne skulle blive. Rmir2 (diskussion) 31. jan 2017, 07:38 (CET)

Det er et spændende forslag, som fortjener at blive afprøvet. Så vidt jeg kan se, indeholder det ingen kvantitative begrænsninger, som jeg har kritiseret i min diskussion med Eileen Sanda, først på min Brugerdiskussion:Beethoven9#Diskussion:Horsens_Station, derefter på hendes Brugerdiskussion:EileenSanda#"Start"_er_en_dumpekarakter!.

Eileen har sat massevis af "mine" artikler om nedlagte baner i klasse Start, hovedsageligt begrundet i artiklernes antal bytes – et kriterium, som der overhovedet ikke er belæg for i definitionen af klasserne. Det kriterium straffer skribenter, der kan fatte sig i korthed. Og det udelukker artikler om smalle emner eller på kildetynde områder, hvilket er uheldigt da et leksikon skal være altomfattende. Klassen Start betragter jeg som en dumpekarakter, fordi den indebærer at artiklen stadig har mange svage områder. Det er jeg lidt fornærmet over, for jeg har det princip at lave komplet serviceeftersyn på de artikler, jeg redigerer. Selvom jeg kun skal sætte et par linjer ind, gennemgår jeg hele artiklen, retter sproget, strammer teksten op, formaterer og omstrukturerer efter behov, tjekker kilder og fixer dem om fornødent. Efter den omgang er der altså ikke plads til mange svage områder; det kan næsten kun være et spørgsmål om at man savner nogle oplysninger. Det er dog ikke en hindring for at sætte artiklen i klasse B, hvor artikler godt kan "have huller eller mangle elementer".

Rmir2, jeg foreslår et testforløb med 4 artikler af forskellig type, som jeg har valgt. Jeg beder dig om at vurdere dem efter din model. Hvis nogen af dem ikke umiddelbart er til klasse B, vil jeg – gerne med hjælp fra andre – forsøge at tilføje de nødvendige oplysninger, og så kan du vurdere dem igen. Den øvelse vil give os en god fornemmelse af om ambitionsniveauet er passende, Og måske bliver vi så skrappe til at tælle "points", at vi ikke behøver at sætte din tjekliste ind i flere hundrede artikler og sætte flueben. De 4 artikler er:

Den nedlagte privatbane Nakskov-Rødby Jernbane. Så vidt jeg kan se, er den allerede til klasse B med mindst 7 points, for der må mangle et flueben ved punkt 6, idet indledningen oplyser at det var en privatbane, der havde driftsfællesskab med Lollandsbanen.
Den eksisterende statsbanestrækning Aarhus-Randers-banen, hvor jeg kun har beskæftiget mig med de nedlagte tracéer, men grundigt nok til at det vel kan dække punkt 9 og tildels 10. Som vi har berørt på min diskussionsside, kan driftsdata blive en udfordring på statsbanestrækningerne – jeg ved ikke om DSB offentliggjorde økonomi pr. strækning.
Eksisterende statsbanestation og tidligere knudepunkt Horsens Station. Din liste vedrører kun almindelige stationer, men ved knudepunkter skal der gøres rede for sidebanerne, her 4 privatbaner og en havnebane. Det synes jeg er gjort udtømmende, og det bør give points på en eller anden måde.
Den nedlagte privatbanestation Bindeballe Station. Eileen har sat den og mange andre nedlagte stationer i klasse Stub. I de fleste tilfælde med rette, og mange af de artikler bør slettes, fordi de i al fremtid vil forblive stubbe og kan dækkes af en kort omtale i den tilhørende byartikel. I Bindeballe er der ingen byartikel, og stationen har fået et nyt liv som turistattraktion, så med en god indsats kan den måske komme langt.

Beethoven9 (diskussion) 4. feb 2017, 09:37 (CET)

Beethoven9 - Jeg er ked af, at du ser det som "dumpekarakter", når en artikel vurderes til Start. Men jeg kan godt følge dig i, at den formulering som står ved "Start" (har mange svage punkter) da lyder som en artikel, hvor man ikke har gjort sig megen umage, og du har jo netop gjort dig stor umage. Jeg er ikke enig i, at artikler skal skrottes bare fordi de er korte. Hvis det gør så ondt på dig, at artiklerne vurderes, så var det bedre, at de for altid forblev ikke-vurderede artikler. Lad endelig stub-artikler som den sidste du nævnte forblive, de er da oplysende, selv om de er korte. Og det kan da godt være, at den kunne gå an til at være en Start-artikel, når man vurderer ud fra kriterierne og ikke ud fra antal bytes. Min hensigt var ikke at skabe utilfredshed med det du kalder dumpekarakter, men at gøre det lettere at finde frem til artikler der kunne indstilles til Lovende eller Gode artikler, dvs. artikler der kan vurderes som B på nuværende tidspunkt. Andre er velkomne til at ændre den vurdering jeg har lavet, hvis de er uenige. Jeg vil lige nævne, at indenfor enkelte andre projekter er der meget strengere krav end her, før man kommer på B. Se f.eks. Bangladesh, som en bruger i går vurderede artiklen til B, men få minutter senere ændrede Rmir2 det til Start med kommentaren "Ikke B endnu, mangler alt for mange afsnit)" og den var på knap 25.000 bytes og havde syv hovedafsnit, "Se også", "Noter" og "Eksterne henvisninger" ikke medregnet, så han er en meget strengere "dommer" end jeg er :) Jeg er ikke enig med Rmir2 i den bedømmelse, den artikel må da kunne kaldes B, ville jeg tro. Men det har nu ikke så meget med dette projekt at gøre, jeg ville bare nævne det som en sammenligning.

