Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive 6

Se også

Det er min opfattelse af dette afsnit mere hører til artikelteksten og kan lede læseren til uddybende artikler om emnet. Desuden forekommer det mig også mere logisk at prioritere interne henvisninger over eksterne henvisninger. --|EPO| ^COM: 20. maj 2013, 18:33 (CEST)[svar]

Er 100% enig, hvad jeg også mange gange har forsøgt at argumentere for; For mig er det uforståeligt at det er blevet indført (ser heller ikke ret mange der følger det) og mener det er forvirrende for læseren at det skifter flere gange mellem interne og eksterne henvisninger. - Nico (diskussion) 20. maj 2013, 18:43 (CEST)[svar]

Hvor vil I så have afsnittet? Afsnittets placering er angivet på skemaet her: Wikipedia:Stilmanual#Artiklens opbygning, efter debat på Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive 3#Stil for opbygning af artikler
- Sarrus (d • b) d. 20. maj 2013, 19:22 (CEST)[svar]

Det er min opfattelse, at "Se også" i de fleste sammenhænge kan erstattes af en eller flere navigationsbokse. --Palnatoke (diskussion) 20. maj 2013, 20:45 (CEST)[svar]

@Sarrus, før Eksterne kilder og henvisninger. Efter min mening var der ikke konsensus til det skema.

@Palnatoke, det er vel ikke meningen at der skal laves navigationsbokse til enkeltartikler? - Nico (diskussion) 20. maj 2013, 20:57 (CEST)[svar]

Nu vi er i gang, bør noterne/referencerne så ikke stå nederst, altså lige før skabelonerne, så man ikke skal scrolle forbi måske snesevis af noter/referencer, for at komme de eksterne henvisninger og se også-afsnit. Noterne/referencerne ryger man jo direkte til, når man klikker på en note. De andre afsnit skal man scrolle til, hvis man ikke bruger en evt. indholdsfortegnelse.
- Sarrus (d • b) d. 20. maj 2013, 21:04 (CEST)[svar]

Enig, notelister kan blive temmelig lange, så i min optik giver der bedst mening at lade dem komme til sidst. Samlet set vil den rækkefølge jeg foretrækker være: tekst - evt. galleri eller lister - Se også - Eksterne henvisninger - Kilder - Noter - Skabeloner. Et problem vil dog stadig være litteratur, der alt efter artiklen og omfanget kan placeres både sammen med eksterne henvisninger og kilder eller udskilles i et særligt afsnit mellem de to. Noget andet er i øvrigt, at linien med interwiki ikke længere er relevant for artikler. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. maj 2013, 21:15 (CEST)[svar]

@Nico: "Se også" er ofte lister over relaterede emner, som ikke rigtigt har kunnet finde plads i selve teksten. Ved at lave en navigationsboks får man et element, som kan indpasses på alle de sider, der linkes til. --Palnatoke (diskussion) 20. maj 2013, 21:40 (CEST)[svar]

@Palnatoke, ..omvendt har vi en tradition om at henvisningerne i en navigationsboks har en sammenhæng, mens et se ogsåafsnit godt kan henvise til forskelligartede emner, som dog har relevans for den givne artikel. - Nico (diskussion) 20. maj 2013, 23:15 (CEST)[svar]

Personligt hælder jeg til at Se også-afsnittet bør placeres efter det meste af selve artiklen (herunder gallerier) og inden kilder, eksterne henvisninger m.m. I en del tilfælde kan Se også-afsnittet afløses af skabeloner, mens det i andre tilfælde vil være omvendt. Men det må jo bero på den konkrete situation.

