Vulstmaskebi
| Vulstmaskebi | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Utilstrækkelige data (IUCN 3.1) | |
| Ikke relevant (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Hymenoptera (Årevinger) |
| Familie | Colletidae (Korttungebier) |
| Slægt | Hylaeus (Maskebier) |
| Art | H. angustatus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Hylaeus angustatus (Schenck, 1861) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Vulstmaskebi (Hylaeus angustatus)[2][3] er en bi-art, som først blev beskrevet af Schenck 1861. Vulstmaskebi indgår i slægten maskebier (Hylaeus), og familien korttungebier (Colletidae).[4][5][6] Ingen underarter er opført i Catalogue of Life.[4]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Arten er en lille (4,5 - 5,5 mm), cylindrisk, overvejende sort bi. Begge køn har dog gul maskering i ansigtet, hannen mere rigeligt end hunnen.[7] Arten har sit danske navn på grund af en vulst (bule), som den har rundt om brystet.[8]
Økologi
[redigér | rediger kildetekst]Vulstmaskebiens habitat er frem for alt skovområder, hvor den gerne findes hvor der er sandforekomster.[9] Den er generalist med hensyn til fødeplanter, men kan lide at flyve til arter i slægterne stenurt[7] og høgeurt, samt arterne stribet torskemund (Linaria repens) og kløvplade (Berteroa incana).[9] Larvereder er ofte sat op i tørre plantestængler.[7]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Arten findes i store dele af Central- og Mellemeuropa, herunder Skandinavien og i sydøst på tværs af Tyrkiet og Mellemøsten til Armenien.[10]
I Danmark er vulstmaskebien uhyre sjælden. I 1971 blev der fundet to eksemplarer på Anholt, men da den ikke siden kunne genfindes, blev det antaget, at der havde været tale om strejfere fra Sverige.[8] I juli 2022 blev et enkelt eksemplar fundet i Gribskov i Nordsjælland,[8] hvilket tolkes som om, at forsøg på naturgenopretning i skoven har båret frugt.[11]
Ifølge den finske rødliste er arten stærkt truet i Finland, hvor den kun er observeret få lokaliteter, såsom nær Karleby og på Åland.[12] I Sverige er arten derimod klassificeret som levedygtig,[6] og spredt over hele landet undtagen i bjergområderne og de indre skove i Lapland.[9] Den er også ret almindelig i Norsk Østlandet.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jørum, P. (2019), Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 4. december 2022
- ^ (2008) , manuscript, World Bee Checklist Project - update 2008-09
- ^ (2006) , database, Apoidea Database, Fauna Europaea
- ^ a b Roskov Y., Abucay L., Orrell T., Nicolson D., Bailly N., Kirk P.M., Bourgoin T., DeWalt R.E., Decock W., De Wever A., Nieukerken E. van, Zarucchi J., Penev L. (red.) (2018). "Species 2000 & ITIS Catalogue of Life: 2018 Annual Checklist". Species 2000: Naturalis, Leiden, Holland. Hentet 21. juni 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ ITIS Bees: World Bee Checklist. Ruggiero M. (project leader), Ascher J. et al., 2009-09-28
- ^ a b Dyntaxa Hylaeus angustatus
- ^ a b c d Frode Ødegaard. "Smalmaskebie Hylaeus angustatus (Schenck, 1859)" (norsk). Norsk institutt for naturforskning. Hentet 21. juni 2019.
- ^ a b c Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov. Naturstyrelsen, 31. januar 2022. Hentet 31. januar 2022.
- ^ a b c "Smalcitronbi Hylaeus angustatus". Artdatabanken. 2018. Hentet 21. juni 2019.
- ^ "Map of Hylaeus angustatus". Discover Life. Hentet 24. august 2014.
- ^ Jungersen, J. (2023) 'En mindre sensation': Sjælden bi fundet for første gang i mere end 50 år. DR, 31. januar 2023. Hentet 31. januar 2023.
- ^ Juho Paukkunen (2019). "smalcitronbi – Hylaeus angustatus". Finlands artdatacenter. Hentet 21. juni 2019.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Hylaeus angustatus