Jeg er enig i det forslag som du kommer med, Beethoven9, at vi afprøver Rmir2's liste med punkter, hvor vi kan kvalitetsvurdere artiklerne. Jeg synes ikke, at listen skal indsættes i samtlige artikler i projektet, men først i disse fire, og hvis den vurderes at være brugbar og gavnlig, så kunne vi måske indsætte den på alle B-artikler, eller hvad mener I? Mvh. EileenSanda (diskussion) 4. feb 2017, 10:51 (CET)

Jeg er glad for den positive modtagelse af mit udspil. Jeg kiggede lidt på artiklen om Bindeballe Station. Jeg kunne straks se, at en beskrivelse af beliggenhed, bygningens udseende og lidt om fragt kunne tilføjes. Hvis der kom en infoboks med banediagram, ville det hæve informationsværdien betydeligt. Eksemplet overbeviser mig om, at selv det tilsyneladende mindst betydningsfulde sted alligevel kan have interessante ting at fortælle. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. feb 2017, 11:19 (CET)

Tog-rækkefølgeskabeloner eller navigationsbokse

Jeg spekulerer på, om det vil være en ide at erstatte de nuværende tog-rækkefølgeskabeloner på stationsartiklerne med nogle navigationsbokse. Det er et værre mas at opdatere rækkefølgeskabelonerne ved hvert eneste køreplansskifte, fordi de forskellige strækninger bliver bundet sammen på nye måder. Her i dag har Nordjyske Jernbaner lanceret en ny køreplan med mindst fem forskellige kombinationer og variationer, alt afhængig af ugedag og tidspunkt på dagen. Og for at gøre det endnu mere ulogisk, så bliver strækningen Aalborg - Skørping betjent af tog fra Skagen men til Hirtshals (togene fra Hirtshals og til Skagen bytter i Aalborg). Den slags gør tingene svære at overskue og opdatere og øger risikoen for fejl.

Her kunne det imidlertid være en mulighed at forenkle ved at bruge navigationsbokse, hvor man nøjes med at opliste stationerne. Det kan være simple navigationsbokse for en enkelt bane som Skabelon:Hirtshalsbanen eller for flere baner som Skabelon:Jernbanestationer i Østnorge. Det vil have den fordel, at man slipper for at redigere en masse artikler hver gang, et jernbaneselskab laver om på sine kørselsmønstre. Desuden fremgår nabostationer og togtyper jo i forvejen af infoboksene. --Dannebrog Spy (diskussion) 11. aug 2019, 22:56 (CEST)

Navigationsbokse giver ikke det samme. Oplysningerne om togsystemer i infoboksen bliver uddybet i rækkefølgeskabeloner. Det er lettest at se på stationer med flere togsystemer som fx Aalborg Station.

Men vi behøver ikke at have alle varianter af standsningsmønster og endestationer med. Den kan god forenkles. Når jeg kigger på andre stationer og strækninger, så er alt ikke med. For der er del undtagelser specielt om aften og nat, som ikke er med. Det vigtigste dem som typisk er der. --Steen Th (diskussion) 12. aug 2019, 08:09 (CEST)

Projektskabeloner

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Storebæltsforbindelsen

Underligt nok synes der at mangle en artikel om jernbanedelen af Storebæltsforbindelsen. Jeg føler mig ikke selv i stand til at skrive den, men interesserede kan starte her: Storebæltsforbindelsen#Jernbaneforbindelsen. --Madglad (diskussion) 7. aug 2020, 20:44 (CEST)

Kort over danske jernbanestationer og -strækninger fra Wikidata

Hej projektdeltagere. Jeg har moret mig lidt med en Wikidata-forespørgsel til at lave et kort over det danske jernbanenet. Den er baseret på en tilsvarende tilsvarende ungarnsk forespørgsel på hu:Kategóriavita:Magyarország vasútvonalai og omarbejdet af mig. Jeg tænkte at deltagerne i projektet også kunne have glæde af den, da jeg man formodentlig kan bruge den til at se hvor komplette og/eller korrekte oplysningerne på Wikidata er. Alle danske tilfælde af driftsplads (Q1318558) med koordinater på Wikidata er med, placeret i selvstændige lag for hver operatør. Og alle sætninger med nabostationer (P197) med disse driftspladser som subjekt er indtegnet som linjestykker hvis objektet har kooordinater, placeret i et selvstændigt lag for hver jernbanelinje som angivet i kvalifikatoren jernbanestrækning (P81). Lagene kan til- og fravælges individuelt på kortet.