Den samlede liste med noter og kildereferencer bør placeres som det sidste inden skabeloner. Netop fordi det kan fylde temmelig meget. --|EPO| ^COM: 21. maj 2013, 09:53 (CEST)[svar]

@Nico: Hvis de forskelligartede emner er relevante, bør denne relevans som hovedregel kunne formuleres som rigtig tekst, og så er der jo ikke noget tilbage til et "se også"-afsnit. --Palnatoke (diskussion) 21. maj 2013, 09:59 (CEST)[svar]

Nu er verden som bekendt ikke sort/hvid Wikipedias artikler bliver aldrig færdige. Med det in mente, kan denne ikke optimale situation opstå. Og i disse tilfælde kunne det være praktisk med lidt enighed på det felt. --|EPO| ^COM: 21. maj 2013, 14:58 (CEST)[svar]

Jeg kan sagtens se logikken i at flytte Se også op over Eksterne henvisninger og støtter op om dette forslag. Men det betyder også - så vidt jeg lige kan se - at "afstanden" mellem Se også og navigationsbokse bliver større (se f.eks. Forsvaret hvor det allerede er tilfældet eller København der ikke engang har et Se også-afsnit, men har navigationsboksene umiddelbart efter Eksterne henvisninger). Jeg kunne godt tænke mig, at vi evt. ved denne lejlighed overvejer om ikke det var naturligt at integrere navigationsbokse i Se også-afsnittet og så acceptere, at der kommer en mængde navigationsbokse før Eksterne henvisninger, så vi får en naturlig forankring af navigationsboksene? MVH Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 29. jun 2013, 12:01 (CEST)

Hmm - den er svær, logisk set skulle Se også og navigationsboksen stå sammen, men grafisk vil det ikke være så godt ... har ikke lige noget bud på hvad der er bedst. - Nico (diskussion) 29. jun 2013, 12:46 (CEST)

Jeg har tænkt lidt videre over problematikken. Kan vi ikke "blot" sige, at alle navigationsbokse skal være samlet (collapsed) som udgangspunkt? Så giver hver boks kun en linje og jeg tror det giver et okay grafisk udtryk. --Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 7. aug 2013, 08:42 (CEST)

Hvis der er flere navigationsbokse på en side, bliver de som udgangspunkt alle klappet sammen automatisk. Hvis der kun er en enkelt, stiller sagen sig derimod lidt anderledes. En stor boks på en lille artikel kommer selvfølgelig nemt til at dominere, men en sammenklappet navigationsboks bliver til gengæld til en enlig bjælke, der nemt kommer til at virke malplaceret. Derudover skjuler sammenklapningen selve formålet med navigationsboksene, nemlig at gøre opmærksom på og henvise til andre beslægtede artikler. Noget andet er så, at der nok er en og anden boks, der i sig selv godt kunne trænge til en grafisk overhaling. --Dannebrog Spy (diskussion) 11. aug 2013, 23:55 (CEST)

NØ eller nordøst

Forkortelser for verdenshjørnerne som fx NØ begynder at optræde i artikler. Forkortelserne er med i artiklen om kompasretning, men ikke i Retskrivningsordbogens artikler om fx nordøst. Jeg synes ikke denne ekstra brug af versaler pynter, men hvis det skal være en mulighed eller måske en standard, bør vi vil skrive det her i stilmanualen.(Skrev 87.54.11.5 (diskussion • bidrag) 10. okt 2013, 12:46‎. Husk at signere dine indlæg.)

Artiklen om kompasretninger har en beskrivelse af de forskellige betegnelser (nordøst m.v.) og indeholder så en beskrivelse af, at eksempelvis nordøst forkortes NØ. Det har ikke meget med stilmanualen at gøre. Kan du konkretisere problemet lidt yderligere ? Pugilist (diskussion) 10. okt 2013, 12:51 (CEST)

I afsnittet om sprog står 'man bør så vidt muligt følge retskrivningsordbogen'. Der bør enten defineres en undtagelse eller også bør artiklerne rettes til dansk retskrivning. Som før nævnt er jeg tilhænger af det sidste, fordi de giver den pæneste tekst. Og det er vel netop en stildiskussion, som bør føres her? Hvis ikke må du forklare, hvor det rigtige sted er. 87.54.11.5 10. okt 2013, 13:07 (CEST)

Har vi "kommunikationsproblemer"? Nu valgte jeg bevidst et ord, der ikke står i Retskrivningsordbogen, men som alle kender og som er et eksempel på, at ikke alle sammensatte ord står i bogen, kun de vigtigste. Det gælder også sammensatte forkortelser: "km/t" står i bogen, men det lige så relevante "m/sek." står der ikke, selvom både "m" og "sek." står der. Det betyder vel ikke, at vi skal til at skrive "meter i sekundet" på Wikipedia?

N, Ø, S og V er anerkendte forkortelser, og det gælder selvfølgelig også, når vi korrekt og meningsfuldt sætter dem sammen til NØ mv. Men glem alt om kompasretninger - i den globaliserede verden hedder det NE, og så er der ikke mange danskere, der forstår det! I øvrigt er jeg enig i, at vi ikke unødigt skal bruge versaler i teksten. Beethoven (diskussion) 10. okt 2013, 17:57 (CEST)

Til Beethoven: personligt vil jeg foretrække, at vi undgår forkortelser. Men jeg synes, at der burde findes en liste over hvilke forkortelser, det er tilladt eller ønskeligt at bruge i forbindelse med stilmanualen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 10. okt 2013, 20:24 (CEST)

Jeg er med på, at jeg kunne ha' set mig bedre for og kigget efter grundformerne i Retskrivningsordbogen. Tilbage står, at jeg personligt synes, at brugen af versaler i artikler bør begrænses til de forkortelser, man også udtaler som bogstavforkortelser (fx EU eller SF) eller til centrale begreber (fx DB for Deutsche Bahn), som anvendes meget i den enkelte artikle. Det er selvfølgelig en smagssag, men det er stil jo generelt. Jeg står uforstående overfor at man i eksisterende tekst retter nordøst til NØ, selv om en blanding af de to former er endnu værre. Og så jeg i øvrigt er ikke nogen stor ynder af det patroniserende vi (som i 'skal vi på toilettet her til morgen') - vendinger som 'jeg tror du har overset' eller 'jeg tror du misforstår' vil møde langt større accept. 87.54.11.4 14. okt 2013, 08:31 (CEST)

Jeg forstår ikke, hvad formålet er med denne diskussion. I stilmanualen står i dag om forkortelser:

Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.

Der er så henvist til artiklen Kompasretning, hvori forkortelsen NØ ikke optræder, bortset fra, at der i en boks er angivet, at Nordøst forkortes NØ. Kan du ikke forklare, hvad det konkrete problem er, og hvad du ønsker ændret i Stilmanualen ? Pugilist (diskussion) 14. okt 2013, 09:29 (CEST)

Den fremhævede vejledning optræder i afsnittet navngivning. Det ville jeg umiddelbart gætte på handlede om, hvorledes man navngiver (især nye) artikler, overskrifter og måske links. (Det er i øvrigt næppe ønskeligt, at artikler navngives med hele sætninger.) Havde sætningen været at finde i afsnittet sprog havde jeg utvivlsomt fundet den. Jeg stopper her og konkluderer, at der vil være rygdækning for at begynde at rette NØ til nordøst. 87.54.11.4 14. okt 2013, 09:50 (CEST)

Ok, kan nu se, hvad du har tænkt på. Fint at rette fra NØ m.v. til nordøst. Pugilist (diskussion) 14. okt 2013, 13:12 (CEST)

Jeg troede faktisk, at diskussionen var slut med min påvisning af, at NØ mv. er i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen. Men der er sket ting og sager i efterårsferien: 87.54.11.4 og 87.54.11.5 - som formodentlig er én og samme bruger - har rettet 32 af mine redigeringer og dermed de facto etableret en ny norm. Da han/hun/de støttes af andre brugere og jeg er meget afhængig af konsensus på dette punkt, må jeg forsøge at leve med denne norm. Men da han/hun/de "står uforstående overfor at man i eksisterende tekst retter nordøst til NØ", vil jeg gerne afrunde diskussionen ved at gøre rede for mine to bevæggrunde til at foretage disse rettelser:

1. Læsbarhed: De lange ord "nordvest" og "nordøst" adskiller sig kun ved de 1-2 midterste bogstaver, der er pakket ind i de 4 første og de 2 sidste, som er ens. Muligheden for forveksling er derfor større end mellem "NV" og "NØ", hvor kun 1 af 2 bogstaver adskiller sig, oven i købet med en langt mere synlig versal.

2. Plads: Hvorfor skrive 6-8 bogstaver, når 2 er nok? For mig har det været en naturlig del af at stramme teksten op, så læseren får den samme information med et mindre læsearbejde. Jeg sletter gentagelser, jeg sletter overflødige ord, og jeg har i dette tilfælde slettet overflødige bogstaver.

Når to former er lige rigtige, bør vi ikke rette bare fordi vi personligt bedre kan lide den anden form, men rettelserne fra "nordøst" til "NØ" var altså begrundet i ønsket om kortest mulig tekst. Når man omvendt retter fra "NØ" til "nordøst", hvad er så begrundelsen for det, når "NØ" er korrekt og ikke kan misforstås? Det er vel ikke en legitim begrundelse, at teksten skal være så lang som muligt?

Heldigvis har vi ikke samme problem som de trykte leksika, der indeholdt lange lister over hjemmelavede forkortelser, som skulle spare plads. I fri tekst har vi ikke noget problem med at skrive "nordøst" i stedet for "NØ". Men vi har også nicher, hvor pladsen betyder noget. Bare en rettelse fra "Ø" til "øst" kan koste en ekstra linje i en billedtekst eller ekstra millimeters kolonnebredde i en tabel, så det påvirker artiklens layout på skærm eller i udskrift. Vi skal huske, at NØ mv. ikke er forkerte, men blot genstand for en stilistisk diskussion, hvor andre stilistiske og layoutmæssige hensyn også kan komme i spil.

Til Rmir2: En positivliste over forkortelser, der må bruges på Wikipedia, er overflødig, for der har vi Retskrivningsordbogen. Hvis vi laver vores egen liste for at forbyde eller begrænse brugen af forkortelser, der er anerkendt af Dansk Sprognævn, vil jeg sige helt klart, at selv et massivt flertal af wikipedianere ikke kan bortcensurere ord eller forkortelser fra det danske sprog - så er vi ikke længere dansk Wikipedia!

Beethoven (diskussion) 21. okt 2013, 09:01 (CEST)

Navngivning af Referencer/Henvisninger/Kilder

Fnielsen har startet et indlæg vedr. navngivning af afsnit med referencer/henvisninger/kilder på Landsbybrønden her. Mvh Asger (diskussion) 27. okt 2013, 14:10 (CET)

Artiklens introduktion

Bruger:Morten Haagensen har i flere tilfælde slået til lyd for, at indledningen på artikler ikke bør være længere end ca. 250 ord af hensyn til mobilvisning. Dette er ikke nævnt i stilmanualen, men bør stå der, hvis der altså er enighed om denne begrænsning.

Morten og jeg har i flere omgange diskuteret dette forhold, bl.a. i forbindelse med udformningen af Wikipedia:Ugens artikel, der som regel baserer sig på den valgte artikels indledning, og vi er ikke helt enige, idet jeg har den opfattelse, at det er vigtigere, at indledningen på passende vis fungerer som en opsummering af hele artiklen, end at den begrænser sig til fx 250 ord.