#defaultView:Map{"hide":["?layer"]}
SELECT ?coord ?strækning ?punkt ?punktLabel ?typeLabel ?nabo ?naboLabel ?billede ?operatørLabel ?linjeLabel
  (COALESCE(?linjeLabel, ?operatørLabel) AS ?layer)
WITH
{
  SELECT DISTINCT ?punkt ?type ?coord ?lat1 ?lon1 ?billede ?operatør
  WHERE
  {
    VALUES ?land { wd:Q35 }
    ?punkt wdt:P31/wdt:P279* wd:Q1318558 .
    ?punkt wdt:P31 ?type .
    ?punkt wdt:P625 ?coord .
    ?punkt wdt:P17 ?land .
    ?punkt p:P625/psv:P625 [wikibase:geoLatitude ?lat1; wikibase:geoLongitude ?lon1].
    OPTIONAL { ?punkt wdt:P18 ?billede . }
    OPTIONAL { ?punkt wdt:P137 ?operatør . }
  }
} AS %punkter
WITH
{
  SELECT DISTINCT ?strækning ?punkt ?nabo ?linje
  WHERE
  {
    INCLUDE %punkter
    ?punkt p:P197 ?nabo_stm .
    ?nabo_stm ps:P197 ?nabo .
    OPTIONAL { ?nabo_stm pq:P81 ?linje . }
    ?nabo p:P625/psv:P625 [wikibase:geoLatitude ?lat2; wikibase:geoLongitude ?lon2].
    BIND(STRDT(CONCAT('LINESTRING(', STR(?lon1), ' ', STR(?lat1), ',', STR(?lon2), ' ', STR(?lat2), ')'), geo:wktLiteral) AS ?strækning)
  }
} AS %strækninger
WHERE
{
  { INCLUDE %punkter }
  UNION
  { INCLUDE %strækninger }
  SERVICE wikibase:label { bd:serviceParam wikibase:language "da" . }
}

Prøv det! Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. dec. 2021, 19:45 (CET)[svar]

danskejernbaner.dk

For mig at se er dette websted autogenereret på basis af computergætterier.

Jeg har ændret noget vrøvl om Døllefjelde-Musse trinbræt i min redigering af Dølle.

Er danskejernbaner.dk en kilde, der bør bruges på Wikipedia? /Madglad (diskussion) 15. dec. 2024, 14:21 (CET)[svar]

@Madglad Det er ikke gætteri. Der har faktisk været en trinbræt der og jeg selv set en skærm på Nykøbing med et tog til stedet i forbindelse med markedet. danskejernbaner.dk er den hjemmesider, som har registeret de fleste stop, som har været på det danske jernbanenet. Problemet her der ikke specielt stof på dette stop. Men selv med det i, så er det ikke en kilde mangler - det er valid kilde. Steen Th (diskussion) 15. dec. 2024, 14:30 (CET)[svar]

@Steenth: Har du læst kilden, artiklen på danskejernbaner.dk: https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=845. Citater:

"Døllefjelde Musse Trinbræt, et lille, men betydningsfuldt stop på jernbanenettet, har i årtier været et vigtigt bindeled for lokalsamfundet i Døllefjelde Musse og dets omkringliggende områder. Bygget i 1998 og åbnet for offentligheden den 8. maj samme år, blev trinbrættet et symbol på forbindelsen mellem landsbyen og resten af regionen."

"Det lille trinbræt tjente som et vigtigt stop for pendlere, rejsende og lokalbefolkningen, der hurtigt og nemt kunne nå andre destinationer langs jernbanenettet. Døllefjelde Musse Trinbræt var ikke bare et transportknudepunkt; det var også et mødested, hvor mennesker fra lokalområdet kunne samles, udveksle historier og nyde fællesskabet."

Rent opspind.

"I 2021, i foråret, blev Døllefjelde Musse Trinbræt nedrevet, da Fugleflugtslinjen mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge anlagde dobbeltspor."

Er der oprettet et selskab Fugleflugtslinjen? Det er gået min næse forbi.

Et betydningsfuldt stop på jernbanenettet, et vigtigt stop for pendlere, rejsende og lokalbefolkningen, et mødested, hvor mennesker fra lokalområdet kunne samles, udveksle historier og nyde fællesskabet. Det er underligt at dawiki ikke har en artikel om dette vigtige "transportknudepunkt" (sic).

Jeg synes jeg er stødt på tvivlsomme påstande, hver gang jeg er kommet forbi danskejernbaner.dk /Madglad (diskussion) 15. dec. 2024, 14:45 (CET)[svar]

@Madglad Jeg synes også er taget nogle friheder i teksten for netop det sted. Hvis du har andre eksempler på andre sted. Så kom med dem... Ellers er anlægsarbejde på strækningen udført af Banedanmark med finansiering fra Femernforbindelsen - det står mere præcis i finansloven af det er A/S Femern Landanlæg som betaler. Lidt her. Steen Th (diskussion) 15. dec. 2024, 15:01 (CET)[svar]