Jeg ved godt, at vi naturligvis selv kan vedtage noget andet, men hvis man skeler til vores store internationale søster, en-wiki, så står der om indledningens længde følgende:

	The appropriate length of the lead section depends on the total length of the article. As a general guideline—but not absolute rule—the lead should usually be no longer than four paragraphs. The length of the lead should conform to readers' expectations of a short, but useful and complete, summary of the topic. A lead that is too short leaves the reader unsatisfied; a lead that is too long is difficult to read and may cause the reader to lose interest halfway.
en:Wikipedia:LEADLENGTH#Length

Dette bakker efter min opfattelse op om min holdning, da fx fire afsnit jævnligt vil overskride de 250 ord. Når man oversætter gode artikler fra en-wiki til dansk, vil man derfor få et problem, hvis man skal beskære afsnittet til maks. 250 ord. En beskæring er dog ikke uoverstigelig, som fx dette forslag bevidner. Noget andet er så, at det er lidt besværligt at tælle antal ord i et afsnit, men det kan naturligvis også håndteres.

Jeg ser frem til input fra andre. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. nov 2013, 15:32 (CET)

Jeg finder det for stramt med en begrænsning af indledningen med et max. antal på fire afsnit samt et forudbestemt antal ord som maximum. En større artikel kan sagtens have en relevant indledning med mere end fire afsnit, der i alt indeholder mere end 300 ord. --Kontoreg 9. nov 2013, 17:05 (CET)

Beskrivelsen på engelsk Wikipedia er i mine øjne fornuftig. Jeg er ikke tilhænger af absolutte regler, og i relation til indledningers længde bør der være et vist konkret frirum. Det kan så være fornuftigt at have en tommelfingerregel om længden af en indledning. Om det er fire afsnit som på engelsk eller 250 er jeg afslappet overfor. Pugilist (diskussion) 9. nov 2013, 17:17 (CET)

Jeg har tidligere foreslået, at artikler - foruden en kort introduktion på højst 5-10 linier - kunne rumme et kortere sammendrag af artiklen indhold ved artikler, der er vokset op over, lad os sige, 5 siders tekst. Princippet kunne minde om det, som ofte forekommer ved videnskabelige artikler. Derved vil man kunne vælge mellem en kortere orientering og fordybelse. I takt med, at artiklerne udvikler sig, vil en sådan løsning blive mere aktuel, og jeg tror, at denne løsning vil imødegå problemet med et fikseret antal ord. Jeg vil være betænkelig ved at sætte et bestemt tal på. De må afhænge af emnet. hilsen Rmir2 (diskussion) 9. nov 2013, 18:21 (CET)

Jeg er absolut tilhænger af, at vi holder tingene så simple som muligt og ikke lægger alting ind i for stramme rammer. Der skal altid være plads til et skøn fra artikel til artikel. Mht. det foreslåede maksimum på 250 ord - som jeg mener kun bør fungere som en tommelfingerregel men ikke som et forudbestemt maksimum - er det opstået ved, at dette var nogenlunde det omfang, som indledningen havde i nogle af de nyeste hhv. FA'ere om Frédéric Chopin og GA'ere om IC4 og Rødlos. Oprindelig var det Palnatoke, der gjorde opmærksom på, at det indledende afsnit ikke bør være for langt ifm., at IC4 var nomineret til GA. I øvrigt er der en tendens til, at indledningen i mange af de nye FA og GA er på tre fremfor fire afsnit. Jeg er enig i en:wiki mht., at indledningen simpelthen kan blive så lang, at læseren risikerer at miste interessen, inden han/hun faktisk er kommet i gang med at læse selv artiklen. Et eksempel på en for lang indledning i en ellers glimrende artikel er Norge, hvis indledning er på ca. 580 ord. Her vil en halvering nok snarere være på sin plads, hvis ikke læseren skal miste interessen. Uanset om der er tale om et togsæt eller et land, bør indledningen ikke være en længere afhandling men blot kort opsummere artiklen. Nedenfor i resten af artiklen er der masser af læsestof for dem, som vil vide mere. Og indholdsfortegnelsen gør jo navigationen nem og overskuelig. Mht. at skulle tælle ordene i en indledning er det forholdsvis nemt: Man tæller blot fx 3-4 linjer og finder et gennemsnit. Dette ganges så med antallet af fulde linjer. --Morten Haagensen (diskussion) 9. nov 2013, 18:27 (CET)

Forslag:

Inspireret af en:wi foreslår jeg, at der i stilmanualens pkt. 3 om 'Artiklens introduktion' tilføjes følgende nye retningslinje - dog uden ord- og afsnitsbegrænsning men med henvisning til bl.a. hensynet til mobilvisning:

Indledningens omfang:

Artiklens indledning bør have en passende længde, der kort og fyldestgørende opsummerer artiklens indhold. Af hensyn til mobilvisning bør indledningen ikke være for lang. Med en for lang indledning risikerer man desuden at miste læserens interesse, ligesom en for kort indledning risikerer at efterlade læseren med et ufuldstændigt indtryk af artiklen. --Morten Haagensen (diskussion) 10. nov 2013, 11:11 (CET)

Støtter --Morten Haagensen (diskussion) 10. nov 2013, 11:11 (CET)
Kommentar - Morten du modsiger dig selv. Først skriver du, at indledningen skal være kort af hensyn til mobilvisning, dernæst skriver du, at indledningen ikke må være for kort, fordi så efterlader man læseren med et ufuldstændigt indtryk af artiklen! Hvis indledningen skal være under 300 ord for at den kan læses ved hjælp af mobil, så har du automatisk defineret antallet af ord i indledningen. - Det behøver man vist ikke at være "Jens Lyn" for at kunne gennemskue... --Kontoreg 10. nov 2013, 12:54 (CET)
Kommentar - Kort, men ikke for kort. Det lyder da meget fornuftigt, og hvis et emne er så komplekst, at det ikke kan introduceres tilpas kort, er det muligvis emnet, der skal justeres. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 12:58 (CET)
Kommentar - Til Kontoreg: Nu går forslaget jo netop ud på, at der IKKE skal nævnes antal ord eller afsnit. Som Palnatoke skriver, skal indledningen være kort men ikke for kort. Kom gerne med et bud hvis du mener, det kan formuleres bedre. Se også gerne på det afkortningsforslag i Sveriges-artiklen, som Arne henviser til ovenfor. Det er faktisk muligt at sammenfatte en omfattende artikel ganske kort - uden at meningen går tabt. --Morten Haagensen (diskussion) 10. nov 2013, 15:27 (CET)

En af Wikipedias styrker er uafhængighed! Det skal være den pågældende artikels beskaffenhed, der afgør hvor omfangsrig indledningen skal være. Jeg er fortaler for, at indledningen ikke bliver for omfattende, men indledningens størrelse skal ikke være afhængig af mobiltelefonernes begrænsninger. Derfor er vi uenige om præmisserne, når vi skal formulere, hvor meget indledningen skal fylde. Med andre ord ville mit forslag IKKE angive en henvisning til mobiltelefonernes begrænsninger, men tage udgangspunkt i en almen betragtning om det uhensigtsmæssige i, at en artikel har en unødvendig lang indledning i forhold til artiklens kontest. Jeg kan godt leve med en formulering, hvor der i vejledningen indgår, citat: "Kort, men ikke for kort." --Kontoreg 10. nov 2013, 23:56 (CET)

Jeg vil foreslå noget i retning af:

	Længden af artiklens indledning bør tilpasses læserens forventning om en kort, men ikke for kort, indledning. Indledningen bør fremstå som en summarisk sammenfatning af artiklens væsentligste emner. En indledning der er for kort, vil ikke tilgodese læserens forventning om en fyldigstgørende sammenfatning, mens en indledning der er for lang, vil ikke tilgodese læserens forventning om en kortfattet sammenfatning, der giver et forholdsvis hurtigt indblik i artiklens indhold.
Forslag af --Kontoreg 11. nov 2013, 00:48 (CET)

Hej Kontoreg. Jeg kan som sådan godt lide dit forslag, men henset til at smart phonens tidsalder for længst er begyndt - vi har for længst passeret den milepæl hvor flere end 50 % af danskerne har en smart phone - kan vi ikke se bort fra artiklernes fremtræden på en mobiltelefon. Vi der redigerer artiklerne bruger nok fortsat en Mac eller PC med rigtigt tastatur, men langt de fleste opslag på Wikipedia sker sandsynligvis fra en telefon. Jeg synes det bør give stof til eftertanke. --Morten Haagensen (diskussion) 13. nov 2013, 23:43 (CET)

Mobilvisning er vigtig, men brugbarhed i det hele taget er vigtigere, og hvis jeg for eksempel googler Jennifer Lawrence, præsenteres jeg ude i højrekolonnen bl.a. for teksten "Jennifer Shrader Lawrence er en amerikansk skuespillerinde. Lawrence er kendt for sin rolle i Winter's Bone fra 2010 der gav hende en Oscar-nominering i 2011, for sin rolle i Silver Linings Playbook ..." og så et link til vores artikel. Der er mange andre steder, hvor vores indledninger bruges (og endnu flere, hvor de kan bruges), og derfor deler vi delvis artikelstruktur med journalistikken, hvor manchetten er en komposition i sig selv. --Palnatoke (diskussion) 14. nov 2013, 00:02 (CET)

Jeg har ikke haft problmer med at afgrænse mig i de artikler, som jeg har udarbejdet, men det er princippet i, at mobilteknologien ikke skal have lov til at styre Wikipedia. Med venlig hilsen Dinusaurus ( --Kontoreg 14. nov 2013, 14:52 (CET))

Kursiv - Ugeblade og tidsskrifter m.v.

Foranlediget af en konkret usikkerhed om, hvad praksis egentlig er vedrørende brug af kursiv , hører jeg gerne, hvad opfattelsen er vedrørende kursivering af titler på ugeblade og tidsskrifter. Vi har lidt uensartet praksis; Billed-Bladet er ikke kursiveret, men Her & Nu skrives med kursiv. Jeg har tilsyneladende også selv i et svagt øjeblik skrevet magasinet LIFE med kursiv, men mener personlig ikke, at der med stilmanualens angivelse af brug for "titlen på en bog, film, tv-serie" kan indfortolkes, at ugeblade skal med kursiv.

Jeg har ikke de store følelser for det ene eller det andet, men vi bør have en nogenlunde konsekvent praksis. Pugilist (diskussion) 30. apr 2014, 15:35 (CEST)

Jeg er enig i, at vi bør være mere konsekventet, så det er en god ide, at få det diskuteret. Personligt tror jeg, at jeg har anvendt kursiv til både aviser og ugeblade. Videnskabelige tidsskrifter skrives ligeledes med kursiv på en:wiki, så jeg synes det vil være udmærket også at anvende dette på da:wiki til tidsskrifter og ugeblade mv. Toxophilus (diskussion) 30. apr 2014, 15:46 (CEST)

Jeg mener også, at i hvert fald aviser skrives med kursiv; jeg har nok (som Toxophilus) søgt at bruge kursiv til aviser, blade og tidsskrifter. Om ikke andet, så da fordi nogle af disse har navne, der i visse tilfælde kan læses ind i den tekstmæssige sammenhæng og give lidt usikkerhed om forståelsen af helheden. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. apr 2014, 16:04 (CEST)

Har tilføjet aviser og ugeblade til listen over kursiv. Pugilist (diskussion) 4. maj 2014, 23:19 (CEST)[svar]

Store bogstaver ved planter og planteslægter

Jeg undrer mig lidt over den nuværende praksis, der ifølge stilmanualen foreskriver, at planteslægter skal skrives med store bogstaver. Jeg synes det virker underligt, da det jo for så vidt ikke er egenavne. Dyreslægter skrives jo heller ikke med stort, og for mig, der ikke er botaniker, virker det besynderligt, at der midt i en tekst kan stå f.eks. Maj-Gøgeurt med store bogstaver, når orkide eksempelvis ikke skrives med stort. Sidst det blev diskuteret var i 2010: Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive_2. Bemærk Slaungers indlæg til sidst, da omfanget af en ændring af vores praksis kan være stort, men det er muligt at bot'er kan hjælpe os på vej. Toxophilus (diskussion) 17. jun 2014, 18:11 (CEST)

Det har også undret mig, har kigget lidt på nettet og faldt over denne her artikel Botaniskforening - Dansk Plantenavne den er godt nok fra 2006, men den handler netop om plantenavne og deres måde at blive skrevet på. ---Zoizit (diskussion) 17. jun 2014, 20:51 (CEST)

Jeg spørger lige: Hvis en bestemt planteslægt, der er navngivet med en bestemt navn, som den ikke deler med andre, ikke er et egennavn, hvad er det så? --Laketown (disk) 17. jun 2014, 23:19 (CEST)

Jeg respekterer beslutningen om at følge botanikernes navngivningsskik for så vidt angår artikelnavnene på planter. Men jeg er begyndt at bruge alternativ visning (fx [[Maj-Gøgeurt|majgøgeurt]]), når jeg omtaler en planteart i andre artikler, specielt hvis de ikke er om botaniske emner. Det kan være en pragmatisk løsning. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. jun 2014, 23:41 (CEST)

Det virker egentligt meget fornuftigt Arne. Jeg er helt med på, at selve artikelnavnet skrive med stort i begge ord, men i teksten synes jeg det bør skrives med småt. Laketown: Ja du har selvfølgeligt en pointe der, men golden retriever skrives jo heller ikke med store bogstaver, og det er jo også givet til én bestemt art. Toxophilus (diskussion) 18. jun 2014, 09:18 (CEST)

Man kan jo så spørge sig selv, om eksemplet med en golden retriever også er forkert med småt? Grundreglerne fra Dansk Sprognævn, som vi jo følger, er, at alle 'betydende ord' skrives med stort. Derfor tænker jeg altså umiddelbart, at plante- og dyreslægter også er egennavne, fordi det er slægtens navn, og ikke blot en navneord for slægten, hvis I forstår. --Laketown (disk) 18. jun 2014, 11:14 (CEST)

Vedrørende store eller små bogstaver ved hunderacer, se nedenstående særskilte afsnit. --Kontoreg^{(Henvendelse)} 19. jun 2014, 13:19 (CEST)

Store eller små bogstaver ved hunderacer

Fra Pudelklubben har Dansk Sprognævn modtaget et forslag om at gøre stavemåderne puddel og pudel for hunderacen valgfri i næste udgave af Retskrivningsordbogen. Læs svar her: http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00001091/?exact_terms=hunderace&inexact_terms=hunderacers,hunderacen,hunderacernes,hunderacerne,hunderacens,hunderaces,hunderacer

Hovedreglen når man skal stave artsbetegnelser, er at de skal skrives med lille. Umiddelbart ser det ud til at hundeejere har et temmelig afslappet forhold til retskrivningsreglerne. Søger man fx efter racen airedaleterrier med søgemaskinen Google, kan man finde alle tænkelige stavemåder, fx Airedale Terrier, airedaleterrier, airedale terrier, Airedale terrier og Airedaleterrier. Læs mere her: http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sproget-jyllands-postens-sprogklumme/hundesvert-at-stave-hundenavne/?exact_terms=hunderace&inexact_terms=hunderacers,hunderacen,hunderacernes,hunderacerne,hunderacens,hunderaces,hunderacer --Kontoreg^{(Henvendelse)} 19. jun 2014, 13:19 (CEST)